8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/35

A.

der henviser til, at den politiske udformning af TEN-T-politikken som beskrevet i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (3) og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april 2004 om ændring af beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (4) resulterede i en »ønskeliste« på 30 prioriterede projekter, der i alt væsentligt var baseret på nationale interesser,

B.

der henviser til, at jernbane- og søgodstransportens eksterne konkurrenceevne i forhold til vejtransport skal styrkes for at sikre en afbalanceret anvendelse af motorveje, søveje og jernbanegodskorridorer,

C.

der henviser til, at de 30 prioriterede projekter udmundede i et forslag fra Kommissionen om tilvejebringelse af ca. 20 000 000 000 EUR i EU-støtte i perioden for den finansielle ramme 2007-2013 til hele det transeuropæiske transportnet, som til sidst blev nedskåret til omkring 8 000 000 000 EUR, hvoraf der kun allokeres 5 300 000 000 EUR til de 30 prioriterede projekter efter krav fra Rådet,

D.

der henviser til EU's velkendte manglende evne til at overholde reglerne om støtte til TEN-T i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske transport- og energinet (5), hvilket skaber usikkerhed omkring planlægningen af projektfinansieringen,

E.

der henviser til, at det er nødvendigt at styrke Kommissionens muligheder for at gennemføre de store grænseoverskridende projekter, navnlig i jernbanesektoren, hvilket nødvendiggør et løbende tættere samarbejde mellem de involverede medlemsstater og støtte mange år frem i en periode, der rækker ud over den flerårige finansielle ramme,

F.

der henviser til, at ifølge bilagene til ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 14. maj 2008 anvendes ca. 49 % af bevillingerne til transportprojekter på veje, ca. 31 % på jernbaner og ca. 9 % på transport i byerne, men at det ikke præciseres, hvilke specifikke projekter der samfinansieres,

1.

erkender, at de første forsøg på at udvikle en EU-transportinfrastrukturpolitik med udgangspunkt i »missing links« fra Det Europæiske Rundbord for Industriledere (ERT) blev ansporet af Kommissionens meddelelse af 2. december 1992 om den fælles transportpolitiks fremtidige udvikling med det formål at skabe økonomisk vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, og blev iværksat af den tidligere transportkommissær, Karel Van Miert; bemærker, at Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net (6) og beslutning nr. 884/2004/EF forsøgte at skabe en orientering mod ovennævnte mål; gør opmærksom på, at kommissæren for energi og transport, næstformand Loyola de Palacio, har pustet nyt liv i denne politik;

2.

finder, at rapporterne fra TEN-T-koordinatorerne er interessante eksempler med henblik på yderligere koordinering og integrering af et begrænset valg af vigtige projekter; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at fortsætte bestræbelserne på at forbedre de eksisterende prioriterede projekter; mener, at mellem- og langsigtede investeringer bør fastholdes i overensstemmelse med målet om at færdiggøre hele nettet;

3.

glæder sig over den tidlige offentliggørelse af ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 4. februar 2009, der har til formål fundamentalt at revidere EU's politik for transportinfrastruktur og TEN-T i overensstemmelse med de aktuelle og fremtidige udfordringer inden for transport, grænseoverskridende mobilitet, det finansielle område, økonomien, det regionale område (herunder permanent ugunstigt stillede områder), det sociale område, sikkerhed og miljø;

4.

mener i denne forbindelse ikke, at der er behov for at indføre et svævende begreb såsom en TEN-T konceptuel søjle og således overlæsse listen over prioriterede projekter; understreger, at i modsætning til Kommissionens anførte målsætning kan en søjle, der udtrykkeligt fremstilles som værende konceptuel, ikke styrke TEN-T-politikkens troværdighed, der snarere vil styrkes gennem udviklingen af konkrete projekter;

5.

er derfor enig i, at der skal udvikles en mere sammenhængende og integreret netværkstilgang, der afspejler behovet for intermodale forbindelser for personer og gods; understreger derfor, at jernbaner, havne, bæredygtige søveje og indre vandveje og forbindelserne ind i landet eller intermodale knudepunkter i infrastrukturforbindelserne til og inden for medlemsstaterne, og at der også bør lægges særlig vægt på grænsekrydsende transportforbindelser og bedre forbindelser med lufthavne og havne i de transeuropæiske net; understreger, at der bør lægges vægt på de forskellige, men komplementære behov i forbindelse med passager- og godstransport; anbefaler medlemsstaterne og de regionale myndigheder at forbedre de intermediære stationer og lokale sammenkoblinger som forbindelser til TEN-T for at minimere omkostningerne ved den perifere placering

6.

opfordrer Kommissionen til at yde særlig støtte til prioriterede projekter med intermodale forbindelser og konsistent interoperabilitet, der går gennem flere medlemsstater; understreger, at det er en national opgave at forbinde økonomiske områder gennem disse prioriterede projekter;

7.

bifalder, at miljøvenlige transportformer prioriteres særligt højt i listen over prioriterede projekter; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre, at denne prioritering fastholdes fremover, når projekterne gennemføres;

8.

understreger, at det er nødvendigt at integrere klimabeskyttelse og bæredygtig udvikling af alle transportformer i den europæiske infrastrukturpolitik med henblik på at opfylde EU-målene om at reducere CO2-emissionerne;

9.

anmoder Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne til at integrere EU's miljølovgivning i beslutningsprocessen og planlægningen vedrørende TEN-T-projekter, som f.eks. Natura 2000, SEA, EIA, luftkvalitet, vandrammeplan, habitat- og fugledirektivet samt transport- og miljørapporteringsmekanismen (TERM) om indikatorer for transport og miljø fra Det Europæiske Miljøagentur;

10.

opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at fjerne uklare eller modstridende bestemmelser vedrørende fælles hensigtserklæringer og anvendelsen af miljølovgivning; mener endvidere, at medlemsstaterne ikke bør misbruge den i punkt 9 omhandlede EU-lovgivning for at blokere gennemførelsen af TEN-T-projekter, når projekter er blevet tildelt TEN-T-status;

11.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for nye udviklinger, som f.eks. den globale finanskrise, demografiske ændringer, udvidelse, nye medlemsstater og styrkede forbindelser med lande i Østen og Midedelhavsområdet, som relevante faktorer for den europæiske transportinfrastrukturpolitik;

12.

understreger, at udviklingen af TEN-T og integrationen af EU's og nabolandenes transport, navnlig i den nuværende økonomiske krisesituation, er en af de mest pålidelige metoder til at sikre såvel det indre markeds bæredygtighed på lang sigt som Unionens økonomiske og sociale samhørighed;

13.

opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at forbedre den europæiske koordinering af den territoriale udvikling (EU's territoriale dagsorden samt princippet om territorial samhørighed) og transportplanlægningen, idet der tages højde for regional tilgængelighed gennem forbedrede net mellem regionerne, de store forskelle mellem bjergområder, kystområder/øer, centrale, perifere og andre områder på tværs af grænser samt behovet for en bedre integration af byernes mobilitetssystemer i TEN-T;

14.

opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på nøgleprojekter vedrørende de vigtigste jernbanestrækninger, veje og indre vandveje for at sikre grænseoverskridende forbindelser med nye medlemsstater og tredjelande;

15.

foreslår i denne forbindelse, at Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv (EFFU) inddrages i planlægningsgrundlaget, og at de eksisterende ESPON-undersøgelser inddrages som videnskabeligt, planlægningsorienteret baggrundsmateriale om transportudvikling;

16.

understreger behovet for at indarbejde målene i Lissabonstrategien og genopretningsplanen i udviklingen af TEN-T-politikker, idet mobilitet, tilgængelighed og logistik er af afgørende betydning for EU's konkurrenceevne, og behovet for at forbedre den territoriale samhørighed;

17.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere grønne korridorer, netværk for jernbanegodstransport, korridorer for ERTMS (European Rail Traffic Management System), maritime »motorveje«, nærskibsfart, eksisterende indre vandveje med begrænset kapacitet eller sluser med utilstrækkelig kapacitet, tørhavne, logistikplatforme og knudepunkter for mobilitet i byerne samt den planlagte udvidelse af TEN-T til de lande, der deltager i den europæiske naboskabspolitik, og landene i Østen og Middelhavsområdet i et intermodalt TEN-T-projekt baseret på planlagte aktioner til fordel for mere miljøvenlige, mindre olieforbrugende og mere sikre transportformer for at sikre optimal anvendelse af alle transportformer og fremme kompatibiliteten mellem forbindelserne mellem de forskellige transportformer, herunder navnlig jernbaneforbindelser i havne; opfordrer ligeledes til, at der sikres overensstemmelse mellem den nuværende og fremtidige TEN-T-ramme og den foreslåede lovgivning om jernbanegodskorridorer;

18.

bemærker, at kun 1 % af EU's infrastrukturmidler indtil for nylig anvendtes til indre vandveje ifølge den seneste forskning; mener, at der er behov for tilstrækkelige EU-støttemidler til udvikling af infrastrukturen på indre vandveje i Europa for at udnytte de indre vandvejes fulde potentiale som en bæredygtig og pålidelig transportform;

19.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at udvidelsen af jernbanegodstransport intensiveres med henblik på at sikre højere netværkseffektivitet og hurtigere transport;

20.

glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (KOM(2008)0852) og ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 18. oktober 2007;

21.

understreger betydningen af at kunne dele information inden for intermodal transport for at fremme og støtte samspillet mellem blød og hård infrastruktur (informationssystemer som f.eks. ERTMS/RIS/ITS/SESAR/Galileo), forbedre interoperabiliteten, det rullende materiel (ERTMS hard- og softwareudstyr i tog og støjreduktion i godsvogne), grøn logistik, intermodale forbindelser og knudepunkter, decentraliserede dør-til-dør tjenester og mobilitetsstyring;

22.

understreger betydningen af at udvikle harmoniserede og standardiserede intelligente transportsystemer for TEN-T for at sikre en mere effektiv, flydende, sikker og miljøvenlig transportstyring;

23.

anbefaler, at gennemførelsen af TEN-T forbedres ved at sikre bedre adgang til informationssystemer såsom TENtec-informationssystemet gennem anvendelsen af den åbne koordinationsmetode, benchmarking og udveksling af bedste praksis;

24.

fokuserer på behovet for at fremme effektiviteten af eksisterende infrastrukturer inden for TEN-T-projekter på kort sigt, navnlig såfremt gennemførelsen af sådanne projekter allerede er blevet indledt, for at gøre korridorerne mere lønsomme og effektive, og ikke blot vente på gennemførelsen af megaprojekter inden for disse korridorer på lang sigt;

25.

støtter grønbogens »mulighed 3 for den videre udvikling af TEN-T«, dvs. to lag, der består af et omfattende netværk på grundlag af de aktuelle TEN-T-kort og et intermodalt »kernenetværk«, der først skal udformes med jernbane, bæredygtige indre vandveje og havne og deres forbindelse med logistikcentre som prioriterede områder;

26.

støtter begrebet »basisnet«, der består af en »geografisk søjle« og en »konceptuel søjle«, hvor den »konceptuelle søjle« omfatter kriterier og mål, der danner udgangspunkt for en fleksibel udpegning af projekter, korridorer og dele af nettet over tid i stedet for en ufleksibel udpegning for hele perioden ved budgetperiodens start; mener, at det bør være muligt at udvide TEN-T fleksibelt i løbet af budgetperioden for at sikre en tilpasning til ændrede markedsforhold;

27.

anerkender den afgørende rolle, som medlemsstaterne spiller i samarbejde med deres regionale og lokale myndigheder, civilsamfundsaktører og lokale befolkninger i forbindelse med vedtagelse, planlægning og finansiering af transportinfrastruktur, herunder europæisk koordinering og samarbejde på tværs af grænserne; forventer større konsekvens fra Rådet i samspillet mellem anmodninger om TEN-T-projekter og afgørelser om TEN-T-budgetter; anmoder medlemsstaterne om nøje at overveje spørgsmålet om den nødvendige finansielle støtte til de transportinfrastrukturer, der udgør en del af TEN-T-nettet som en prioritet i henhold til den hidtidige fastlagte EU-politik, i lyset af midtvejsevalueringen af EU's finansielle ramme og den igangværende debat om EU's genoprettelsesplan;

28.

er helt enig i Fællesskabets mål om at reducere den administrative byrde og opfordrer derfor på det kraftigste Kommissionen til at revidere de finansielle rammer for prioriterede TEN-T-projekter med henblik på at mindske bureaukratiet yderligere;

29.

anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at styrke samordningen af deres nationale politikker med henblik på at sikre en ensartet samfinansiering og gennemførelse af TEN-T-programmet i overensstemmelse med artikel 154 og 155 i EF-traktaten;

30.

understreger i den forbindelse, at den finansielle krise lægger større pres på Den Europæiske Union, medlemsstaterne og regionerne for at få dem til at basere afgørelser om transportinfrastrukturprojekter på forsvarlige costbenefitanalyser, bæredygtighed og en europæisk merværdi på tværs af grænserne;

31.

opfordrer Kommissionen til at fremskynde TEN-T-infrastrukturprojekter, der finansieres under struktur- og samhørighedsfondene, idet investering i transportinfrastruktur er et centralt element i håndteringen af økonomiske og finansielle kriser; opfordrer medlemsstaterne til at revurdere deres investeringsprioriteter under hensyntagen til denne tilgang med henblik på at fremskynde TEN-T-projekter, som de har ansvaret for, navnlig i grænseområder;

32.

minder Kommissionen om, at EU's medfinansiering af transportinfrastrukturprojekter via TEN-T, samhørighedsfonden, regionalfondene og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal opfylde følgende kriterier: økonomisk holdbarhed, forbedret konkurrenceevne, fremme af det indre marked, miljømæssig bæredygtighed, gennemskuelighed med hensyn til skatteyderne og borgernes engagement (partnerskabsprincippet); understreger i denne forbindelse betydningen af udvikling af offentlig-private partnerskaber til finansiering af TEN-T-projekter og behovet for at finde fleksible løsninger på de problemer, der opstår i forbindelse med projekter af dette omfang (geografiske og tekniske vanskeligheder, folkelig modstand osv.);

33.

opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at sikre, at der ved vurderingen af projekter under EU-finansieringsprogrammer tages hensyn til deres mulige indvirkning på den nationale finansiering af andre nødvendige investeringer, der ikke støttes med EU-midler; mener navnlig ikke, at de bevillinger, som medlemsstaterne anvender som supplerende midler til EU-finansierede projekter, bør tildeles på bekostning af opretholdelse eller investeringer i tilbringerstrækninger; mener, at projekterne i stedet - i hvert fald delvis - bør udarbejdes og vurderes på grundlag af deres muligheder for at integrere (og ikke se bort fra) udviklingen og vedligeholdelsen af den nødvendige supplerende tilbringerinfrastruktur;

34.

understreger, at der er et stadig stigende investeringsbehov i den europæiske lufttransportsektor som følge af den anden pakke om et fælles europæisk luftrum såvel som den foreslåede helhedstilgang til sikkerheden i luftfartssektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at øge andelen af tilgængelige midler til lufthavne og ATM/ANS i forbindelse med revisionen af TEN-T-budgetrammen;

35.

bemærker, at der er behov for mere forskning og udvikling vedrørende bedste og mest effektive praksis inden for finansiering af transportinfrastruktur og den positive indvirkning på konkurrenceevnen og beskæftigelsen i kvantitativ og kvalitativ henseende, herunder erfaringer med offentlig-private partnerskaber i så henseende, hvilket allerede er blevet påbegyndt i Kommissionens aktuelle undersøgelser;

36.

understreger behovet for at oprette en taskforce i forvaltningsorganet for TEN-T for at øge anvendelsen af offentlig-private partnerskaber til finansiering af en række prioriterede projekter eller afsnit af prioriterede projekter og udbrede løsningerne som bedste praksis;

37.

understreger, at øget støtte gennem offentlig-private partnerskaber og EIB ikke kan være en erstatning for støtte i form af en betydelig andel i budgetmidlerne til større projekter med en tilbagebetalingsperiode over flere generationer;

38.

går ind for, at medlemsstaterne genovervejer TEN-T-budgettet i forbindelse med midtvejsevalueringen af den finansielle ramme 2009-2010 med henblik på at afbøde en drastisk nedskæring af andre projekter og opretholde ambitionerne om at udvikle jernbaner og tilsvarende vandveje;

39.

understreger nødvendigheden af at allokere en procentdel af indtægterne fra de afgifter, der opkræves for brug af vejinfrastrukturen, til finansiering af TEN-T-projekter for at øge løftestangseffekten ved lånoptagning;

40.

anmoder Kommissionen om at udvælge en række eksempler på regionale jernbaneforbindelser på tværs af grænser, der er blevet nedlagt eller opgivet, med særlig vægt på de forbindelser, der kunne have tværforbindelser til TEN-T;

41.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at betragte eurovelo-netværket og jerntæppe-ruten som en anledning til at fremme europæiske cykelinfrastrukturer på tværs af grænserne og på den måde støtte blød mobilitet og bæredygtig turisme;

42.

anmoder Kommissionen om at forelægge et lovgivningsinitiativ inden udløbet af dens nuværende mandatperiode om åbning af de nationale markeder for passagertransport ad jernbane pr. 1. januar 2012 med henblik på at fremme hele TEN-jernbanenettets konkurrenceevne;

43.

beklager den langsomme gennemførelse af grænseoverskridende afsnit af prioriterede projekter, navnlig i Pyrenæerne, som er af afgørende betydning for Den Iberiske Halvø og Frankrig;

44.

henstiller til Kommissionen at inddrage Parlamentet og Det Europæiske Råd i de flerårige og årlige forslag og alternativer til samfinansiering af TEN-T-projekter;

45.

anmoder Kommissionen om regelmæssigt og mindst en gang om året at forelægge en rapport for Parlamentet og Rådet om de enkelte prioriterede projekter, herunder om status for det enkelte projekt, projektomkostningernes pålidelighed, gennemførligheden af det enkelte projekt og tidsplanen for projektets gennemførelse;

46.

opfordrer Kommissionen og EIB til at forelægge en årlig liste over specifikke samfinansierede projekter for Parlamentet og Rådet, der omfatter TEN-T-projekter, der samfinansieres med regional- og samhørighedsfondsmidler og af EIB, hvilket allerede sker for TEN-T-samfinansiering;

47.

understreger, at det set ud fra en miljømæssig og økonomisk synsvinkel i mange tilfælde kun er multimodale trafikkoncepter, som muliggør anvendelsen af forskellige transportmidler på en transportstrækning, der er bæredygtige og fremtidssikrede;

48.

erindrer om, at transnationale trafikforbindelser inden for det nyligt udvidede Schengenområde mellem Vesteuropa og Østeuropa har en enorm betydning for den økonomiske vækst, især i de nye medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udbygge og fremme transnationale vej- og jernbaneforbindelser mellem Øst- og Vesteuropa, som navnlig skal støtte de grænseoverskridende transportinfrastrukturer gennem et specifikt handlingsprogram, der gennemføres i samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder; minder også om, at en bedre sammenkobling af de transeuropæiske transportnet med tredjelandes transportnet især forbedrer grænseområdernes situation og tilfører en merværdi til samarbejdet mellem regionerne og til hele EU;

49.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.