EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009AE1474

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en EU-strategi for unge — investering og mobilisering. En fornyet åben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og muligheder på ungdomsområdet — KOM(2009) 200 endelig

EUT C 318 af 23.12.2009, p. 113–120 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/113


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en EU-strategi for unge — investering og mobilisering. En fornyet åben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og muligheder på ungdomsområdet

KOM(2009) 200 endelig

2009/C 318/22

Ordfører: Ionuț SIBIAN

Kommissionen besluttede den 27. april 2009 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om En EU-strategi for unge – investering og mobilisering - En fornyet åben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og muligheder på ungdomsområdet«

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Ionuț SIBIAN til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 1. september 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog følgende udtalelse på sin 456. plenarforsamling den 30. september og 1. oktober 2009, mødet den 1. oktober 2009, med 133 stemmer for, ingen imod og 5 hverken for eller imod.

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1

EØSU finder, at en strategi inden for denne ramme ikke kun bør udvikles FOR unge, men også MED unge, der bør inddrages i beslutningsprocessen samt i dens gennemførelse.

1.2

Som følge af nærhedsprincippet er ungdomspolitikken overvejende medlemsstaternes ansvar. Imidlertid kan mange af de udfordringer, som vedrører de unge i dagens samfund, ikke løftes uden en mere overordnet, helhedsorienteret tilgang. En integreret EU-strategi for ungdomspolitikken hilses derfor velkommen.

1.3

Alle de udvalgte indsatsområder er tværsektorielle og kan ikke stå alene. De er indbyrdes forbundne og påvirker hinanden. Tilgangen til dem bør derfor være horisontal og styret af de unges behov.

1.4

EØSU finder, at følgende faktorer er afgørende for at sikre den fremtidige strategis succes:

Koordineringsprocessen

Prioriteringen af indsatsområder

Alle relevante aktørers fælles interesser

Afsættelse af de fornødne resurser

Støtte til ungdomsarbejde og ungdomsstrukturer.

EØSU fremsætter derfor følgende henstillinger:

1.5

Ungdomsarbejde og ungdomsstrukturer bør være det vigtigste link for at øge bevidstheden og forvalte alle foreslåede indsatsområder i EU's ungdomsstrategi via en tværsektoriel fremgangsmåde.

1.6

Da læring kan opstå i forskellige miljøer, bør ikke-formel læring, der supplerer den formelle uddannelse, støttes yderligere.

1.7

Etablering af forbindelser mellem skole, arbejde, foreninger og volontøraktiviteter bør yderligere behandles på EU- og nationalt niveau.

1.8

Støtte til iværksætteraktiviteter gennem finansieringsmekanismer er en udfordring, om end nødvendig. Iværksætteraktiviteter må ikke begrænses til deres økonomiske betydning, men opfattes bredere.

1.9

Unge bør være aktører i samfundet, da deres deltagelse i alle aspekter af deres liv er en forudsætning for politikudformningen på ungdomsområdet.

1.10

En bred vifte ungdomsarbejdssystemer, aktiviteter og gode samarbejdstjenester skal indføres i hele Europa for at undgå marginalisering. I alle tiltag, der er rettet mod unge, som er i fare for social udstødelse, må de ikke opfattes som passive modtagere af sociale ydelser, men snarere som aktive aktører.

1.11

Anerkendelse af kompetencer opnået gennem volontøraktiviteter er afgørende (herunder anerkendelse inden for formel uddannelse). Akkumulerede ikke-formelle færdigheder og viden kan bruges både på arbejdsmarkedet og til at forbedre deltagelsen i det civile liv.

1.12

Projekter og aktiviteter bør hos unge udvikle en følelse af global solidaritet, bevidsthed, ansvar over for det globale samfund. For at undgå vanskeligheder undervejs bør de unge kunne regne med at modtage en rimelig løn for det arbejde, de kommer til at udføre i den nærmeste fremtid, hvorfor der må sikres vilkår, der fremmer en passende lønpolitik.

1.13

EØSU beklager, at den foreslåede strategi ikke præciserer konkrete gennemførelsesmetoder og måder, hvorpå fremskridt på europæisk og nationalt niveau kan måles. Det forventes imidlertid, at den åbne koordinationsmetode vil forblive det vigtigste instrument. EØSU mener, at det bør suppleres af en fornyet europæisk ungdomspagt. EØSU opfordrer også arbejdsmarkedets parter og Kommissionen til at vedtage en aftale om at forbedre unges mobilitet og beskæftigelsessituation.

1.14

De unge bør stå i centrum for strategien. Ungdomsarbejde og deltagelse i ungdomsstrukturer er den mest effektive måde at nå dem på. Evaluering og forbedring af ungdomsarbejdets kvalitet bør derfor være en prioritet.

1.15

Kommissionen bør tilskynde medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger, der øger mulighederne for beskæftigelse og giver unge mulighed for at blive selvstændige, f.eks.:

støtte under grunduddannelsen (økonomisk støtte, bolig, rådgivning, transport osv.),

godtgørelse til første gangs arbejdssøgende,

praktikophold og lærekontrakter af god kvalitet,

omlægning af praktikophold til tidsubegrænsede ansættelseskontrakter.

2.   Kommissionens forslag

2.1

Den nuværende ramme for samarbejdet på ungdomsområdet, baseret på ungdomshvidbogen, den europæiske ungdomspagt (2005), den åbne koordinationsmetode og integrationen af ungdomsspørgsmål i andre politikker, skulle efter planen udløbe i 2009 og indfriede ikke altid forventningerne. Kommissionen har derfor efter en bred høringsproces i 2008 udviklet et forslag til ny samarbejdsramme. Kommissionen navngav sin meddelelse, der blev søsat i april 2009: »En EU-strategi for unge – investering og mobilisering«.

2.2

Det nye strategiforslag er baseret på tre overordnede og indbyrdes forbundne mål, som hver indeholder to eller tre indsatsområder:

Mål: Flere muligheder for unge inden for uddannelse og beskæftigelse

Indsatsområder: uddannelse, beskæftigelse, kreativitet og iværksætterkultur.

Mål: Forbedret adgang og fuld deltagelse af alle unge i samfundet

Indsatsområder: sundhed og sport, deltagelse.

Mål: Fremme af gensidig solidaritet mellem samfundet og unge.

Indsatsområder: social inddragelse, volontørarbejde, unge i verden.

På hvert indsatsområde foreslås en liste specifikke mål og aktiviteter for Kommissionen og medlemsstaterne.

3.   Generelle bemærkninger

3.1   Behov for bedre koordinering

3.1.1

Vigtige sociale udfordringer som f.eks. manglen på social sikkerhed, voksende fremmedhad, hindringer for beskæftigelse og uddannelse, kan let krydse grænser og derved bringe Europas sociale model i fare. Som følge af den økonomiske krise er der mere end nogensinde tidligere brug for en sammenhængende europæisk reaktion. De unge er ikke de eneste, der er berørt af disse sociale udfordringer, men de udgør en af de mest sårbare grupper.

3.1.2

EØSU mener, at det europæiske og nationale niveau bør koordineres bedre og have mere klare roller. De forskelle, der findes mellem medlemsstaterne, bør tages i betragtning og ses som en kilde til frugtbare synergier snarere end opfattes som et problem. Kommissionen bør stræbe efter en tættere forbindelse mellem det europæiske og det nationale niveau inden for ungdomssamarbejde og søge at styrke og forbedre gennemførelsen af europæiske målsætninger på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Høringen på ungdomsområdet, som gik forud for lanceringen af strategiforslaget, viste, at ungdomspolitikken er et emne, som tilskrives større betydning på såvel EU som nationalt niveau.

3.1.3

EØSU mener, at den foreslåede strategi udgør et skridt fremad. Hvis den skal lykkes, anbefaler EØSU, at der fokuseres på følgende udfordringer:

Repræsentativitet. Selv om den åbne koordinationsmetode og den strukturerede dialog er nyttige redskaber, er der brug for konstant at evaluere og forbedre deres gennemførelse og udvikle andre høringsværktøjer for at give græsrodsorganisationer på ungdomsområdet, relevante regeringsorganer og – styrelser, de unge selv og de berørte parter mulighed for at deltage i politikplanlægningen (1).

Kendskab til EU's ungdomspolitik. Det vil være til gavn for de unge, hvis foranstaltningerne på EU-niveau har større synlighed, da de bør være klar over, at de muligheder, der findes inden for samarbejdet på ungdomsområdet (f.eks. udveksling af unge), har sine rødder i EU's ungdomspolitik.

Forskelle mellem landene. At koordinere og samle 27 nationale tilgange inden for EU's samarbejdsrammer er en udfordrende opgave. I visse lande har flere indsatsområder en lang tradition og EU's strategi kunne drage gavn af deres erfaringer, mens samme indsatsområder i andre lande først for nylig er blevet iværksat. Den nye strategi bør imidlertid udgøre en merværdi for alle medlemsstater.

Kommunikationsudfordringer. Der bør følges en fælles fremgangsmåde for at udbrede og indsamle sammenlignelige data på en struktureret måde for at forbedre fremskridtsrapporteringen og -analysen. Resultatorienterede fælles kriterier bør fastlægges.

Gennemførelse. Der er også store forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår kapaciteten til at gennemføre EU-politikker. Visse lande har meget udviklede systemer, også på regionalt og lokalt niveau, mens andre lande har afsat meget få resurser til europæisk samarbejde på ungdomsområdet.

3.1.4

EØSU opfordrer Kommissionen til at bruge sine nuværende beføjelser og myndighed til at tilskynde og vejlede medlemsstaterne, hvad angår strategiens gennemførelse. Kommissionen bør spille en markant rolle i koordineringen af strategien.

3.2   En tværsektoriel tilgang til succes

3.2.1

De foreslåede indsatsområder i henhold til strategiforslaget (jf. punkt 2.2) dækker et bredt socialt og økonomisk område. Ingen af indsatsområderne er direkte forbundet med en specifik aldersgruppe, men de er yderst relevante for unge. Visse indsatsområder er imidlertid bedre udviklet for de mål, der skal nås, mens andre stadig er temmelig generelle.

3.2.2

EØSU vurderer, at en indsats inden for otte tematiske områder på samme tid er meget ambitiøst og anbefaler derfor, at der tages skridt til at:

nedsætte en koordinerende gruppe i Kommissionen og fastlægge klare procedurer for den overordnede koordinationsproces med det sigte at styre, forvalte, overvåge og evaluere gennemførelsesprocessen både på EU- og nationalt niveau, med inddragelse af relevante interessenter (herunder ungdomsorganisationer) og andre relevante organer med ansvar for indsatsområder (f.eks. en anden organisation i andre europæiske institutioner, herunder Europarådet) med regelmæssige møder mellem fælles arbejdsgrupper, peer-læringsaktiviteter og behandling af den fornyede europæiske ungdomspagt;

opstille klare mål inden for en nærmere aftalt tidshorisont og udarbejde en køreplan for hvert enkelt af dem;

prioritere indsatsområderne og sikre en tættere overvågning af alle;

vække interessen hos de relevante interessenter (dem, der arbejder med de unge, praktikere, forskere, eksperter, arbejdsmarkedets parter, politikere osv.) og inddrage de unge og deres netværk i en forbedret og løbende struktureret dialog;

anlægge en solid, åben og systematisk tilgang til strategiens gennemførelse;

indarbejde ungdomsdimensionen i Lissabonstrategien efter 2010 for at lette den sociale integration og integrationen på arbejdsmarkedet af unge kvinder og mænd;

allokere de nødvendige ressourcer ved at skabe nye værktøjer eller tilpasse de nuværende eller fremtidige generationer af programmer som »Aktive unge«, livslang læring, PROGRESS, MEDIA, Erasmus for unge iværksættere, programmet for konkurrenceevne og innovation, strukturfondene. Disse værktøjer bør koordineres og supplere hinanden;

mindske administrationen og sikre bedre gennemsigtighed i forbindelse med forvaltningen af projekter og aktiviteter med tilknytning til indsatsområderne;

Støtte ungdomsarbejde og ungdomsnetværk, der bør betragtes som et af de væsentligste aspekter ved de tematiske indsatsområder, og deltagelse bør over en bred kam ses som det grundlæggende princip.

3.3   Ungdomsarbejde som et redskab til gennemførelse af strategien

3.3.1

EØSU glæder sig over, at der lægges vægt på den vigtige rolle, som ungdomsarbejdet spiller. Ungdomspolitikkerne bør udformes og gennemføres, så de gavner ALLE unge. Ungdomsområdet er blevet en vigtig drivkraft for sociale forandringer (2) gennem udvikling af overførbare færdigheder og ved at kompensere for manglen på formelle eksamensbeviser (særligt for de dårligt stillede grupper). Der bør dog gøres mere for at anerkende kompetencer erhvervet ved ungdomsarbejde. Ungdomsorganisationernes rolle, når det gælder om at mobilisere unge, bør styrkes, da de udgør et rum for at udvikle sig selv, lære at deltage og udviklingen af kompetencer bør gives større anerkendelse.

3.3.2

Ungdomsarbejdet er forbundet med aktiviteter, der sigter mod at påvirke de unge og kan finde sted i forskellige miljøer og inden for forskellige strukturer (som frivillige ungdomsorganisationer, centre for de unge i lokalområdet, dertil indrettede rammer, der styres af offentlige institutioner eller kirker). Der er imidlertid behov for en klar definition af dette begreb.

3.3.3

Ungdomsarbejdet bør blive et tværgående element, der integreres i alle indsatsområder, der er omfattet af strategiforslaget. Kvaliteten af ungdomsarbejdet bør derfor være et direkte mål, hvis den nye langsigtede strategi for ungdomspolitikken skal nå ud til alle ungdomsgrupper. Programmer som »Aktive Unge« og sektorprogrammet Leonardo da Vinci bør have som mål at udvikle, støtte og forbedre uddannelsen af dem, der er aktive inden for ungdomsarbejde, herunder fagkyndige, og bidrage til udviklingen af mere professionelle færdigheder på området ungdomsarbejde.

3.3.4

Ungdomsarbejdet har almindeligvis brugere, der befinder sig i en førbeskæftigelsessituation i deres liv spændende fra teenage-årene til dem med særlige behov, økonomiske migranter, handicapgrupper og de ugunstigt stillede i fattige lokalsamfund. Selv om det ikke i sig selv er et direkte redskab til at få adgang til beskæftigelse, tilbyder ungdomsarbejde og deltagelse i ungdomsnetværk mere, hvad angår social integration, og kan yderligere drage nytte af et tættere samarbejde med faglige uddannelsestjenester og øget synlighed, hvad angår dets bidrag til unges beskæftigelsesegnethed.

4.   Særlige bemærkninger til indsatsområderne

4.1   EØSU fremsætter bemærkninger til indholdet af de otte foreslåede indsatsområder trods det faktum, at der eventuelt kan fremsættes flere forslag til andre prioriteter, eller at de foreslåede måske kan prioriteres.

4.2   Undervisning

4.2.1

Uddannelse har altid været betragtet ikke kun som et vigtigt element i den personlige udvikling og udfoldelse, men også som en udviklingsfaktor i vores samfund. EØSU har understreget, at der er en tæt sammenhæng mellem læreruddannelsen og faglig uddannelse og andre vigtige politikker, herunder ungdomspolitikken (3).

4.2.2

Uformel læring kan supplere den formelle uddannelse og medvirke til at tilvejebringe de nødvendige kompetencer, som bedre kan udvikles inden for et mindre formelt system, mens den formelle uddannelse kan integrere uformelle metoder ved anvendelse af principper for livslang læring.

4.2.3

For at gøre læring mere attraktivt og effektivt for unge (4) og erkende uformel lærings rolle, bør følgende spørgsmål behandles og følges op på:

Uformelle læringsmetoder bør indføres i den formelle uddannelse.

Lette overgangsfaser mellem formelle og uformelle læringsmuligheder bør skabes.

Unge bør styres i retning af læring gennem erfaring.

Skoler og lokalt ungdomsarbejde bør kobles sammen.

De unge bør placeres i centrum i læringsprocessen.

De kompetencer, der er opnået gennem volontørarbejde og uformel læring bør anerkendes (Youthpass-certifikatet er et godt eksempel, og dette bør udvides til at dække flere tiltag og aktiviteter, herunder også uden for programmet »Aktive Unge«).

Et enkelt system til at vurdere de kompetencer, der er opnået gennem ikke-formel og uformel uddannelse, bør indføres.

4.2.4

Stadig flere unge er nødt til at have et lønnet arbejde for at kunne betale deres studier, selv om en sådan dobbelt aktivitet netop kan være skyld i, at de ikke består deres eksamen.

4.2.5

Aktive Unge og programmer som f.eks. Comenius, Erasmus og Erasmus Mundus kan bane vej for foranstaltninger og mere målrettet finansiering til at realisere sådanne ønsker i fremtiden. Disse programmer bør gøres mere tilgængelige for alle kategorier af unge.

4.3   Beskæftigelse

4.3.1

Der er en direkte sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse: jo højere uddannelsesniveau, jo lavere risiko for arbejdsløshed (5). Især unge, der går tidligt ud af skolen, har store vanskeligheder med at finde arbejde, hvilket fører til lavere indkomst og risikoen for fattigdom og social udstødelse.

4.3.2

De sociale uligheder har i de senere år i stadig større grad givet sig udslag i ulige adgang til studier, eksamensbeviser og mulighed for kvalificeret beskæftigelse. Unge arbejdstagere oplever stor usikkerhed som følge af meget lave lønninger samt uanstændige arbejds- og levevilkår. Eksamensbeviset er ikke længere nogen forsikring mod arbejdsløshed eller nedkvalificering, og samfundet bør tage disse udfordringer op ved at påtage sig sin del af ansvaret.

4.3.3

For at give alle unge perspektiver for fremtiden på sikker afstand af usikre ansættelsesforhold drejer det sig, ud over et kvalifikationsløft, først og fremmest om at intensivere de aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger for unge jobsøgere og fjerne de strukturelle problemer, der ligger hindringer i vejen for unges overgang fra uddannelse til beskæftigelse.

4.3.4

Mange unge forlader deres hjemland for at søge efter højere løn og mere attraktive jobs. Dette gælder inden for alle uddannelsesgrupper og fører til en permanent hjerneflugt fra især de nye medlemsstater. Dette adskiller sig fra midlertidig mobilitet, som har en positiv effekt for alle (de unge, samfundet, økonomien) og bør tilskyndes i EU.

4.3.5

Arbejdskraften udgør en faktor for personlig og kollektiv værdighed samt en faktor for social integration. Usikkerhed på arbejdspladsen, lave lønninger og overarbejde gør det umuligt at forene arbejdsliv og privatliv og familie.

4.3.6

Der bør i EU og på nationalt niveau sættes større fokus på unges overgang fra skole til arbejde. Uden klart udviklet jobvejledning og rådgivning samt uddannelsessystemer, der er tilpasset arbejdsmarkedets behov, vil problemet med ungdomsarbejdsløshed forblive uløst.

4.3.7

Med ovennævnte in mente henstiller EØSU, at strategien bygger på specifikke foranstaltninger på følgende områder:

Tilvejebringelse af bedre og mere tilgængelig almen og faglig uddannelse, så unge så gnidningsløst som muligt kan vinde varigt fodfæste på arbejdsmarkedet

Gennemførelse af foranstaltninger, der sikrer, at midlertidig beskæftigelse og job med ringe social sikring ikke bliver normen for unge

Udbygning af generelle, let tilgængelige informationskilder og adgang til beskæftigelsesvejledning for unge på alle uddannelsesniveauer samt skabelse af flere muligheder for praktikophold af høj kvalitet (via en eller anden form for europæisk kvalitetsramme)

Hurtig aktiv støtte og vejledning til unge, der søger læreplads eller arbejde samt mere målrettede programmer med henblik på at integrere problemgrupper som unge langtidsarbejdsløse og unge, der dropper skole og læreplads, bl.a. via beskæftigelsesprojekter i den ikke-kommercielle sektor, samt uddannelsesstøtte

Bedre samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere

Bedre forbindelser mellem uddannelsessystemer og erhvervsliv, hvor dette anses for hensigtsmæssigt

Etablering af forbindelser med foreninger og anerkendelse af volontøraktiviteter

Fremme af god praksis blandt alle relevante aktører

Videreudvikling af Kommissionens »Nye kvalifikationer til nye job«-initiativ

Tilskyndelse til mobilitet gennem en ny generation af programmer (6).

4.3.8

Initiativet til at bruge ungdomsbeskæftigelse som temaet for den strukturerede dialogcyklus i 2010 hilses velkommen og udgør en god lejlighed til at fremme dette spørgsmål.

4.3.9

På beskæftigelsesområdet spiller arbejdsmarkedsparterne en særlig rolle. EU's arbejdsmarkedsparter er meget engagerede på dette område, og større deltagelse af unge med færdigheder og kompetencer, som opfylder arbejdsmarkedets behov, har altid været en af prioriteterne i deres fælles arbejdsprogrammer.

4.4   Kreativitet og iværksætterånd

4.4.1

Støtte til innovation i ungdomsprojekter og iværksætteraktiviteter gennem finansieringsmekanismer er en udfordring, men bør anvendes for at give mulighed for deltagerorienteret læring. Flere finansielle resurser til fremme af sådanne initiativer hilses velkomne, eftersom den nationale finansiering i mange medlemsstater er beskeden eller ikke-eksisterende.

4.4.2

Iværksætteraktiviteter bør ikke begrænses til deres økonomiske betydning, men ses i en bredere, helhedsorienteret betydning som iværksætterånd, hvor en mulighed identificeres eller skabes og der tages skridt til at realisere denne uanset området (socialt, politisk osv.).

4.4.3

EØSU henstiller, at sociale iværksætteraktiviteter blandt unge anspores og støttes.

4.4.4

Programmer med henblik på at udvikle kreativ tænkning og problemløsning bør være tilgængelige på alle uddannelsesniveauer.

4.4.5

Mentorprogrammer for nystartede virksomheder (iværksættere) bør etableres (7) såvel som støtteordninger for alle typer iværksætteraktivitet.

4.5   Sundhed og sport

4.5.1

Sport og fysiske aktiviteter er vigtige redskaber for at nå de unge. De bidrager til en sund livsstil, aktivt medborgerskab og social integration. Som forudsætning bør der lægges større vægt på sport som tilskueraktivitet, massedeltagelse bør fremmes ligesom rekreative og ikke-konkurrenceprægede sportsgrene.

4.5.2

Sportsarrangementer med aktiv deltagelse er meget almindelige i rekreative sportsklubber og tiltrækker unge fra forskellige sociale baggrunde. Et stort potentiale kan opnås i forbindelse med brugen af ikke-formelle læringsmetoder hos ungdomsarbejdere, når det gælder fremme af sport og fysiske aktiviteter hos unge.

4.5.3

Ungdomsforeninger på EU- og nationalt niveau bør inddrages i større udstrækning i de nuværende EU-kampagner, der ansporer til en sund livsstil ved at fokusere på: ernæringsudfordringer, alkoholskader, tobak og narkotika, mental sundhed. Revision af EU-strategier vedrørende disse spørgsmål bør tillægges større betydning i forbindelse med unge som en særlig gruppe. Kommissionen bør også overveje at udforme en EU-strategi om seksuel sundhed med særlig fokus på unge.

4.5.4

EU's sundhedsprogram bør fremmes blandt ungdomsorganisationer. Programmet kunne være en kilde til yderligere finansiering med henblik på fremme af en sund livsstil. Ungdomsorganisationer bør tilskyndes til og få glæde af dette EU-initiativ i samarbejde med fagfolk inden for sundhedsvæsenet.

4.5.5

Kommissionen og medlemsstaterne bør også se på spørgsmålet om sundhed og sikkerhed på unges arbejdspladser. Nationale og europæiske data viser, at unge arbejdstagere er i større fare for arbejdsulykker. Ulykkesfrekvensen for ikke-dødelige ulykker på arbejdspladser var mere end 40 % højere i gruppen af 18-24-årige (8) end blandt ældre arbejdstagere.

4.6   Deltagelse

4.6.1

EØSU føler, at den foreslåede strategi bør have en pragmatisk tilgang til deltagelse og bør være mere end et politisk instrument. Der er behov for en reel og transparent dialog mellem unge og beslutningstagere på alle niveauer (europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau).

4.6.2

EØSU ser de potentielle måder at opnå dette mål på:

Udvikling af brugervenlige og tiltrækkende deltagelsesmetoder

Skabelse af deltagelsesmuligheder og -strukturer for unge

Overførsel og udveksling af god praksis

Etablering af og støtte til ungdomsråd på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau

Udvikling af muligheder for ugunstigt stillede og uformelle grupper af unge til at udtrykke sig selv

Fjernelse af hindringer for mobilitet ved at give unge en nøgle til deltagelse og bedre forståelse af europæiske temaer

Gøren fuld brug af deltagelsesinstrumenter, der allerede er udviklet af forskellige aktører på europæisk og nationalt niveau (9)

Styring af en løbende struktureret dialog med alle nøgleaktører (f.eks. unge, ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdere, personer med et praktisk kendskab, forskere, eksperter, arbejdsmarkedets parter, politikere osv.)

4.6.3

Unges deltagelse i ungdomsstrukturer og i det bredere civilsamfund bør øges. Der er også behov for en klarere forståelse og bedre fremme af begreber som f.eks. deltagelse og aktivt medborgerskab.

4.7   Social integration

4.7.1

Fremme af unges potentiale bør konstant optage samfundet. Tilgangen til ugunstigt stillede unge bør optimeres gennem specifikke foranstaltninger.

4.7.2

Ungdomsarbejde og ikke-formel læring er effektive redskaber til at integrere unge. Unge, der tidligt forlader skolen, eller personer med indvandrerbaggrund kan bedre tilgodeses i en ikke-formel ramme, der er beregnet til at forebygge potentiel social udstødelse. Processen bør ikke være problemorienteret eller kun fokusere på dem, som allerede er i knibe.

4.7.3

EØSU henstiller, at der fastlægges specifikke tiltag med henblik på projekter og aktiviteter, der skal henvende sig direkte til unge (dette kan indføjes i det nuværende program »Aktive Unge«). Det bør ikke erstatte programmets overordnede prioritet, men snarere indebære bedre fokusering på social integration af ugunstigt stillede unge.

4.7.4

Der skal gøres mere for at opnå social samhørighed i regionerne, hvor unges deltagelsesfrekvens er lavere.

4.7.5

Udråbelsen af 2010 til europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse udgør en god mulighed for at fremme og udvikle dette tema.

4.8   Volontørarbejde

4.8.1

Som EØSU har fastslået i tidligere udtalelser, udgør volontørarbejde en værdifuld erfaring i den personlige udvikling, for den arbejdsmarkedsmæssige og faglige integration i samfundet og spiller en vigtig rolle i integrationen af unge med færre muligheder (10).

4.8.2

For at styrke volontørarbejdets rolle bør Den Europæiske Union sikre, at behovet for en bedre anerkendelse af volontørtjenester fortsat står på dens politiske dagsorden. Et godt eksempel, som kan udvides, er ungdomspasset. Initiativer som f.eks. Den Europæiske Volontørtjeneste bør udvikles yderligere og volontørarbejdets værdi bør også anerkendes i andre former for inddragelse (f.eks. de øvrige tiltag i »Aktive Unge«).

4.8.3

Der bør udvikles flere synergier mellem nationale og europæiske volontørsystemer. I den henseende bør definitionen af volontørarbejde harmoniseres ved at arbejde med forskellige frivillighedsbegreber, så den kan anvendes i forskellige sammenhænge.

4.8.4

Som tidligere anbefalet er det afgørende inden for volontørsektoren at sikre bedre samarbejde mellem eksisterende nationale og europæiske programmer med henblik på at mindske de tekniske hindringer og sørge for sygesikringsdækning og ulykkesforsikring. EØSU opfordrer Kommissionen til at overveje at udvikle en type udvekslingsprogrammer, der opfylder EU's kvalitetsstandarder. Kvaliteten af frivillige aktiviteter, uanset hvilken form de antager, er vigtig og må derfor sikres på passende vis (11).

4.8.5

Der bør også tages skridt til at forhindre, at volontørarbejde erstatter forskellige former for beskæftigelse.

4.8.6

EØSU opfordrer Rådet til at vedtage Kommissionens forslag til afgørelse om at udråbe 2011 til europæisk år for volontørarbejde. Den internationale volontørdag, der fejres den 5. december, er også en god lejlighed til at fremme og udvikle dette spørgsmål.

4.9   De unge og verden

4.9.1

De unge er også »faktorer«, som er direkte påvirket af globaliseringen. Et bedre kendskab til globaliseringens indvirkning på de unge gennem videnskabelig forskning, er tiltrængt. Gennem deltagelse i projekter og aktiviteter, som udvikler en følelse af global solidaritet og bevidsthed, føler de unge større ansvar over for det globale fællesskab.

4.9.2

Globale spørgsmål (miljøet, klimaforandringerne, bæredygtig udvikling) bør integreres i ungdomspolitikken, så ungdomspolitik og unges projekter bidrager til udviklingen på dette område. Til gengæld bør der tages hensyn til de unge i de globale politikker.

4.9.3

Initiativet til at bruge de unge og verden som temaet for den strukturerede dialogcyklus i 2011 hilses velkomment og udgør en god lejlighed til at fremme dette spørgsmål.

5.   Redskaber og gennemførelse af den nye samarbejdsramme

5.1

EØSU beklager, at den foreslåede strategi ikke præciserer konkrete gennemførelsesmetoder og måder til at måle fremskridt på europæisk og nationalt niveau på. Det forventes imidlertid, at den åbne koordinationsmetode vil forblive det vigtigste instrument. EØSU mener, at det bør suppleres af en fornyet europæisk ungdomspagt.

5.2

Den fremtidige samarbejdsramme bør baseres på en forbedret struktureret dialog, som er så inklusiv som mulig og udviklet på alle niveauer og som inddrager unge, ungdomsarbejdere, ungdomsorganisationer, nationale agenturer, forskere og andre aktører i hele politikcyklussen og på tværs af politikområder. Den bør baseres på en bred græsrodsbaseret fremgangsmåde, der omfatter forskellige former for aktivt borgerskab og inddrager unge med færre muligheder.

5.3

Politikudformningen inden for den foreslåede strategi bør være velunderbygget og så gennemsigtig som mulig. EØSU henstiller, at databasen hos det europæiske videnscenter for ungdomspolitik (12) bør anvendes til offentliggørelse af alle rapporter, dataindsamling og analyser.

5.4

Unge bør stå i centrum for processen, og ungdomsarbejdet er den mest effektive måde at nå dem på. Evaluering og forbedring af ungdomsarbejdets kvalitet bør derfor være en prioritet.

Bruxelles, den 1. oktober 2009.

Mario SEPI

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Kun 33 % af de unge i EU mener, at de kan påvirke samfundsudviklingen, og 50 % mener ikke, at de har mulighed for at blive hørt (resultatet af en onlinehøring på ungdomsområdet - 2008).

(2)  Se analyseresultaterne i UP2YOUTH-projektet, der indgik i den rapport om ungdommen i EU, der blev offentliggjort i april 2009.

(3)  Se EØSU's udtalelse af 16.1.2008 om »Forbedring af læreruddannelsens kvalitet«, ordfører: Mário Soares (EUT C 151 af 17.6.2008).

(4)  67 % af de unge og ungdomsorganisationerne er ikke tilfredse med de nationale uddannelsessystemer (resultatet af onlinehøringen på ungdomsområdet – 2008).

(5)  Ifølge den rapport om de unge i EU, der blev offentliggjort i april 2009, har personer med en grunduddannelse næsten tre gange så stor risiko for at blive arbejdsløse i medlemsstaterne end dem med en videregående uddannelse.

(6)  Jf. EØSU's udtalelse af 17.1.2008 om meddelelsen »Fremme af unges fulde deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv«, ordfører: Trantina (EUT C 151 af 17.6.2008).

(7)  Konklusioner fra det ungdomsarrangement, der blev afholdt af det tjekkiske EU-formandskab den 2.-5. juni 2009 i Prag.

(8)  Europæiske statistikker over arbejdsulykker (ESAW).

(9)  Som f.eks. »Revised European Charter on the Participation of Young People in Local and Regional Life«, der er blevet udviklet af Europarådet: http://www.coe.int/t/dg4/youth/Resources/Documents/Bibliographies/Political_participation_en.asp

(10)  Se EØSU's udtalelse af 13.12.2006 om »De frivillige aktiviteters rolle i det europæiske samfund og deres virkninger«, ordfører: Erika Koller (EUT C 325 af 30.12.2006).

(11)  Se EØSU's sonderende udtalelse af 25.02.2009 om »En europæisk civiltjeneste«, ordfører: Thomas Jansson, medordfører: Ionuț Sibian (EUT C 218 af 11.9.2009).

(12)  http://youth-partnership.coe.int/youth-partnership/ekcyp/index


Top