EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009AE1466

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer — KOM(2009) 82 endelig

EUT C 318 af 23.12.2009, p. 97–100 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/97


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer

KOM(2009) 82 endelig

2009/C 318/19

Ordfører: María Candelas SÁNCHEZ MIGUEL

Kommissionen besluttede den 23. februar 2009 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer«

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, der udpegede Maria Candelas SÁNCHEZ MIGUEL til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 2. september 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 456. plenarforsamling den 30. september og 1. oktober 2009, mødet den 1. oktober 2009, med 165 stemmer for og 2 hverken for eller imod følgende udtalelse:

1.   Konklusioner

1.1

Forebyggelse er et grundlæggende princip for miljøbeskyttelse og -bevarelse og er ligeledes et middel til at minimere de skadelige virkninger på civilbefolkningen af naturligt opståede eller menneskeskabte katastrofer, som kan skyldes den ikke-bæredygtige anvendelse af naturressourcerne. EØSU har gentagne gange påpeget nødvendigheden af, at de kompetente myndigheder i de enkelte medlemsstater gennemfører og overvåger overholdelsen af de gældende bestemmelser.

1.2

Den foreslåede overordnede metode til forebyggelse af katastrofer forekommer hensigtsmæssig. Udvalget mener, at alle redskaber til informationsindsamling er afgørende for såvel at kunne vurdere den nuværende situation (register, kortlægning af risici og god praksis) som at kunne iværksætte de årlige arbejdsprogrammer for Fællesskabets civilbeskyttelsesordning via Kommissionens overvågnings- og informationscenter. I den forbindelse bør man i forslaget fremhæve de lokale myndigheders rolle, deres bidrag til oplysninger om metoder og deres forebyggelses- og civilberedskabsaktiviteter.

1.3

Hvad angår de foreslåede systemer til finansiering af forebyggelsesforanstaltningerne, mener udvalget – at dømme ud fra de eksisterende katastrofeforebyggelsessystemer og de specifikke systemer i tilknytning til landbrugs- og industripolitikken osv. – at finansieringen bør udvides til at omfatte andre områder som forberedelse, planlægning og tidlig varsling. Der bør afsættes tilstrækkelige finansielle midler hertil for at undgå at underminere ordningens nuværende effektivitet.

1.4

Forskning i foranstaltninger til forebyggelse af katastrofer er et afgørende element, som bør videreudvikles. Det er ikke nok at henvise til det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Der bør afsættes særskilte midler til såvel Fællesskabets som medlemsstaternes specifikke risikoforebyggelsesprogrammer.

1.5

Endelig er internationalt samarbejde om forebyggelse et supplement til det eksisterende samarbejde om katastrofeberedskab og -hjælp. Det er et solidarisk redskab, som ikke alene er udviklet inden for rammerne af FN, men også inden for forskellige internationale aftaler, som EU har undertegnet, som f.eks. Euromed, Lomé, Latinamerika osv.

2.   Indledning

2.1

EU har forpligtet sig til at iværksætte forebyggende foranstaltninger for at bekæmpe klimaændringerne ikke alene som følge af de internationale aftaler, det har indgået, men også pga. den række af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, der er sket i Europa i de seneste år. Denne forebyggende tilgang kan bidrage til at bevare og regenerere vore landområder og vore have og floder, men også tjene som et eksempel for andre lande.

2.2

De foranstaltninger, der beskrives i den foreliggende meddelelse fra Kommissionen, er resultatet af en tilgang, som allerede anvendes i flertallet af medlemsstaterne i specifikke tilfælde (oversvømmelser, brande), og som i løbet af kort tid har ført til etablering af en koordinering på EU-plan, hvilket har banet vejen for en hurtig, effektiv og til tider international indsats.

2.3

EØSU har gentagne gange efterlyst koordinering og frem for alt udvikling på EU-plan af en integreret EU-strategi til forebyggelse af katastrofer (1). Udvalget vil imidlertid gerne understrege, at disse forebyggende foranstaltninger bør ledsages af en EU-ordning for ydelse af bistand i tilfælde af en hvilken som helst katastrofe; den bør ses som en solidarisk bistandsordning ikke alene for EU-landene, men for alle lande, der har brug for vores hjælp og ressourcer til at afbøde virkningerne af disse katastrofer.

2.4

Forebyggelse er et grundlæggende princip for miljøbeskyttelse og -bevarelse og er ligeledes et middel til at minimere de skadelige virkninger på civilbefolkningen, og målet herfor er en bæredygtig anvendelse af naturressourcerne. Den seneres tids markante stigning i tabet af menneskeliv, tabet af biodiversitet og de økonomiske tab gør det nødvendigt på ny at se på overholdelsen af den eksisterende lovgivning. EØSU har insisteret på, at det er nødvendigt, at de kompetente myndigheder fra de enkelte medlemsstater gennemfører og håndhæver gældende lovgivning (2), eftersom nogle katastrofer kunne have været undgået, eller i det mindste kunne man have afbødet virkningerne heraf.

2.5

Målsætningerne for forebyggelse i den foreliggende meddelelse dækker et større anvendelsesområde end EU, og den 16.-19. juni afholdtes således det andet møde i Den Globale Platform til mindskelse af katastroferisici, hvor EU spiller en fremtrædende rolle. Indholdet af konklusionerne, som har generel karakter, falder i tråd med de målsætninger, som Kommissionen har foreslået. Nogle af konklusionerne vil efterfølgende blive kommenteret.

3.   Resumé af forslagene i meddelelsen

3.1

Den foreliggende meddelelse er resultatet af en aftale mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet og Rådet, som har det sigte at styrke EU-indsatsen for at forebygge katastrofer og afbøde virkningerne heraf.

3.2

Nøglen til iværksættelse af en forebyggende strategi ligger primært i de foranstaltninger, der allerede er vedtaget på EU-niveau og som endog indgår i den bestående sektorlovgivning. Målet er at skabe orden og sammenhæng i de eksisterende tiltag og foranstaltninger, således at de kan overholdes samlet set. Der bør især rettes opmærksomhed mod at:

3.2.1

Opnå en bedre forståelse af udgangssituationen og af den nuværende situation ved at oprette et katastrofedataregister og udbrede bedste praksis og dermed bane vejen for udveksling af oplysninger mellem de berørte parter dermed vil det være muligt at kortlægge fareområder og risici i overensstemmelse med direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (3). Det er i den forbindelse vigtigt at fremme forskning af den type, der indgår i det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013).

3.2.2

Sammenkædning af aktører og strategier i alle katastrofehåndteringens stadier er et andet af de foreslåede nøgleelementer. Fællesskabets civilbeskyttelsesordning vil spille en stor rolle takket være den omfattende erfaring, der er indhøstet via dens aktiviteter. Derudover lægges der også vægt på katastrofeforebyggelsesuddannelse og bevidstgørelsestiltag over for offentligheden. Forbindelsen mellem de deltagende aktører understreges ligeledes, og der foreslås oprettet et europæisk netværk sammensat af repræsentanter for de forskellige nationale instanser.

3.2.3

En af nøglerne til forebyggelse er at få de eksisterende instrumenter til at fungere bedre, herunder navnlig en effektiv udnyttelse af EU-midlerne, da det er billigere at forebygge end at reparere. Disse foranstaltninger bør indgå i en af fondene (f.eks. i projekter vedrørende ny- eller genplantning af skov) inden for rammerne af den bestående EU-lovgivning, som indeholder bestemmelser om forebyggelse af mange naturkatastrofer.

3.3

Endelig foreslås det at styrke det internationale samarbejde om forebyggelse. Kommissionen agter at koordinere med den internationale strategi for katastroferisikobegrænsning (UN-ISDR) såvel som med andre organisationer inden for rammerne af Euromed-samarbejdet og naboskabspolitikken.

4.   Bemærkninger til forslaget

4.1   EØSU ser særdeles positivt på indholdet af Kommissionens meddelelse, for selv om der ganske vist kun fremlægges få nyheder, kan den overordnede indfaldsvinkel forsvares. Hvis al eksisterende lovgivning blev overholdt, ville de forebyggende foranstaltninger i mange tilfælde kunne undgå og mindske de katastrofer, som desværre sker med stigende frekvens. Forebyggelse er noget af det, EØSU (4) oftest slår til lyd for.

4.2   Det bør fremhæves, at nogle af forslagene, om f.eks. oversvømmelser, er værdifulde, fordi de anviser en generel metode, som ikke kun er beregnet på specifikke fænomener. Vi mener, at katastrofernes karakter, såvel naturkatastroferne som de menneskeskabte, gør det påkrævet med en overordnet forebyggelsesmetode, som bygger på mest mulig information om de aktuelle forhold vedrørende vore landskaber, vore have og floder og luften, såvel som de udslip, der kan ske fra de underjordiske CO2-lagre. Forslaget om at oprette et katastrofedataregister vil således gøre det muligt at kortlægge fareområder, sådan som det er fastlagt i direktivet om oversvømmelser, hvilket vil kræve en forebyggende indsats af de kompetente myndigheder.

4.2.1

De enkelte medlemsstaters territoriale organisation (5) afgør, hvilke myndigheder der har ansvaret for miljøspørgsmål. Vi finder det imidlertid vigtigt, at disse myndigheder har det overordnede ansvar for såvel de forebyggende foranstaltninger som oplysning og uddannelse af civilsamfundet. Effektiviteten af de foranstaltninger, der iværksættes for at undgå eller afbøde virkningerne af såvel naturlige som menneskeskabte katastrofer, afhænger i vid udstrækning af disse myndigheder.

4.3   Vi mener, at det er på sin plads at understrege betydningen af EF-handlingsprogrammet for civilbeskyttelse (6), som via de årlige handlingsprogrammer gør det muligt at dække aktiviteter under EU's civilbeskyttelsesordning (transport, uddannelse osv.), men også andre tiltag i forbindelse med forberedelse, planlægning, tidlig varsling og forebyggelse.

4.4   Arbejdsprogrammet for 2009, som blev vedtaget i november 2008, bebuder en væsentlig forøgelse af budgetpunktet »Samarbejdsprojekter om forebyggelse «, der forhøjes fra 1,1 mio. EUR i 2008 til 2,25 mio. EUR i 2009, hvilket takket være en bedre risikovurdering vil være med til at forhindre og afbøde konsekvenserne på længere sigt. Civilbeskyttelsesaktører på alle regerings- og samfundsniveauer kan deltage heri.

4.5   Vi finder det ligeledes vigtigt at påpege, at arbejdsprogrammet indeholder en betydelig stigning i støtte- og forberedelsesaktiviteterne under civilbeskyttelsesordningen, som bl.a. har til formål at hjælpe Kommissionen med at gennemføre katastrofeforebyggelsesstrategien og at skabe øget viden om katastrofeforebyggelse. Budgettet øges fra 650 000 EUR i 2008 til 1,18 mio. EUR i 2009, og desuden indføres der i arbejdsprogrammet for 2009 et kapitel om udveksling af bedste praksis inden for forebyggelse.

4.6   Udbredelse af bedste praksis vil ikke alene give mulighed for en bedre koordinering af de kompetente myndigheder, men også en bedre gennemførelse af risikoforebyggelse og specifikke tiltag i tilfælde af katastrofer. Vi mener, at EU's civilbeskyttelsesordning (7) via monitorerings- og informationscentret bør have ansvaret for at centralisere disse databaser med det sigte at gøre dem mere operationelle.

4.7   I den forbindelse mener vi også, at forslaget om at forbedre forbindelserne mellem alle aktørerne ved hjælp af et europæisk net sammensat af repræsentanter for de forskellige nationale instanser ikke alene vil gøre det muligt at anvende bedste praksis i tilfælde af katastrofer, men vil også have en forebyggende virkning i de tilfælde, hvor indsatsen sædvanligvis er vanskelig.

4.8   Et vigtigt spørgsmål er finansieringen af de forebyggende foranstaltninger, hvor der i forslaget peges på to løsninger:

Udarbejdelse i 2009 af en oversigt over bestående EU-instrumenter til finansiering af katastrofeforebyggelsesforanstaltninger med det sigte at vurdere anvendelsesgraden og afdække eventuelle mangler (8).

Udarbejdelse af et katalog over de forebyggende foranstaltninger, der finansieres via andre EU-politikker, som f.eks. ny- eller genplantning af skov.

4.9   EØSU mener, at der ud over disse forslag også bør rettes opmærksomhed mod en passende finansiering af civilbeskyttelse (Det finansielle civilbeskyttelsesinstrument) for at sikre, at de nye opgaver ikke gør EU's civilbeskyttelsesordning mindre handlekraftig, ikke alene hvad angår forebyggelse, men også selve katastrofehåndteringen.

4.10   På den anden side er det på sin plads igen at insistere på vigtigheden af forskning på forebyggelsesområdet, hvor der bør investeres i højt prioriterede emner, hvilket man allerede nu begynder at tage fat på under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007-2013). Man kunne imidlertid også anvende andre kilder til finansiering af konkrete forebyggelsesforanstaltninger fra specifikke politikområder, som f.eks. midler fra den anden søjle i den fælles landbrugspolitik til en indsats på skovområdet. Vi mener i den forbindelse, at Kommissionen bør indkredse de potentielle finansieringskilder inden for de forskellige EU-politikker og ikke kun inden for den fælles landbrugspolitik, f.eks. regionalpolitikken, energipolitikken, klimaforandringer osv., således at der kan opnås en effektiv forebyggende indsats over for alle former for katastrofer.

4.11   Vi vil også gerne igen understrege, hvor vigtigt det er, at befolkningen og de sociale og frivillige organisationer er bevidste om, at forebyggelsesstrategier er et nødvendigt udgangspunkt for øget sikkerhed og et passende katastrofeberedskab. Uddannelse og oplysning af civilsamfundet i forebyggelse og korrekt anvendelse af naturressourcerne vil være en vigtig opgave for de kompetente myndigheder, herunder navnlig de lokale myndigheder, som er tættest på ressourcerne og deres anvendelsesmåde.

4.12   Endelig er forslaget om at styrke det internationale samarbejde om katastrofeforebyggelse og ikke kun -hjælp et af nøgleelementerne, og her spiller FN's internationale strategi for katastroferisikobegrænsning (UN-ISDR) for udviklingslande en vigtig rolle. Under alle omstændigheder bør man overveje, hvordan man inden for rammerne af FN kan gøre interventionsmekanismerne mere universelle uden dog dermed at forklejne den europæiske indsats, der har vist sig så nyttig i forbindelse med de seneste katastrofer.

4.13   EU's naboskabspolitikker bør fast indeholde et afsnit om samarbejde om risikoforebyggelse med det sigte at fremme en bæredygtig udvikling, som falder i tråd med bl.a. millenniumudviklingsmålene og Hyogo-indsatsplanen under UN-ISDR (»FN's internationale strategi for katastroferisikobegrænsning«).

Bruxelles, den 1. oktober 2009

Mario SEPI

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EUT C 204 af 9. august 2008, s. 66.

(2)  EUT C 221 af 8. september 2005, s. 35.

(3)  EUT L 288 af 6.11.2007.

(4)  EUT C 221 af 8.9.2005, s. 35, EUT C 195 af 18.8.2006, s. 40 og EUT C 204 af 9.8.2008, s. 66.

(5)  I punkt 12 i platformens konklusioner opfordres der til at udvikle et samarbejde, der anerkender og styrker de centrale og lokale myndigheders indbyrdes afhængighed med civilsamfundet.

(6)  Rådets beslutning af 5. marts 2007 om indførelse af et EF-handlingsprogram for civilbeskyttelse (2007/162/EF, EURATOM).

(7)  EUT C 204 af 9.08.2008.

(8)  Hvad angår evalueringen af de eksisterende finansieringsinstrumenter på verdensplan til mindskelse af katastrofer, henvises til punkt 17 i platformens konklusioner.


Top