23.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/88

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilslutter sig fuldt ud Kommissionens forslag til forordning, der handler om at mindske risikoen for, at der sælges illegalt træ og produkter fremstillet heraf på det europæiske marked. Afskovning er nemlig ansvarlig for omkring 20 % af de globale drivhusgasemissioner og tab af biologisk mangfoldighed, men er også årsag til alvorlige økonomiske og frem for alt sociale problemer. For at nå de opstillede målsætninger er der dog behov for større mod og mere målrettede tiltag i form af juridisk bindende foranstaltninger og kortere gennemførelsesfrister.

1.2

Forordningsforslaget er sammen med de frivillige partnerskabsaftaler, FLEGT (1), udviklingen af samarbejdsprogrammer i forbindelse med certificering og bæredygtig udnyttelse af skovressourcerne og aftalerne med de største træimporterende lande et afgørende element i bekæmpelsen af ikke alene ulovlig fældning, men også ulovligt salg af træ.

1.3

Bæredygtighedsbegrebet fokuserer ikke alene på kapaciteten til at producere træ, men også på sociale forhold (acceptable arbejdsvilkår, overholdelse af arbejdstagernes rettigheder) baseret på ILO's definitioner (2), økonomiske betingelser (undgåelse af skævvridning af markedet pga. unfair konkurrence) og miljøvilkår (illegal afskovnings indvirkning på miljøet og mindskelse af den biologiske mangfoldighed).

1.4

I det foreliggende forordningsforslag peger Kommissionen på påpasselighedsordningen som et redskab til at mindske risikoen for, at der sælges illegalt træ og produkter fremstillet heraf på det europæiske marked. Denne løsning kræver i sin nuværende formulering visse ændringer.

1.5

Først og fremmest omfatter den kun virksomheder, der for første gang markedsfører træ eller træprodukter. Efter udvalgets mening bør ordningen udvides med forskellige betingelser og vilkår til at omfatte samtlige virksomheder i EU's træindustri. Kravet om sporbarhed skal gælde alle virksomheder, der skal have oplysninger om produktets oprindelse og kendetegn: land, skov, art, alder og leverandør. De små og mindre virksomheder og de mindre producenter bør indrømmes større fleksibilitet og længere tid til at tilpasse sig til påpasselighedsordningen, og bør ikke pålægges urimelige byrder.

1.6

Man bør imidlertid sørge for at undgå overlapninger med allerede eksisterende ordninger for sporbarhed og samtidig tage hensyn til de nationale lovgivninger og de dertil hørende kontrolredskaber, ordninger for certificering af skove og organisatoriske modeller, i det omfang de falder i tråd med kriterierne for bæredygtig skovforvaltning. Navnlig i de tilfælde hvor man allerede anvender principperne om påpasselighed, er det unødvendigt at pålægge yderligere bureaukratiske krav. EU bør opstille standarder for regler og fælles tilgang til risikoforvaltningsprocedurer med større stringens i områder med høj risiko for ulovlig forvaltning af træ (3) og bør om nødvendigt gøre brug af eksterne, uafhængige certificeringsorganer med dokumenteret erfaring.

1.7

Aftalerne med tredjelande bør omfatte organisatorisk/forvaltningsmæssigt samarbejde og ordninger med sociale incitamenter, eftersom man har påvist, at procentdelen af ulovlig skovhugst er omvendt proportionel med indkomsten pr. indbygger i et givet land.

1.8

Ved at udvide påpasselighedsordningen til samtlige operatører ville man fremme markedsføringen af udelukkende lovligt træ, som markedet sætter højere pris på, ikke alene pga. de økonomiske virkninger i snæver forstand, men også pga. de omfattende sociale konsekvenser. Langsigtet skovforvaltning og brug af lovlige produkter fremstår således som en »bæredygtig« udviklingsmulighed for de lokalbefolkninger, der arbejder inden for træsektoren, og som en fremtidsgaranti for den europæiske træindustri.

1.9

Den foreliggende forordning bør også udvides til at omfatte træ og træprodukter, der skal anvendes til at fremstille energi på baggrund af vedvarende energikilder.

1.10

Sanktionerne over for dem, der ikke overholder forpligtelserne vedrørende salg af træ og træprodukter, bør være ensartede i alle lande og bør stå i forhold til ansvaret, og de bør i tilfælde af grove overtrædelser endda gå så vidt som til krav om indstilling af forretningsaktiviteter.

1.11

For at sikre, at ordningen kommer til at fungere korrekt, går udvalget stærkt ind for ideen om at lade Kommissionen bistå af et rådgivende udvalg om handel med træprodukter bestående af repræsentanter for de forskellige berørte parter.

1.12

Kommissionen bør to år efter forordningens ikrafttrædelse gennemføre en konsekvensanalyse af, hvordan det interne marked for træ fungerer. I tilfælde af eventuelle negative resultater bør den ændre de svage punkter i selve forordningen.

2.1

Det foreliggende forordningsforslag sigter mod at bekæmpe ulovlig fældning og fremme indkøb fra lande med en lovlig skovbrugsforvaltningspraksis. Det er et af EU's svar på problemet med ulovlig fældning, som er en af årsagerne til afskovningen. Afskovning er ansvarlig for omkring 20 % af de globale drivhusgasemissioner og er en af de vigtigste årsager til det globale tab af biologisk mangfoldighed. Dertil kommer, at ulovlig skovhugst forårsager økonomisk, social og miljømæssig dumping og dermed underminerer konkurrenceevnen hos de virksomheder, der driver lovligt skovbrug.

2.2

Hvad social dumping angår, har EU flere gange siden 1996 forsøgt at indføje bestemmelserne om beskyttelse af de grundlæggende arbejdsrettigheder i WTO-aftalerne. Disse forslag har mødt stor modstand hos udviklingslandene, som anklager de industrialiserede lande for at bruge den slags forslag til at skabe en ny slags protektionisme, som er rettet imod deres eksport. Dette emne er i øvrigt for tiden også et særdeles varmt emne i EU.

2.3

Kommissionen har således udarbejdet en række mulige løsninger for at sikre, at der inden for EU udelukkende sælges træ og træprodukter, der er lovligt fældet. Disse løsningsmuligheder er blevet underkastet konsekvensanalyser og samlet i den såkaldte påpasselighedsordning. Mere kontrol ved grænserne ville helt sikkert være ønskeligt og særdeles effektivt, men desværre ville det være i strid med reglerne om fri handel og kan derfor ikke anvendes.

2.4

Lovligheden bestemmes af lovgivningen i det land, hvor træet er dyrket. Lovligheden kan verificeres i de lande, der har tiltrådt FLEGT-aftalerne inden for rammerne af EU's FLEGT-licenser, som er udstedt på baggrund af frivillige bilaterale aftaler mellem Kommissionen og de enkelte eksporterende lande eller på baggrund af CITES-tilladelserne. (4) I de øvrige lande kan lovligheden verificeres ved hjælp af andre midler. For virksomhedernes vedkommende kan lovligheden verificeres via ordninger, der lever helt op til alle de krav, der er fastsat i påpasselighedsordningen.

2.5

Påpasselighedsordningen er baseret på virksomhedernes ansvar for at mindske risikoen for markedsføring af ulovligt fældet træ ved hjælp af et sporbarhedssystem, som er baseret på adgang til oplysninger om træets oprindelse og kendetegn, som lever op til de krav til lovlighed, der er fastlagt i de nationale lovgivninger. Systemet her desuden til formål at oplyse forbrugeren på købstidspunktet om, at vedkommende ikke bidrager til ulovlig fældning af træ.

2.6

Virksomhederne kan med henblik på at fremme gennemførelsen af den foreliggende forordning bruge de ordninger, der er udarbejdet at kontrolinstanserne, i det omfang sådanne findes. Under alle omstændigheder skal de kompetente myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne, udpege kontrolinstanserne, men forbeholde sig retten til med jævne mellemrum at kontrollere, at de opfører sig korrekt.

2.7

De kontrolorganer, der forudgående har udviklet krav til gennemførelsen af påpasselighedsordningerne, giver virksomhederne tilladelse via passende ordninger. De kompetente myndigheder gennemfører den fornødne kontrol og træffer passende disciplinære foranstaltninger mod certificerede virksomheder, der ikke efterlever påpasselighedsordningen.

2.8

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Forordningens bestemmelser, der er udarbejdet på baggrund af WTO-aftalerne, vil blive anvendt på samme måde i forbindelse med såvel importerede produkter som produkter, der er fremstillet i EU.

3.3.1

Alle virksomheder i sektoren skal sikre sig, at det træ, de ejer, er lovligt, og være i besiddelse af vigtige oplysninger om varens oprindelse: land, skov, leverandør, træsort, alder, volumen. Dette kan sikres ved at anvende et sporbarhedssystem, som indeholder forskellige niveauer af ansvarlighed. Det er således unødvendigt at lægge yderligere bureaukratiske byrder på de mindre skovejere, der opererer inden for nationale rammer, der allerede er omfattet af effektive juridiske kontrolordninger, der falder i tråd med påpasselighedsordningen. Omvendt er de store operatører, der køber og sælger træ i UE eller importerer fra tredjelande forpligtet til at gennemføre ordningen som fastsat i forordningen.

4.1

For at nå de opstillede målsætninger er det afgørende at indkredse nogle passende instrumenter, som er i stand til at efterprøve lovligheden af det træ og de træprodukter, der markedsføres i EU. Ud over de nationale lovgivninger og de instrumenter, der foreslås i forordningsforslaget, bør man også tage hensyn til de forskellige ordninger, som allerede opfylder påpasselighedskriterierne, inklusive skovcertificeringsordningerne. Derudover bør der udarbejdes nogle hensigtsmæssige ordninger for påskønnelse af dem, der markedsfører træ og træprodukter på korrekt vis, og for sanktionering af dem, der overtræder de opstillede regler. Disse regler, som ikke kan fastlægges på EU-plan, skal opstilles af medlemsstaterne ud fra kriterier om ensartethed.

4.2

Ulovlig skovhugst udgør en trussel for ethvert forsøg på bæredygtigt skovbrug. Aftalerne med tredjelande bør derfor omfatte organisatorisk/forvaltningsmæssigt samarbejde og ordninger med sociale incitamenter, eftersom man har fundet ud af, at procentdelen af ulovlig skovhugst er omvendt proportionel med indkomsten pr. indbygger i et givet land. De tropiske lande, som har stor befolkningstilvækst og mest udbredt fattigdom, er de områder, hvor afskovningen er størst. (5). De træeksporterende afrikanske lande er ligeledes blandt de 50 fattigste lande i verden, de har det laveste indeks for menneskelig udvikling, og indkomsten pr. indbygger ligger blandt de allerlaveste (6).

4.3

Udvidelse af påpasselighedsordningen til samtlige operatører og ikke kun dem, der for første gang markedsfører træ og træprodukter, medfører ekstra administrative byrder, men de forventede fordele deraf vil være åbenlyse, fordi der på det europæiske marked efterfølgende udelukkende vil blive markedsført lovligt fremstillet træ, som kan spores gennem hele produktions- og salgskæden. Det vil give adskillige fordele af ikke strengt økonomisk (7), men navnlig social karakter. I den sammenhæng ses miljøet som værende en del af de økonomiske og sociale kræfter, og aktørerne er her ikke kun drevet af økonomiske bevæggrunde, men også af andre interesser (miljømæssige, sociale og kulturelle).

4.4

Produkter fremstillet på denne måde vil imødekomme markedskravene, som i stadig stigende grad afspejler miljøhensyn, og vil desuden få en højere værdi, hvorved der er mulighed for at opnå en ikke uanseelig afsmittende effekt i tredjelandene. Langsigtet skovforvaltning og brug af lovligt fremstillede produkter fremstår derfor som en udviklingsmulighed for de lokale arbejdere og som en fremtidsgaranti for den europæiske træindustri.

4.5

Imidlertid bør forpligtelserne pålægges med udgangspunkt i virksomhedernes størrelse, og de små og mindre virksomheder og de mindre producenter bør indrømmes større fleksibilitet og længere tid til at tilpasse sig til påpasselighedsordningen. Specielt bør operatører, der for første gang køber træ, minimere risikoen for at markedsføre ulovligt fremstillede produkter ved hjælp af den dokumenterede sporbarhed, som attesterer produktets oprindelse og kendetegn (land, skov, leverandør, træsort, alder, volumen), medens de efterfølgende operatører i forsyningskæden skal dokumentere, hvem de har købt træet af.

4.6

Ved fastlæggelsen af forordningen vil det være hensigtsmæssigt fuldt ud at anerkende de nationale lovgivninger og organisatoriske modeller, som falder mest i tråd med kriterierne for bæredygtig skovforvaltning, og ikke påføre dem nyheder blot for nyhedens skyld. I den forbindelse bør man udvide bæredygtighedsbegrebet, således at det ikke alene fokuserer på evnen til at producere træ, men også på sociale forhold (vilkår der overholder menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder), økonomiske betingelser (undgå skævvridning af markedet pga. unfair konkurrence) og miljøvilkår (illegal afskovnings indvirkning på miljøet og områdets biologiske mangfoldighed).

4.7

Der bør skabes et positivt klima for de operatører, der opfører sig korrekt, og oplyser køberne om, at det pågældende træ eller træprodukterne er lovligt fremstillet. Endelig ville det også være en god ide at iværksætte en oplysningskampagne for at gøre forbrugerne opmærksomme på, hvor vigtigt det er via sporbarhed at kende og kunne efterprøve træ og træprodukters lovlige oprindelse på købstidspunktet.

4.8

Fremme af anvendelse af lovligt fremstillet træ i byggebranchen, i møbelbranchen og i andre håndværkssektorer, kan ske ved hjælp af fælles tiltag og udlevering af oplysningsmateriale. Formålet er at fremme træ fra skove, der forvaltes på en bæredygtig måde, som den eneste bæredygtige råvare, der kan gendannes naturligt og som kan opmagasinere kuldioxid gennem hele produktets livscyklus, hvilket er et kendetegn, der adskiller det fra alle andre materialer.

4.9

For at sikre, at ordningen kommer til at fungere korrekt, går udvalget stærkt ind for ideen om at lade Kommissionen bistå af et rådgivende udvalg om handel med træprodukter bestående af repræsentanter for de forskellige berørte parter.