23.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/84

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1672/2006/EF om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet — Progress

KOM(2009) 340 endelig — 2009/0091 (COD)

2009/C 318/16

Hovedordfører: Gabriele BISCHOFF

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 17. juli 2009 under henvisning til EF-traktatens artikel 152 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Den 14. juli 2009 henviste EØSU’s præsidium det forberedende arbejde til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug.

I henhold til forretningsordenens artikel 20 besluttede udvalget på sin 456. plenarforsamling den 30. september-1. oktober 2009 (mødet den 1. oktober 2009) at udpege Gabriele BISCHOFF til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse enstemmigt.

1.   Sammenfatning af EØSU’s konklusioner og henstillinger

1.1

EØSU understreger Progress-programmets betydning med henblik på at styrke det sociale Europa, skabe flere og bedre arbejdspladser, bekæmpe fattigdom og styrke den sociale samhørighed. Udover Den Europæiske Socialfond (ESF) er programmet et af de vigtigste instrumenter til fremme af den socialpolitiske dagsorden. En væsentlig opgave for Progress-programmet består derudover i at støtte udviklingen af den sociale dimension.

1.2	EØSU bifalder, at alle kræfter bruges på krisestyring, og at alle budgetposter i den forbindelse undersøges med henblik på at analysere, hvilket bidrag de kan yde til kriseberedskabet, herunder særligt til sikring af arbejdspladser og skabelse af nye.

1.3

Netop arbejdsløse og vanskeligt stillede grupper har brug for en effektiv støtte og rådgivning, når de ønsker at blive selvstændige. Her står Den Europæiske Socialfond (ESF) også til rådighed. Udvalget anbefaler derfor, at skæringspunkterne mellem Den Europæiske Socialfond og Progress-mikrofinansieringsfaciliteten kortlægges mere præcist, så det bliver muligt at udforme specifikke tilbud og kreditfaciliteter til bestemte målgrupper og undgå overlapning.

1.4

Som det fremgår af EØSU's udtalelse INT/494, støtter udvalget principielt ideen om også at tilbyde mikrovirksomheder i socialøkonomien mikrokreditter på gunstige vilkår under forudsætning af, at de beskæftiger arbejdsløse eller vanskeligt stillede personer. Der må imidlertid udarbejdes nærmere definitioner af ovenstående.

1.5

Udvalget frygter dog, at omfordelingen af midler, og de dermed forbundne årlige besparelser på 25 mio. EUR, kan få betydelige konsekvenser for Progress-programmets effektivitet og rækkevidde i årene 2010-2013, også hvad angår videreudviklingen af programmet og udformningen af strategiske retningslinjer. Kommissionen anmodes derfor om at redegøre mere detaljeret for konsekvenserne og se nærmere på mulige alternativer. Derudover bør der redegøres for mulige følgevirkninger for andre budgetposter og programmer, særligt ESF og selvstændige budgetposter med relation til f.eks. den sociale dialog.

1.6

Da udvalget betvivler, at omfordelingen af budgettet ikke vil få konsekvenser for Progress-programmets muligheder for at udøve indflydelse på den europæiske social- og beskæftigelsespolitik, anmoder EØSU Kommissionen om at komme med en begrundet redegørelse for, hvordan en opgivelse af de hidtidige planer og en omfordeling af midlerne vil gøre det nemmere at opfylde Progress-målene. Det er desuden nødvendigt at skitsere, hvordan videreudviklingen af det sociale Europa kan sikres, særligt set i lyset af arbejdet med at udvikle, formidle og gennemføre en Lissabonstrategi for perioden efter 2010.

1.7

Udvalget anbefaler derudover, at der foretages en nærmere kortlægning af, hvordan man vil effektivisere gennemførelsen af Progress samt styrke den strategiske planlægning og udforme mere målrettede foranstaltninger. Det bør også undersøges, hvilke områder og foranstaltninger, der kan spares på, uden at programmets målsætninger og overordnede strategi bringes i fare i den tilbageværende programperiode.

1.8	Udvalget ønsker derudover at få oplysninger om de markedsøkonomiske incitamenter, der skal udformes for at sikre, at banksektoren også reelt lever op til sin tiltænkte rolle som bl.a. kreditgiver.

2.   Indledning og resumé af Kommissionens forslag

2.1   I forlængelse af Kommissionens meddelelse »Fremdrift i den europæiske genopretning« (1) samt debatten på »beskæftigelsestopmødet« den 7. maj 2009 har Kommissionen i sin meddelelse »Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen« (2) af 3. juni 2009 foreslået forskellige prioriterede tiltag, herunder:

—	Bedre udnyttelse af ordningerne for midlertidigt nedsat arbejdstid;

—	Bedre foregribelse og forvaltning af omlægninger;

—	Nyt skub i jobskabelse;

—	Hjælp til de unge.

2.1.1   Der blev holdt fast i henstillingen om, at medlemsstaterne sammen med arbejdsmarkedets parter, og med støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF), bør bistå arbejdsløse og unge med at starte egen virksomhed på et bæredygtigt grundlag, f.eks. ved at stille virksomhedskurser og startkapital til rådighed (3).

2.1.2   Alle tilgængelige budgetposter, særligt Den Europæiske Socialfond, bør i øget omfang bidrage til kriseberedskabet. Den finansielle bistand fra ESF bør bl.a. fokusere på fremme af iværksætteri og selvstændig erhvervsaktivitet, herunder oprettelse af nye virksomheder og nedsættelse af udgifterne til lån.

2.1.2.1

I meddelelsen foreslår Kommissionen derudover at oprette en ny EU-mikrofinansieringsfacilitet til fordel for beskæftigelse med det formål at give arbejdsløse en mulighed for et nyt afsæt og åbne iværksættervejen for nogle af EU's dårligst stillede grupper, herunder de unge.

2.1.2.2

Stifterne af mikrovirksomheder vil også få støtte i form af mentorordninger, uddannelse, coaching og kapacitetsopbygning, ligesom ESF vil yde rentestøtte (4).

2.2   Endelig stillede Kommissionen den 2. juli 2009 forslag om en ny EU-mikrofinansieringsfacilitet til fordel for beskæftigelse og social integration – Progress (5), der er udformet med det formål at bidrage til, at arbejdsløse og vanskeligt stillede grupper kan etablere mikrovirksomheder og til udvikling af den sociale økonomi. Derudover foreslås det, at der tildeles 100 mio. EUR til nye formål over det eksisterende budget, og der tages i den forbindelse udgangspunkt i fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet – Progress.

2.3   I fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet – Progress (2007-2013) – er der fastsat bestemmelser om tilskud til gennemførelse af EU's målsætninger vedrørende beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling. Dette inkluderer en videreudvikling af dette instrument. Progress skal derudover fremme den konkrete gennemførelse og udformning af EU's sociale dagsorden. Formålet med Progress-programmet er ligeledes i højere grad at bistå medlemsstaterne i deres indsats for og bestræbelser på at skabe flere og bedre arbejdspladser og opbygge et mere solidarisk samfund (6).

2.3.1

Progress har hidtil finansieret: — Analyser og politikrådgivning; — Overvågning af gennemførelsen af EU's lovgivning og politikker; — Fremme af overførsel af forskellige aktørers politikker; — Skabelse af et grundlag for udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne.

2.3.2

I tråd med den strategiske ramme kan Progress i den forbindelse tilbyde følgende produkter  (7): — Efteruddannelse og erfaringsudveksling for jurister og politiske aktører; — Detaljerede overvågnings-/og evalueringsrapporter om gennemførelse og konsekvenser af EU-lovgivning og -politikker; — Kortlægning og formidling af bedste praksis; — Informations- og kommunikationsaktiviteter, etablering af netværk for berørte aktører og afholdelse af arrangementer; — Velegnede statistiske instrumenter, metoder og indikatorer; — Relevant politisk rådgivning, forskning og analyse; — Støtte til ikke-statslige organisationer (NGO'er) og netværk.

2.3.3

Med etableringen af Progress-programmet blev flere forudgående fællesskabsprogrammer erstattet med det formål at opnå en synergieffekt og skabe såvel større gennemsigtighed som sammenhæng ved hjælp af denne sammenlægning.

2.4   EØSU gav i sin udtalelse SOC/188 fra 2005 sin fulde opbakning til Kommissionens forslag. Udover Den Europæiske Socialfond (ESF) ville Progress fremover være et af de vigtigste instrumenter til fremme af den socialpolitiske dagsorden.

2.4.1

Imidlertid pegede EØSU i samme udtalelse på nødvendigheden af at stille tilstrækkeligt med midler til rådighed for Progress. Man stillede spørgsmålstegn ved, om Kommissionens forslag til budget var tilstrækkeligt. Det burde sikres, at »den annoncerede forvaltningsforenkling ikke blot resulterer i en bedre teknisk programforvaltning, men også i en passende strukturering af indholdet, der er til gavn for målgrupperne«.

2.4.2

Udvalget opfordrede derudover til, at man udover at fremme relevante EU/NGO-netværk også støtter erfaringsudvekslingen mellem nationale civilsamfundsaktører.

2.5   Indenfor rammerne af den interinstitutionelle aftale fra 2006 og efter pres fra Europa-Parlamentet blev Progress-budgettet øget med 114 mio. EUR. Derfor startede programmet med et samlet budget på 743 250 000 EUR for en periode på syv år (2007-2013), hvilket var udgangspunktet for budgetmidlernes fordeling. Dette budget skal anvendes til at fremme ændringer eller opdateringer på de fem Progress-områder: beskæftigelse, social inklusion og socialsikring, arbejdsvilkår, ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem mænd og kvinder.

2.6   Progress er tilgængelig for de 27 medlemsstater i EU samt EU-kandidatlande og EFTA/EØS-lande. Målgrupperne er medlemsstaterne, myndigheder på lokalt og regionalt niveau, offentlige arbejdsformidlingsagenturer og nationale statistiske myndigheder. Også universiteter, forskningsinstitutter samt arbejdsmarkedets parter og NGO'er har mulighed for at deltage.

2.6.1

Kommissionen udvælger de projekter, som skal modtage finansiel støtte, på grundlag af offentlige udbud eller anmodninger om tilbud.

2.7   Kommissionen har den holdning, at en omfordeling af en del af budgetbevillingerne ikke vil bringe Progress-programmets mål i fare.

2.7.1

Et beløb på 100 mio. EUR skal tildeles den nye EU-mikrofinansieringsfacilitet til fordel for beskæftigelse og social integration – Progress, dvs. at der i den resterende løbetid af Progress 2010-2013 årligt står 25 mio. EUR mindre til rådighed (8).

2.7.2

Kommissionen foreslår derfor, at artikel 17, stk. 1 i afgørelse nr. 1672/2006/EF om Progress-programmet ændres som følger: — »Finansieringsrammen for gennemførelsen af de fællesskabsaktiviteter, der er omhandlet i denne afgørelse, er for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013, fastlagt til 643 250 000 EUR« (9).

3.   Generelle bemærkninger

3.1   EØSU bifalder principielt, at alle EU-programmer evalueres med henblik på at fastslå, hvilket bidrag de kan yde til kriseberedskabet og særligt til sikring af arbejdspladser og etablering af nye.

3.1.1

Netop de dårligst stillede grupper, hvad enten der er tale om arbejdsløse, unge, eneforsørgere, migranter eller kvinder har brug for en effektiv støtte. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at stille kreditter til rådighed. Tværtimod har disse grupper brug for særlig rådgivning, opkvalificering og støtte i den forberedende fase, særligt med henblik på udarbejdelse af en fornuftig virksomhedsstrategi. Her bør skæringspunkterne set i forhold til støtten fra Den Europæiske Socialfond kortlægges, også med det formål at evaluere forretningsstrategiens potentielle risici og muligheder.

3.2   Som udgangspunkt bør der ved udformningen af mikrofinansieringsfaciliteten Progress i højere grad skelnes mellem målgrupperne:

a)	Eksisterende mikrovirksomheder i socialøkonomien

b)	Individuelle ansøgere.

3.3   Som det fremgår af EØSU's udtalelse INT/494, støtter udvalget principielt ideen om at tilbyde såvel individuelle personer som mikrovirksomheder i socialøkonomien mikrokreditter på gunstige vilkår under forudsætning af, at de beskæftiger arbejdsløse eller vanskeligt stillede personer. Udvalget frygter dog, at omfordelingen af midler, og de dermed forbundne besparelser i Progress, kan få betydelig konsekvenser for Progress-programmets effektivitet og rækkevidde (10). Der kan i særlig grad stilles spørgsmålstegn ved, hvordan Progress-opgaven med at yde støtte til videreudviklingen af det sociale Europa skal varetages på forsvarlig vis, også set i lyset af post-Lissabonstrategien. Kommissionen anmodes derfor om, hurtigst muligt at komme med en nærmere redegørelse herfor. Det er ikke tilstrækkeligt, som i ex-ante-evalueringen (11), at påpege, at Progress-budgetposterne først og fremmest er velegnede, fordi midlerne realistisk set må komme fra en eksisterende budgetpost.

3.3.1

Reelt set findes der andre – for tiden langt mere omfattende – budgetposter og programmer, særligt Den Europæiske Socialfond, der allerede giver medlemsstaterne mulighed for at give mikrokreditter, hvilket medlemsstaterne dog ikke har benyttet sig af hidtil.

3.3.2

Derudover bør der redegøres for mulige konsekvenser for selvstændige budgetposter, der f.eks. vedrører den sociale dialog.

3.4   Alt i alt forbliver det uklart, hvilke incitamenter banksektoren får til at opfylde sin tiltænkte og konkrete opgave som långiver. En omfordeling af midler fra Progress-programmet med det formål at finansiere en bestemt foranstaltning udgør ikke i sig selv en merværdi med hensyn til opfyldelsen af Progress-målene. Udvalget opfordrer derfor til, at Kommissionen stiller forslag om relevante markedsøkonomiske incitamenter, så der på udbydersiden skabes et marked for mikrokreditter til disse målgrupper.

3.5   Samtidig anmodes Kommissionen om at redegøre for, om programmet til mikrofinansieringsfaciliteten ikke kan finansieres ved hjælp af andre budgetposter eller programmer. Kun i så tilfælde kan man tale om, at der anvendes yderligere midler til fremme af beskæftigelse og social integration. Europa vil som følge af krisen stå overfor store udfordringer, som består i at håndtere en situation med voksende arbejdsløshed, faldende skatteindtægter og store budgetunderskud. Også i den forbindelse må Progress yde et vigtigt bidrag. Derfor må det sikres, at de nødvendige midler stilles til rådighed.

3.6   Hvis den nye mikrofinansieringsfacilitet finansieres gennem en omfordeling af Progress-midlerne, må det konkretiseres, hvilke tiltag og produkter der skal bortfalde eller reduceres, når Progress-budgettet beskæres med 25 mio. EUR årligt. Besparelsen som set i lyset af hele perioden (2007-2013) vil ligge på lidt over 13 %, men som i realiteten vil være langt højere, idet de 100 mio. EUR tages fra det resterende budget for 2010-2013, må ikke resultere i, at eksempelvis støtten til europæiske netværk for NGO'er, der finansieres gennem Progress, reduceres tilsvarende. En resultatindikator for Progress er analogt med den strategiske ramme for Progress størrelsesordenen for de midler, der gives til NGO'er og netværk.

3.6.1

Således understreges det i den strategiske ramme for 2009, at man ønsker at øge investeringerne på dette område, og dermed øge kapaciteten for såvel nationale som EU-netværk, så de kan medvirke i og få indflydelse på beslutningsprocessen og gennemførelsen af politikker på såvel EU-niveau som nationalt niveau (12).

3.7   Samtidig gør udvalget opmærksom på, at det på ingen måde kan forsvares at gennemføre nedskæringer i finansieringen af foranstaltninger til fremme af gensidig læring (Mutual Learning/Peer-Reviews), der udgør kernen i den åbne koordinationsmetode. Disse foranstaltninger må udbygges med henblik på at sikre en bedre støtte til krisestyringen i medlemsstaterne. Dette inkluderer en stærkere inddragelse af arbejdsmarkedets parter og relevante NGO'er.

3.8   Udvalget er overbevist om, at en realisering af unuancerede besparelser på alle Progress-områder vil gøre det vanskeligt at opfylde målene. Programmets gennemslagskraft vil i stort omfang blive reduceret. I tilfælde af, at den nye mikrofinansieringsfacilitet skal finansieres gennem Progress-midler, anbefaler udvalget derfor, at Progress-programudvalget indkaldes, så man under inddragelse af civilsamfundet kan diskutere en mulig spareplan.

3.9   I den resterende Progress-programperiode drejer det sig også om at nå til enighed om en ny post-Lissabonstrategi, der skal formidles og gennemføres under inddragelse af alle relevante aktører. Dette kræver en stor opbakning, som hovedsageligt skal finansieres vha. Progress-midler. I Progress-arbejdsplanen for 2009 er der allerede planlagt tiltag i den henseende. Fra 2010 og frem må der i højere grad afsættes Progress-midler til det formål.

---

(1)  KOM(2009) 114 af 4.3.2009.

(2)  KOM(2009) 257.

(3)  KOM(2009) 257, s. 7.

(4)  Se også s. 14.

(5)  KOM(2009) 333 og KOM(2009) 340.

(6)  Jvf. Kommissionen: »At sikre resultater af Progress – Strategirammen for gennemførelsen af Progress, EU-programmet for beskæftigelse og social solidaritet (2007-2013)«, s. 5.

(7)  Se også s. 9.

(8)  Ultimo 2009 vil der ifølge en opdateret finansieringsoversigt fra Kommissionen være brugt lidt over 280 mio. EUR af et samlet budget på 745 mio. EUR, dvs. at 100 mio. EUR skal trækkes fra den resterende sum, som følge af omfordelingen.

(9)  KOM(2009) 340.

(10)  I sin ex-ante-evaluering af forslaget fremfører Kommissionen, at det ville være ønskeligt at afsætte mere end 100 mio. EUR til den nye mikrofinansieringsfacilitet, men at en reduktion af Progress-programmets midler på mere end 100 mio. EUR imidlertid vil have negative konsekvenser for mål og prioriteter i Progress-programmet. Der mangler imidlertid en begrundelse for, hvorfor dette først vil være tilfældet ved en reduktion på over 100 mio. EUR.

(11)  »Den eneste realistiske mulighed vil derfor være at omfordele midler fra en eksisterende budgetpost. Progress-budgettet virker som den mest oplagte mulighed i den henseende«. KOM(2009) 907, s. 12.

(12)  Europa-Kommissionen: »At sikre resultater af Progress – Strategirammen for gennemførelsen af Progress, EU-programmet for beskæftigelse og social solidaritet (2007-2013)«, s. 18.

---