Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af en EU-mikrofinansieringsfacilitet til fordel for beskæftigelse og social integration (mikrofinansieringsfaciliteten Progress)

KOM(2009) 333 endelig — 2009/0096 (COD)

2009/C 318/15

Hovedordfører: Gabriele BISCHOFF

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 17. juli 2009 under henvisning til EF-traktatens artikel 152 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

EØSU’s præsidium henviste den 14. juli 2009 det forberedende arbejde til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug.

I henhold til forretningsordenens artikel 20 udpegede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 456. plenarforsamling den 30. september-1. oktober 2009, mødet den 1. oktober 2009, Gabriele BISCHOFF til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 171 stemmer for og 2 hverken for eller imod:

1.   Sammenfatning af EØSU’s konklusioner og henstillinger

1.1   Hensigtsmæssige finansieringsinstrumenter for virksomheder er en afgørende forudsætning for økonomisk vækst. Det gælder også for mikrovirksomheder i den sociale økonomi. Derfor bør udviklingen af mikrokreditter bifaldes som en ny vej til at fremme iværksætterånd og skabe nye arbejdspladser i mikrovirksomheder (dvs. virksomheder med under 10 medarbejdere og en årsomsætning og/eller en årlig samlet balance på under 2 mio. EUR). Der tages dermed højde for, at der stadig kun findes få mikrofinansieringsinstrumenter i Europa.

1.2   Tildeling af mikrokreditter til mikrovirksomheder i den sociale økonomi og til dårligt stillede grupper er mere ressourcekrævende og dyrere end konventionel kreditfinansiering. Denne merudgift kan reduceres – for det første via udvikling af standardiserede teknologiske tjenester, bedre markedsføring og generelt mere professionelle mikrofinansieringstjenester, for det andet via garantier og samfinansiering. Både videreudviklingen af mikrofinansieringstjenester og samarbejdet med etablerede finansielle tjenester er en oplagt central opgave for det foreslåede mikrofinansieringsinstrument. I den forbindelse er det også vigtigt at udvikle organisationsstrukturer, så det bliver muligt at foretage en standardiseret behandling af endnu flere ansøgninger. Den højeste grad af professionalisme kan dog næppe nås uden de rette softwareprogrammer og brug af internetbaserede teknologier.

1.3   Iværksættere fra dårligt stillede grupper bør ikke kun have adgang til mikrofinansieringstjenester i forbindelse med etablering af egen virksomhed, men også i de første år efter etableringen.

1.4   Ca. 1 % af midlerne fra mikrofinansieringsfaciliteten Progress er afsat til administrative udgifter. Det omfatter ikke de midler, som de formidlende banker og mikrofinansieringsinstitutioner får for at viderefordele mikrokreditter til målgrupperne. EØSU vil gerne vide, hvor stor en andel af midlerne de formidlende banker og mikrofinansieringsinstitutioner tildeles for at formidle kreditterne. Desuden skal det bl.a. via regelmæssig overvågning på EU-niveau samt offentliggørelse af kreditfinansieringsvilkår på de relevante myndigheders websted sikres, at bankerne tilbyder målgrupperne gunstige vilkår.

1.5   De beskæftigelsesmæssige og socialpolitiske resultater, der tilstræbes med etableringen af en europæisk mikrofinansieringsfacilitet, bør nøje evalueres for hver målgruppe. De to målgrupper – mikrovirksomheder i den sociale økonomi og individuelle ansøgere (arbejdsløse, unge, socialt dårligt stillede) – har brug for forskellige rådgivnings- og støttefunktioner. Det skal der også organisationsmæssigt tages højde for af hensyn til overlapninger med andre relevante programmer.

1.6   Endelig anbefaler EØSU en undersøgelse af, hvilke andre finansieringskilder end Progress der kan finansiere det nye mikrofinansieringsinstrument.

2.   Indledning og sammenfatning af Kommissionens forslag

3.   Generelle bemærkninger

3.1   EØSU bifalder, at Kommissionen med sit forslag til oprettelse af et mikrofinansieringsinstrument fortsætter sine bestræbelser på at skabe arbejdspladser og vil bidrage yderligere til fremme af iværksætteraktiviteter i dårligt stillede grupper. Det skal ligeledes påpeges, at der indtil nu kun er forholdsvis få erfaringer med mikrofinansieringsinstitutter i Europa, og at det er nødvendigt med en ekstraordinær udformningsmæssig indsats for at sikre dels den administrative gennemførelse af mikrokreditter og anden støtte, dels en bæredygtig anvendelse af disse instrumenter. Netop i betragtning af den imponerende succes, der er opnået med mikrofinansieringstjenester inden for det udviklingspolitiske samarbejde (og som blev belønnet i 2006 med uddelingen af Nobels fredspris til Grameen-banken og dens grundlægger, Muhammad Yunus), skal både muligheder og udfordringer ved overførelsen af disse erfaringer til en europæisk kontekst understreges. Det gælder ikke mindst, når væsentlige fordele ved det oprindelige koncept går tabt i den forbindelse (f.eks. integrationen i et lokal, fagligt eller etnisk fællesskab og den deraf følgende tillid, som fører til færre overvågningsomkostninger og kredittab). Der er derfor delte meninger om muligheden for at overføre disse erfaringer til udviklede lande.

3.2   Også i Europa er der et betydeligt behov for mikrofinansieringstjenester. Kun ca. halvdelen af de mindre virksomheder har et helt igennem positivt syn på bankernes rolle, hvad angår adgang til kreditter (7). Programmet Jeremie (»Joint European Resources for Micro to Medium Enterprises«), som bl.a. finansieres med strukturfondsmidler, er et fælles initiativ iværksat af Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og EIB-gruppen med henblik på at støtte og forbedre finansieringen af mikrovirksomheder og SMV'er (8).

3.3   For at kunne udnytte mikrofinansieringstjenester til bl.a. virksomhedsetablering er det afgørende med så informelle og hurtige finansieringsformer som muligt. Den overvejende del af de midler, der kræves til virksomhedsetablering, kommer fra stifteren selv eller fra slægtninge, venner og naboer (12). Dette viser de almindelige bankkreditters begrænsning: jo mindre lån der ansøges om, des flere afslag gives der, da en omhyggelig undersøgelse af den pågældende ansøgning er for ressourcekrævende. Mikrofinansieringstjenester kan udjævne kløften mellem uformelle finansieringskanaler (med begrænset kapacitet) og finansiering via banker. Hvis det lykkes at vurdere tildeling af mikrokreditter og andre mikrofinansieringstjenester lige så hurtigt, ukompliceret og effektivt, som det kan gøres uformelt, kan mikrokreditter yde et vigtigt bidrag til den økonomiske dynamik og iværksættervirksomhed.

3.4   Iværksættere i målgruppen bør ikke kun have adgang til mikrofinansieringstjenester i forbindelse med opstart af egen virksomhed, men også i de første år efter etableringen, da de som oftest kun råder over mindre kapitalbeløb til at finansiere deres projekter med.

3.5   Uanset den aktuelle økonomi- og finanskrise er mikrofinansiering meget ressourcekrævende og dyr i sammenligning med konventionel kreditfinansiering, da lånesummen er forholdsvis beskeden, da der som regel ikke findes nogen almindelig banksikkerhed, og da administrationsomkostningerne er meget høje. Et stort antal sager, en hensigtsmæssig organisationsstruktur, velegnede teknologier og i det hele taget en så høj grad af professionalisme som muligt er desuden afgørende for mikrofinansieringsinitiativernes succes. Hvis der allerede findes erfaringer med tilsvarende initiativer og programmer (CIP, Jeremie, EIB-pilotprogram, Jasmine), bør disse ubetinget inddrages på forhånd.

3.6   I betragtning af, hvor stor en grad af professionalisme, der kræves, skal mikrokreditter for det første i størst mulig udstrækning gøres til en standardiseret »masseaktivitet«, en detailbankforretning, så fordelene ved stordrift og risikospredning kan udnyttes. Sådanne høje kundetal er et ambitiøst mål, hvilket britiske og canadiske erfaringer viser (13). Det understreger betydningen af at gøre faciliteten kendt i vide kredse (f.eks. gennem oplysningskampagner som det franske ADIE's »mikrokredituger«) og nødvendigheden af en let adgang (f.eks. via internettet). Det bør undersøges, om eller hvordan dette kan realiseres, og hvilken rolle andre programmer (f.eks. ESF) kan spille her (teknisk bistand). Desuden bør der redegøres for forbindelsen til disse programmer og initiativer, så man sikrer sammenhæng.

3.7   For det andet gælder det ved tilrettelæggelsen af forretningsproceduren om at sikre de organisationsmæssige forudsætninger for den planlagte »detailbankforretning« med henblik på en hurtig og fleksibel behandling af ansøgninger under hensyntagen til passende former for sikkerhed og indførelse af standardiserede sanktioner og former for risikofordeling ved misligholdelse af aftaler (forsinket tilbagebetaling). Ligesom ved forbrugerkreditter rejser det også spørgsmålet om, hvordan kunders kreditværdighed kan bedømmes på den enkleste, hurtigste og mest pålidelige måde.

3.8   For det tredje er det en teknisk forudsætning for en sådan detailbankforretning, at der foreligger et færdigt udviklet softwaresystem til forberedelse, gennemførelse og opfølgning af aftaler. Dermed kan man løse balancegangen mellem en standardiseret detailbankforretning og individuel ansøgningsbehandling og bidrage til en bredere udnyttelse af mikrofinansieringstjenesternes markedssegment.

3.9   Mikrovirksomheder i den sociale økonomi samt enkeltpersoner fra medlemsstater og regioner, hvor der allerede er etableret særlige mikrokreditinstitutioner, kan lettere og hurtigere få adgang til midler end ansøgere fra lande eller regioner, hvor sådanne institutioner ikke findes eller fortsat er under opbygning. EØSU anbefaler, at man generelt undgår, at dette fører til ulige adgangsmuligheder inden for programmet.

3.10   Et centralt spørgsmål er, om der ved kreditfinansiering skal gøres brug af traditionelle kreditinstitutter eller af særlige mikrofinansieringsinstitutioner, der måske endnu ikke er etableret, og som for det meste er meget små nonprofitforetagender. For det første har der i de sidste par år med støtte fra Kommissionen udviklet sig et net af mikrofinansieringstjenester i Europa. Dog giver kun en femtedel af disse tjenester (mindre end 20) mere end 400 mikrokreditter pr. år (14). For det andet vil en succesrig udbredelse af mikrofinansieringstjenester uden en høj grad af professionel, gevinstorienteret ledelse næppe være realistisk – og på det punkt råder bankerne (som også i dag giver en stor del af mikrokreditterne) over betydelige fordele. Det forekommer ikke rimeligt udelukkende at fordele midlerne via mindre, almennyttige mikrofinansieringstjenester, som koncentrerer sig om personer uden fast indkomst, kvinder, unge, ældre og indvandrere, da de nævnte gruppers marginalisering via et sådant »nichebanksystem« kan blive yderligere cementeret. For at sikre, at banksektoren trods en forventet minimal indtjening overtager mikrokreditter, er der brug for ekstra markedsøkonomiske incitamenter eller støtteinstrumenter til etablering af en passende infrastruktur.

3.11   Da mikrofinansieringsinitiativet har direkte beskæftigelses- og socialpolitiske virkninger, bør programmets aktiviteter også på dette område klart evalueres, idet der skelnes mellem de to målgrupper (mikrovirksomheder i den sociale økonomi og dårligt stillede enkeltpersoner). Mens der hidtil kun er taget hensyn til kreditvolumen og antal støttemodtagere som kriterier, anbefaler EØSU, at man også måler den første integration på arbejdsmarkedet, de opnåede indtægter og andre indirekte beskæftigelsesvirkninger for de forskellige grupper, der nævnes i Kommissionens meddelelse. Først da kan det konstateres, om initiativet også på dette område har været en succes (15).

3.12   Det er positivt, at Kommissionens forslag også omfatter støtteforanstaltninger, f.eks. kommunikationstiltag, overvågning, kontrol, revision og evaluering (artikel 4, stk. 1). Det er dog uklart, om det først og fremmest drejer sig om rådgivning af virksomhedsstiftere eller om rådgivning af mikrofinansieringsinstitutter, hvordan de skal organiseres, og hvordan de samlede tilgængelige midler skal fordeles mellem garantier, instrumenter til fremskaffelse af egenkapital, instrumenter til lånefinansiering og støtteforanstaltninger.

3.13   EØSU anbefaler, at det sikres, at de gunstige rentevilkår videreføres til låntagerne. Samtidig bør det fastslås, hvor stor en andel af midlerne der skal tildeles de formidlende banker og mikrofinansieringsinstitutter som godtgørelse for forvaltningen.

3.14   Som nævnt i udtalelsen INT/495 støtter EØSU initiativet om oprettelse af et nyt mikrofinansieringsinstrument for de opstillede målgrupper, men tvivler på, at det er fornuftigt og formålstjenligt at finansiere det ved at tage midler fra Progress-programmet. EØSU anbefaler derfor, en undersøgelse af, hvilke andre finansieringskilder end Progress der står til rådighed for finansiering af programmet.

(1)  KOM(2007) 708, s. 2.

(2)  Ibid, s. 11.

(3)  Ibid, s. 2.

(4)  EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(5)  KOM(2009) 257 endelig af 3.6.2009.

(6)  KOM(2009) 333 endelig.

(7)  Eurobarometer (2005): »SME Access to Finance«, Flash Eurobarometer 174.

(8)  KOM(2006) 349 endelig, s. 9.

(9)  KOM(2005) 121 endelig, s. 6.

(10)  KOM(2007) 708 endelig, s. 3

(11)  EUT C 110 af 9.5.2006.

(12)  http://www.gemconsortium.org/download.asp?fid=608.

(13)  http://ssrn.com/abstract=976211.

(14)  For mere information om mikrofinansiering i EU, se www.nantiklum.org/Overview_final_web.pdf og www.european-microfinance.org/data/file/Librairy/ISSUE%20PAPER.pdf.

(15)  For en sådan fremgangsmåde se: ftp://repec.iza.org/RePEc/Discussionpaper/dp3220.pdf.