23.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/69

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: På vej mod en EU-strategi for e-justice

KOM(2008) 329 endelig

2009/C 318/13

Ordfører: Jorge PEGADO LIZ

Kommissionen besluttede den 30. maj 2008, under henvisning til EF-traktatens artikel 262, at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Jorge PEGADO LIZ til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 9. september 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 456. plenarforsamling den 30. september og 1. oktober 2009, mødet den 30. september 2009, enstemmigt følgende udtalelse:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1

EØSU glæder sig over Kommissionens meddelelse »På vej mod en EU-strategi for e-justice«, som kommer på det rette tidspunkt, og bifalder den strukturerede og veldokumenterede måde, hvorpå den er blevet udarbejdet og fremlagt. EØSU ville selv have taget initiativ til at udtale sig om meddelelsen, også selv om det ikke oprindeligt var blevet bedt om en udtalelse.

1.2

Den aftale, der siden da er blevet indgået mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og som der henvises til i resolutionen fra Rådet (retlige og indre anliggender) af 28. november 2008 om handlingsplanen for dette område frem til 2013 samt henstillingerne om rammerne for initiativet og dets fremtidige udvikling, er centrale elementer, som der skal tages hensyn til.

1.3	På denne baggrund støtter EØSU i store træk de retningslinjer, der skal gælde for de foranstaltninger, der skal iværksættes. Støtten gives således på visse betingelser i henhold til visse parametre samt visse forbehold med hensyn til, hvordan disse tiltag skal udvikles og anvendes.

1.4	EØSU henleder i første række opmærksomheden på behovet for en mere korrekt afgrænsning af de specifikke rammer for »e-justice« i forhold til andre anvendelser af de nye informationsteknologier på forskellige aspekter af borgerrettigheder og offentlig administration generelt.

1.5

EØSU henviser desuden til endemålet for udøvelsen af retfærdighed - det såkaldte retfærdige retsvæsen - således at de prisværdige initiativer til forenkling og standardisering af retsakter og procedurer rent faktisk tjener borgernes interesser generelt og navnlig de økonomiske og sociale aktørers interesser i forhold til adgangen til domstolene, og således at aktørerne i retsvæsenet finder dem acceptable og ønskværdige.

1.6

EØSU er betænkelig ved muligheden for, at ethvert initiativ på dette område vil kunne påvirke de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder, navnlig hvad angår databeskyttelse, og anbefaler kraftigt, at de aktioner, der iværksættes, udvikles i overensstemmelse med de strukturerende principper i de internationale konventionsbestemmelser samt i den nationale civile retspleje, som de europæiske stater har til fælles.

1.7

EØSU opfordrer Kommissionen til altid at tage behørigt hensyn til de særlige forhold og kendetegn, der gør sig gældende i de forskellige nationale lovgivninger, som afspejler kulturelle mønstre og nationale værdier, der bør bevares, i henhold til subsidiaritetsprincippet og med en cost-benefit-analyse for hvert nyt initiativ i henhold til proportionalitetsprincippet.

1.8	EØSU opfordrer derfor Kommissionen til under udviklingen af de forskellige planlagte initiativer altid at tage hensyn til borgernes rettigheder i retssystemet, således at det er ikt, der tjener retsvæsenet, og ikke retsvæsenet, der tjener ikt.

1.9	EØSU foreslår navnlig særlige forholdsregler og øget forsigtighed i forbindelse med indførelsen af mekanismer til dematerialisering af de retslige procedurer, således at formkravene og kravet om et varigt medium altid er opfyldt som garant for retssikkerheden.

1.10	EØSU opfordrer afslutningsvis Europa-Parlamentet og Rådet til at følge nøje med i udviklingen af de forskellige planlagte tiltag og regulere deres anvendelse i lyset af de værdier og standarder, der er indeholdt i de respektive resolutioner, som EØSU ligeledes tilslutter sig.

2.   Indledning og begrundelse

2.1   Spørgsmålet om e-justice blev for første gang behandlet systematisk under det italienske formandskab i 2003 på en fælles konference med Europarådet, der konkluderede, at »drøftelserne om fordele, muligheder og farer ved internettet i sidste ende altid fører til betænkeligheder vedrørende de værdier og rettigheder, der er omfattet af Europarådets konventioner om menneskerettigheder og databeskyttelse« (1).

2.2   I de følgende år udviklede en række medlemsstater deres egne e-justice-systemer, nogle med høj teoretisk kvalitet og med fokus på de praktiske forhold (2), men dog uden koordinering.

2.3   På EU-plan begyndte spørgsmålet at blive set som en del af e-forvaltning og navnlig efter e-Europa 2002 og e-Europa 2005-dokumenterne, der blev godkendt på henholdsvis Det Europæiske Råds møde i Feira i 2000 og i Sevilla i 2002, i i2010-strategidokumentet (3).

2.3.1

Det er i øvrigt inden for det sjette rammeprogram, at e-justice-projektet lanceres som et af de første »integrerede projekter«, men stadig med meget begrænsede og eksperimentelle målsætninger. Det var dog først under det uformelle møde mellem justitsministrene i Dresden i januar 2007, at spørgsmålet specifikt blev behandlet for efterfølgende at blive videreudviklet på konferencen »Work on e-justice« i maj 2007 i Bremen (4).

2.4   Det var dog reelt først under det portugisiske formandskab, at der blev lagt større vægt på emnet (5), både på det uformelle møde mellem ministrene med ansvar for retlige og indre anliggender den 1. og 2. oktober 2007, hvor de væsentligste spørgsmål blev fastsat vedrørende de fremtidige muligheder, på mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 6. og 7. december 2007, hvor der blev gjort rede for det arbejde, der er udført, og hvor udgangen af første halvår 2008 blev fastsat som frist for gennemførelsen heraf, og endelig i Rådets konklusioner af 14. december 2007, der bifalder de fremskridt, der er opnået inden for e-justice, og som opfordrer til at fortsætte arbejdet.

2.5   Det var som opfølgning herpå, at Kommissionen udarbejdede den foreliggende meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, men som ikke blev forelagt til høring hos sidstnævnte. Da EØSU konstaterede dette, besluttede det at tage initiativ til at afgive udtalelse om meddelelsen.

2.6   Både Europa-Parlamentet (6) og Rådet (7) har ganske vist haft lejlighed til at tage stilling til meddelelsen og navnlig til den dertil knyttede handlingsplan, og i betragtning af at det drejer sig om et program med foranstaltninger, der skal gennemføres over en 5-årig periode, skønnes det ikke, at de bemærkninger og henstillinger, der opstilles i det følgende, er uvæsentlige, ud fra den formodning, at de udgør et bidrag fra repræsentanter for civilsamfundet, der påvirkes af og har en særlig interesse i, at initiativerne bliver gennemført, og som der eventuelt kan tages hensyn til under gennemførelsen af de forskellige påtænkte foranstaltninger (8).

3.   Kort resumé af Kommissionens meddelelse  (9)

4.   Generelle bemærkninger

4.1   EØSU støtter i store træk Kommissionens initiativ, der nu er suppleret med Europa-Parlamentets forslag og Rådets retningslinjer.

4.1.1

EØSU støtter imidlertid initiativet på visse betingelser i henhold til visse parametre og med visse forbehold.

4.2   Det er uomgængeligt allerede nu at afgrænse området for »e-justice« korrekt. Skønt »e-justice« kan høre ind under bredere begreber såsom »e-demokrati« eller »e-forvaltning« - som det er en vigtig del af, omend det er nært forbundet til »e-retten«, der skal give elektronisk adgang til retsakterne og til oprettelsen af disse i real tid, hvad enten det er materiel ret eller procesret, »hard law« eller »soft law«, såvel som til domstolenes retspraksis og til de administrative beslutninger - bør det begrænses til de retslige aspekter i retssystemet inden for privatretten, handelsretten og eventuelt forvaltningsretten eller med andre ord til retspraksis og retssager, herunder voldgiftssager (10).

4.3   Det skal på den anden side gøres klart, at det vigtigste i ethvert program for retsudøvelse ikke er et hurtigt eller effektivt retssystem og ej heller omkostningerne ved eller forenkling af retssystemet, men snarere et RETFÆRDIGT RETSVÆSEN (11), der tager fuldt hensyn til de grundlæggende rettigheder, navnlig beskyttelsen af borgernes personlige oplysninger.

4.3.1

Hermed advares der imod ethvert overmål af forenkling, effektivitet, lavere omkostninger eller beredskab, der skader denne grundlæggende værdi i retsvæsenet og som i stedet for at fremme adgangen til retssystemet gør den endnu sværere eller mere kompleks.

4.4   Lige så vigtigt er det, at en hensigtsmæssig dematerialisering eller forenkling af processkrifterne og standardiseringen af arbejdsmetoder og -processer ikke fordrejer det, der nødvendigvis er anderledes, og ikke kasserer det, der er vigtigt, som værende overflødigt og supplerende, og som ikke nødvendigvis skal og måske ej heller bør være ens.

4.4.1

Det er vigtigt at sikre, at ethvert program til anvendelse af informationsteknologi reelt lever op til behovet hos de europæiske borgere generelt, og navnlig hos de økonomiske og sociale aktører og aktørerne i retsvæsenet. Et sådant program må ikke kunne bruges imod dem.

4.4.2

Det er desuden uomgængeligt at sikre, at ethvert system, der indføres eller udvikles, ikke muliggør indblanding fra tredjeparter som følge af svig eller uagtsomhed, der kan gå ud over systemets sikkerhed eller pålidelighed, eller muligheden for at ændre dossierernes indhold helt eller delvis.

4.5   En anden betænkelighed, man altid bør have in mente, vedrører forskellige formkrav, der kan forekomme uforholdsmæssigt store og unødvendige for uindviede, men som er et vigtigt bidrag til offentlighedens opfattelse af dommeren og domsafsigelsen, og som er en garanti for, at de grundlæggende rettigheder overholdes i retssystemet (12).

4.6   Dertil kommer, at da procesretten er underordnet materialretten, og da den er et resultat af den kulturelle mangfoldighed i de forskellige medlemsstater, og da det ikke er muligt og ej heller ønskeligt eller hensigtsmæssigt at standardisere den, bør og kan de grundlæggende aspekter i de tilknyttede retsprocedurer, der nødvendigvis vil være forskellige, ikke standardiseres, da de grundlæggende rettigheder, som de burde beskytte og sikre, ellers vil blive krænket.

4.7   Da retten og navnlig procesretten består af en række teknisk-juridiske redskaber, der er rettet mod retsudøvelse og skal anvendes af fagfolk inden for retssystemet, der er specialuddannede og har en passende erhvervserfaring, vil det være naturligt at anvende teknisk sprog til definitionen og anvendelsen heraf.

4.7.1

En overdreven tendens til at »forenkle« og »gøre lettilgængelig for alle« kan føre til en urigtig gengivelse af det nøjagtige indhold og til tab af teknisk betydning, der heller ikke er og ikke nødvendigvis behøver at være den samme i alle nationale lovgivninger.

4.7.2

I stedet for standardisering bør der snarere anvendes en »ækvivalenstabel« eller en »fælles referenceramme« mellem de forskellige retslige redskaber.

4.8   EØSU vurderer endelig, at forudsætningen for en effektiv implementering af ethvert system til anvendelse af de nye teknologier på retsområdet er, at det tilpasses de behov og målsætninger, der er for udarbejdelsen heraf, at det er foreneligt med de eksisterende it-systemer, at der foretages forudgående revision af de nuværende procedurer, samt at det skal være muligt hurtigt og uden store omkostninger at tilpasse systemet til nye forhold og nye målsætninger.

4.8.1

Der bør lægges større vægt på cost-benefit-forholdet generelt i dette initiativ betragtet under ét og i hver etape af dets gennemførelse, i og med at Kommissionens konsekvensanalyse (som åbenbart kun foreligger på et officielt sprog) ikke sætter tal på tingene. I stedet hedder det specifikt i analysen, at »der helt klart er udgifter forbundet hermed, men at de ikke kan vurderes…« og kun kan fastslås fra sag til sag, mens det med hensyn til fordele hedder, at de »globalt set er svære at sætte tal på, men som der ikke kan være tvivl om«. Dette er en yderst subjektiv vurdering, som ikke rigtigt er acceptabel i forbindelse med et projekt af denne størrelsesorden (13).

5.   Særlige bemærkninger

5.1   Da en proces består af en række processkrifter, der af retssikkerhedsmæssige årsager og for at sikre parternes rettigheder skal oprettes som dokumenter, sætter spørgsmålet om et varigt medium grænser for omfanget af anvendelsen af mundtlig procedure og dematerialisering i en retsstat.

5.1.1

Det er ud fra det perspektiv, at visse aspekter af de planlagte tiltag i den »globale strategi« skal analyseres og overvejes.

5.2   Hvad angår portalen for e-justice, mener EØSU, at alle de ansatte i retsvæsenet (dommere, offentlige anklagere, retsembedsmænd, administrative myndigheder, regeringsembedsmænd og alle øvrige aktører i retsvæsenet) inden oprettelsen bør gennemgå et grundigt kursus, således at portalen kan blive et nyttigt og brugbart redskab for alle berørte parter.

5.2.1

EØSU mener, at portalen kan udgøre et center for information og retslige tjenester og et nyttigt kontaktpunkt, der forbinder borgere, virksomheder og ansatte i retsvæsenet for at hjælpe med at løse de juridiske problemer.

5.2.2

EØSU mener, at portalen kan være et nyttigt og brugbart redskab for de ansatte i retsvæsenet i deres daglige arbejde, og derfor er det vigtigt at sikre, at de oplysninger, der findes på den, er pålidelige og korrekte, og det anbefales, at den indeholder forskellige adgangsniveauer og -rettigheder, alt efter hvilken type oplysninger det drejer sig om, som en måde at beskytte de berørte parter på.

5.2.3

Den bør desuden anvendes som en adgangsportal til EU-retten og national lovgivning lige som Det Europæiske Retlige Netværk for Civil- og Handelssager (14), og adgangen bør være åben for offentligheden og muliggøre en bedre almen rådgivning og retshjælp i forbindelse med juridiske problemer.

5.3   Hvad angår videokonferencer, mener EØSU, at der bør foretages en tilbundsgående undersøgelse af alle medlemsstaternes domstole (15) med henblik på at fastslå, om der findes audiovisuelt materiel, der gør det muligt at udbrede anvendelsen heraf, idet det på nuværende tidspunkt ikke er sikkert, at alle medlemsstaterne har udstyret deres domstole med det fornødne materiel til videokonferencer, at de er forenelige, eller at de overhovedet fungerer tilfredsstillende (16).

5.3.1

Når formålet er at indhente vidneudsagn eller forkynde dokumenter eller retsafgørelser, mener EØSU endvidere, at der skal være en reel lovgivningsmæssig harmonisering, hvad angår afgivelse af vidneudsagn og videokonferencer mellem de forskellige medlemsstater, således at der ikke er forskellige fortolkninger og anvendelser af lovgivningen på området, da videokonferencer uden det fornødne lovgivningsmæssige grundlag kan møde juridiske og måske endda kulturelle hindringer i de forskellige medlemsstater.

5.3.2

Hvis der indføres videokonferencer i overensstemmelse med de foreslåede modeller, mener EØSU, at de altid skal anvendes mellem de involverede domstole, og er i den forbindelse klar over, at portalen kan bidrage til den praktiske anvendelse af videokonferencer mellem de berørte domstole, da den indeholder alle de fornødne elementer hertil (17).

5.4   Hvad angår samarbejdet mellem myndighederne, navnlig om sammenkoblingen af strafferegistre, mener EØSU, at et sådant samarbejde, eftersom det drejer sig om et følsomt emne, bør overholde de strengeste krav til sikkerhed og databeskyttelse for at beskytte de berørte borgeres privatliv (18).

5.4.1

EØSU vurderer dog også, at hver enkelt medlemsstats nationale lovgivning og materielle forhold forinden bør undersøges, så der på dette så følsomme område ikke optræder forskellig brug og forskellig behandling i forbindelse med udvekslingen af oplysninger i straffesager.

5.5   Hvad angår hjælp til oversættelse, henleder EØSU opmærksomheden på, at e-justice-portalen skal være flersproget og stille oplysninger til rådighed på alle EU-sprogene. Et automatisk oversættelsessystem skal for at være nyttigt muliggøre oversættelse og simultantolkning på netstedet, således at det er tilgængeligt for alle EU-borgerne.

5.5.1

Som en hjælp til aktørerne i retsvæsenet kan e-justice-portalen indeholde en databank over juridiske oversættere og tolke samt alle de fornødne formularer, og disse skal være korrekt oversat på de sprog, der anvendes i hver medlemsstats retssystem.

5.5.2

De formodede enorme omkostninger til et effektivt system til automatisk oversættelse og simultantolkning på alle EU-sprogene kræver indgående overvejelser for så vidt angår gennemførlighed og proportionalitet i forhold til de resultater, man kan forvente, og til systemets praktiske anvendelse.

5.6   De initiativer, der kræver særligt forbehold og forsigtighed, er navnlig dem, der vedrører en fuldstændig dematerialisering af den europæiske betalingspåbudsprocedure (19) eller af den europæiske småkravsprocedure (20) og ikke mindst dem, der vedrører oprettelsen af andre »fuldstændig elektroniske EU-procedurer«, fuldstændig elektronisk forkyndelse af processkrifterne, onlinebetaling til retsgebyrer eller e-autentificering af dokumenter.

5.6.1

I alle disse tilfælde tilråder EØSU stor forsigtighed ved indførelsen af systemet samt nøje overvejelser over cost-benefit-forholdet og behovet for forsøgsperioder og afprøvningsfaser over længere tid inden den videre udbredelse, og dette bør altid ske med en fuldstændig garanti for overholdelse af de procesregler, der er fælles for retsstater.

---

(1)  Konferencen »Internet Strategies and e-Justice in Europe« i Rom den 13. og 14. november 2003.

(2)  Som eksempel herpå kan nævnes Belgien, hvor nogle af de mest fremtrædende akademikere og jurister deltog i det udvalg, der havde til opgave at gennemføre e-justice-projektet. Heriblandt skal navnlig nævnes prof. George de Leval, om metoderne til indførelse af retsproceduren og kommunikationsmidlerne blandt aktørerne i retsvæsenet, og prof. Yves Poullet om reglerne for bevisførelse. Endnu et eksempel er Portugal, hvor en omhyggelig undersøgelse som resultat af grundige overvejelser blev udført vedrørende indførelsen af ny teknologi på de forskellige stadier og trin i retsprocedurerne: »Fastlæggelse af et nyt retssystem: kvalitet og effektivitet i forvaltningen af civilretlige sager« inden for rammerne af det permanente center til overvågning af det portugisiske retsvæsen, anført af prof. Boaventura de Sousa Santos og koordineret af prof. Conceição Gomes.

(3)  KOM(2005) 229 endelig af 1. juni 2005. Jf. EØSU's udtalelse – EUT C 110 af 8.5.2006, ordfører: Lagerholm.

(4)  Det er tankevækkende, at der i Haagprogrammet »Ti prioriteter for de næste fem år« fra 2005, KOM(2005) 184 endelig af 10. maj 2005, endnu ikke er reference til anvendelsen af de nye teknologier på retsvæsenet. Programmets manglende ambitioner blev i øvrigt ikke forbigået i EØSU's udtalelse, udarbejdet af Pariza (EUT C 65 af 17.3.2006). Jf. Kommissionens nylige rapport om gennemførelsen af Haagprogrammet i 2007 (KOM(2008) 373 endelig af 2.7.2008, hvori det hedder: »Samlet set er vurderingen temmelig utilfredsstillende«.

(5)  I denne henseende henvises der til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1149/2007/EF af 25. september 2007 om særprogrammet om civilret for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (EUT L 257 af 3.10.2007).

(6)  Jf. Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008, der indeholder henstillinger til Kommissionen om e-justice (ordfører: Diana Wallis – 2008/2125(INI) – T6-0637/2008) og udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (ordfører: Luca Romagnoli) af 5. november 2008.

(7)  Jf. pressemeddelelsen om det 2908. møde i Rådet (retlige og indre anliggender) af 27. og 28. november 2008 (16325/08) og, til orientering, formandskabets dok. 15315/08 af 7. november 2008 til COREPER/Rådet (JURINFO 71, JAI 612, JUSTCIV 239, COPEN 216).

(8)  Dette fremgik i øvrigt tydeligt af indlæggene og diskussionerne på forummet for retssamarbejde om civilretlige spørgsmål, der blev afholdt den 2. december 2008 i Europa-Parlamentet i Bruxelles under det franske formandskab, navnlig på det andet møde om »e-retspleje: et redskab for borgere, fagfolk og virksomheder«.

(9)  På grund af begrænsningerne vedrørende udtalelsernes længde udelades resuméet, og der henvises til Kommissionens meddelelse og Europa-Parlamentets og Rådets beslutninger desangående.

(10)  Dog med undtagelse af ordningerne for alternativ konfliktløsning, der, selv om de sigter mod konfliktløsning, ikke henhører under retspleje, men derimod under frivillige og udenretlige forlig.

(11)  Sådan som det på eksemplarisk vis defineres i det latinske ordsprog: »Justitia est constans et perpetua voluntas jus suum cuique tribuendi«. (Retfærdighed er det konstante og varige ønske om at give enhver, hvad der tilkommer ham).

(12)  Der henvises navnlig til de såkaldte »strukturerende principper« i procesretten, heriblandt navnlig »sikkerhed for en retfærdig rettergang«, der omfatter domstolenes upartiskhed, ligebehandling, dispositionsmaksimen og princippet om parternes dispositionsret, kontradiktionsprincippet, offentliggørelse af sagen, retten til bevisførelse, videreførelse af retsmøder og sikkerhed for forkyndelse af alle processkrifterne (jf. Miguel Teixeira de Sousa, »Undersøgelser vedrørende den nye civilproces«, forlaget LEX, Lissabon, 1997).

(13)  Se Konsekvensanalysen, Impact Assessment (SEK(2008) 1947 af 30. maj 2008), pkt. 5.3.2 og 5.3.3, side 30 og 31.

(14)  Der henvises særligt til, at Kommissionens nylige forslag om ændring af afgørelse 2001/470/EF begrænser anvendelsesområdet til udelukkende at omfatte aktører i retsvæsenet (Jf. EUT C 175 af 28.7.2009, s. 84, ordfører: Sánchez Miguel).

(15)  Det tjekkiske rådsformandskab bad allerede medlemsstaterne om oplysninger om audiovisuelt udstyr i deres retssale og offentliggjorde alle de modtagne svar i et sammendrag »Summary of the replies of the EU Member States to the request of the Czech Minister of Justice for information on national videoconferencing equipment in the judiciary«.

(16)  Spørgsmålet om interoperabilitet i systemerne blev i øvrigt fremhævet af Kommissionen for nylig (KOM(2008) 583 endelig), hvorom EØSU har udarbejdet udtalelse (EUT C 218 af 11.9.2009, s. 36, ordfører: A. Pezzini). Der henvises til bemærkningerne i nævnte udtalelse samt til den detaljerede opregning af en række andre udtalelser fra EØSU herom.

(17)  Der henvises til det allerede udførte arbejde i Rådets Gruppe om juridisk it »Elektronisk retsvæsen«, navnlig aktivitetsrapporten af 15. maj 2009 om behandlingen af juridiske data (Dok. 9362/09) samt til det strategiske dokument om brug af videokonferencer (Dok. 9365/09), brugervejledningen til brugerne (Dok. 9863/09) og informationsbrochuren til offentligheden (Dok. 9862/09), som alle er dateret den 15. maj 2009 og som klart afspejler tilsvarende betænkeligheder, som dem der er givet udtryk for i denne udtalelse.

(18)  Jf. udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — På vej mod en EU-strategi for e-justice (2009/C128/02), EUT C 128 af 6.6.2009, s. 13.

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåbudsprocedure (EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1).

---