EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009IE1469

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om den globale krises effekt på de store europæiske fremstillings- og tjenesteydelsessektorer (initiativudtalelse)

EUT C 318 af 23.12.2009, p. 43–51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/43


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om den globale krises effekt på de store europæiske fremstillings- og tjenesteydelsessektorer (initiativudtalelse)

2009/C 318/09

Ordfører: Antonello PEZZINI

Medordfører: Enrico GIBELLIERI

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 26. februar 2009 i henhold til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

»Den globale krises effekt på de store europæiske fremstillings- og tjenesteydelsessektorer

Det forberedende arbejde henvistes til Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), som udpegede Antonello PEZZINI til ordfører og Enrico GIBELLIERI til medordfører. Den Rådgivende Kommission vedtog sin udtalelse den 10. september 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på den 456. plenarforsamling den 30. september-1. oktober 2009, mødet den 1. oktober 2009, følgende udtalelse med 156 stemmer for og 2 hverken for eller imod:

1.   Konklusion

1.1   EØSU er overbevist om, at den nuværende finanskrises konsekvenser for EU's store fremstillings- og tjenesteydelsessektorer tvinger EU-institutionerne og medlemsstaterne til at tage Fællesskabets interventionspolitikker og instrumenter op til en fornyet og grundig overvejelse og i højere grad koordinere dem med henblik på at genskabe en værdiskala, hvor realøkonomien samt virksomhedernes, arbejdstagernes og borgernes behov er i højsædet.

1.2   EØSU anmoder kraftigt om en ratificering af Lissabontraktaten for at sikre EU en struktur, der er i stand til at opfylde behovet for at ændre udviklingen på vores kontinent på en konkurrencedygtig, bæredygtig og åben måde ved hjælp af:

foranstaltninger, der kan øge samarbejdet mellem virksomheder og arbejdstagere;

fælles, bedre koordinerede politikker;

hurtigere beslutningsmekanismer;

enklere og mere gennemsigtige lovgivninger.

1.3   EØSU er overbevist om, at hvis det europæiske projekt fornys i Jean Monnets ånd, ligesom da man indførte Paristraktaten, som var starten på EKSF - er det muligt at genskabe grundlaget for på ny at sætte gang i Europas økonomi. De nugældende traktater har nemlig vist nogle bekymrende begrænsninger, når det gælder at tackle krisen og dens økonomiske og sociale følgevirkninger.

1.4   Subsidiaritetsprincippet skal føres tilbage til sin oprindelige betydning: beslutninger og ansvar skal træffes på det plan, der virker bedst for EU-borgeren. I forbindelse med globale problemer må politikker og redskaber nødvendigvis fastsættes på europæisk og internationalt plan.

1.5   EØSU er overbevist om, at medlemsstaternes regeringer og EU's ministerråd bør gøre alt, hvad der står i deres magt for at genskabe borgernes tillid til projektet om et stærkere Europa, som er i stand til at udstyre sig selv med konsensusbaserede, anerkendte redskaber, som vil være i stand til at klare den nuværende og fremtidige globale kriser.

1.5.1

EØSU er bevidst om, at flere af de lande, der var med i den oprindelige kerne, som ønskede De Europæiske Fællesskaber, nu – og navnlig under den nuværende krise - udviser stor uvilje mod reglerne for det indre marked, hvad angår konkurrence, statsstøtte. Men det er en fejl (1)

1.5.2

I en situation som den nuværende burde Rådet med hjælp fra Europa-Parlamentet og Kommissionen lancere en »strategisk pagt« omfattende:

omfattende forpligtelser på det indre marked, inklusive styrkede mekanismer, navnlig i sektorer, hvor der fortsat er mangler (2);

forpligtelse til at indføre en skattemæssig koordinering, der overholder staternes skattemæssige suverænitet, men som styrker samarbejdet på visse punkter;

enighed om mulighed for under bestemte vilkår at få hurtig adgang til eurozonen for medlemsstater, der er i problemer;

iværksættelse af samordnede, forholdsmæssige, gennemsigtige og med tiden gradvist aftagende offentlige foranstaltninger for at mindske systemiske risici og fremskynde en hurtig tilbagevenden til aktiviteter, som ikke kræver udefrakommende støtte på det frie marked.

1.6   EØSU's budskab er, at borgerne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet samlet set er overbeviste om, at den nuværende krise kræver, at man går i retning af et stærkere Europa, som kan nå længere end de enkelte stater alene.

1.7   De enkelte stater vil blive bedt om konkrete ofre på områderne repræsentation og synlighed med det sigte at styrke EU's overordnede rolle via dets demokratiske institutioner: Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

1.8   EØSU er overbevist om, at det første instrument, der skal tages i brug, er en ægte, stærk industripolitik, der er uafhængig af finansielle spekulanters valg, og som tager sigte på bæredygtig udvikling. De konkrete erfaringer med den industripolitik, der i 50 år er blevet ført i henhold til EKSF-traktaten inden for to vigtige europæiske produktionssektorer, skal genoptages, og efter en nødvendig ajourføring tilpasses til at fremme bæredygtig udvikling og bruges som referencegrundlag for fremtidige foranstaltninger (3).

1.9   Det er gennem udviklingen af virksomhederne, den sociale økonomi og virksomhedernes evne til at komme med innovative løsninger, at Europa kan overvinde krisen og puste nyt liv i økonomien.

1.10   For at kunne gennemføre en udviklingsstrategi bør arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund som helhed stræbe efter at indføre et »socialt ansvarligt område«, hvor man kan iværksætte forskellige indbyrdes koordinerede strategier:

en modstands- og overlevelsesstrategi, der gør det muligt at operere på de modne markeder via en bedre markedsspecialisering, hvor omkostningerne reduceres, eller hvor der sker en stærk diversificering inden for beslægtede sektorer eller anvendes nye metoder,

en strategi for innovation af proces, produkt og tjenester, hvor man ændrer marked og teknologi, og hvor man anvender nye materialer, der fører til nye produkter,

nye initiativer, hvor man lancerer nye former for virksomheder, nye sektorer eller nye initiativer. Det er nødvendigt at forudse, hvilke nye produkter der vinder frem (såsom pionermarkederne alias lead markets) og som skal være genstand for nye investeringer,

regional markedsføring, hvor der satses på ekspertise, og som sker via aftaler med forskningscentre med det sigte at øge den teknologiske udbredelse,

finansiel støtte, som ydes via udviklingsfinansieringsinstitutioner og bl.a. ved hjælp af EIF's garanti (4),

kapitalisering af kreditkonsortiers risikovillige kapital ved hjælp af en aftale mellem forvaltningerne og banksystemet, der muliggør betalingshenstand til mikrovirksomhederne og de små virksomheder med det primære formål at bevare beskæftigelsesniveauet,

konsolidering af kortfristet gæld for at give mikrovirksomhederne og de små virksomheder mulighed for at koncentrere sig om produktion, markedsføring og eftersalgsservice af deres produkter,

støtte til en innovativ servicesektor (grøn økonomi) ved hjælp af den innovative uddannelsesmulighed, som Den Europæiske Socialfond giver,

udvikling af personlige tjenesteydelser af høj kvalitet, bl.a. ved at opprioritere og styrke social- og sundhedssystemet (5),

gennemførelse af infrastrukturpolitikker, som bidrager til at skabe flere innovative valgmuligheder hvad angår en kulstoffattig energi og vilkår, der gør det fordelagtigt at leve i det pågældende område,

højere krav til energieffektivitet og strammere miljøkrav i de offentlige indkøb,

fremme af nye, mere effektive produkter til erstatning af gamle ved hjælp af finansiel støtte,

forbedret adgang til oplysninger,

lettere anvendelse af råvarer.

1.11   En sammenligning af de nationale udviklingspakker i de industrialiserede økonomier viser, at det er nødvendigt med bedre koordinering med Kommissionen og større fremtidsvisioner fra de europæiske regeringers side, navnlig når det gælder om at fremme bæredygtig udvikling og virksomhedernes sociale ansvar. Desuden er det ikke nok at tale om det. Medlemsstaterne skal gennemføre deres planer hurtigt, eftersom krisen går hårdt ud over virksomhederne og arbejdstagerne.

1.12   EØSU ser positivt på bestræbelserne på beskæftigelsestopmødet i Prag den 7. maj 2009 på at indkredse indsatsområder, som skal gennemføres på nationalt og europæisk plan i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på baggrund af en styrket arbejdsmarkedsdialog (6) og med henblik på at sikre, at der i højere grad tages hensyn til jobskabelse og de nødvendige foranstaltninger til fremme af efterspørgslen.

1.13   Lissabonstrategien skal bevare sin troværdighed og vise, at den er i stand til at tilpasse sig til denne nye situation ved at fremskynde reformprocessen og fastlægge klare prioriteringer og nye metoder og lægge sig op ad målsætningerne for EU's strategi for bæredygtig udvikling i perioden efter Lissabonstrategien, som skal fastlægges de kommende måneder.

1.14   De europæiske regeringer bør yde en større indsats for at sikre, at de forpligtelser, der er indgået på EU-plan, overholdes fuldt ud og inden for de aftalte tidsfrister.

1.15   Statsstøtte til fremme af beskæftigelsen i de virksomheder, der er ramt af globaliserings- og kreditproblemer, skal være baseret på betingelser, der sikrer:

at støtten ikke har den effekt, at den øger protektionismen eller hindrer den fri konkurrence,

at de støttemodtagende virksomheder først og fremmest forpligter sig til at opretholde beskæftigelsesniveauet,

at de kollektive overenskomster overholdes og arbejdstagernes købekraft bevares;

at arbejdstagerne i perioder med nedsat produktion kan uddanne sig og opnå nye kvalifikationer, hvilket de bør støttes i,

at den økonomiske støtte fra staten ikke bliver en slags indtægt for aktionærerne i form af dividender eller andre former for aktietilbagekøb,

at støtten så vidt muligt fremmer udviklingen af nye miljøvenlige varer og tjenesteydelser,

at støtten ikke er konkurrenceforvridende, men midlertidig og gradvist aftagende,

at der findes passende kontrolmekanismer af hensyn til skatteyderne.

1.16   Når det gælder de sociale løsninger på krisen, har de forslag, man hidtil har vedtaget, været utilstrækkelige. Der tages ikke tilstrækkeligt hensyn til kravet om jobskabelse eller indførelsen af foranstaltninger, som er nødvendige for at stimulere efterspørgslen (såsom pakker med skatteincitamenter, der er bedre koordineret på EU-plan, og lønpolitikspørgsmål) (7).

1.17   Hvad reglerne angår, er det med hensyn til midlertidige foranstaltninger på arbejdsmarkedet nødvendigt at sikre, at beskæftigelse på kort sigt kombineres med en passende uddannelse, især om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og med garantier for lønniveauerne.

1.18   Efter EØSU's mening er det tvingende nødvendigt og af afgørende vigtighed for selve EU's produktionsstrukturs fremtid, at der føres politikker, som tager sigte på at gøre de unge interesserede i tekniske og videnskabelige fag på alle skole- og uddannelsessystemets niveauer, så man hindrer, at de værdier, der er forbundet med produktionsaktiviteterne, går til grunde til fordel for de finansielle og spekulationsmæssige aktiviteter (8).

1.19   For at fremme et genopsving i produktionen og bæredygtigheden i de europæiske fremstillings- og tjenesteydelsessektorer er det efter EØSU's mening nødvendigt at styrke indsatsen inden for forskning, innovation og udvikling og at anvende de allerede eksisterende instrumenter, som f.eks. det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og Det Europæiske Teknologiske Institut (EIT), idet man dog følger en klar sektorspecifik fremgangsmåde, som er baseret på de prioriteringer, der er fastlagt af de europæiske teknologiplatforme.

1.20   EØSU går stærkt ind for et EU-initiativ til fremme af forretningsservicesektoren, som udvikler innovative tjenester og indhold til gavn for borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne, især med henblik på små og mellemstore virksomheders internationalisering og eksport.

1.21   Efter udvalgets opfattelse er det – som også EØSU's formandskab har påpeget (9) – nødvendigt at tage strukturfondenes, herunder specielt ESF's, anvendelseskriterier op til fornyet overvejelse med henblik på at give direkte adgang på EU-plan såvel som sektorspecifik adgang, i overensstemmelse med EKSF-erfaringerne, som viste sig at være effektive og hurtige at gennemføre.

1.22   Hvad den internationale handel angår, anser EØSU det for meget vigtigt med en hurtig afslutning på de multilaterale handelsforhandlinger (Doharunden), hvilket ville sende et positivt signal til de internationale markeder og have stor betydning for den aktuelle krise (10). EU kan og skal påtage sig en mere ledende rolle i forhandlingerne og tale med én stemme for at nå nogle ambitiøse målsætninger, som sikrer overholdelse af de vigtigste ILO-standarder vedrørende arbejde og begrebet anstændigt arbejde, som er afgørende for at sikre den fremtidige vækst i de europæiske fremstillings- og servicesektorer.

1.23   Udsigten til en spiral af protektionisme i den nuværende situation er særdeles konkret og farlig. Der er derfor behov for, at Kommissionen ihærdigt håndhæver EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, sætter klart ind over for dumpede og subsidierede produkter, gør indsigelser mod og bekæmper uretfærdige beskyttelsesforanstaltninger samt intensiverer dialogen med EU's vigtigste handelspartnere om at løse handelsstridigheder.

2.   Indledning

2.1

Fremstillings- og tjenesteydelsessektorerne udgør rygraden i Europas økonomi. Indførelsen af det indre marked har muliggjort en kraftig udvikling af disse sektorer efter fælles regler og standarder.

2.2

De nævnte sektorer står over for en række meget store udfordringer:

det økonomiske kollaps, som med hidtil uset styrke og samtidighed har ramt hele verdensøkonomien og undermineret markedernes troværdighed og pålidelighed,

den nye internationale arbejdsdeling med de nødvendige virksomhedsrationaliseringer og -omlægninger, som er påkrævet på det nye globale marked, som de nye industrilande nu deltager på, men med færre forpligtelser,

klimaforandringerne og miljøet med en målsætning, der er absolut nødvendig for borgernes sundhed, nemlig beskyttelse af økosystemet og den bæredygtige udvikling, hvilket kræver en forbedring af energieffektiviteten og en modernisering af produktionscyklusserne med nye produkter og processer, der er baseret på rene teknologier,

den menneskelige kapital med befolkningens aldring og de stærke migrationsstrømme, der kræver større faglig fleksibilitet og mobilitet og efter- og videreuddannelse samt et højere uddannelsesniveau for at sikre en bedre livskvalitet og bedre jobs,

forvaltningsmangler på verdensplan og på europæisk plan, hvor institutioner, beslutningskapacitet og regler er utilstrækkelige, hvilket fremgår af det nuværende internationale monetære system og krisen i den europæiske konstruktion,

regionale skævheder, som skærpes internt i EU,

koncentrationen af disponible midler, både på de offentlige budgetter og på virksomhedernes budgetter, der muligvis ikke rækker til de reformer, der er nødvendige for at sætte gang i økonomien og beskæftigelsen.

2.3

Den nuværende globale recession risikerer at vanskeliggøre den indsats, som sektorerne gør for:

at tilpasse sig den nye internationale arbejdsdeling;

at beskytte økosystemet og den bæredygtige udvikling;

at omstille sig til nye produkt- og procesteknologier;

at øge og forbedre beskæftigelsen med stadig bedre profiler og kompetencer.

2.4

De aktuelle kriser er ikke bare en overlevelsesudfordring for virksomhederne, men giver også store muligheder for udvikling og innovation. Virksomhederne må dog ikke overlades til sig selv. Det er nødvendigt at fremme iværksætterkulturen og jobskabelsen ved hurtigst muligt at iværksætte reformer for at forbedre det klima, som virksomhederne arbejder i, mindske overflødige administrative byrder, bevare og forbedre det indre marked, fremme risikokapital, tilskynde til innovation og flexicurityforanstaltninger, lovgive mindre og bedre samt investere i forbindelserne mellem det akademisk-videnskabelige miljø og erhvervslivet og i almen uddannelse og erhvervsuddannelse af menneskelige ressourcer, navnlig inden for teknisk-videnskabelige fag og udviklingen af pionermarkeder.

2.5

EØSU vil gerne understrege vigtigheden af at fremhæve den aktuelle situation og de mulige fremtidsudsigter for de store fremstillings- og tjenesteydelsessektorer, ikke mindst turismen, under hensyntagen til forskellige grundlæggende, indbyrdes tæt forbundne aspekter:

Den internationale dimension: Krisen er opstået i integrerede internationale kredsløb, som har kunnet benytte sig af innovative instrumenter, der lå helt uden for regulerings- og kontrolbeføjelserne på de enkelte markeder og på det internationale marked i sin helhed, og det skete samtidig med Europas bestræbelser på at tilpasse sig til et globalt referencescenario, hvor BRIC-landene (11) i 2020 når op på og måske overstiger en andel på 30 % af det globale BNP.

Den institutionelle dimension: De nationale, regionale og internationale institutionelle styringsmekanismer har vist sig at være helt utilstrækkelige til at foregribe problemerne, til på forhånd at finde metoder og instrumenter til at forhindre en kædereaktion i de enkelte regionale og nationale økonomier og til at finde løsninger, der kan begrænse skaderne.

Den sociale dimension: I marts 2009 lå arbejdsløshedsprocenten i eurozonen på 8,9 % (mod 7,2 % i marts 2008), og den lå på 8,3 % i EU-27 (mod 6,7 % i marts 2008), mens arbejdsløshedsprocenten for unge under 25 år lå på 18,1 % i eurozonen og 18,3 % i EU-27 (12).

Den realøkonomiske dimension: I fremstillingssektoren var der i EU-27 i december 2008 en nedgang på 12,8 % i forhold til samme måned i 2007, og i byggesektoren var tallet 6,7 %. Handelen inden for Fællesskabet faldt med 13,7 %, og fremstillingssektorens fællesskabseksport faldt med 5,8 % (13). Produktionsnedgangen vedrørte navnlig den kemiske sektor, tekstilsektoren, motorkøretøjssektoren og metalsektoren, og der skete et kraftigt fald i eksporten i sektorer som bilsektoren, sektoren for kemiske produkter, telekommunikationssektoren, radio- og tv-sektoren samt – hvad angår tjenesteydelser – i turismesektoren (14).

Den miljømæssige dimension: Energieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringerne og bæredygtig brug af ressourcerne er uopsættelige udfordringer, når det gælder om at bevare og udvikle vores planet, og det er det ikke mindst for Europa, de europæiske borgeres sundhed, beskyttelsen af økosystemet og økonomien i sin helhed, hvilket har stor indvirkning på Europas konkurrenceevne, navnlig inden for nogle klare, stabile og harmoniserede lovgivningsrammer.

3.   Den internationale dimension

3.1

I USA faldt BNP med 1 % i fjerde kvartal af 2008 efter et fald på 0,1 % i det foregående kvartal. Japans BNP faldt med 3,3 % efter et fald på 0,6 % i det foregående kvartal. Euroområdets BNP faldt med 1,5 % efter et fald på 0,2 % i det foregående kvartal (15).

3.2

Arbejdsløshedsprocenten stiger hastigt og vil ifølge OECD nå op ca. 12 % ved udgangen af 2010. Samtidig stiger lønningerne langsommere eller forbliver uændrede.

3.3

Som Kommissionen understreger (16): »Så længe udlånsvirksomheden er begrænset, vil bestræbelserne på at sætte skub i efterspørgslen og forbrugertilliden være begrænsede. (…) Dette er en global krise, og genopretningen vil ikke være fuldstændig, før alle vigtige aktører i verdensøkonomien igen oplever vækst og handler med hinanden«.

3.4

Samme holdning har Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS): »Den økonomiske situation vil sandsynligvis forværres, og den bliver først bedre, hvis vores måde at tænke på ændres radikalt. Det er ikke den trygge, men urealistiske tilbagevenden til business as usual, som vi har brug for, men en ny økonomisk situation, der er baseret på mennesker, innovation og bæredygtig udvikling. Vi har ligeledes brug for en opprioritering af regeringens rolle:

i markedsreguleringen,

i de offentlige tjenester,

i kampen mod lønforskelle« (17).

3.5

I forbindelse med G20-topmødet i London den 18. marts 2009 understregede Den Europæiske Arbejdsgiverorganisation BusinessEurope, at »finanskrisen har ødelæggende konsekvenser for virksomhederne, eftersom de største vækstskabere er blevet ramt af restriktioner med hensyn til adgangen til finanssektoren. (…) Det er nødvendigt at sætte gang i økonomien, så man undgår et globalt økonomisk kollaps« (18).

4.   Den institutionelle dimension

4.1

Der er stadig større enighed om og stadig bredere opbakning til indførelsen af særforanstaltninger og politiske nødløsninger, så man for enhver pris bevarer virksomhederne, fremstillingssektorerne, produktionsaktiviteterne og tjenesteydelserne, beskæftigelsen og husholdningernes indtægter og forbrug, idet man ser bort fra de eksisterende bestemmelser.

4.2

Den politik, der går ud på at forsøge at begrænse de økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af krisen ved at lade de interne spændinger gå ud over naboerne, er ikke blot en forkert løsning på problemet, men risikerer også at sætte et nationalistisk og protektionistisk præg på økonomien, der ville ødelægge de internationale og regionale samarbejdsrammer, som man med møje og besvær har fået i stand i de senere år, både i Europa og i resten af verden.

4.3

EØSU anser følgende foranstaltninger for grundlæggende og absolut nødvendige for ethvert indgreb for at imødegå den aktuelle krise:

at indføre en ny international samarbejdsramme, der bygger på gennemskuelige regler, og som er i stand til at foregribe selv skjulte problemer i det internationale økonomiske, monetære og finansielle system, idet den fulde handelsfrihed bevares i den internationale handel;

straks at undersøge mulighederne for en ny social kontrakt med finanssektoren, en kraftig omregulering og en bedre overvågning af det internationale finansmarked samt en bedre offentlig kontrol med stimulanspakkerne for at sikre, at den finansielle støtte når frem til arbejdstagerne, forbrugerne og virksomhederne, og at den internationale frihandel bevares;

bevare EU's grundlag med hensyn til:

et fælles europæisk marked,

den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser,

udvikling og fuldstændig gennemførelse af de fælles politikker, herunder navnlig konkurrencepolitikken,

etableringsfrihed og bevarelse af den europæiske samfundsmodel;

at iværksætte samordnede, afstemte, gennemsigtige og med tiden gradvist aftagende offentlige foranstaltninger for at mindske de systemiske risici,

at bevare og forbedre de europæiske fremstillings- og tjenesteydelsessektorers konkurrenceevne og konsekvens;

at styrke vidensøkonomien;

at forbedre ledernes og de menneskelige ressourcers kompetencer;

at opkvalificere produkter og processer med henblik på miljøbeskyttelse, energieffektivitet og materialebrug og skabe rammebetingelserne for deres markedsudbredelse;

at støtte udviklingen af et »socialt ansvarligt område«.

ikke at øge den administrative eller lovgivningsmæssige byrde for de europæiske virksomheder;

at udarbejde en koordineret indfaldsvinkel til IPR (19);

forbedre de små og mellemstore virksomheders låneadgang.

4.4

EØSU er overbevist om, at den aktuelle krise bør føre til et institutionelt løft med en større økonomisk integration, der er rettet mod udviklingen af en kvalitetsøkonomi og mod en større og bedre beskæftigelse.

4.5

EØSU mener dog, at det er endnu vigtigere med et kvalitetsløft, der går i retning af en større politisk integration i Europa, eftersom det er det eneste, der kan sikre, at man giver afkald på national egoisme og nationale prioriteringer til gengæld for en fælles fremtid.

4.6

EØSU er overbevist om, at kun hvis det europæiske projekt fornys i Jean Monnets ånd, ligesom da man indførte Paristraktaten, som var starten på EKSF - er det muligt at genskabe grundlaget for på ny at sætte gang i Europas økonomi.

4.7

Det er nødvendigt at afslutte ratificeringen af Lissabontraktaten hurtigt, så man kan sikre, at den europæiske konstruktion får en arkitektur, der er i stand til at reagere med bedre koordinerede politikker,

5.   Krisens sociale dimension: konsekvenserne for arbejdstagere, virksomheder og familier

5.1

I de sidste fire måneder er der sket en drastisk stigning i antallet af virksomhedsomlægninger. Mange virksomheder har iværksat nedskæringsplaner med betydelige sociale konsekvenser, ikke mindst for de unges fremtid (20). Andre har erklæret sig konkurs.

5.2

EØSU er helt overbevist om, at menneskelige ressourcer vil spille en nøglerolle i EU's konkurrencemæssige genopsving, både når det gælder arbejdskraftens kapacitet og kvalifikationer, og når det gælder den nye ledelsesmodel.

5.3

Udvalget mener, at investeringer i arbejdskraft og bevarelse af beskæftigelsen er af afgørende vigtighed for at fremme de europæiske virksomheders konkurrenceevne, både hvad angår arbejdskraftens kvalifikationer og nye kompetencer, og hvad angår den nye model for virksomhedernes sociale ansvar (21).

5.4

I betragtning af krisens omfang bør planer for uddannelse/ansættelse i vækstsektorer som f.eks. sektoren for vedvarende energi hurtigt stilles til rådighed for de arbejdstagere, der er ofre for recessionen.

5.5

Det bør overvejes at træffe fremmende foranstaltninger for husholdningernes forbrug, bl.a. for at sætte gang i efterspørgslen igen (22).

6.   Den realøkonomiske dimension: fremme af fremstillings- og tjenesteydelsessektorerne

6.1

Afindustrialiseringen. I de seneste år og navnlig ved århundredeskiftet har Kommissionen og mange medlemsstater måske lagt mindre vægt på industri- og fremstillingspolitikken og til gengæld privilegeret den rigdom, der kom fra udviklingen af komplekse finansielle systemer, som navnlig havde rod i nordamerikanske modeller.

6.2

I 2005 vedtog EU retningslinjer for en integreret europæisk industripolitik, som er baseret på en kombination af sektoropdelte og tværgående initiativer, som blev fulgt op af en midtvejsrevision af 2007, som EU's bidrag til strategien for vækst og beskæftigelse (23). I 2008 iværksætte EU så en handlingsplan for bæredygtig industripolitik (24), som EØSU allerede har haft lejlighed til at udtale sig om (25).

6.3

Den centrale betydning af socialt ansvarlige og konkurrencedygtige virksomheder, af socialøkonomiske virksomheder og af stadig mere kvalificeret og inddragende arbejde bør være det faste holdepunkt i de politikker, der skal fremme fremstillings- og tjenesteydelsessektorerne.

6.4

Lissabonstrategien skal bevare sin troværdighed. Medlemsstaterne og EU-institutionerne skal bevise, at de kan tilpasse politikkerne til den nye situation ved at opstille klare prioriteter og nye metoder for den efter-Lissabonstrategi, der skal fastlægges i de kommende måneder. Reformerne skal fremskyndes, og der skal fastlægges klare og præcise prioriteringer med gennemførlige og kontrollerbare køreplaner.

6.5

EØSU mener, at udviklingen af de europæiske fremstillings- og tjenesteydelsessektorer bør ske gennem en forbedring af processerne og produkterne. EØSU opfordrer EU til en effektiv indsats i den retning.

6.6

EØSU mener, at denne industrielle strategi bør omfatte:

store investeringer i nye bygninger og bygninger, der er gjort bæredygtige, navnlig i offentlig bygningsinfrastruktur og i industribygninger (26), gennem anvendelse af isolerende materialer såsom glas og keramik med henblik på at mindske forbruget;

store investeringer til fremme af energieffektivitet, en øget energifremstillingskapacitet fra vedvarende energikilder og udvikling af teknologier til indsamling og oplagring af CO2;

investeringer i miljøvenlige transportformer (f.eks. det europæiske grønne bilinitiativ - »European Green Car Initiative«- som Kommissionen har foreslået (27), bedre placerede produktioner og bedre affaldshåndtering;

større adgang for fremstillingssektoren til statsstøttede investeringsfonde, så der gives støtte til innovation, udvikling af rene teknologier og processer inden for bilsektoren og metalforarbejdningssektoren, idet man følger og styrker det initiativ vedrørende fremtidens fabrikker (»Factories of the Future Initiative«), som Kommissionen har foreslået (28);

fremme af materiel og immateriel netværksinfrastruktur på europæisk plan og navnlig udbredelse af bredbåndsinformationsteknologi samt en styrkelse af EU's i2010-initiativ. Dette er en intelligent investering og en infrastruktur, der sigter mod at fremme integrationen i et udvidet EU.

6.7

Det er nødvendigt at se på de små og mellemstore virksomheders specifikke situation, navnlig når det gælder den manglende adgang til kredit og lån. Som det er nu, opfylder midlerne til de små og mellemstore virksomheder ikke deres formål.

6.8

»Tænk småt først«-initiativet, som EØSU har haft lejlighed til at udtale sig om (29), står ikke mål med udfordringerne, navnlig i forbindelse med de aktuelle økonomiske og finansielle vanskeligheder, eftersom det ikke er udstyret med tilstrækkelige finansielle midler. Det er dog vigtigt at sikre, at strategien »tænk småt først« bliver gennemført fuldt ud, punktligt og systematisk i medlemsstaterne.

6.9

Foruden adgangen til kredit er følgende, sådan som EØSU har understreget ved flere lejligheder, af afgørende vigtighed, ikke mindst i den nuværende situation:

Vedtagelse af statutten for det europæiske private selskab, som er særlig hastende for SMV'erne (30), når det gælder arbejdstagernes rettigheder.

En revision af EU's direktiv om forsinket betaling;

Fremme af distrikternes rolle som drivkraft for områdets udvikling med indførelsen af »funktionelle produktionsdistrikter« på europæisk plan, som er særligt nyttige for fremstillings- og tjenesteydelsessektorerne.

Lancering af EU-initiativer vedrørende mentorordninger for smv'er og nystartede virksomheder for at øge deres succesrate og deres adgang til de internationale markeder.

En løbende vurdering af sektorens sårbarhed med det sigte at undgå markedssvigt og udvikle foregribende positive udviklingsvisioner.

6.10

Hvad de specifikke sektorer angår, havde Kommissionen allerede - efter en bred offentlig høring - identificeret en række fremstillingssektorer, der skal være genstand for en stimuleringsindsats, som puster nyt liv i dem. Seks markeder var blevet identificeret til den indledende fase af lead market-initiativet (31).

e-sundhed,

beskyttende tekstiler,

bæredygtigt byggeri,

genbrug,

økologiske produkter,

vedvarende energi.

6.11

Kommissionens metode bør også anvendes på andre sektorer. Man bør således identificere de sektorer, hvor en fælles indsats via politiske nøgleinstrumenter og rammebetingelser og et styrket samarbejde mellem de vigtigste berørte parter kan fremskynde udviklingen på markedet uden at gribe ind i konkurrencemekanismerne (32). Det samme gælder udviklingen af europæisk forsvarsindustri, som efter oprettelsen af EU's forsvarsagentur og fremskridtene inden for den fælles forsvarspolitik bør underlægges en mere koordineret europæisk politik (33).

6.12

For at gøre EU's industripolitik effektiv er det nødvendigt at tage højde for den specifikke situation i de enkelte sektorer. Det gælder f.eks. sektoren for motorkøretøjer (biler, lastbiler og motorcykler (34), den kemiske sektor, skibssektoren, kul- og stålsektoren, byggesektoren, glas- og keramiksektoren, cementsektoren, tekstil- og beklædningssektoren, landbrugsfødevaresektoren, metalforarbejdningssektoren og den elektromekaniske sektor, luft- og rumfartssektoren, it- og telekommunikationssektoren, energisektoren og sundhedssektoren.

6.13

Også for at støtte indførelsen af innovation anser EØSU det for vigtigt med en yderligere udvikling af de nye industripolitiske instrumenter, der er oprettet, såsom de fælles teknologiinitiativer, innovative offentlige kontrakter og handlingsplanen for bæredygtig produktion og forbrug.

6.14

EØSU mener, at man også i tjenesteydelsessektorerne bør fremskynde liberaliseringerne, navnlig hvad angår de liberale erhvervs tjenesteydelser og de stadig eksisterende restriktioner med hensyn til tariffer og adgangsbegrænsning.

6.15

EØSU går stærkt ind for et EU-initiativ til fremme af forretningsservicesektoren, som udvikler innovative tjenester og indhold til gavn for borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne og dermed fremmer overgangen til digitale tjenester og udbredelsen af bredbånd samtidig med, at det fjerner hindringerne for e-forvaltning og systemernes interoperabilitet.

6.16

Ifølge EØSU bør den fælles udenrigspolitik styrkes og gøres mere stringent i relationerne til resten af verden.

7.   Dimensionen for bæredygtig udvikling

7.1

EØSU har støttet (35) og støtter fortsat de initiativer til fremme af en politik for bæredygtig udvinding, produktion og forbrug, som er fuldstændigt integreret med de andre fællesskabspolitikker, for at gøre de potentielle udfordringer til konkurrencemuligheder.

7.2

EØSU er overbevist om, at EU's indsats fortsat skal være rettet mod ambitiøse målsætninger, som dog skal underbygges af lovgivningsinstrumenter og finansielle instrumenter, der ikke går ud over Europas konkurrenceevne og medfører yderligere udgifter for virksomhederne og borgerne, men som støtter god praksis, innovationsprocesser og teknologiske forbedringer.

7.3

EØSU understreger vigtigheden af at iværksætte passende initiativer, så EU kan indtage en førende stilling på internationalt plan, når det gælder energieffektivitet, en øget energifremstillingskapacitet fra vedvarende energikilder og udviklingen af teknologier til indsamling af CO2.

Bruxelles, den 1. oktober 2009

Mario SEPI

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Mario Monti, forhenværende konkurrencekommissær har udtrykt bekymring om dette emne og overlevelse for den europæiske model, som er baseret på det indre marked (Ledende artikel i Corriere della Sera den 10. maj 2009).

(2)  Anerkendelse af kvalifikationer, beskatning af kapitaludbytte, pensionsrettigheder for arbejde udført i forskellige lande osv.

(3)  Jf. den europæiske »Manufuture«-platform (www.manufuture.org) og interviewet med Étienne Davignon om gennemførelsen af Davignonplanen (Bruxelles, 14.1.2008, www.ena.lu).

(4)  EIF, som finansieres af EIB. Jf. første del af programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP).

(5)  Jf.E-sundhed, Et lead market-initiativ til fordel for Europa (KOM(2997) 860) – se punkt 6.10 nedenfor.

(6)  Jf. EØSU's udtalelse om beskæftigelsestopmødets resultater (CESE 1037/2009), der endnu ikke er offentliggjort i EUT.

(7)  Jf. forslagene vedtaget på Det Europæiske Råds samling i Luxembourg i november 1997 om reduktion af momssatserne på liberale tjenesteydelser som defineret af medlemsstaterne, i en europæisk ramme.

(8)  Målet er at opnå, at mindst halvdelen af de studerende i alle EU-lande gennemfører en højere uddannelse, og at mindst 25 % af alle studerende på højere uddannelser tager en teknisk, ingeniør- eller videnskabelig uddannelse (ELECTRA report)

(9)  Brev fra EØSU's formand, Mario Sepi, til Kommissionens formand, José Manuel Barroso, i anledning af EU's sociale topmøde i Prag.

(10)  Se udtalelse om »Forhandlinger om nye handelsaftaler: EØSU's holdning«, EUT C 211 af 19.8.2008, s. 82-89, og udtalelse om »Den fornyede Lissabonstrategis eksterne dimension« (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(11)  Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

(12)  Eurostat STAT – 30.4.2009.

(13)  SEK(2009) 353.

(14)  UNWTO World Tourism Barometer bind.7 nr. 2 – juni 2009.

(15)  Det faldt i første kvartal 2009 med 2,5 % i forhold til kvartalet før. I maj 2009 blev EU's industriproduktion reduceret med 15,9 % i forhold til året før (med 16,8 % i fremstillingssektoren) – jf. SEK (2009) 1088 af 20.7.2009.

(16)  KOM(2009) 114.

(17)  Jf. Summary of ETUC resolution on a European Recovery Programme (5.12.2008; http://www.etuc.org/).

(18)  Jf. BusinessEurope's note af 17.3.2009 med henblik på G 20's »business event« (18.3.2009; http://www.businesseurope.eu/).

(19)  IPR = International Product Regulations.

(20)  I EU-27 nåede ungdomsarbejdsløsheden op på 18,3 % i første kvartal 2009. 5 mio. unge var arbejdsløse. Eurostat 23.7.2009.

(21)  Dette vil blive så meget desto sværere som følge af konsekvenserne for de små og mellemstore virksomheder af den snævre sammenhæng mellem risici og lån fastsat i Basel II-aftalen. Det er vigtigt at vedtage en række EU-foranstaltninger for at mildne disse konsekvenser.

(22)  Jf. forbrugertillidsindikatoren - tabel 6, »Business & Consumer Survey Results«, GD for Økonomiske og Finansielle Anliggender, juni 2009.

(23)  KOM(2007) 374.

(24)  KOM(2008) 397.

(25)  Jf. EØSU's udtalelse om »Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion«, EUT C 218 af. 11.9.2009, s. 46–49.

(26)  Fælles rapport om beskæftigelsen 2008-2009, Det Europæiske Råd, 9.3.2009.

(27)  Jf. KOM(2008) 800 (En europæisk økonomisk genopretningsplan)

(28)  Se foregående fodnote.

(29)  EØSU's udtalelse, EUT C 182 af 4.8.2009, s. 30.

(30)  Jf. EØSU's udtalelse om en »Europæisk statut for Sms'er« (EFT C 125 af 27.5.2002, s. 100).

(31)  KOM(2007) 860.

(32)  Jf. Rådets (konkurrenceevne) konklusioner af 4.12.2006 om innovations- og konkurrenceevnepolitikken.

(33)  Jf. EØSU's udtalelser om »Overførsel af forsvarsrelaterede produkter« og »En europæisk forsvarspolitik« (offentliggjort i henholdsvis EUT C 100 af 30.4.2009, s. 109, og EUT C 10 af 14.1.2004, s. 1).

(34)  Navnlig EU's motorcykelsektor burde kunne nyde godt af et system med støtte og incitamenter fra medlemsstaterne ligesom det, der er iværksat for bilsektorens vedkommende, eftersom den ligesom bilsektoren er blevet ramt af den aktuelle økonomiske krise.

(35)  EØSU's udtalelse om »miljøvenlig produktion« (EUT C 224 af 30.8.2008, s. 1).


Top