23.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/39

1.1

I løbet af den seneste mandatperiode har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) beskæftiget sig med de forskellige problemstillinger, der knytter sig til de europæiske energieffektivitetspolitikker og alle aspekter heraf (ekstern dimension, energiudfordringerne på kort og lang sigt, forsynings- og sikkerhedspolitikkerne) med det formål at nå frem til en energipolitik, der er omkostningseffektiv og bæredygtig, og udvalget understreger betydningen af at udbrede og udnytte resultaterne af de energieffektivitetsdage, som EØSU har taget initiativ til i samarbejde med alle de øvrige berørte grupper, slutbrugerne og medlemsstaterne. På den baggrund opfordrer det Kommissionen og det nye Europa-Parlament til igen at tage reelt fat på de anbefalinger, udvalget allerede har fremsat i tidligere udtalelser (1).

1.2

EØSU mener endvidere, at gennemførelsen af en energipolitik, der fremmer effektiviteten og nye »rene« teknologier, kan løse ikke kun miljøproblemerne, men også mindske vores afhængighed af energiforsyning og modvirke de høje omkostninger ved råvarer og følgevirkningerne heraf for slutbrugerne.

EØSU anbefaler at intensivere indsatsen for systematisk at inddrage slutbrugerne (særligt forbrugerne og de små virksomheder) i forbindelse med de nye forpligtelser, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i marts 2007, og for at imødegå den aktuelle økonomiske krise.

1.3

Udvalget mener, at det europæiske og nationale sociale partnerskab kan bane vejen for større inddragelse af slutbrugerne af energi, særligt de små virksomheder, sammenslutninger heraf, lokale, private og offentlige partnerskaber og kooperativer, og således yde et mere afgørende bidrag til opfyldelsen af de europæiske mål om energieffektivitet og »grøn økonomi«. Hvis denne opgave integreres hensigtsmæssigt i eksempelvis dagsordenen for den europæiske sociale dialog, herunder den sektorbaserede, kan den medvirke til at øge beskæftigelsen, skabe nye erhverv for kvalificeret arbejdskraft inden for energisektoren og til udbredelsen af nye tjenester.

1.4

EØSU mener, at beslutningen om at styrke den europæiske dimension i energipolitikkerne tillige bør kunne virke til fordel for en styrkelse på det indre marked og de nationale markeder af en strategi for bæredygtig udvikling og et mere omfattende videnskabeligt-teknologisk samarbejde, der kan sætte gang i de offentlige og private investeringer og herunder »styrkede samarbejdsformer« mellem EU's medlemsstater.

1.5

EØSU er skuffet og bekymret over manglen på ensartede og detaljerede oplysninger og data vedrørende energieffektivitet i slutanvendelserne, der gør det svært at udarbejde statistisk holdbare og harmoniserede indikatorer, hvilket bl.a. skyldes, at der kun findes meget begrænsede historiske data på EU-niveau, der er tilgængelige for slutbrugerne.

ESØU beklager, at medlemsstaterne ikke rettidigt har udarbejdet de nationale energieffektivitetshandlingsplaner nævnt i direktivet.

1.6

Af hensyn til den fuldstændige, ensartede og mere effektive gennemførelse på nationalt niveau af de europæiske energieffektivitetspolitikker mener EØSU, at det haster med i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne og efter forudgående systematisk høring af repræsentanter for slutbrugerne at indføre et fælles europæisk overvågningssystem, der sikrer, at energiregningerne er rimelige, gennemsigtige og sammenlignelige.

1.7

For at forbedre gennemførelsen af de europæiske energieffektivitetspolitikker mener udvalget endvidere, at det sektorale aspekt af politikkerne skal styrkes for at bane vejen for en mere skelsættende overvågning og konsekvensanalyser. Således påvirker energipolitikkerne de enkelte typer af økonomiske aktiviteter forskelligt, det gælder såvel virksomheder, der forbruger energi (hvor problemstillingen afhænger af forbrugsmængden, typen af processer osv.), som virksomheder, der er beskæftiget inden for de forskellige sektorer i energikæden (f.eks. producenter og montører af anlæg, leverandører af energitjenester, byggevirksomheder osv.), hvor der findes et enormt latent energisparepotentiale.

1.8

EØSU er desuden overbevist om, at man ikke længere kan vente med den forenkling af de europæiske programmer (rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), Intelligent Energi i Europa (IEE) osv.), der presser sig på, og at det er nødvendigt at inddrage slutbrugerne og fastlægge nogle mindre luftige og bedre integrerede rammer for indgrebene (som det f.eks. er tilfældet under den europæiske kapacitetshandlingsplan). Der stilles derfor forslag om et nyt integreret program, der sikrer en bedre samordning af disse aktiviteter til fordel for slutbrugerne.

EØSU opfordrer EU, medlemsstaterne og virksomhederne til at investere tilstrækkelige ressourcer i anvendt forskning og overførslen heraf til slutbrugerne, besparelser fra anvendelsen af nye informations- og kommunikationsteknologier (ikt) inden for tekniske og avancerede erhverv og udvikling og innovation inden for energi, og opfordrer til et bredere internationalt samarbejde på området.

1.9

EØSU mener, at EU straks bør tilvejebringe de skatteincitamenter og –politikker og de kreditmuligheder, der skal til for at fremme energibesparelser, ved at hjælpe alle de slutbrugere, navnlig SMV'er og offentlig-private partnerskaber, der alene eller i fællesskab iværksætter mere effektive og bæredygtig produktionsmodeller.

EØSU er klar over, at undervisning og uddannelse er helt afgørende for at udbrede en energieffektivitetskultur på europæisk niveau og foreslår derfor at lancere en ekstraordinær høring af arbejdsmarkedets parter og alle berørte parter på europæisk og nationalt niveau med det formål at omallokere EU's eksisterende finansielle ressourcer til støtte for de fag og erhverv, der beskæftiger sig med energieffektivitet, og skabe større viden og bevidsthed herom i befolkningen generelt.

2.1

Formålet med direktiv 2006/32/EF er at

For at nå dette mål fastlægger direktivet visse overordnede målsætninger, bl.a.:

—

foranstaltningerne til tider ikke har været skrappe nok og for lette at omgå ved omsætningen til national lov;

—

de nationale handlingsplaner og de nationale gennemførelsesbestemmelser hænger dårligt sammen og er for slappe i forhold til direktivets bestemmelser;

—

ledsageprogrammerne og –foranstaltningerne er fragmenterede uden særlig stor samordning;

—

der mangler ensartede data og oplysninger, som er uundværlige for at overvåge og analysere direktivets konsekvenser for slutbrugerne, og at direktivet ikke giver et tilstrækkeligt godt grundlag for en sammenhængende og bæredygtig udvikling af energieffektivitet i EU.

—

udnytte en europæisk taskforce af eksperter og et netværk af uafhængige organer inden for energieffektivitet til fordel for slutbrugerne og især virksomhederne, først og fremmest SMV'er og håndværksvirksomheder;

—

udarbejde periodiske rapporter om EU's politikker og konsekvenserne heraf for slutbrugerne (først og fremmest SMV'er);

—

råde over en informationsplatform på flere sprog, der er let at anvende og få adgang til, og konsolidere og udbygge forbindelserne mellem repræsentative organisationer på europæisk og nationalt niveau og de vigtigste interessenter.

4.1.1

Direktivets gennemførelse i national lov er for slutbrugerne fortsat forbundet med alvorlige problemer og giver anledning til kritik med hensyn til:

De kompetente organer i medlemsstaterne og på EU-niveau bør derfor intensivere tilsyns-, kontrol- og sanktionsforanstaltningerne og etablere en mere effektiv og skrap overvågning af energioperatørerne (jf. artikel 11 og 13 i direktivet).

4.1.2

Den reelle adgang til »finansieringsinstrumenter for energibesparelser« og funktionen af de dertil knyttede »mekanismer« bør styrkes og udbygges teknisk og politisk til fordel for slutbrugerne særligt med hensyn til energibeskatningen. Disse instrumenter og de resultater, der opnås, bør specifikt overvåges i et tæt samarbejde med de europæiske og nationale sammenslutninger af slutbrugere, og ikke mindst bør det overvejes, hvordan boomerangeffekten kan mindskes. Med boomerangeffekt henvises der, som det fremgik af EØSU's høring om »Slutbrugernes bidrag til større energieffektivitet - politikker og programmer« hos Italiens nationale råd for økonomi og beskæftigelse den 9. juli 2009, til det forhold, at energieffektiviseringsforanstaltninger undertiden medfører en stigning i energiforbruget og ikke en mindskelse.

4.1.3

Endvidere forekommer energisyn og energiattester (artikel 12) særligt vigtige for udviklingen af energitjenester, og medlemsstaterne bør derfor tillægge dem endnu større betydning.

I den forbindelse ville det være nyttigt at udnytte den europæiske sociale dialog, herunder den sektorbaserede, ved gennemførelse af energieffektivitetspolitikker med det formål at fremme et nyt erhverv og øge produktionssystemets konkurrenceevne.

4.1.4

Bestemmelser om beregningsmetoder til måling af energibesparelser. Disse metoder er endnu ikke særligt udviklede og heller ikke harmoniserede. Man bør derfor bedre definere og identificere de beregningsmetoder, der skal anvendes af alle slutbrugere på et harmoniseret grundlag i medlemsstaterne.

Endelig bemærkes det, at Kommissionen har indledt et stort antal overtrædelsesprocedurer for manglende eller kun delvis gennemførelse af direktivet, hvilket for slutbrugerne har følgevirkninger i form af omkostninger og administrative byrder.