EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62022CN0231
Case C-231/22: Request for a preliminary ruling from the Cour d’appel de Bruxelles (Belgium) lodged on 1 April 2022 — État belge v Autorité de protection des données
Sag C-231/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Bruxelles (Belgien) den 1. april 2022 — État belge mod Autorité de protection des données
Sag C-231/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Bruxelles (Belgien) den 1. april 2022 — État belge mod Autorité de protection des données
EUT C 257 af 4.7.2022, p. 25–26
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 257 af 4.7.2022, p. 21–22
(GA)
4.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 257/25 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Bruxelles (Belgien) den 1. april 2022 — État belge mod Autorité de protection des données
(Sag C-231/22)
(2022/C 257/32)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour d’appel de Bruxelles
Parter i hovedsagen
Appellant: État belge
Indstævnt: Autorité de protection des données
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 4, nr. 7), i den generelle forordning om beskyttelse af personoplysninger (1) fortolkes således, at en medlemsstats statstidende — der har til opgave at offentliggøre og arkivere officielle dokumenter, og som i henhold til den gældende nationale lovgivning er ansvarlig for at offentliggøre officielle retsakter og dokumenter, hvis offentliggørelse er pålagt af andre offentlige instanser, i den form, hvori de er forelagt af disse instanser, efter at disse selv har behandlet de personoplysninger, der er indeholdt i disse retsakter og dokumenter, uden at den nationale lovgiver har givet statstidendet nogen skønsbeføjelse med hensyn til indholdet af de dokumenter, der skal offentliggøres, og med hensyn til formålet med og midlerne til offentliggørelsen — har status som dataansvarlig? |
2) |
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 5, stk. 2, i den generelle forordning om beskyttelse af personoplysninger da fortolkes således, at det er det pågældende statstidende, der alene skal være ansvarlig for at opfylde de forpligtelser, der påhviler den dataansvarlige i henhold til denne bestemmelse, med udelukkelse af andre offentlige instanser, der tidligere har behandlet de oplysninger, der er indeholdt i de officielle retsakter og dokumenter, hvis offentliggørelse de anmoder om, eller hviler disse forpligtelser kumulativt på hver af de på hinanden følgende dataansvarlige? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1).