Ordfører: Nicola CAPUTO (IT/RENEW EUROPE), medlem af regionalrådet i Campania

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Den aktuelle situation og fremtidige udfordringer

1.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at den fælles landbrugspolitik og muligheden for erstatning i kølvandet på skader i ca. 35 år har bidraget til at ophæve eller afbøde virkningerne af mange risikofaktorer for europæiske landbrugsproducenter og til modstandsdygtigheden i EU's landdistrikter. Udvalget understreger derfor, at der er behov for rettidige erstatningsordninger for skader på afgrøder og husdyr, som tager de fulde økonomiske konsekvenser i betragtning, dvs. også bivirkningerne for produktionskapaciteten;

2.

anbefaler, at der udarbejdes EU-dækkende retningslinjer for erstatning af ejendom og personlig erstatning. Dette indebærer, at det administrative ansvar overføres til offentlige institutioner, og at der sikres lige adgang til muligheder for personer med ringere færdigheder, som ofte bor i fattige og isolerede områder;

3.

mener, at tiden er kommet til at etablere en ny model for offentlig støtte til den primære sektor, hvor fokus er på at skabe positive eksterne virkninger, og støtten i stigende grad er territorial snarere end sektoriel, da beskyttelsen af landbrugerne i sektoren gradvist er blevet svækket. Et sådant skift er et vigtigt skridt for at tage hånd om den gradvise sænkning af beskyttelsesniveauerne for landbrugere og i den forbindelse må der tages særligt hensyn til de unikke behov i bjergområder, mindre udviklede regioner og miljøvenligt ekstensiv husdyravl. Udvalget understreger, at der i flere regioner i EU nedlægges flere og flere landbrugsbedrifter, og at arealer som følge deraf tages ud af drift, og det udnyttede landbrugsareal reduceres. Dette gælder især små bedrifter og/eller husdyrbrug, som udgør den sociale og økonomiske rygrad i landdistrikterne i EU og har strategisk betydning for at beskytte områder mod alvorlige og omfattende brande, bevare biodiversiteten og bekæmpe jorderosion;

4.

er overbevist om, at den — ofte undervurderede — centrale problemstilling er, at der er ved at opstå nye behov og udfordringer hos bedrifterne, i landdistrikterne og afsidesliggende områder samt hos borgerne — herunder, men ikke begrænset til affolkning, hjerneflugt, generationsskifte i landbrugssektoren — som uden tvivl vil give næring til og være bestemmende for reformprocessen for den næste fælles landbrugspolitik, hvorunder man i højere grad bør tage hensyn til unge landbrugere og familiebedriftsmodeller og fortsat styrke landbrugsfødevaresektorens konkurrenceevne. Hvad angår de nye behov og udfordringer, skal det understreges, at der er store forskelle i de juridiske krav til forbrugersikkerheden mellem landbrugere i og uden for EU. Dette undergraver EU-landbrugernes stilling på det globale marked, hvilket i fraværet af tilstrækkelige sporbarheds- og informationsmekanismer kan medføre en risiko for alvorlige forstyrrelser i fødevaresektoren, vildledende praksis over for forbrugerne og tab af konkurrenceevne for de europæiske landbrugere. Udvalget understreger, at det i forbindelse med denne reform er vigtigt at sætte ind over for de unikke udfordringer, der findes i bjergområder, mindre udviklede regioner og inden for traditionel, miljøvenlig ekstensiv husdyravl;

5.

mener, at der, når det gælder erhvervsfiskeri, i den primære sektor er et presserende behov for at ophugge og udskifte visse fiskerfartøjer, navnlig små trætrawlere, da der ikke findes fagfolk, der kan reparere dem, eller forsikringsselskaber, der dækker de risici, som disse små, gamle træfartøjer er udsat for. Offentlig støtte til at modernisere små virksomheders flåde og fiskeriaktiviteter og gøre dem mere bæredygtige vil gøre det lettere for den primære fødevaresektor at skabe anstændige indkomster;

6.

gør opmærksom på, at Europa-Parlamentet for nylig (beslutning 2022/2829 (RSP) af 15. september 2022 (1)) opfordrede til, at EU øger sin indsats for at bekæmpe klimaændringerne og især konsekvenserne deraf;

7.

minder om, at risikostyring først er kommet i søgelyset i den europæiske debat om den fælles landbrugspolitik i de seneste årtier, idet spørgsmålet blev medtaget i EU-lovgivningen med vedtagelsen af sundhedstjekket (Rådets forordning (EU) nr. 73/2009 (2)). Her fik medlemsstaterne for første gang generel mulighed for at anvende en del af midlerne til direkte betalinger til at give landbrugerne adgang til to former for risikoafdækning: forsikringer og gensidige fonde til dækning af skader på produktion forårsaget af ugunstige vejrforhold, plante- eller dyresygdomme og miljøkatastrofer;

8.

er overbevist om, at konsekvensen, hvis man holder op med at vedligeholde og bevare landbrugslandskaber i de områder i EU, hvor landbrug opgives, fordi der er stor risiko for brand og erosion, bliver, at landbrug nedlægges, at risiciene forværres og biodiversitet går tabt. Det har derfor strategisk værdi at beskytte og puste nyt liv i disse landbrugslandskaber;

9.

minder om, at RU for nylig vedtog udtalelsen Kriseberedskab og -håndtering: øget modstandsdygtighed i Unionen og dens regioner og byer (3). Deri advares om, at Europa skal forberede sig i tide ved at omlægge sine støtteinstrumenter og lovgivning for økonomisk, socialt og politisk at kunne klare uforudsigelige og voldsomme kriser. I den henseende er det af stor strategisk betydning, at EU ikke mister sin fødevaresuverænitet, som situationen og udviklingen for nuværende er på de internationale fødevaremarkeder. Med henblik herpå haster det med at iværksætte nye tiltag, herunder overførsel af resultater inden for forskning, udvikling og innovation til sektorerne og markederne for sunde fødevarer af høj kvalitet, der er produceret lokalt, og stimulere efterspørgslen herefter;

10.

mener, at den igangværende klimaudvikling nu er et strukturelt problem. Krig og epidemier medfører kriser, herunder alvorlige kriser, men er vilkårlige og uforudsigelige;

11.

understreger, at der må være en helt konkret model for offentlig støtte til imødegåelse af klimaændringerne for at styrke EU's landbrugsbedrifters og indre områders modstandsdygtighed;

12.

opfordrer til, at der udvikles en ny teoretisk referencemodel for hensigtsmæssig indkomstrisikostyring i landbruget og sikring af modstandsdygtigheden i landdistrikterne i EU. Dermed indføres der idéen om en »værktøjskasse«, således at der side om side med offentlige politikker er mulighed for private tiltag og værktøjer.

Politisk forslag

13.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at det grundlæggende spørgsmål er, hvordan man sikrer landbrugsbedrifters, landdistrikters og afsidesliggende områders økonomiske overlevelse ved at gøre landbrugerne økonomisk robuste over for de stadig hyppigere og voldsommere ekstreme vejrforhold og unormale markedskriser, som indvirker negativt på EU-landbrugernes produktionskapacitet og økonomiske kapacitet;

14.

er overbevist om, at der reelt vil blive stukket en kæp i hjulet for den grønne pagt og jord til bord-strategien, hvis EU ikke er forberedt;

15.

er ikke i tvivl om, at det vil svare til at give afkald på at nå den fælles landbrugspolitiks mål om beskyttelse af miljøet, landskabet, biodiversiteten og dyrevelfærden, hvis vi ikke allerede i dag går i gang med at udvikle en ny støttemodel for effektivt at håndtere de ændringer, der alle sammen påvirker den økonomiske bæredygtighed af landbrugsbedrifterne i EU, både inden de sker og efterfølgende;

16.

opfordrer til en dybere debat om mulige korrigerende foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik i lyset af den nuværende alvorlige krise i sektoren og til at positionere RU i den aktuelle debat om revision af EU's budget som en stærkere og mere toneangivende landbrugspolitisk aktør;

17.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde og udvise maksimal fleksibilitet, også inden for rammerne af de nuværende landbrugspolitikker og de værktøjer, der allerede er til rådighed. Kommissionen bør tillige styrke de værktøjer, der anvendes til at reagere på klimakriser som omfattende naturbrande og kraftige oversvømmelser, som skader landbrugernes, især de små landbrugeres, produktionskapacitet. De værktøjer, der anvendes til at reagere på klimakriser, bør fremover spille en større rolle, hvilket bør behandles i det dokument, der skitserer den strategiske dialog om den fælles landbrugspolitiks fremtid;

18.

påpeger, at der på grund af de omfattende skader vil blive brug for betydelige midler til at erstatte tab af planter og animalsk produktion og til at genoprette ødelagt infrastruktur. Udvalget opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne og arbejde på hastende støtteforanstaltninger for så vidt muligt at afbøde konsekvenserne af naturkatastrofer, og eftersom sådanne fænomener kan forventes at forekomme gentagne gange, bør en indgående drøftelse af relevante EU-instrumenter betragtes som en prioritet;

19.

opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne til straks at indlede seriøse og grundige overvejelser inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik efter 2027 om de værktøjer, som EU bør stille til rådighed for landbrugerne for helt konkret at støtte dem på en passende og rettidig måde i forbindelse med skader som følge af naturkatastrofer, som desværre forekommer hyppigere og forårsager store problemer for økonomien, den sociale struktur og landbrugsproduktionen og dermed bringer fødevaresikkerheden i fare;

20.

ønsker, at dette forslag, der er udarbejdet under hensyntagen til alle RU's politiske gruppers særlige interesser og visioner, bidrager til en grundlæggende ændring af de værktøjer, som de europæiske landbrugere vil kunne benytte sig af til at øge deres økonomiske modstandsdygtighed;

21.

fremhæver, at der er nødt til at være synergi med samhørighedspolitikken, så snart sårbarheden i de enkelte områder (regioner og kommuner) i EU over for ekstreme vejrforhold og konsekvenserne af de deraf følgende økonomiske kriser er blevet kortlagt;

22.

foreslår, at der oprettes et europæisk system til kortlægning af risikoen for systemiske ekstreme hændelser (f.eks. tørke og oversvømmelser) og andre potentielle risici for bedrifternes levedygtighed. En sådan kortlægning kan supplere det arbejde med en resultattavle for regionale og lokale sårbarheder, der for nuværende pågår i JRC;

23.

foreslår, at der i tillæg til midlerne til den fælles landbrugspolitik udvikles en helt ny model, som mere effektivt og hurtigt kan imødekomme landbrugernes og landdistrikternes behov i EU;

24.

mener, at en ny model for mere effektiv og rettidig anvendelse af eksisterende offentlige midler vil være til direkte og eksponentiel gavn for EU-landbrugernes økonomiske modstandsdygtighed. Især vil den kunne beskytte bestemte områder og skove i disse ofte marginaliserede område med typisk små bedrifter, der er i meget stor risiko for at blive nedlagt, og som er meget sårbare over for nye klimascenarier. Familiebedrifter er afgørende for at bevare sunde skove og biodiversiteten i disse områder;

25.

anerkender, at bjergområder, mindre udviklede regioner og traditionel, miljøvenlig ekstensiv husdyravl spiller en afgørende rolle med hensyn til at beskytte biodiversiteten og bevare den økologiske balance. Disse regioner bidrager i høj grad til kulturarven og til bæredygtige praksisser, som er vitale for EU's landbrugs modstandsdygtighed på langt sigt. Udvalget efterlyser derfor målrettede politiske foranstaltninger og støttemekanismer, som kan løse de særlige udfordringer, som landbrugerne i disse områder står over for, og sikre bevarelsen af traditionelle landbrugsmetoder, som er miljømæssigt bæredygtige;

26.

mener, at mindre landbrugere har vanskeligt ved at få effektiv adgang til og anvende EU-midler og -tilskud, selv om de beskæftiger sig med husdyravl med fokus på kvægavl. Udfordringer såsom komplekse ansøgningsprocesser, overdrevent bureaukrati og strenge dokumentationskrav fører til lavere deltagelse, færre succesfulde ansøgninger og reduceret udnyttelse af midlerne. Forenkling af adgangen til EU-støtte ved at minimere de administrative hindringer og yde lokal bistand kunne forbedre situationen markant og sikre bedre udnyttelse af midlerne i den lokale landbrugssektor;

27.

bemærker, at det i tillæg til direkte foranstaltninger vedrørende produktion og risikostyring er afgørende, at der som incitamenter for landbofamilier til at blive boende er nogle mindstekrav til livskvaliteten i de pågældende landbosamfund, der er opfyldt, herunder adgang til basale tjenester såsom uddannelse og sundhed, dækkende udrulning af telekommunikationsinfrastruktur, tilbud om fritids- og kulturaktiviteter osv. Sådanne foranstaltninger, der forbedrer livskvaliteten i områder med høj risiko for affolkning, må også ses som en del af et nyt, nødvendigt paradigme for ressourceanvendelse;

28.

mener i øvrigt, at fiskeri og akvakultur har en lige så vigtig rolle for bevarelsen af havets biodiversitet, som landbruget har for at bevare den biologiske mangfoldighed i regionerne. Det bliver derfor afgørende, at der også udvikles og ydes støtte til mulige strategier for tilpasning til klimaændringernes indvirkning på fiskebestandene. Ligeledes er det nødvendigt at evaluere indvirkningen af klimaændringerne på akvakultur i lyset af den komplekse diversificering af produktionssystemer, anvendte teknologier, arter, geografisk beliggenhed og miljøforholdene i området;

29.

foreslår, at der indføres nyskabende risikostyringsværktøjer for at gøre fiskeri- og akvakulturvirksomheder mere økonomisk stabile, i lyset af at de forvaltningsredskaber, der indtil videre har været anvendt til opnåelse af miljømæssig bæredygtighed i fiskerisektoren, har været utilstrækkelige;

30.

mener, at de politiske prioriteter bør være at: — håndtere klima- og energikriserne og deres sociale konsekvenser for lokalsamfund, regioner, provinser og kommuner — opbygge modstandsdygtige lokalsamfund med forudgående støtte, afhængigt af de konkrete behov i de enkelte områder og sårbarhedsindekset for de pågældende områder, og dermed også skabe et varslingssystem for klima-, miljø-, sundheds- og markedskriser — styrke den territoriale samhørighed i EU ved effektivt at integrere afsidesliggende områder og områder tættere på bycentrene. Hver enkelt region bør selv kunne fastlægge støtteprioriteter, men EU bør påtage sig ansvaret for et finansielt system, der på centralt niveau kan yde støtte til de pågældende områder i tilfælde af en alvorlig økonomisk og social krise som følge af katastrofale klimahændelser og usædvanlige markedsforhold;

31.

foreslår, at der indføres risikostyringsinstrumenter, der har til formål at beskytte og forvalte landbrugslandskaber i EU, der er i risiko for at forsvinde, og som er ramt af ekstreme naturfænomener, med henblik på at stabilisere og bevare landbrugsaktiviteten og dermed forhindre, at landbrug nedlægges i disse områder, puste nyt liv i modstandsdygtige landbrugssamfund i disse områder og fremme et sundt fødevareforbrug i EU.

Lokale og regionale myndigheders deltagelse og strategisk relevans

32.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at risikostyringen i de fleste EU-lande har haft fokus på forsikringsværktøjer, som ikke er særligt effektive. Derfor gentager RU sin mangeårige holdning om, at indkomstforsikringsordninger er mere fordelagtige for forsikringsselskaberne end for landbrugerne og dyre for skatteborgerne. Der bør gennemføres en undersøgelse og foretages en evaluering af den forsikringsordning, der er indført i USA og Canada;

33.

understreger, at tusinder af bedrifter har måttet indstille deres aktiviteter i de sidste tre år, fordi der i EU ikke er et effektivt sikkerhedsnet til sikring af, at landbrugerne og borgerne kan forblive i landdistrikterne ved reelt at beskytte landbrugsindkomsterne mod først og fremmest klimahændelser og dernæst den deraf følgende markedsudvikling, som er uden fortilfælde i de foregående årtier;

34.

bemærker, at analyser fra Det Fælles Forskningscenter (JRC) viser, at skaderne som følge af katastrofer i gennemsnit beløber sig til ca. 8 mia. EUR om året. Dette tal anslås at stige i de kommende år, i takt med at konsekvenserne af klimaændringerne bliver værre. Netop fordi katastroferne bliver hyppigere og mere voldsomme, er dette en stor trussel mod den primære sektor og landdistrikterne;

35.

understreger, at formålet med denne udtalelse derfor ikke er at ændre på det risikostyringssystem, som for første gang blev indført i den fælles landbrugspolitik i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013, artikel 37-39 (4);

36.

gør opmærksom på, at den nuværende krisereservemekanisme for nylig (juni 2023) har vist, at den ikke er tilstrækkelig til rettidigt og hensigtsmæssigt at opfylde landbrugernes og områdernes behov i EU. De udbetalte midler beløb sig til mindre end 5 % af de skader, som landbrugerne og områderne led;

37.

gør opmærksom på, at der skal mere til, da denne tilgang ikke rækker i forhold til de igangværende klimaændringer. Det er blot spild af finansielle ressourcer, da foranstaltningen er udformet på en måde, som ikke vil kunne opfylde målet;

38.

opfordrer Kommissionen til på baggrund af disse omvæltninger, som nu anses for strukturelle, at udnytte midlerne i krisereserven mere effektivt, og efterspørger en mekanisme, der kan udnytte de midler, der er til rådighed, til at levere konkrete og effektive svar til landbrugerne og landdistrikterne i EU, ligesom der bør stilles yderligere finansielle midler til rådighed i tilfælde af ekstraordinære vejrforhold;

39.

mener, at de instrumenter, der findes (f.eks. fælles investeringsfonde og krisefonden), kæmper om begrænsede midler, og er derfor af den opfattelse, at det er nødvendigt at forhøje budgetreserven dertil markant og diversificere den type instrumenter, der er til rådighed;

40.

opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og regionerne til at betragte den nye tilgang til risikostyring som et historisk vendepunkt for det europæiske landbrugs fremtid. Tiden er kommet til at finde nogle passende og konkrete svar, som kan hjælpe bedrifterne med at overvinde de vanskeligheder, der skyldes de igangværende forandringer.

---

(1)  Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2022 om konsekvenserne af tørke, brand og andre ekstreme vejrfænomener: en øget EU-indsats for at bekæmpe klimaændringer (2022/2829(RSP)) (EUT C 125 af 5.4.2023, s. 135 https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2022-0330_DA.html).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32009R0073).

(3)  Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om kriseberedskab og -håndtering: øget modstandsdygtighed i Unionen og dens regioner og byer (EUT C 257 af 21.7.2023, s. 6).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).