—

der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—

der henviser til artikel 4, 8, 10, 19, 91, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5 og dets målsætninger og indikatorer,

—

der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

—

der henviser til EU-direktiverne fra 1975 og derefter om forskellige aspekter af ligebehandling af kvinder og mænd, herunder Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (1), Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (2), Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (6) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (7) (direktivet om løngennemsigtighed),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2009 med titlen »En bæredygtig fremtid for transporten: på vej mod et integreret og brugervenligt transportsystem med teknologien som drivkraft« (COM(2009)0279),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« (COM(2020)0152),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. december 2020 med titlen »Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet — en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden« (COM(2020)0789),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. juli 2021 med titlen »Fit for 55: realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet« (COM(2021)0550),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2021 om den nye EU-ramme for mobilitet i byer (COM(2021)0811),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1054 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006, for så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid, og forordning (EU) nr. 165/2014, for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer (8),

—

der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvindernes rolle i den grønne økonomi (9),

—

der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation (10),

—

der henviser til EU's strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030,

—

der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen (11),

—

der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene (12),

—

der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) forsknings- og arbejdspapir nr. 298 »Promoting the employment of women in the transport sector — Obstacles and policy options« fra 2013,

—

der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2021 med titlen "EU's trafiksikkerhedspolitiske rammer 2021-2030 — Henstillinger om de næste skridt hen imod »nul-visionen«  (13),

—

der henviser til sin beslutning af 16. februar 2023 om udvikling af en EU-strategi for cykling (14),

—

der henviser til Europarådets strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2018-2023,

—

der henviser til ligestillingsindekset for 2022 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE),

—

der henviser til undersøgelsen af 16. december 2021 fra Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender under Generaldirektoratet for Interne Politikker med titlen »Women and transport«,

—

der henviser til Kommissionens rapport af 14. september 2022 med titlen »Study on the social dimension of the future EU transport system regarding users and passengers — Final report«,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—

der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0239/2023),

A.

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene bør være og bestemt er en af EU's kerneværdier; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er afgørende for en vellykket europæisk livsstil og for, at alle borgere kan være forenet i mangfoldighed; der henviser til, at alle EU-politikker bør have indarbejdet kønsperspektivet igennem integration af kønsaspektet og kønsbudgettering; der henviser til, at EIGE peger specifikt på, at en integration af kønsaspektet bør indgå i forbindelse med udarbejdelsen af alle politikker og programmer samt relevante udgifter såsom infrastruktur — med den bemærkning, at sigtet om at fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe forskelsbehandling også bør finde anvendelse på transportsektoren;

B.

der henviser til, at der den 1. januar 2021 var 229 mio. kvinder og 219 mio. mænd i Den Europæiske Union (15), hvilket er et faktum, der bør afspejles i skræddersyede transportpolitiske foranstaltninger og inden for beslutningstagning på transportområdet i hver enkelt medlemsstat; der henviser til, at det i forbindelse med vurdering af udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af transportpolitikker og -programmer i alle politiske, økonomiske og samfundsmæssige henseender er nødvendigt med forståelse for kønsspecifikke bekymringer såsom kvinders behov og erfaringer, således at kvinder, familier og husholdninger i al deres mangfoldighed, ældre mennesker, unge mennesker, personer med handicap, LGBTIQ+personer, personer med en anden hudfarve end hvid og andre sårbare grupper nyder fordel på lige fod, og uligheden ikke fastholdes i det uendelige;

C.

der henviser til, at EIGE peger specifikt på, at en integration af kønsaspektet bør indgå i forbindelse med udarbejdelsen af alle politikker og programmer samt relevante udgifter såsom infrastruktur — med den bemærkning, at sigtet om at fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe forskelsbehandling også bør finde anvendelse på transportsektoren;

D.

der henviser til, at man i byer i hele verden følger politikker om at mindske anvendelsen af biler og prioritere offentlig transport som et middel til bekæmpelse af trængsel, luftforurening og drivhusgasudledning; der henviser til, at rejsetid, sikkerhed og faciliteter anses for at være de mest kritiske faktorer, når brugere vælger deres rejsemåde; der henviser til, at rejsetiden, når man bruger offentlig transport, ikke desto mindre er omkring 3 gange længere, end når man kører i en privat bil, og det skyldes ofte lange ventetider for busser eller myldretidstrængsel, der hæmmer påstigningen, på metrostationer (16);

E.

der henviser til, at covid-19-pandemien og de hermed forbundne nødvendige nedlukninger viste befolkningen, hvordan væsentlige tjenester, der er lokale og har ligestillet adgang for brugerne med minimale forhindringer, er afgørende for hele lokalsamfundets trivsel og sundhed, herunder for kvinder, sårbare grupper, familier i al deres mangfoldighed, unge og ældre;

F.

der henviser til, at den forskning, der er udført i medlemsstaterne, har vist, at kønsbaseret vold i det offentlige rum og i offentlig transport er et betydeligt problem, og at sikkerhedsforanstaltninger og støtte til ofrene fortsat er utilstrækkelige; der henviser til, at op til 55 % af Unionens kvinder ifølge Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) har oplevet seksuel chikane i offentlig transport (17); der henviser til, at der er mangfoldige rapporter om seksuelle overgreb begået i forskellige transportformer, f.eks. af chauffører tilknyttet platforme for kørselstjenester og taxachauffører; der henviser til, at dette kan få negativ virkning på transportvalg, beskæftigelse, uddannelse og sociale og faglige muligheder for kvinder i al deres mangfoldighed;

G.

der henviser til, at kørselstjenester og platformsbaseret transporttjenester har et ansvar for at være med til at sørge for folks sikkerhed, og det påhviler udbyderne at forbedre sikkerheden i et kønsorienteret perspektiv; der henviser til, at teknologi via sikkerhedsingeniørers arbejde kan gøre rejser mere sikre for kvinder og piger, herunder innovative nye sikkerhedsaspekter udviklet af kvindelige ingeniører;

H.

der henviser til, at dårligt udformede transportpolitikker kan forværre den eksisterende fattigdom og sociale udstødelse; der henviser til, at der fortsat mangler kønsopdelte data samt data, der er opdelt efter andre socioøkonomiske faktorer såsom indkomst, leveforhold og beskæftigelsesstatus; der henviser til, at der også stadig mangler kønsspecifikke analyser af transport og mobilitet i hele EU samt data opdelt efter andre faktorer såsom alder; der henviser til, at denne mangel på opdelte data hindrer gennemførelsen af målrettede kønsorienterede og inklusive transportpolitikker for enkeltpersoner, familier og husstande i al deres mangfoldighed; der henviser til, at kønsopdelte data vil være et værdifuldt input til udviklingen af en transportpolitik, der i tilstrækkelig grad er orienteret imod at tage hånd om kønsbaserede forskelle; der henviser til, at de foreliggende data på nuværende tidspunkt ikke altid er sammenlignelige og standardiserede og ikke kan anvendes effektivt; der henviser til, at der er behov for yderligere dybtgående forskning i de psykologiske og sociale faktorer, der afgør kvinders specifikke behov og præferencer for brugen af transportformer; der henviser til, at der er behov for flere data for klart at skelne mellem de forhindringer og manglende muligheder, der forhindrer kvinder i at blive ansat i transportsektoren, og de faktorer, der påvirker deres beslutning om at blive i eller forlade sektoren;

I.

der henviser til, at den gennemsnitlige andel af kvinder, der arbejder inden for transportsektoren i EU, ligger på omkring 22 %, og at tallene varierer betragteligt mellem transportsektorer (landjord, luftvej, søvej) og mellem medlemsstaterne; der henviser til, at kvinder står over for en højere grad af chikane og seksuel vold i forbindelse med transport end mænd, hvilket sandsynligvis er en af årsagerne til kvinders begrænsede repræsentation inden for transport;

J.

der henviser til, at en kønsorienteret tilgang til byplanlægning og det at udarbejde en kønsorienteret analyse af transporttjenester er afgørende for at forbedre kvinders livskvalitet i al deres mangfoldighed; der henviser til, at denne tilgang desuden potentielt kan virke transformerende for alle brugere, herunder familier og husholdninger i al deres mangfoldighed, som vil få adgang til de muligheder, der er råd til i byerne og regionerne i den yderste periferi, og den kan samtidig generere bredere sociale, økonomiske og miljømæssige fordele; der henviser til, at en bedre kønsbalance og større mangfoldighed og inklusion fører til mere forskelligartede arbejdspladser, hvilket gør stillingerne inden for transportsektoren mere attraktive og gør transportsektoren som helhed mere konkurrencedygtig;

K.

der henviser til, at luftforurening er skyld i den betydelige stigning i osteoporose hos kvinder; der henviser til, at kvinder med reduceret knoglemasse og tidlig osteoporose har en særlig risiko for at blive kvæstet i den offentlige transport (18);

L.

der henviser til, at brugen af transporttjenester varierer efter køn og andre faktorer, f.eks. kompleksitet, bæredygtighed, hyppighed, transportform, varighed, formål, omkostninger, sikkerhed, tilgængelighed og tryghed; der henviser til, at forskellige køn derfor har forskellige transportbehov og -krav, ofte på grund af vedvarende kønsstereotyper og uligheder, der fører til brug af offentlig transport og biler på forskellige måder; der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige til at have mere komplicerede rejsemønstre, vælge offentlig transport oftere og tage flere stop undervejs, og at de er mere tilbøjelige til at rejse uden for spidsbelastningsperioder, navnlig på grund af omsorgsforpligtelser; der henviser til, at mænd oftere vælger at benytte biltransport og har større sandsynlighed for at have en direkte daglig rejserute end kvinder, idet 31 % af kvinderne benytter offentlig transport sammenlignet med 24 % af mændene (19);

M.

der henviser til, at kvinder har tendens til at leve længere, hvilket som regel indebærer nedsat mobilitet og således større vanskeligheder ved at anvende transporttjenester;

N.

der henviser til, at der er for lidt opmærksomhed på kvinders behov i forbindelse med planlægning af offentlig transport og infrastruktur; der henviser til, at forståelse af transportmønstre og mobilitet blandt kvinder i al deres mangfoldighed er afgørende for udviklingen af kønssensitive transportpolitikker, som bør skabe et miljø, der gør det muligt for kvinder at dele sikre, tilgængelige, pålidelige, bæredygtige og ikkediskriminerende transportformer; der henviser til, at kvinder er underrepræsenterede som eksperter og beslutningstagere i transportsektoren og i planlægningen af mobilitet i byerne;

O.

der henviser til, at kvindelige transportarbejdere ikke altid sikres sikker pendling, navnlig når de skal tidligt på arbejde og/eller hjem sent på aftenen eller om natten; der henviser til, at seksuel chikane og kønsbaseret vold i forbindelse med transport har indvirkning på kvinders rejseadfærd; der henviser til, at frygten for chikane i det offentlige rum ikke kun er begrænset til kvinder og piger, men også er fremherskende blandt LGBTIQ+-personer, og virker begrænsende for den sociale og økonomiske integration;

P.

der henviser til, at flere kvinder end mænd bruger mere kollektive og bæredygtige transportformer såsom offentlig transport, gang eller cykling og ofte kombinerer ture til forskellige endemål, hvilket gør kvinderne til agenter, der accelererer fremskridt i forbindelse med den grønne omstilling; der henviser til, at det forhold, at flere går, kan have en positiv indvirkning på kvinders og pigers sundhed, når det sker i rene luftmiljøer, da det tjener til at reducere hjerte-kar-risici og bidrager positivt til blodkarrenes mekaniske kvalitet;

Q.

der henviser til, at Kommissionens Cities Mission (mission for byer) har til hensigt at opnå, at 100 byer i EU er klimaneutrale inden 2030, gennem forskellige incitamenter, herunder etablering af bilfrie bycentre, til at hjælpe borgerne til at få bedre adgang til kollektiv transport, aktiv mobilitet og transportløsninger med lave emissioner; der henviser til, at opnåelsen af bæredygtighedsmålet om ligestilling mellem kønnene bør gå hånd i hånd med den spændende potentielle rolle, kvinder kan få, når dekarboniseringen af transportsektoren speedes op; der henviser til, at udryddelse af mobilitetsfattigdom er et centralt element i den europæiske grønne pagts målsætning om at sikre en retfærdig omstilling, hvor ingen lades i stikken; der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige til at lide af mobilitetsfattigdom, navnlig enlige mødre (som udgør 85 % af eneforsørgerfamilier), minoritetskvinder, kvinder med lave indkomster samt enlige kvinder, kvinder med handicap og ældre kvinder;

R.

der henviser til, at indførelsen af nye køretøjs- og automatiseringsteknologier bør tage hensyn til kvinders særlige behov og øge sikkerheden og bæredygtigheden, og ikke ekskludere borgere med ringe IT-kompetencer og begrænset adgang til internettet;

S.

der henviser til, at softwareløsninger kan modellere, simulere, analysere og optimere mobilitetsøkosystemer, hvorfor udviklingen af dem bør ske under hensyntagen til kønsspecifikke behov;

T.

der henviser til, at bæredygtig transport såsom offentlig transport, navnlig lokaltog og cykler, kræver lige adgang til mobilitetstjenester gennem foranstaltninger, der sikrer større mobilitet for alle, herunder for ældre og personer med handicap, og samme servicekvalitet i byområder og landdistrikter;

U.

der henviser til, at sikkerhed og bekvemmelighed er væsentlige faktorer, der afholder kvinder og piger fra at cykle; der henviser til, at de oftere anvender barne- og klapvogne eller bruger ladcykler under varetagelsen af omsorgsforpligtelser; der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige til at tage bæredygtighed og sikkerhed i betragtning, når de vælger deres transportmiddel; der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige til at vælge at cykle på steder, hvor der er sørget for sikre og kontinuerlige cykelstier og -baner; der henviser til, at cykelvenlige infrastrukturer, cykelbaner samt særskilte cykelstier øger sikkerheden og den opfattede sikkerhed og opfordrer derved til, at en større del af befolkningen, og især kvinder, cykler; der henviser til, at udviklingen af letanvendelige cykeldelingsapps giver nye og spændende rejsemuligheder, herunder for befolkningen i landdistrikter;

V.

der henviser til, at veje generelt ikke er designet til at være menneskevenlige, eftersom fodgængere alt for ofte er en eftertanke, og fodgængerfaciliteter — hvor de forefindes — ofte er utilstrækkelige;

W.

der henviser til, at forskelle i kropsstruktur mellem mænd og kvinder er en afgørende faktor med hensyn til sårbarhed i forbindelse med en bilulykke; der henviser til, at mænd overordnet set har større sandsynlighed for at blive indblandet i en bilulykke, men at kvinder, der er indblandet i en bilulykke, har 47 % større sandsynlighed for at blive alvorligt såret (20), 71 % større sandsynlighed for at blive moderat såret og 17 % større sandsynlighed for at dø end mænd (21); der henviser til, at kvinder også er dobbelt så tilbøjelige som mænd til at blive fanget i et forulykket køretøj (22); der henviser til, at udformningen af køretøjerne og transportmidlerne, herunder deres sikkerhedselementer såsom bilsæder og sikkerhedsseler, ofte er baseret på en større, stereotypisk mandlig anatomi, hvilket gør dem mindre effektive og sværere at anvende samt medfører en meget større risiko for alvorlige skader og endda højere antal omkomne i ulykker for personer af lille statur, herunder kvinder og piger; der henviser til, at biler, sikkerhedsseler, bilsæder og airbags hovedsagelig er udformet ved hjælp af crash test-dukker, der er baseret på kroppe med mandlig anatomi; der henviser til, at der endnu ikke er lovkrav om kønsorienterede standarder for kollisionstest;

X.

der henviser til, at transportinfrastrukturer med veludformede og sikre omgivelser ved transitinfrastrukturpunkter (herunder knudepunkter og andre transportcentre) har en positiv indvirkning på både den faktiske og den opfattede sikkerhed (23);

Y.

der henviser til, at kvinder og andre forældre og omsorgspersoner, der rejser alene med spædbørn eller småbørn, står over for yderligere logistiske udfordringer i forbindelse med sikkerhedskontrol i lufthavne og andre internationale terminaler, i fly, når de anvender sanitære faciliteter, eller ved udstigning; der henviser til, at det er vanskeligt at rejse med offentlig transport, hvis adgangen for og pladsen til børn i barne- og klapvogne er begrænset; der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige til at lide af transportfattigdom, navnlig enlige mødre, minoritetskvinder, kvinder med lav indkomst samt enlige kvinder, kvinder med handicap eller ældre kvinder;

Z.

der henviser til, at beskæftigelse, adgang til tjenesteydelser og social inklusion hænger tæt sammen med adgang til transport og mobilitet; der henviser til, at mobilitetsbarrierer hæmmer kvinders adgang til job og centrale tjenester såsom sundhed og uddannelse, hvilket påvirker både deres egne udviklingsmuligheder og udviklingsmulighederne for de personer, over for hvem der består forsørgerpligt;

AA.

der henviser til, at ansættelse af flere kvinder i offentlig transport fører til mere sikker offentlig transport for kvindelige arbejdstagere og passagerer (24);

AB.

der henviser til, at 63 % af respondenterne ifølge Det Europæiske Transportarbejderforbunds undersøgelse fra 2017 havde været udsat for vold, hvoraf 49 % var begået af kunder, 22 % af kolleger og 17 % af ledere/tilsynsførende; der henviser til, at 80 % af de kvinder, der indberettede en hændelse, ikke troede på, at deres klage fik negative konsekvenser for gerningsmanden eller gjorde arbejdspladsen mere sikker (25);

AC.

der henviser til, at kvinder bør kunne vælge deres type arbejde på grundlag af deres eget frie valg og behov, således at de kan udnytte deres fulde potentiale uden at være begrænset af kønsstereotyper eller andre eksterne barrierer; der henviser til, at kvinder, der står over for hindringer, der gør transportsektoren mindre attraktiv for dem, såsom en aggressiv kultur, kønsstereotyper og forskelsbehandling, manglende balance mellem arbejdsliv og privatliv, manglende sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder adgang til ordentlige sanitære faciliteter og høje niveauer af vold og chikane, er underrepræsenteret i transportbeskæftigelsen på alle niveauer og tegner sig for gennemsnitligt ca. 16 % af det samlede antal ansatte (26), og at de er særligt sjældne i ledelsesroller; der henviser til, at sektoren er nødt til at tage skridt til at afhjælpe kvinders underrepræsentation i operationer, beslutningstagning, planlægning og forskning; der henviser til, at der bør gøres en større indsats for at få kvinders input til transportspørgsmål generelt; der henviser til, at en stærkere repræsentation af kvinder i sektoren ville bidrage til at sikre, at der i højere grad tages hensyn til kvinders behov i forbindelse med transport; der henviser til, at håndtering af disse problemer ville bidrage til udformningen af produkter, systemer og politikker, som afspejler de behov, der findes hos flertallet i samfundet, navnlig kvinder, sårbare grupper, familier i al deres mangfoldighed, de unge og de ældre; der henviser til, at det vil gavne alle arbejdstagere i sektoren at gøre transportsektoren mere attraktiv for kvinder, og det vil forbedre sektorens modstandsdygtighed og bæredygtighed som helhed;

AD.

der henviser til, at maritime erhverv er et mandsdomineret miljø, og at kvinder blot udgør ca. 2 % af den globale arbejdsstyrke i maritime erhverv, herunder i besætninger, der arbejder med hotel-, restaurations- og oplevelsestjenester på krydstogtskibe, og at blot 1 % arbejder som søfarende (27); der henviser til, at kvinder aktuelt kun udgør 1,2 % af verdens søfarende arbejdskraft, jf. BIMCO/ICS Seafarer Workforce Report 2021; der henviser til, at kvinders position inden for søfartskredse er forbedret i de senere år, men at det er gået for langsomt, og mænd er stadig dominerende i traditionelle sektorer såsom transport, byggeindustrien eller fiskeriet;

AE.

der henviser til, at kvindelige ansatte udgør 40 % af den samlede arbejdsstyrke inden for lufttransporten i Europa; der henviser til, at størstedelen af de kvindelige ansatte inden for luftfart arbejder inden for kundeservice og -administration, idet de stadig er underrepræsenteret i ansvarsfulde stillinger på trods af fremskridt i de seneste år; der henviser til, at kun 3 % af flypiloter på verdensplan er kvinder (28), og at 71 % af de adspurgte kvinder i en undersøgelse fra 2018 udført af Women in Aviation International svarede, at de havde været udsat for chikane, mens de var på arbejde;

AF.

der henviser til, at andelen af kvindelige lastbilchauffører er mindre end 3 % i de fleste europæiske regioner og mindre end 12 % blandt bus- og rutebilchauffører (29); der henviser til, at kun 2 % af chaufførerne i Europa ifølge IRU (International Road Transport Union) i 2019 var kvinder, samtidig med at chaufførmanglen forværres og hindrer op til 40 % af forespørgslerne i at blive imødekommet; der henviser til, at dårlige arbejdsforhold er den væsentligste årsag til denne situation; der henviser til, at 87 % af chauffører, der er 55 år og derover, og 73 % af chauffører, der er under 24, mener, at kravet om, at chaufførerne tilbringer lange perioder væk fra hjemmet, er kritisk med hensyn til, hvorfor så få søger job inden for sektoren;

AG.

der henviser til, at man i transportsektoren bør tage kvinders specifikke behov i betragtning for at sikre kvindernes sikkerhed og sundhed — både på arbejdspladsen og under transport; der henviser til, at transport i mange sektorer og lande i verden fortsat betragtes som en sektor, hvor kvinder er koncentreret i lavtlønnede stillinger med komparativt få muligheder for karriereudvikling; der henviser til, at ILO mener, at vold og forskelsbehandling samt psykologisk, seksuel og arbejdsrelateret chikane, mobning og manglende basale faciliteter, der berører transportarbejdere, er de væsentligste faktorer, der gør job i sektoren mindre attraktive for kvinder og gør det vanskeligere at fastholde folk, der arbejder i den, hvilket fører til udfordringer i nogle sektorer; der henviser til, at automatisering og digitalisering har forandret karakteren af tidligere arbejdsintensive jobprofiler, er en udfordring og potentielt kan øge sektorens attraktivitet for kvinder; der henviser til, at kvinder er i undertal blandt togførere, navnlig hvad godstogsførere angår; der henviser til, at denne situation skyldes udfordrende arbejdsforhold, især for kvinder; der henviser til, at manglen på toiletter eller toiletpapir og andre ringe, uhygiejniske forhold om bord på godstog og passagertog er en væsentlig hindring for at få flere kvinder til at arbejde i sektoren; der henviser til, at omdeling af menstruationstrusser ikke er tilstrækkeligt til at forbedre kvinders og pigers erfaringer, når de bruger toiletfaciliteter; der henviser til, at forbedringer kun kan opnås ved at installere ordentlige toiletter for at sikre positive og afslappede toiletpauser mellem og under rejser;

AH.

der henviser til, at transportvirksomheder inden for næsten alle transportformer står over for betydelige rekrutteringsproblemer, bl.a. på grund af arbejdsvilkår, der er uforenelige med en god balance mellem arbejdsliv og privatliv og omsorgsforpligtelser og lave lønninger, navnlig for mobile medarbejdere; der henviser til, at manglen på personale i transportsektoren kan afhjælpes ved at ansætte flere kvinder, hvilket kan opnås ved at gøre sektoren mere konkurrencedygtig og attraktiv for dem, f.eks. ved at forbedre arbejdsvilkårene (30);

AI.

der henviser til, at de små og mellemstore virksomheder (SMV'erne) kan spille en rolle i genoplivningen af transportsektoren og fremme af kønsligestilling;

AJ.

der henviser til, at det er vigtigt at fremme og bevare en effektiv, bæredygtig og økonomisk overkommelig mobilitet i landdistrikterne og regionerne i den yderste periferi; der henviser til, at fremme og bevarelse af effektive og økonomisk overkommelige mobilitetsmuligheder, som giver mulighed for bedre konnektivitet og tilgængelighed, er afgørende for større økonomiske og sociale muligheder i disse områder og regioner; der henviser til, at konnektiviteten i landdistrikterne ikke er tilstrækkeligt udviklet som følge af ofte dårlig transportinfrastruktur og sporadiske forbindelser, hvilket medfører ulige adgang til sundhedstjenester; der henviser til, at udviklingen af letanvendelige cykeldelings- eller bildelingsapps giver lovende nye rejsemuligheder for befolkningen i landdistrikter; der henviser til, at det er mindre sandsynligt, at kvinder i landdistrikter har kørekort eller adgang til en bil, end tilfældet er for mænd, men at kvinder også rejser mere end mænd for at varetage deres plejeroller;

AK.

der henviser til, at kvinder, piger og andre sårbare grupper, der bor i landdistrikter, oplever hindringer med hensyn til at få støtte, herunder sundhedstjenester, når de er ofre for kønsbaseret vold, på grund af den konsekvente mangel på en udviklet transportinfrastruktur; der henviser til, at disse hindringer omfatter økonomisk overkommelighed og manglende adgang til transport eller måder, hvorpå transport- og plejetjenester kan kontaktes i landdistrikter;

AL.

der henviser til, at utilstrækkelig kollektiv transport i alvorlig grad kan hæmme kvinders, pigers og andre sårbare gruppers mulighed for at få livreddende medicin, posteksponeringsprofylakse samt nødprævention;