EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019DP0099

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 19. december 2018 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 for så vidt angår geografisk opdeling (C(2018)08872 — 2018/3002(DEA))

EUT C 449 af 23.12.2020, p. 530–530 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/530


P8_TA(2019)0099

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: geografisk opdeling

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 19. december 2018 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 for så vidt angår geografisk opdeling (C(2018)08872 — 2018/3002(DEA))

(2020/C 449/52)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2018)08872),

der henviser til skrivelse af 28. januar 2019 fra Udvalget for International Handel til Udvalgsformandskonferencens formand,

der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 af 12. januar 2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer (1), særlig artikel 2, stk. 3, og artikel 10, stk. 6,

der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om International Handel,

der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.

der henviser til, at Det Forenede Kongerige den 29. marts 2017 meddelte sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union; der henviser til, at traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen for udtrædelsesaftalen eller, hvis en sådan aftale udebliver, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne periode;

B.

der henviser til, at forordning (EF) nr. 184/2005 fastlægger en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer;

C.

der henviser til, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen vil have den konsekvens, at Det Forenede Kongerige bliver et tredjeland, og at fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer derfor skal afspejle Det Forenede Kongerige som et tredjeland og ikke en medlemsstat;

D.

der henviser til, at de eneste ændringer, som den delegerede forordning C(2018)08872 medfører, består i at klassificere Det Forenede Kongerige som et tredjeland, når det gælder anvendelsen af forordning (EF) nr. 184/2005;

E.

der henviser til, at en hurtig offentliggørelse af den delegerede forordning i Den Europæiske Unions Tidende vil give større retssikkerhed og passende tid til gennemførelse inden den 30. marts 2019;

1.

erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning (C(2018)08872);

2.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1)  EUT L 35 af 8.2.2005, s. 23.


Top