EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013IR0595

Regionsudvalgets udtalelse: »Et fungerende indre energimarked«

EUT C 280 af 27.9.2013, p. 38–43 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 280/38


Regionsudvalgets udtalelse: »Et fungerende indre energimarked«

2013/C 280/08

REGIONSUDVALGET

mener fuldt og fast, at producenter, der fremstiller energi i mindre målestok, bør have let adgang til energinet/intelligente net. Der bør udvikles fornuftige regler for disse nye leverandørers adgang til nettene, som tilskynder de enkelte husstande og mindre producenter til at tage springet og investere i energiproduktion i mindre målestok;

er i tvivl om, hvorvidt Kommissionens foreslåede foranstaltninger er tilstrækkelige til at give forbrugerne større indflydelse og bekæmpe energifattigdom, og anmoder om, at der sættes særligt fokus på forbrugerbeskyttelse. I den sammenhæng skal der tages særligt hensyn til energiforbrugernes asymmetriske stilling i forhold til store virksomheder;

opfordrer myndighederne til at behandle spørgsmålet om incitamenter til de rette markedsinvesteringer i faciliteter for produktion, transmission, lagring og afbalancering af udbud og efterspørgsel og anbefaler, at der ved siden af de eksisterende programmer (det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (EEPR), Connecting Europe-faciliteten, EU's samhørighedspolitik, TEN-T-programmet, Horisont 2020) tilvejebringes nye finansieringsmidler til realisering af infrastruktur;

mener, at det haster med moderniseringen af de eksisterende elnet og udvikling af intelligente net og støtter et samarbejde om udvikling af intelligente elnet på europæisk, nationalt og regionalt plant samt udvikling af europæiske standarder for intelligente elnet;

understreger gennemsigtighed og borgeres og samfunds deltagelse i planlægning, udvikling og anlæg af net.

Ordfører

Piet DE VEY MESTDAGH (NL/ALDE), medlem af provinsstyrelsen for provinsen Groningen

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et fungerende indre energimarked

COM(2012) 663 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

A.    Åbning af markederne og etablering af lige konkurrencevilkår

REGIONSUDVALGET

1.

anfører, at de regionale og lokale myndigheder spiller en afgørende rolle for EU's energimarked, og fremhæver deres bidrag med hensyn til at gennemføre det indre energimarked og mindske forskelle mellem medlemsstater. I og med at de lokale og regionale myndigheder er de nationale regeringers tætteste forbindelse til borgerne og dermed giver mange muligheder for kommunikation, har de desuden en førstehåndserfaring med mange af de problemer, der stadig findes på EU's energimarkeder i forhold til sektorens konkurrenceevne, gennemsigtighed og generelle regulering;

2.

giver sin fulde støtte til gennemførelsen af et komplet indre energimarked. Det vil give regioner mulighed for at fokusere på deres regionale styrker og bidrage til udviklingen af en regionspecifik decentraliseret og vedvarende energisektor, som vil komme den lokale og regionale videninfrastruktur og økonomi samt arbejdsmarked til gode; foreslår at udarbejde en udviklingsstrategi for regionale klynger (specialisering) og partnerskaber og støtter op om at give foregangsregioner — med viden om innovative systemer, fungerende (grønne) energimarkeder, udbygning af intelligente net mm. — en større rolle i at udbedre de mangler, der er i det europæiske energilandskab;

3.

tilskynder til, at der udarbejdes regionale energiplaner, som indeholder energiproduktions-, energitransport-, energilagrings- og energidistributionsprojekter og gennemførelse af den fornødne infrastruktur samt regionale ordninger for forbedring af energieffektivitet og -besparelser, jf. udtalelsen om den tredje lovpakke, CdR 21/2008 fin. Sådanne regionspecifikke energiplaner, som kan udarbejdes på regionalt niveau eller på tværs af en række regioner, og som også kan omfatte regioner i nabolande, bør koordineres på passende vis og integreres på både nationalt og europæisk niveau;

4.

støtter en mere aktiv håndhævelse af den tredje energipakke og iværksættelse af traktatbrudsprocedurer og understreger det nødvendige i en streng håndhævelse af konkurrencereglerne for at sikre lige konkurrencevilkår for alle markedsaktører, herunder nye aktører. Medlemsstater med stadig kun en leverandør bør tilskyndes til at fjerne hindringer for tilgang til markedet og bistås i udviklingen af (grænseoverskridende) infrastruktur, så forbrugere får frit leverandørvalg i hele EU. Produktion og prisliberalisering kan sammen med en effektiv koordinering på EU-plan bidrage til at tilvejebringe en retfærdig ressourcebalance mellem regionerne samt stabilisere og forbedre rammebetingelserne for den europæiske energisektor samt fremme en bæredygtig energiforsyning og sørge for, at omkostningerne i forbindelse med energiomstillingen begrænses;

5.

betoner, at det er afgørende, at aftalerne om udskillelse af transmissionsnet og produktion samt levering i hele EU bliver overholdt, herunder aftalerne om energimyndigheders uafhængighed og kravene om forbrugerbeskyttelse. Det er en prioritet at støtte og videreudvikle rollen for EU's Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), især dets beføjelser til at granske nationale reguleringsbeslutninger og bilægge tvister;

6.

bakker fuldt op om foranstaltninger for lige konkurrencevilkår, der sigter mod at skabe mere decentraliserede og konkurrencedygtige markedsmodeller, som giver lokale energiproducenter og den tilknyttede industri flere muligheder, men understreger dog, at lige konkurrencevilkår forudsætter, at der er den rette netinfrastruktur, som også gør det muligt for perifere regioner, herunder øområder, at drage fordel af disse muligheder. Udvikling af infrastruktur, selv i mere isolerede regioner, og behovet for et regionalt samarbejde om internationale forbindelser, sammenkoblinger til øområder og overførselskapacitet udgør derfor vigtige aspekter af gennemførelsen af det indre energimarked;

7.

konstaterer, at forskelle i afgifter og skatter medlemsstaterne imellem skader konkurrencedygtigheden på elektricitetsmarkedet, og at dette derudover påviseligt har negative konsekvenser for andre økonomiske sektorer. Dette har negative følgevirkninger for både forbrugere og energiintensive industrier, der oplever tydelige konkurrencemæssige fordele eller ulemper alt efter beliggenhed. Med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår er det nødvendigt at udfase direkte og/eller skjulte tilskud til fossile brændstoffer og atomkraft.

B.    Forbrugernes centrale rolle

8.

fremhæver, at energipolitik bør have forbrugeren i centrum, jf. udtalelsen om den tredje lovpakke vedrørende de europæiske markeder for elektricitet og gas, CdR 21/2008 fin. Forbrugeren bør være et centralt omdrejningspunkt og i sidste ende — individuelt eller som medlem af grupper, sammenslutninger eller organisationer — have direkte adgang til energimarkedet, enten via en række energikilder fra forskellige producenter eller direkte via spotmarkedet;

9.

mener fuldt og fast, at hvis forbrugerne skal være i stand til at træffe de bedste beslutninger i forhold til bæredygtighed, værdi for pengene og energieffektivitet og vælge de mest egnede leverandører, er det nødvendigt at prioritere uddannelse, information og gennemsigtighed i forhold til energi og gøre information om mulighederne på det indre energimarked og de nye teknologier for at spare på elregningen lettilgængelig for forbrugerne. Derudover skal forbrugerne gøres opmærksom på metoder til at styre energiforbruget samt muligheder for energibesparelse og forbedring af energieffektiviteten og produktion i mindre målestok; tilskynder derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte forbrugervenlige informationskampagner med aktiv deltagelse af lokale og regionale myndigheder og andre relevante civilsamfundsorganisationer på regionalt niveau;

10.

mener, at det i tillæg til de foreslåede informationskampagner om energileverandører og -priser er nødvendigt at indføre intelligente realtidsmålere til energiproduktion og -forbrug og distributionsnet på et solidt teknisk grundlag, der giver beslutningstagningsinformation til forbrugerne, der derved får mulighed for at være mere opmærksomme på energipriser og -forbrug (mønstre) samt på forholdet mellem forbrug og prisen på energi. Det vil føre til et mere velovervejet og bæredygtigt energiforbrug, tilvejebringe de nødvendige betingelser for anvendelsen af intelligente elektriske (husholdnings-)apparater og i sidste ende føre til energibesparelser; opfordrer Kommissionen til at fortsætte politikken til fremme af intelligente målere, jf. Kommissionens tidligere meddelelser. Denne politik skal bidrage til indførelsen af intelligente distributionsnet, der inkorporerer styring af forbruget og fleksibel lagrings-, produktions- og forbrugskapacitet samt vekselvirkningen mellem disse, under hensyntagen til nøjagtighed, fortrolighed, beskyttelse af privatlivets fred og aspekter vedrørende svig. Sideløbende bør der udarbejdes standarder;

11.

er i tvivl om, hvorvidt Kommissionens foreslåede foranstaltninger er tilstrækkelige til at give forbrugerne større indflydelse og bekæmpe energifattigdom, og anmoder om, at der sættes særligt fokus på forbrugerbeskyttelse. I den sammenhæng skal der tages særligt hensyn til energiforbrugernes asymmetriske stilling i forhold til store virksomheder, da markedet ellers vil fortsætte med at være en passiv grænseflade, der blokerer for feedback mellem brugere og politiske beslutningstagere/myndigheder. I samarbejde med Rådet af Europæiske Energiregulatorer (CEER) bør der indledes en udveksling af bedste praksis på lokalt og regionalt niveau om vigtige forbrugerrelaterede spørgsmål, såsom adgang til information, muligheder for prissammenligning og forståelse af regninger samt om de sårbare forbrugeres særlige situation;

12.

beder om, at de mekanismer, der ansporer til bedre energieffektivitet, udvikles mere, end de er i dag samt, at såvel de traditionelle som de moderne teknologiske løsninger og energitjenester får støtte til at spare på energien. For at afhjælpe energifattigdom må der indføres ordninger med reducerede elpriser eller nedslag i de enkelte leverandørers officielle priser for socialt sårbare og følsomme grupper (sociale husholdningstakster). Samtidig bør man på lokalt og regionalt niveau navnlig sørge for, at husholdninger fra disse grupper kan få adgang til særligt udformede programmer for energiforbedring. For alle andre forbrugere skal der være fælles prissætning. Progressiv prissætning bør undgås, fordi det er en foranstaltning med mange følgevirkninger, som kan virke hæmmende på udviklingen af andre positive tiltag som f.eks. varmepumper som alternativ form for opvarmning. Endelig bør der gennemføres en oplysningskampagne på lokalt og regionalt niveau om metoder til forbedring af energieffektiviteten og om de objektive og konkrete fordele, som en sådan indebærer. Dette kan også underbygges af særlige programmer for energieffektivitet.

C.    Produktion i mindre målestok og dens betydning

13.

understreger, at det er vigtigt, at både medlemsstater og lokale og regionale myndigheder fremmer lokale energiløsninger (f.eks. ved hjælp af sammenslutninger) i form af produktion i mindre målestok, udvikling af intelligente net og deltagelse fra efterspørgselssiden, eftersom disse initiativer udgør et stadig vigtigere fundament for fornyelsen af EU's energimarkeder; støtter en integreret strategi med henblik på ikke blot at fremme et mere bevidst forbrug, men også skabe incitamenter til produktion i mindre målestok, udvikling af intelligente net og en stor efterspørgselsrespons i distributionsnettene;

14.

anerkender, at flere og flere forbrugere vil investere i egen produktion frem for at være afhængig af andre ("prosument", dvs. energiforbruger, der ud over at forbruge energi også producerer energi til dækning af sit eget eller sine naboers behov), hvilket er en positiv udvikling set ud fra et forbrugerbevidstheds- og bæredygtighedssynspunkt. Mindre virksomheder og initiativer (husholdninger, lokalsamfund, naboskabsområder, regionale sammenslutninger) vil spille en stadig større rolle i den lokale/regionale energiforsyning og få positiv indvirkning på den lokale/regionale økonomi og det lokale/regionale arbejdsmarked. Producenter, der fremstiller energi i mindre målestok, bør derfor have let adgang til energinet/intelligente net, og der bør udvikles fornuftige regler for disse nye leverandørers adgang til nettene, regler, som tilskynder de enkelte husstande og mindre producenter til at tage springet og investere i energiproduktion i mindre målestok; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på den stigende betydning af energiproduktion i mindre målestok samt de specifikke krav, den stiller, og til at fremme udvekslingen af bedste praksis på lokalt og regionalt niveau for at lette denne udvikling;

15.

understreger, at forbedring af forbrugernes indflydelse og den stadig større rolle, som produktionen i mindre målestok spiller, gør det nødvendigt ikke blot at fremskynde lanceringen af intelligente målere, men også at ajourføre EU's opfattelse af intelligente net. Kommissionen forudser et "velfungerende og intelligent net", der kan bidrage til konkurrencen på det indre energimarked, men henviser ikke specifikt til produktionen i mindre målestok og dens stadig større rolle eller til energiforbrugernes potentielle rolle som producenter og formidlere af energilagring i mindre målestok; mener derfor, at Kommissionen bør ajourføre sin opfattelse af intelligente net, og at der bør indledes en udveksling af tilgængelig viden og innovation for at muliggøre en effektiv støtte til produktion i mindre målestok.

D.    Konkurrencedygtige engrosmarkeder og gennemsigtighed på markedet

16.

påpeger, at engrosmarkeder sender prissignaler, som påvirker producenternes og forbrugernes valg samt beslutningerne om investering i produktionsfaciliteter og transmissionsinfrastruktur. Signalerne bør afspejle de reelle energiforsynings- og efterspørgselsforhold. Større gennemsigtighed på engrosmarkederne for energi begrænser risikoen for, at markederne manipuleres, og prissignalerne forvrænges; understreger derfor, at gennemførelsen af REMIT-forordningen er et centralt element i håndteringen af energimarkedets mangler inden for en EU-ramme;

17.

mener, at det med henblik på et velfungerende europæisk energimarked er afgørende at udvikle netkodekser, tage fat på de tilbageværende reguleringsspørgsmål i forbindelse med netkoden for det europæiske balanceringsmarked og indføre et samordnet initiativ, der skal tage fat på kommende reguleringsmæssige og tekniske spørgsmål; støtter disse foranstaltninger som et middel til at skabe og styrke et fleksibelt og sikkert energimarked i EU og mener, at Kommissionen løbende bør overvåge gennemførelsen af europæiske netkodekser under hensyntagen til regionale udviklingsforskelle, ikke kun for at sikre en hurtig og effektiv gennemførelse, men også for at sikre kodeksernes funktion og effektivitet på markedet;

18.

er enig med Kommissionen i potentialet ved et harmoniseret system i hele Europa. Under udviklingen af kodeksen har det vist sig, at der er behov for en stærkere sammenhæng mellem regler, der er blevet opstillet parallelt på europæisk og nationalt niveau; er i den forbindelse enig med ACER i at fastholde netkodeksernes fokus på bedre sammenhæng mellem nationale energinet;

19.

er overbevist om potentialet ved gas, især som en balancestrøm og reservekapacitet, men er enig med Kommissionen i, at forskellene mellem de europæiske regioner i forhold til tilgængelig naturgasinfrastruktur giver anledning til bekymring. Udbredelse af infrastruktur til transport og oplagring af (flydende) naturgas til alle regioner i Europa og integrering af gas- og elnet vil lette gennemførelsen af et indre energimarked; er derfor enig med Kommissionen og ACER i, at de regionale initiativer bør bidrage til oprettelsen af yderligere regionale gashubs og strømbørser med henblik på en fuld markedskobling inden for elektricitet i hele EU. Det er i denne henseende nødvendigt at styrke el- og gassammenkoblingerne til perifere regioner og øområder. Der bør udvikles pilotprojekter på lokalt og regionalt niveau rettet mod el-til-gas- og gas-til-el-koncepter, og resultaterne heraf bør udbredes.

E.    Vedvarende energi

20.

er overbevist om, at forfølgelsen af målet for vedvarende energi vil medvirke til fuldførelsen af EU's indre elmarked, men er klar over, at en liberalisering, der kun er baseret på pris, ikke nødvendigvis vil føre til en dekarbonisering af EU's energisystem. Imidlertid indebærer et integreret indre elmarked mindre prisvolatilitet på specifikke regionale markeder, hvilket muliggør en mere effektiv udbredelse og integration i elnettet af vedvarende energikilder. Ideelt set bør energiinvesteringerne prioritere vedvarende energikilder. Men da der stadig mangler sammenhæng i beslutningerne om vedvarende energi i de enkelte medlemsstater, slår Regionsudvalget til lyd for en fælles EU-strategi for udformningen af såvel markedsbaserede som lovgivningsmæssige mekanismer, jf. udvalgets udtalelse CdR 2182/2012 fin om "Vedvarende energi";

21.

foreslår med henblik på at lette integrationen af den stigende andel af vind- og solenergi og for at sikre en stabil balance mellem udbud og efterspørgsel, at der opstilles en klar lovramme, som definerer de forskellige aktørers rolle og gør det muligt at finde markedsbaserede løsninger, der kan udsende klare prissignaler på energimarkedet. På efterspørgselssiden vil klare prissignaler medføre energibesparelser — på udbudssiden vil de give den fornødne fleksibilitet. Dette indbefatter et effektivt emissionshandelssystem, der kan sikre hensigtsmæssige incitamenter til investering i vedvarende energi og fleksibilitet. For at sikre, at EU's emissionshandelssystem giver tilstrækkeligt incitament til at investere i udvikling af lavemissionsteknologier, opfordrer Regionsudvalget til, at man finder en strukturel løsning på det presserende problem med et for stort udbud af emissionskvoter;

22.

beklager, at "regelshopping" på grund af manglende koordinering på EU-niveau samt forekomsten af forskellige og ofte uforligelige nationale støtteordninger og mekanismer, der belønner produktionskapacitet, er ved at blive en nøglefaktor for beslutninger om investering i kraftværker i Europa. Regionsudvalget understreger, at bestræbelserne på at udvikle vedvarende energi ikke må ses isoleret og ikke må være til hinder for et velfungerende energimarked. Offentlige støtteordninger i medlemsstaterne bør være målrettede, forudsigelige, tilpassede i omfang til de fastlagte målsætninger, forholdsmæssige og inkludere udfasningsbestemmelser med henblik på at afspejle ændringer i den kommercielle levedygtighed for den produktionstype, der ydes støtte til. Støtteforanstaltninger skal gennemføres i overensstemmelse med det indre marked og de relevante EU-regler for statsstøtte. Før der gennemføres nye fremmende foranstaltninger, bør myndighederne, især i grænseregioner, tage fuldt hensyn til, hvordan elsystemet i naboregioner eller nabolande vil blive påvirket af planlagte beslutninger. Regionsudvalget støtter Kommissionens initiativ til at udstede vejledning i bedste praksis i forbindelse med støtteordninger for vedvarende energi;

23.

støtter Kommissionens initiativer til at fremme en ensartet og mere intelligent energibeskatning i EU, da der i øjeblikket er stor variation i den lokale og nationale energibeskatning i EU. En mere harmoniseret beskatningsramme, der fastlægger skatten på vedvarende og fossile energikilder på et objektivt grundlag, hvor energiindholdet og CO2-emissionerne for hvert enkelt produkt indregnes, ville bidrage til gennemførelsen af 20/20/20-målene og være med til at reducere CO2-emissionerne samt til at realisere målene i 2050-køreplanen. Inden for disse rammer må der også opnås enighed om en retfærdig metode for tildeling af kvoter for CO2-emissioner fra energiproduktion og energiforbrug på tværs af regionale og nationale grænser i et liberaliseret paneuropæisk energitransmissions- og energidistributionssystem;

24.

fremhæver parallelt med anvendelsen af vedvarende energi betydningen af energieffektivitet og energibesparelser. Byplanlægning og fysisk planlægning på lokalt og regionalt niveau samt energieffektiviseringstiltag og støtte til energieffektive boliger og bygninger fra lokale og regionale myndigheders side vil bidrage til energibesparelser og fremme lokale energiløsninger herunder bl.a. kraftvarmeproduktion. Regionsudvalget anbefaler, at man hele tiden er opmærksom på denne politik, og foreslår, at bedste praksis på lokalt og regionalt niveau anvendes til at styrke EU's og medlemsstaternes politikker på dette område.

F.    Kapacitetsmekanismer, efterspørgselsrespons og energiforsyningssikkerhed

25.

understreger, at forhastede og dårligt udformede kapacitetsmekanismer kan resultere i en fragmentering af det indre marked og hæmme investeringer. Udvalget sætter spørgsmålstegn ved en række medlemsstaters kapacitetsmekanismer, som er udformet med det formål at støtte elproducenter, så deres produktion holdes tilgængelig, og der sikres tilstrækkelig kapacitet, også når variable elektricitetskilder som vind- og solkraft ikke producerer strøm. Samtidig bør energioverskud (f.eks. fra vindkraft) ikke ledes gennem nabolandes elnet uden en forudgående koordinering af sådanne foranstaltninger, da det ellers ville medføre en risiko for at forvride energimarkedet i disse lande ("sløjfestrømme"). I andre tilfælde kan et overskud i ét område bidrage til at udfylde et underskud i et andet område. Regionsudvalget bakker op om Kommissionens politik om at finde grænseoverskridende løsninger. Inden der indføres regionale eller nationale foranstaltninger, bør der gennemføres grundige analyser for at bekræfte, at der er et kapacitetsproblem, og at der ikke er alternative løsninger, og for at sikre, at de foreslåede foranstaltninger tager højde for grænseoverskridende virkninger. En koordineret tilgang til forsyningssikkerhed er altafgørende;

26.

mener, at fremtidens europæiske energimarked ikke længere kun skal bestemmes af udbuddet, men også af en kontrol med efterspørgslen, især ved spidsbelastninger. Aktørerne skal fortsætte med at nedbringe industriens og husholdningernes forbrug ved at tilvejebringe alle de nødvendige betingelser for at udnytte de nye funktioner i intelligente elnet. Derfor går udvalget ind for udarbejdelse af koordinerede kapacitetsmekanismer på EU-niveau, som kan udjævne energiforbrugsbelastninger, sikre, at de europæiske elsystemer fungerer (især i spidsbelastningsperioder), og anspore til en reduktion af elforbruget;

27.

mener, at man under udformningen af den overordnede vision for europæisk infrastruktur bør tage lige så meget hensyn til distributionsinfrastrukturen (distributionssystemoperatørerne) som til transmissionsinfrastrukturen (transmissionssystemoperatørerne). Udvikling af distributionsinfrastrukturen er afgørende for at nå 2020-målene, og det haster med den nødvendige tilslutning af vedvarende energi til intelligente net og med at integrere decentraliserede energiprodukter i systemet. Disse bestræbelser kan ikke lykkes, hvis infrastrukturplanlægningen stopper på transmissionsniveauet.

G.    Infrastrukturnet

28.

erkender på baggrund af det stadigt mere internationale energimarked, at sammenkoblinger, backup- og lagringsfaciliteter samt infrastruktur er afgørende for virkeliggørelsen af det indre energimarked. Derfor støtter udvalget aftalen om den europæiske infrastrukturpakke, som blev indgået den 27. november 2012, men opfordrer til, at der parallelt med de store (internationale) investeringer også investeres i regionale eller lokale net samt i sammenkoblingerne til isolerede eller semiisolerede systemer på øer, eftersom energiproduktion i stadig højere grad finder sted på lokalt og regionalt plan;

29.

opfordrer myndighederne til at behandle spørgsmålet om incitamenter til de rette markedsinvesteringer i faciliteter for produktion, transmission, lagring og afbalancering af udbud og efterspørgsel og anbefaler, at der ved siden af de eksisterende programmer (det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (EEPR), Connecting Europe-faciliteten, EU's samhørighedspolitik, TEN-T-programmet, Horisont 2020) tilvejebringes nye finansieringsmidler til realisering af infrastruktur. Offentlig-private partnerskaber, mobilisering af private støttemidler, innovative finansieringsaftaler eller skatter og afgifter kunne være måder at erhverve ekstra midler på. For at lade private investeringer komme ind er der behov for større sikkerhed om, hvilke investeringer der giver langsigtede fordele. På den baggrund understreger Regionsudvalget betydningen af en (langsigtet) europæisk dagsorden for energiinvesteringer. Den forenklede adgang for lokale og regionale myndigheder til støttemidler fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til projekter vedrørende bæredygtig energi bør videreføres. Herudover bør reguleringsmyndighederne kunne tage højde for infrastrukturforbedringer og opbygning af backup- og lagringsfaciliteter i energitaksterne;

30.

mener, at en harmonisering af godkendelsesprocedurer i EU og en forbedret omkostningsfordeling for grænseoverskridende projekter vil medvirke til at udvikle infrastrukturnet og åbne op for investeringer. Dette kunne desuden medføre en forhøjet forsyningssikkerhed i EU og integration af vedvarende energi gennem en forbedring af mulighederne for energitransport. Lokale og regionale myndigheder bør spille en vigtig rolle i denne forbindelse ved at forenkle planlægningsprocedurerne og integrere energiinfrastruktur i deres lokale og regionale planlægningssystemer;

31.

mener, at udgifterne til energinet og udbygningen heraf, som tjener både miljøets og forbrugernes interesse i hele EU, bør deles på solidarisk vis, og ikke ensidigt bæres af det land, hvor nettet udbygges. Regionsudvalget støtter derfor den yderligere udvikling og gennemførelse af solide "omkostningsfordelingsmekanismer" i forordningen om energiinfrastrukturpakken, og de foranstaltninger, der i øjeblikket gennemføres af tilsynsorganerne ACER og ENTSOG med henblik på, at politikken kan tage yderligere form.

H.    Intelligente net

32.

mener, at det haster med moderniseringen af de eksisterende elnet og udvikling af intelligente net og støtter et samarbejde om udvikling af intelligente elnet på europæisk, nationalt og regionalt plant samt udvikling af europæiske standarder for intelligente elnet. Nationale og regionale handlingsplaner for modernisering af nettene er et nødvendigt supplement til de eksisterende planer. Forsknings- og udviklingsprogrammer (rammeprogram, "Intelligent energi i Europa") bør bistå industrien på dette felt. Nærmere bestemt kunne pilotprojekter på lokalt og/eller regionalt niveau demonstrere mulighederne for intelligente elnet og være med til at udbygge nettene i hele Europa. Regionsudvalget opfordrer derfor Kommissionen til at samarbejde med lokale og regionale myndigheder om udformning af handlingsplaner til udbredelsen af intelligente net;

33.

understreger, at der for at gennemføre omdannelsen af nettet til intelligente net er behov for ekstra midler ud over de investeringer, der skal opbygge ny infrastruktur. Det bør undersøges, om reguleringsmyndighederne bør gøre det muligt for operatørerne at tage højde for denne finansielle forpligtelse i deres prisstruktur, hvilket ikke er lovligt i dag. Desuden anmoder udvalget om, at reguleringsmyndighedernes metoder til benchmarking af priser og tariffer for adgang til transmissions- og distributionsnet ikke kun tager højde for kvantitative aspekter (priser), men også for kvalitative aspekter (f.eks. pålidelighedskrav, når det gælder kvaliteten af nettene), med henblik på at bevare det nuværende kvalitetsniveau for nettene;

34.

fastslår, at det er helt afgørende for en hurtig modernisering af nettene og deres omdannelse til intelligente net, at reguleringsrammen tilskynder til de nødvendige investeringer med et rimeligt afkast og snarest muligt skaber klarhed om aktørernes roller og ansvar. Da netoperatørerne har brug for en stabil, forudsigelig, støttende og langsigtet reguleringsramme, som giver incitamenter til de nødvendige innovationer og gør det lettere at gennemføre dem, er der behov for en langsigtet vision;

35.

understreger, at gennemsigtighed og borgeres og samfunds deltagelse i planlægning, udvikling og anlæg af net er afgørende betingelser for accept fra offentlighedens side. Netplanlægningsprocessen skal nydesignes, så den passer til den nye æra med energieffektivitet, vedvarende energi og efterspørgselsstyring og sikrer maksimal fleksibilitet og modstandsdygtighed i systemet; er enig i, at netplanlægningsprocessen skal være inklusiv, gennemsigtig og demokratisk.

Bruxelles, den 4. juli 2013.

Ramón Luis VALCÁRCEL SISO

Formand for Regionsudvalget


Top