18.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 113/40

—

glæder sig over de reelle forbedringer, direktivet medfører, men er utilfreds med, at hverken direktivet eller rapporten om dets gennemførelse indeholder nogen specifik henvisning til de lokale og regionale myndigheders centrale rolle i bekæmpelsen af alt for høje støjniveauer;

—

fremhæver, at støjforurening først og fremmest er et lokalt problem, som det imidlertid er nødvendigt at løse på europæisk plan. I den forbindelse opfordrer udvalget til etablering af en ambitiøs EU-politik for støjemissioner i form af europæiske foranstaltninger ved kilderne;

—

foreslår, at Kommissionen efter en grundig analyse af indvirkningerne på lokale og regionale myndigheder opstiller udløser- eller målværdier med udgangspunkt i WHO's sundhedsanbefalinger;

—

understreger behovet for en tæt sammenhæng og komplementaritet mellem de forskellige retslige instrumenter, der regulerer de materialer, der er forbundet med støj ved kilden, samt udbedre hullerne i lovgivningen om støj, navnlig for så vidt angår køretøjer, især person- og lastbiler, veje, jernbaner og lufthavne ved at udforme en overordnet juridisk ramme;

—

pointerer betydningen af, at der ydes finansiel støtte og teknisk vejledning til de regionale og lokale myndigheder, samt at EU og medlemsstaterne træffer supplerende foranstaltninger for så vidt angår EU's politik for støjforurening;

—

opfordrer til, at bekymringer omkring støj og støjforurening indarbejdes i alle politisk relevante processer og initiativer, navnlig i det fremtidige 7. miljøhandlingsprogram og i endnu en EU-handlingsplan for miljø og sundhed samt i initiativerne om bæredygtig transport under EU's regionale udviklingsprogrammer og i politikkerne for lokalplanlægning;

—

anbefaler Kommissionen at udvide begrebet »forvaltning på flere myndighedsniveauer« til andre områder blandt andet støj med udgangspunkt i Borgmesteraftalen.

Ordfører

José MACÁRIO CORREIA (PT/PPE), borgmester i Faro

Basisdokument

Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af direktivet om ekstern støj i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2002/49/EF

COM(2011) 321 final

1.

tilkendegiver vigtigheden af bekæmpelse af støjforurening samt udviklingen af en europæisk støjpolitik, som man vedtog den 25. juni 2002 i form af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2002/49/EF, også kendt som direktivet om ekstern støj;

2.

glæder sig over de reelle forbedringer, direktivet medfører, for så vidt angår støjkortlægning, fastsættelse af fælles indikatorer, evaluering af EU-befolkningens eksponering for støj og nedsættelse af de kompetente myndigheder til udarbejdelse af handlingsplaner;

3.

glæder sig over Kommissionens rapport om direktivets gennemførelse som et godt udgangspunkt for en nødvendig revision af direktivet om ekstern støj;

4.

beklager, at visse medlemsstater ikke har formået at foretage en støjkortlægning inden for den fastsatte frist, samt at man i Maltas tilfælde har været nødt til at indlede en overtrædelsesprocedure;

5.

er utilfreds med, at hverken direktivet eller rapporten om dets gennemførelse indeholder nogen specifik henvisning til de lokale og regionale myndigheder, og påpeger, at disse spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af støjgener; ønsker således at blive fuldt inddraget i udarbejdelsen af fremtidige politikker;

6.

fremhæver, at støjforurening først og fremmest er et lokalt problem, som det imidlertid er nødvendigt at løse på europæisk plan. I den forbindelse opfordrer udvalget til etablering af en ambitiøs EU-politik for støjemissioner i form af europæiske foranstaltninger ved kilderne;

7.

gentager, at det er nødvendigt at opstille målsætninger til bekæmpelse af den støj, som folk udsættes for i bebyggelser, offentlige parker eller andre rolige steder i bymiljøet, fredelige steder på landet, i nærheden af skoler og hospitaler samt i andre bygninger og steder, der er følsomme over for støj;

8.

bemærker, at en af de mest almindelige konsekvenser af støjpåvirkning, nemlig tinnitus og hyperakusis (ekstrem følsomhed over for støj), der ofte skyldes høretab som følge af eksponering for høje støjniveauer, ikke er specifikt nævnt i Kommissionens opregning af de helbredsmæssige virkninger af støj. Mindst 10 % af befolkningen lider af tinnitus og/eller hyperakusis, og heriblandt stadig flere unge, som følge af høje støjniveauer. Det er derfor overordentligt vigtigt, at borgerne oplyses om de sundhedsrelaterede problemer, der kan følge af eksponering for støj;

9.

bemærker, at nedbringelse af de høje støjniveauer på offentlige steder som diskoteker ikke indgår i listen over tidligere eller fremtidige EU-initiativer;

10.

pointerer, at det er nødvendigt at tage højde for de seneste data fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med hensyn til værdier/båndbredder, der anvendes i støjkortlægningen i henhold til hvilke, værdierne for LNIGHT bør sænkes til 40 dB ligesom der bør tages højde for de sociale omkostninger i forbindelse med vejtrafik-, jernbane- og flystøj. Insisterer på, at de seneste data fra WHO også indarbejdes i den eksponerings/udgiftskurve, som anvendes til at beregne trafikstøjs sociale omkostninger;

11.

opfordrer til, at bekymringer omkring støj og støjforurening indarbejdes i alle politisk relevante processer og initiativer, navnlig i det fremtidige 7. miljøhandlingsprogram og i endnu en EU-handlingsplan for miljø og sundhed samt i initiativerne om bæredygtig transport under EU's regionale udviklingsprogrammer og i politikkerne for lokalplanlægning.

12.

understreger behovet for en tæt sammenhæng og komplementaritet mellem de forskellige retslige instrumenter, der regulerer de materialer, der er forbundet med støj ved kilden, samt udbedre hullerne i lovgivningen om støj, navnlig for så vidt angår køretøjer, især person- og lastbiler, veje, jernbaner og lufthavne ved at udforme en overordnet juridisk ramme;

13.

anerkender, at det er absolut nødvendigt at råde bod på visse mangler i direktivet, og anser det for nødvendigt og hensigtsmæssigt at udvikle sammenlignelige metoder til måling af støj, anvendelse af net for akustisk måling og observation, herunder standardiseringskriterier, udløser- eller målværdier, rapporterings- og evalueringsprocedurer samt håndhævelsen af direktivet;

14.

understreger behovet for at bekæmpe støj ved kilden samt de økonomiske fordele, der er forbundet med forebyggelse ved at anvende de tekniske fremskridt og overholde de fastsatte emissionsgrænseværdier for kontrol med støjforurening, set i forhold til at skulle afbøde støjens virkninger;

15.

understreger fordelene ved at mindske trafikstøj ved kilden, da det er medvirkende til lavere udgifter for både myndigheder og vejmyndigheder, navnlig til anlæg af støjbarrierer og beskyttelse mod støj;

16.

påpeger vigtigheden af at indarbejde begrænsningen af støjgener i politikkerne for lokal- og byplanlægning, i særdeleshed for at begrænse trafikstøjen og nabostøjen ved kilden;

17.

understreger vigtigheden af, at begrænsning af støj indarbejdes i målsætningerne for et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem, som Kommissionen identificerede i sin hvidbog med titlen »En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem«, at der med støjreduktion for øje i den forbindelse iværksættes foranstaltninger, der falder inden for rammerne af bæredygtighed, energieffektivitet og luftkvalitet, og at der foretages en vurdering af sådanne foranstaltninger. Udvalget foreslår endvidere, at der med henblik på gennemførelse af hvidbogen udarbejdes en handlingsplan omfattende en tidsplan, konkrete foranstaltninger og evalueringsfrister;

18.

mener, at en ambitiøs europæisk støjemissionspolitik i det mindste skal omfatte følgende foranstaltninger:

19.

anmoder om, at transportsektoren indarbejder mål om reduktion af støjgener eventuelt ved hjælp af markedsbaserede instrumenter såsom en afgift for adgang til eller anvendelse af transportnettet (vej- og jernbanenet samt skibs- og flyruter), for at sikre, at forurenerne betaler for den støj, de forårsager;

20.

anbefaler en fælles strategi og mere ambitiøse støjreduktionsmål i forbindelse med revision af Direktiv 70/157/EØF vedrørende støj fra motorkøretøjer, Direktiv 2001/43/EF om støj fra dæk samt forslagene om støj fra kategori L-køretøjer reguleret ved direktiv 97/24/EF og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at sikre, at beboerne i lufthavnes nabolag får en rolig nat af mindst 7 timers varighed;

21.

hilser den seneste udvikling velkommen vedrørende det nye mærkningssystem for dæk, som vil give forbrugere, vognparkadministratorer og offentlige myndigheder mulighed for at vælge mellem mere eller mindre støjende dæk; foreslår i denne forbindelse, at mærkningen også bør give forbrugere mulighed for at sammenligne støjniveauet for et givent dæk med dets brændstofforbrug; foreslår desuden, at disse etiketter også kædes sammen med klare europæiske standarder for køretøjer, der sammen med den rette vejbelægningsteknologi kan halvere trafikstøjen fra vejene (10 dB); minder i denne forbindelse om de specielle forhold i de nordlige medlemsstater, hvor det – af hensyn til trafiksikkerheden i nødsituationer – er muligt at anvende bestemte dæk med eller uden pikke under vinterlige og andre ekstreme omstændigheder;

22.

bemærker, at man ved udvikling af stille vejbelægninger bør tage hensyn til det lokale klima og vejrlig og forbedre vejbelægningernes bestandighed over for midler mod glatføre (salt, pigdæk);

23.

understreger, at Direktiv 2000/14/EF vedrørende støjemissioner i miljøet fra maskiner til udendørs brug er en meget vigtig foranstaltning;

24.

anerkender, at der er behov for at erstatte eller tilpasse det eksisterende rullende jernbanemateriel så hurtigt som muligt og senest inden 2020, og at man bør opmuntre til anvendelse af mindre støjende udstyr. Man bør også anvende markedsbaserede instrumenter såsom en adgangsafgift for jernbaner, for at sikre, at forurenerne betaler for den støj, de forårsager. Der bør planlægges supplerende foranstaltninger på mellemlangt sigt, f.eks. et forbud mod brug af jernbanemateriel, der ikke er udstyret med de mindst støjende teknologier, i tilfælde af at de markedsbaserede instrumenter viser sig at være utilstrækkelige. Udvalget erindrer i den forbindelse især om revisionen af EU's politik vedrørende jernbanestøj, og henviser til de igangværende pilotprojekter i Tyskland og Nederlandene vedrørende støj fra jernbanetrafik;

25.

henleder opmærksomheden på, at det er altafgørende at forbedre byområderne ved at fremme anvendelsen af mindre støjende transportmåder såsom hybrid- og elbiler samt mere støjsvag og bæredygtig offentlig transport;

26.

opfordrer til en vedtagelse af byplanlægningsforanstaltninger såsom sporvogne og andre offentlige transportmidler, herunder underjordiske systemer, færdsel på cykel eller til fods, begrænsning af biltrafik og bilernes hastigheder, indarbejdelse af miljøspørgsmål i offentlige udbud samt tilvejebringelse af de rette incitamenter for de lokale og regionale myndigheder foruden relevante oplysninger om EU's finansieringsmekanismer.

27.

kræver en revision af direktivets bilag V, der på detaljeret vis sammenfatter de gældende minimumskrav for handlingsplaner vedrørende støj samt bilag VI, der definerer hvilke data, der i den forbindelse skal sendes til Kommissionen, med henblik på en bredere og bedre overholdelse af direktivet samt sammenlignelighed mellem medlemsstaterne;

28.

foreslår, at man på EU-niveau standardiserer redskaber og metoder i forbindelse med udarbejdelse og/eller udførelse af handlingsplaner vedrørende støj samt inddrager en bred vifte af interesserede parter lige fra forskningsinstitutter og universiteter til lokale og regionale myndigheder under koordinering af et enkelt EU-agentur;

29.

påpeger i denne forbindelse, at det i nogle tilfælde ikke er de myndigheder, der står for udarbejdelsen af handlingsplanerne, som også har ansvaret for gennemførelsen, og opfordrer til, at der lægges større vægt på denne problematik;

30.

anbefaler Kommissionen at udvide begrebet »forvaltning på flere myndighedsniveauer« til andre områder blandt andet støj med udgangspunkt i Borgmesteraftalen;

31.

opfordrer til, at projektet »CNOSSOS-EU« (Common Noise Assessment Methods in Europe) afsluttes hurtigt med henblik på at gennemføre en harmoniseret evalueringsmetode for al støjkortlægning af vej-, jernbane- og industristøj også af flystøj;

32.

foreslår, at Kommissionen efter en grundig analyse af indvirkningerne på lokale og regionale myndigheder opstiller udløser- og målværdier med udgangspunkt i WHO's sundhedsanbefalinger, der forpligter medlemsstaterne til at handle, så snart et vist niveau for støj er nået;

33.

har visse forbehold over for europæiske immissionsstandarder for støjforurening, såfremt de behandles separat fra en samlet støjemissionspolitik. Det er de lokale og regionale myndigheder, der må gennemføre disse europæiske standarder, selv om de lokale og regionale foranstaltninger hertil ofte ikke er tilstrækkelige. En eventuel indførelse af sådanne immissionsstandarder bør derfor finde sted inden for rammerne af en overordnet europæisk støjpolitik, der tydeligt sammenkobler emissions- og immissionspolitik. Udvalget foreslår følgende:

34.

fremhæver betydningen af at genindføre de vejledende værdier, der allerede findes i grønbogen om den fremtidige politik for ekstern støj, som er udeladt i det nuværende direktiv og som er blevet bekræftet som beskyttelsesmål gennem nyere studier fra WHO. Man bør også tage i betragtning, at støj fra forskellige kilder akkumuleres, og at WHO målsætninger på langt sigt bør ligge til grund for planlægningen af nye projekter;

35.

anbefaler en bedre synergi mellem politikkerne for henholdsvis ekstern støj og luftkvalitet (både EU-direktivet om luftkvalitet og direktivet om ekstern støj fastlægger forpligtelser mht. handlingsplaner) og således opnå en mere effektiv fælles politisk handling;

36.

foreslår, at der efter en grundig analyse af indvirkningerne på lokale og regionale myndigheder fastsættes mål for nedbringelse af eksponering for støj på samme måde som for luft- og klimaforurening, med en målsætning indtil år 2013, der sigter på at nedbringe det antal mennesker, der om natten udsættes for 55 dB, med mindst 15 %;

37.

mener, at det er værd at overveje en nedsættelse af LDEN til 40 dB og af LNIGHT til 35 dB i den fremtidige kortlægning af støj;

38.

henstiller til, at der kastes lys over enkelte af direktivets begreber, navnlig »områder i bymæssig bebyggelse« og »stille områder«.

39.

pointerer betydningen af, at der ydes finansiel støtte og teknisk vejledning til de regionale og lokale myndigheder, samt at EU og medlemsstaterne træffer supplerende foranstaltninger for så vidt angår EU's politik for støjforurening;

40.

påpeger, at det er vigtigt at etablere et net til udveksling af informationer, erfaringer og anvendelse af bedste praksis mellem regioner og kommuner indeholdende informationer, der er ajourført og tilgængelige på alle sprog;

41.

anbefaler, at regioner og kommuner får adgang til bedre og flere informationer samt til instrumenter til støtte og vejledning for en fælles kortlægning af den kumulative støj fra forskellige kilder. Det må i henhold til nærhedsprincippet være op til den enkelte lokale myndighed at beslutte, hvordan man bedst gennemfører oplysningskampagner;

42.

foreslår, at der foruden oplysnings- og informationskampagner om støj på regionalt og lokalt plan afholdes offentlige høringer, der sikrer et mere detaljeret kendskab til situationen samt bedre oplysning af befolkningerne;

43.

foreslår flere partnerskaber mellem lokale og regionale myndigheder samt lokale ngo'er og borgersammenslutninger, navnlig gennem tildeling af priser og udmærkelser, der også kan bidrage til at fremhæve kreative eller økonomiske foranstaltninger på tværs af EU.

44.

Understreger, at der er behov for støjgrænseværdier, ikke blot for at sikre et højt beskyttelsesniveau, men også for at undgå konkurrenceforvridning på det indre marked under hensyntagen til regler om støj. Det er dog vigtigt at overholde nærhedsprincippet i forbindelse med fastlæggelsen af udløser- eller målværdier, gennemførelsen af direktivet og overvejelser om at indføre ekstra foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse samt at tage højde for hvilke følger, disse foranstaltninger vil have for de lokale og regionale myndigheder samt for den kulturelle mangfoldighed i Europa;

45.

pointerer, at de ekstraudgifter og administrative byrder, som virksomhederne og den offentlige forvaltning pålægges, skal stå i et rimeligt forhold til de miljømæssige fordele, de resulterer i.