EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012AR0006

Regionsudvalgets udtalelse om »Forslag til forordning om Den Europæiske Socialfond«

EUT C 225 af 27.7.2012, p. 127–142 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 225/127


Regionsudvalgets udtalelse om »Forslag til forordning om Den Europæiske Socialfond«

2012/C 225/09

REGIONSUDVALGET

udtrykker tilfredshed med, at Den Europæiske Socialfond (ESF) bevarer sine karakteristiske kendetegn som strukturfond og fortsat vil være et solidt konsolideret element i EU's samhørighedspolitik i stedet for at forvandles til en EU sektorpolitik;

er dog stadig i tvivl om, hvorvidt den beskedne forhøjelse af midlerne, som stilles til rådighed for ESF, vil være tilstrækkelig til at understøtte de ambitiøse mål, som opstilles for fonden;

opfordrer til, at man snarest finder et mere passende retsgrundlag for fødevarebistand til de socialt dårligst stillede end retsgrundlaget for EFS;

er bekymret over, at fuld tilpasning af ESF til Europa 2020-strategiens mål kan føre til begrænsning af fondens rolle inden for samhørighedspolitikken, sådan som denne fastsættes i traktaten (landbrugsområder, områder med industriel omstilling samt ø-, grænse- og bjergområder);

beklager, at der ikke er nogen omtale af fremme af flexicurity på arbejdsmarkedet, selv om en integreret retningslinje (nr. 7) vies dette formål i Europa 2020-strategien;

bifalder, at der i de enkelte medlemsstater afsættes mindst 20 % af ESF-midlerne til det tematiske mål »fremme af social integration og fattigdomsbekæmpelse«;

bifalder bestræbelserne i retning af tematisk koncentration, men er modstander af den måde og den procedure, som Kommissionen har valgt for at opfylde denne målsætning, og slår til lyd for større fleksibilitet;

er skuffet over, at bestemmelsen i artikel 6 i forslaget til forordning, der bærer overskriften »Inddragelse af partnere«, samt betragtning nr. 9 er helt uden reference til de lokale og regionale myndigheder og kun omtaler arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer;

undrer sig over, at Kommissionens forslag ikke indeholder bestemmelser om grænseoverskridende og tværregionalt samarbejde parallelt med det tværnationale samarbejde,

bifalder henvisningen til, at det er nødvendigt »at mobilisere regionale og lokale aktører for at opfylde Europa 2020-strategien« og at der kan gøres brug af territoriale pagter for at nå dette mål, men så gerne, at dette blev udvidet til også at omfatte andre fonde.

Ordfører

Konstantinos SIMITSIS (EL/PSE), Borgmester i Kavala

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1081/2006

COM(2011) 607 final – 2011/0268 (COD)

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Α.   Generelle bemærkninger

1.

udtrykker tilfredshed med, at Den Europæiske Socialfond (ESF), der udgør et uerstatteligt instrument til at styrke beskæftigelsen, fremme den sociale inklusion og bekæmpe fattigdom, bevarer sine karakteristiske kendetegn som strukturfond og også efter 2013 vil være et solidt konsolideret element i EU's samhørighedspolitik i stedet for at forvandles til en EU-sektorpolitik;

2.

bifalder bevarelsen, omlægningen og styrkelsen af de grundlæggende tematiske mål for ESF's interventioner, som opdeles i fire kategorier, der hver indeholder et betragteligt antal investeringsprioriteringer;

3.

glæder sig især over, at »social integration og fattigdomsbekæmpelse« trækkes frem som grundlæggende tematisk mål for ESF-interventioner på et tidspunkt, hvor social beskyttelse synes at være absolut nødvendig under den økonomiske krise, som har ramt et stort antal europæiske borgere;

4.

bifalder den foreslåede beskedne forhøjelse af det beløb, som stilles til rådighed for ESF, således at dette kommer op på 84 mia. euro svarende til 25 % af det samlede budget for samhørighedspolitikken i perioden 2014-2020 (i forhold til ca. 75 mia. og 23 % af budgettet i indeværende programmeringsperiode);

5.

er dog stadig i tvivl om, hvorvidt denne beskedne forhøjelse af midlerne, som stilles til rådighed for ESF, (en forhøjelse, som reelt er mindre, eftersom 2,5 mia. euro til fødevarehjælp til meget fattige personer, som overgår fra den fælles landbrugspolitik til ESF, indgår i minimumsbeløbet for ESF) vil være tilstrækkelig til at understøtte de ambitiøse mål, som opstilles for fonden;

6.

tvivler på, om fødevarebistand til de socialt dårligst stillede, som Regionsudvalget i princippet bakker stærkt op om, er dækket af målene i artikel 162 i TEUF. Udvalget bemærker desuden, at fødevarebistand til de socialt dårligst stillede ikke nævnes blandt interventionsområderne i forslaget til ESF-forordningen (særligt artikel 3 om anvendelsesområdet for støtten). Regionsudvalget opfordrer derfor til, at man snarest finder et mere passende retsgrundlag for fødevarebistand til de socialt dårligst stillede end retsgrundlaget for EFS;

7.

spørger, om finansieringen af samhørighedspolitikken generelt, og ESF i særdeleshed, ikke burde sætte sig mere ambitiøse mål i en tid med meget udstrakt økonomisk krise i Europa;

8.

beklager, at Kommissionen endnu en gang har undladt at medtage Regionsudvalgets forslag om at måle fremskridt med andre kriterier end BNP – sådanne kriterier bør omfatte økonomiske, sociale og miljømæssige parametre;

9.

opfordrer Kommissionen og andre kompetente EU-organer til at fremskynde deres bestræbelser på at gøre det muligt at anvende de nyeste statistiske oplysninger fra perioden 2009-2011 for medlemsstaterne og statistiske oplysninger fra perioden 2008-2010 for regionerne (i stedet for oplysningerne fra henholdsvis 2007-2009 og 2006-2008), således at den yderst ugunstige økonomiske situation kan blive belyst med størst mulig præcision og ESF kan imødekomme nye og større behov. Udvalget opfordrer med henblik på lighed for loven til, at metoderne til fordeling af de økonomiske midler i alle tilfælde skal sikre, at regioner, som fortsat vil høre under konvergensmålsætningen, får ret til større støtte end dem, der er afsat til overgangskategorien;

10.

er imod ethvert forslag om indførelse af makroøkonomiske konditionalitetsklausuler, ikke mindst for ESF, fordi de regionale myndigheder ved anvendelsen af sådanne – ligesom i sidste ende også støttemodtagerne, som ifølge artikel 2, stk. 3, i forslaget til forordning er såvel »mennesker og herunder ugunstigt stillede grupper såsom langtidsledige, handicappede, indvandrere, etniske minoriteter, marginaliserede befolkningsgrupper og personer, der risikerer social udelukkelse«, som virksomheder – »straffes« for eventuelle forsinkelser i forbindelse med de nationale myndigheders fremme af de reformer, som de har forpligtet sig til at gennemføre i de nationale reformprogrammer;

11.

er bekymret for, at adskillige punkter i Kommissionens forslag, f.eks. dem, der vedrører tematisk koncentration, som mindsker mulighederne for at tilpasse EFS-interventioner til de enkelte regioners behov og særlige kendetegn, kan kollidere med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

12.

minder om, at Kommissionen i henhold til traktaterne er forpligtet til at overholde nærhedsprincippet – et emne af særlig interesse for Regionudvalget, idet de konsultationer, som foretages i forbindelse med vedtagelsen af retsakter, i henhold til artikel 2 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet under alle omstændigheder »når det er relevant, [skal] tage hensyn til de planlagte foranstaltningers regionale og lokale dimension«. Artikel 5 i samme protokol opstiller desuden specifikke krav vedrørende Kommissionens forpligtelse til at begrunde sine forslag fyldestgørende. Nærværende forslag, der som regel begrænser sig til en generel og vag påkaldelse af behovet for effektivitet i EFS-interventionerne, kan dårligt siges at leve op til disse krav;

13.

gør opmærksom på, at med de planlagte meget små obligatoriske procentsatser, fordelingssatserne og begrænsningerne i den tematiske koncentration og for det mellemstatslige samarbejde følger en risiko for, at Kommissionen fra at være strategisk partner og rådgiver vil blive en kontrolinstans, som kun vil blive bedt om at verificere og bekræfte, at medlemsstaternes og regionernes planlægning overholder de på europæisk niveau fastsatte kriterier, som kan være meget fjernt fra deres behov;

14.

Støtter indførelsen af en ny mellemkategori af regioner, hvis BNI ligger på mellem 75 % og 90 % af EU's BNI, og går ind for sikringen af alle EU-regioners ret til at blive genstand for ESF-interventioner – herunder de regioner, der, selv om de ikke har noget udviklingsmæssigt efterslæb i forhold til de statistiske gennemsnit, ofte rammes af sociale samhørighedsproblemer, fordi de rummer fattige og underudviklede enklaver;

15.

mener dog ikke, at den nye måde at opdele regionerne på bør føre til en overdreven voldsom reduktion i forhold til den støtte, som regionerne har modtaget i indeværende programmeringsperiode, og opfordrer til at indføre en sikkerhedsventil, så regioner ikke kan få nedsat deres støtte i perioden 2014-2020 til under 2/3 af den støtte, de har modtaget i perioden 2007-2013;

16.

bifalder initiativet til at prioritere ESF's bidragsandele, men anmoder om, at der fastsættes lavere ESF-bidragsprocentsatser, som bliver bedre tilpassede og giver medlemsstaterne og regionerne den nødvendige manøvrefrihed i planlægningen (en planlægning, som bør foregå så tæt som muligt på det lokale niveau og de lokale problemer);

17.

mener, at de foreslåede mindste ESF-bidragsandele for de tre kategorier af regioner skal opfattes som vejledende, således at det bliver muligt at betragte hver region for sig under forhandlingerne om partnerskabsaftaler;

18.

ser positivt på bestræbelserne i retning af samordning og sammenhæng i indsatsen under EU's forskellige strukturfonde og navnlig på komplementariteten mellem EFRU's og ESF's interventioner inden for rammerne af samhørighedspolitikken og Europa 2020-strategien, fordi dette kan resultere i vigtige synergier;

19.

bifalder bestræbelserne på at fremme inddragelse af arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer i procedurerne for planlægning og gennemførelse af ESF-interventionerne;

20.

gør dog opmærksom på og misbilliger, at Kommissionen i vidt omfang mangler tillid til de lokale og regionale myndigheder, der er og fortsat bør være centrale aktører i forbindelse med planlægning og gennemførelse af de operationelle programmer.

B.   ESF-støttens opgave og gennemførelsesområde

REGIONSUDVALGET

21.

bifalder det grundlæggende vejledende princip om at sammenkæde ESF's opgaver og interventioner med Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

22.

er dog bekymret over, at fuld tilpasning af ESF til Europa 2020-strategiens mål kan føre til begrænsning af fondens rolle inden for samhørighedspolitikken, sådan som denne fastsættes i traktaten, og især den del af den, som er kædet sammen med støtte til programmer, der er så globale og integrerede som muligt, og kræver behørig hensyntagen til den territoriale dimension;

23.

mener med henblik på tilpasning af ESF til Europa 2020-strategiens målsætninger, at ESF's hovedopgave er at mindske forskellen i udvikling for de mindst begunstigede regioner (landbrugsområder, områder med industriel omstilling, de meget tyndt befolkede regioner højt mod nord samt ø-, grænse- og bjergområder), som der henvises til i artikel 174 i traktaten om EU's funktionsmåde. Udvalget gentager sine bange anelser vedrørende risikoen for, at samhørighedspolitikken skal omlægges fra at være en grundlæggende løftestang for samhørighedspolitikken til at være et redskab, der udelukkende tjener Europa 2020-strategien;

24.

beklager ligeledes, at der i forbindelse med tilpasningen af ESF til Europa 2020-strategiens målsætninger ikke tages behørigt hensyn til fjernområdernes specifikke og unikke situation, som anerkendes i artikel 349 i TEUF.

25.

udtrykker tilfredshed med og bifalder den integrerede og sammenhængende måde, hvorpå Kommissionen har valgt at strukturere ESF-støttens anvendelsesområde, der målrettes fire tematiske mål direkte og indirekte yderligere fire ud af de elleve, som opstilles i artikel 9 i den generelle forordning for fondene bag den fælles strategiske ramme for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Disse tematiske mål opdeles og udspecificeres i 18 investeringsprioriteter;

26.

understreger, at ESF på den måde fortsat vil kunne udføre den grundlæggende opgave, som traktaten giver den, nemlig »at forbedre arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder«, samt opfylde de samfundsbehov, som kan tilskrives den ekstraordinært vanskelige økonomiske situation, gennem »fremme af social integration og fattigdomsbekæmpelse«, der ophøjes til investeringsprioritet under det relevante tematiske mål;

27.

beklager, at der ikke er nogen omtale af fremme af flexicurity på arbejdsmarkedet, selv om en integreret retningslinje (nr. 7) vies dette formål i Europa 2020-strategien;

28.

bifalder, at fremme af uddannelse, forskning og teknologisk udvikling skal modtage særskilt støtte fra ESF på et tidspunkt, hvor offentlige investeringer på disse områder har tendens til at skrumpe, og anbefaler, at ESF stilles til rådighed for investeringer i kapitalgoder, der er relateret til ESF's målsætninger, f.eks. uddannelsesinfrastruktur;

29.

anmoder om en reference i ESF-forordningen til områder, der lider under naturbetingede eller demografiske ulemper, lig referencen i artikel 10 i forslaget til forordningen om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling;

30.

anser det i lyset af de meget omfattende demografiske forandringer, som finder sted i mange medlemsstater, og som kræver en gennemgribende tilpasning af uddannelsesstrukturerne, for nødvendigt, at der tages hensyn til denne problematik i investeringsprioriteringerne. Udvalget går med henvisning til de demografiske forandringer ud fra, at fremme af investeringer i bæredygtige udviklingsstrukturer, herunder dækning af behovet for kvalificeret personale, også vil kunne omfattes af artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iii);

31.

er særlig glad for at kunne konstatere, at adskillige af de indsatsområder, som har status af investeringsprioriteter, er direkte knyttet til de lokale og regionale myndigheders kompetencer, og som sådan vil støtte disse i udførelsen af deres opgaver. Samtidig gør dette det dog også bydende nødvendigt, at de lokale og regionale myndigheder deltager i planlægningen og gennemførelsen af de relevante operationelle programmer;

32.

opfordrer Kommissionen til at præcisere indholdet i visse investeringsprioriteter, der er uklare, og at fremhæve andre eller skabe helt nye, hvor dette er nødvendigt, f.eks. med hensyn til fremme af ESF-interventionernes territoriale dimension.

C.   Sammenhæng og tematisk koncentration

REGIONSUDVALGET

33.

bifalder den foreslåede forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at den strategi og de foranstaltninger, der er fastlagt i de operationelle programmer, er sammenhængende og målrettet mod de udfordringer, som udpeges i de nationale reformprogrammer med henblik på at opfylde de vigtigste målsætninger i Europa 2020-strategien for beskæftigelse, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse, eftersom samhørighedspolitikken forudsætter et sundt makroøkonomisk miljø for at optimere sine resultater;

34.

gør endnu engang opmærksom på, at den foreslåede formulering (»Medlemsstaterne skal sikre, at den strategi og de foranstaltninger, der er fastlagt i de operationelle programmer, er sammenhængende og målrettet mod« i stedet for bidrager, som der står i den gældende forordning) bekræfter, at der er risiko for, at ESF skal omlægges fra at være en grundlæggende løftestang for samhørighedspolitikken til at være et redskab, der udelukkende tjener Europa 2020-strategien (se punkt 21 til 24 ovenfor);

35.

bifalder i forbindelse med bestræbelserne på at koncentrere støtten, at der i de enkelte medlemsstater afsættes mindst 20 % af ESF-midlerne til det tematiske mål »fremme af social integration og fattigdomsbekæmpelse«;

36.

tvivler på, at den foreslåede minimumsprocentsats på 20 % (16,8 mia. EUR for hele perioden) vil have nogen effekt, når Kommissionen selv erkender i sit forslag, at hen ved en fjerdedel af europæerne (over 113 mio. mennesker) trues af fattigdom og sociale isolation;

37.

bifalder bestræbelserne i retning af tematisk koncentration, men er modstander af den måde og den procedure, som Kommissionen har valgt for at opfylde denne målsætning (bestemmelserne i artikel 4, stk. 3, i forslaget til forordning om ESF). Den forpligtende karakter og de særligt høje procentsatser for disponible bevillinger for de enkelte operationelle programmer, som svinger fra 80 % til 60 % alt efter regionens kategori, i højst fire af de i alt atten investeringsprioriteter stemmer som ovenfor påpeget ikke overens med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, eftersom det måske ikke vil være tilstrækkeligt til at imødekomme alle regioners særlige behov og prioriteringer;

38.

foretrækker i stedet en procedure for koncentration af støtten, som er kendetegnet dels ved mindre koncentrationsprocentsatser for de disponible bevillinger for hvert enkelt operationelt program end dem, som Kommissionen foreslår, dels ved en betragtningsmåde, hvor fire investeringsprioriteter kun ses som en vejledende europæisk tærskel, idet procenten skal kunne hæves til seks prioriteter under forhandlingerne om de operationelle programmer, for at formålet med koncentrationen også kan imødekomme de enkelte regioners særlige behov og prioriteringer.

D.   Overvågnings- og evalueringssystem

REGIONSUDVALGET

39.

er principielt enigt i indførelsen af et system med fælles indikatorer for programmernes output og resultater. Dette første skridt i – de forsinkede – bestræbelser på at harmonisere reglerne for evaluering af ESF-interventionernes resultater på EU-niveau vil bidrage til større tillid, højere kvalitet og større synlighed i overvågningsprocedurerne;

40.

mener dog, at indikatorerne i denne tidlige fase af harmoniseringen af indikatorerne for programmernes output, hvor de af Kommissionen foreslåede fælles indikatorer f.eks. endnu ikke er afprøvet – selv om effekten af de foranstaltninger, som finansieres af ESF, uden tvivl er sværere at måle end andre typer interventioner – bør være vejledende og ikke bindende, så meget desto mere som de ikke kan forbindes med »præstationernes konditionalitet«;

41.

vil derimod hævde, at behovet for at forbedre tilliden, kvaliteten og synligheden af overvågningsprocedurerne kan opfyldes gennem forhandlinger og ved, at de nationale og subnationale myndigheder i fællesskab fastsætter særlige interne outputindikatorer på programniveau, som (helt eller delvis) bør lade sig inspirere af de af Kommissionen foreslåede fælles output- og resultatindikatorer under hensyntagen til den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med deres vedtagelse.

E.   Inddragelse af partnere

REGIONSUDVALGET

42.

er skuffet over, at bestemmelsen i artikel 6 i forslaget til forordning, der bærer overskriften »Inddragelse af partnere«, samt betragtning nr. 9 er helt uden reference til de lokale og regionale myndigheder, men kun omtaler arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer, hvilket ses som endnu et indicium på føromtalte mistillid til de lokale og regionale myndigheder;

43.

inder assimilationen af de lokale og regionale myndigheder med de socioøkonomiske partnere urimelig i forbindelse med en sådan partnerrelation, eftersom disse myndigheder som repræsentanter for interesser i de lokalsamfund, de administrerer, under hensyntagen til medlemsstatens den institutionelle ramme er med til at forvalte og finansiere projekter under samhørighedspolitikken;

44.

beklager, at den pågældende bestemmelse ikke udtrykkeligt henviser til alle partnere, der er omhandlet i artikel 5 i forslaget til forordningen om fælles bestemmelser. Artikel 5 i forordningen om fælles bestemmelser anerkender de kompetente lokale og regionale myndigheder som privilegerede partnere for de nationale myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU's strukturfondsprogrammer, herunder ESF, sammen med arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer. Derfor mener udvalget, at den manglende reference bør indsættes;

45.

bifalder, at man tilskynder til samarbejde med arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer ved at tildele dem et passende beløb fra ESF-midlerne til aktiviteter, som sigter mod kapacitetsopbygning vedrørende programmernes planlægning og gennemførelse;

46.

støtter ikke desto mindre, at mindre lokale myndigheder (f.eks. små landkommuner) tilskyndes til at deltage i og får adgang til ESF-støttede foranstaltninger via passende initiativer til udvikling af deres kapacitet samt støtte fra ESF-initiativer til oprettelse af netværk for lokale og regionale myndigheder med henblik på udveksling af erfaringer på EU-plan om emner af fælles interesse (f.eks. ungdomsarbejdsløshed, befolkningens aldring og integration af romaer).

F.   Fremme af ligestilling og ikke-forskelsbehandling

REGIONSUDVALGET

47.

bifalder bestemmelserne i forslaget til forordning om ESF om fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og lige muligheder for alle, herunder tilgængelighed for handicappede, som konkretiserer det principielle forbud mod forskelsbehandling og udgør en intensivering af bestræbelserne på at afskaffe enhver form for diskrimination, som er specificeret i artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Særlig positivt og fremskridtsvenligt er det, at medlemsstaterne ikke blot forpligtes til at sørge for, »at de operationelle programmer indeholder en beskrivelse af, hvordan ligestilling mellem mænd og kvinder og lige muligheder fremmes« (formuleringen i den gældende forordning), men at ligestilling og lige muligheder skal integreres i lovgivningen;

G.   Social innovation og tværnationalt samarbejde

REGIONSUDVALGET

48.

ser positivt på støtten til »sociale innovationer«, som Regionsudvalget har udviklet adskillige initiativer for at fremme (f.eks. forummet for social innovation i maj 2011), men synes dog, at de lokale og regionale myndigheder bør omtales specifikt og at de bør tildeles den nødvendige frihed til på linje med medlemsstaterne at deltage i udpegningen af temaer for social innovation;

49.

bakker op om videreførelse og en styrkelse af det tværnationale samarbejde med henblik på at fremme gensidig læring og derved øge effektiviteten af politikker, der støttes af ESF;

50.

undrer sig over, at Kommissionens forslag ikke som den gældende forordning indeholder bestemmelser om et tværregionalt samarbejde parallelt med det tværnationale samarbejde, i betragtning af, at det tværnationale samarbejde er blevet svækket og i nogle medlemsstater helt forsvundet efter afskaffelsen af fællesskabsprogrammet EQUAL (2000-2006);

51.

forkaster som overflødig den begrænsning, som pålægger medlemsstaterne at vælge temaer til tværnationalt samarbejde fra en liste, som foreslås af Kommissionen og godkendes af ESF-udvalget, og foreslår derfor, at den fjernes.

H.   Særlige bestemmelser for områder med særlige territoriale karakteristika

REGIONSUDVALGET

52.

glæder sig specielt over den foreslåede støtte til lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundene, territoriale pagter, lokale initiativer for beskæftigelse, uddannelse og social integration samt integrerede territoriale investeringer, der udgør vigtige metoder, når der skal tages højde for de særlige territoriale karakteristika, og opfordrer til at udstrække disse til andre strukturfonde og politikområder;

53.

bifalder henvisningen til, at det er nødvendigt »at mobilisere regionale og lokale aktører for at opfylde Europa 2020-strategien« og at der kan gøres brug af territoriale pagter for at nå dette mål;

54.

minder i denne anledning om Regionsudvalgets tidligere holdningstilkendegivelser til fordel for øget anvendelse af territoriale pagter i forbindelse med gennemførelsen af Europa 2020-strategien og/eller samhørighedspolitikken som mulighed for at institutionalisere partnerskabsrelationer på et lavere niveau end partnerskabskontrakter;

55.

bifalder varmt henvisningen til den nødvendige komplementaritet mellem ESF' og EFRU's interventioner i forbindelse med ESF-støtte til strategier for bæredygtig byudvikling. Det har ofte været forbundet med store vanskeligheder (hvis ikke umuligt) for mange kommuner at finansiere integrerede byudviklingsaktiviteter med en kombination af midler fra ESF og EFRU, fordi de to fonde gennemføres i henhold til meget forskellige forvaltningsregler, af meget forskellige forvaltningsenheder og i henhold til tidsplaner, der ikke er koordinerede;

56.

foreslår ikke desto mindre, at denne foranstaltning også udstrækkes til integrerede strategier for udvikling af landbrugsområder. En kombination af støttemidler fra ESF og EFRU ville være meget nyttig til at løse problemer med ekstrem fattigdom i landbrugsområder (f.eks. romalejre i Central- og Østeuropa).

I.   Forenklingstiltag og innovative finansieringsmidler

REGIONSUDVALGET

57.

ser positivt på de forenklingstiltag, som Kommissionen foreslår, især det begrænsede antal regler for støtteberettigelse (for at lette adgangen til ESF-finansiering for mindre støttemodtagere og interventioner), støtteberettigelse for naturalydelser, mere udbredt anvendelse af globaltilskud, forenklede valgmuligheder med hensyn til udgifter og faste beløb, herunder indførelse af obligatorisk brug af sidstnævnte i forbindelse med små interventioner (indtil 50 000 euro). Disse tiltag vil sammen med de foranstaltninger, der foreslås i tilknytning til revisionen af EU's finansforordning, effektivt reducere den administrative byrde for rettighedshavere og forvaltningsmyndigheder, og disse er særlig velkomne i lyset af de mange små interventioner på områderne beskæftigelse og sociale anliggender (i højere grad immaterielle end materielle investeringer). Den administrative byrde kan i dag være så overdrevent stor, at den opvejer de potentielle fordele for de lokale myndigheder og afskrækker dem fra at indsende ansøgninger om ESF-projektstøtte;

58.

er ikke desto mindre overbevist om, at der findes yderligere muligheder for forenkling via andre tiltag, som f.eks. dem, som er blevet diskuteret i ESF-udvalgets ad hoc gruppe om Den Europæiske Socialfonds fremtid. Blandt disse er tilpasning af medfinansieringsreglerne til bestemte prioriteringsakser, navnlig for de mindste projekters vedkommende, og et mere velfungerende system til udbetaling af støtte (mere systematisk brug af forskud);

59.

er tilhænger af de nye finansieringsmetoder, som foreslås for ESF-projektstøtte (risikodelingsordninger, egenkapital og gæld, garantifonde, holdingfonde og lånefonde), samt den særlige henvisning til politikbaserede garantier med henblik på bedre adgang for offentlige og private aktører til kapitalmarkeder på nationalt og regionalt niveau;

60.

opfordrer Kommission til i den forbindelse at tilføje fonde med revolverende lån til mikrokreditinterventioner, sociale obligationer, et nyt instrument, som blev diskuteret på Regionsudvalgets forum om social innovation, og borgerobligationer, et forslag, som blev formuleret under udarbejdelsen af forslaget til Regionsudvalgets udtalelse om revision af EU's budget og om den flerårige finansielle ramme efter 2013.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Betragtning nr. 9

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(9)

En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes af ESF, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem alle relevante territoriale og socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer. Derfor må medlemsstaterne tilskynde arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer til at deltage i gennemførelsen af ESF.

(9)

En effektiv og virkningsfuld gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes af ESF, forudsætter god forvaltningsskik og partnerskab mellem alle relevante territoriale og socioøkonomiske aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer. Derfor må medlemsstaterne tilskynde arbejdsmarkedets parter ikke-statslige organisationer til at deltage i gennemførelsen af ESF.

Baggrund

Se punkt 42 og 43 i de politiske anbefalinger ovenfor.

Ændringsforslag 2

Artikel 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes Den Europæiske Socialfonds (ESF's) opgaver, anvendelsesområdet for støtten, de nærmere bestemmelser samt hvilke typer udgifter, der er støtteberettigede.

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes Den Europæiske Socialfonds (ESF's) opgaver, anvendelsesområdet for støtten, de nærmere bestemmelser samt hvilke typer udgifter, der er støtteberettigede.

Baggrund

ESF' opgaver fastsættes i traktaterne (se artikel 162 og 174-175 i EUF-traktaten). Det foreslås derfor at anvende formuleringen fra den gældende forordning (forordning nr. 1081/2006), der taler om fondens »opgaver« og ikke om dens »opgave«. Formuleringen i forslaget til forordning bliver på den måde identisk med traktatens. I artikel 177 i EUF-traktaten står »… definerer Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget strukturfondenes opgaver, hovedmål og indretning«.

Ændringsforslag 3

Artikel 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 2

Opgave

1.   ESF skal fremme høj beskæftigelse og jobkvalitet, støtte arbejdstageres geografiske og faglige mobilitet, lette deres tilpasning til forandringer, fremme et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse, fremme ligestilling, lige muligheder og ikke-forskelsbehandling, fremme social integration og bekæmpe fattigdom, hvilket bidrager til Den Europæiske Unions prioriteter om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

2.   Til dette formål bistår ESF medlemsstaterne med opfyldelsen af prioriteter og de overordnede mål i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. ESF skal støtte udformningen og gennemførelsen af politikker og foranstaltninger under hensyntagen til de integrerede retningslinjer for medlemsstaternes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker og Rådets henstillinger om de nationale reformprogrammer.

3.   Mennesker og herunder ugunstigt stillede grupper såsom langtidsledige, handicappede, indvandrere, minoriteter, marginaliserede befolkningsgrupper og personer, der risikerer social udelukkelse, skal kunne drage fordel af ESF. ESF skal også yde støtte til virksomheder, systemer og strukturer med henblik på at lette deres tilpasning til nye udfordringer og fremme en god forvaltningsskik og gennemførelse af reformer bl.a. inden for beskæftigelse, uddannelse og sociale politikker.

Artikel 2

Opgave

1.   ESF skal fremme høj beskæftigelse og jobkvalitet, støtte arbejdstageres geografiske og faglige mobilitet, lette deres tilpasning til forandringer, fremme et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse, fremme ligestilling, lige muligheder og ikke-forskelsbehandling, fremme social integration og bekæmpe fattigdom, hvilket bidrager til Den Europæiske Unions prioriteter om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

2.   Til dette formål bistår ESF medlemsstaterne med opfyldelsen af prioriteter og de overordnede mål i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. ESF skal støtte udformningen og gennemførelsen af politikker og foranstaltninger under hensyntagen til de integrerede retningslinjer for medlemsstaternes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker og Rådets henstillinger om de nationale reformprogrammer.

3.   Mennesker og herunder ugunstigt stillede grupper såsom langtidsledige, handicappede, indvandrere, minoriteter, marginaliserede befolkningsgrupper og personer, der risikerer social udelukkelse, skal kunne drage fordel af ESF. ESF skal også yde støtte til virksomheder, systemer og strukturer med henblik på at lette deres tilpasning til nye udfordringer og fremme en god forvaltningsskik og gennemførelse af reformer bl.a. inden for beskæftigelse, uddannelse og sociale politikker.

Baggrund

1.

Med hensyn til overskriften: se bemærkningen vedrørende artikel 1 ovenfor.

2.

For at fremhæve den territoriale dimension, der er fast bestanddel af samhørighedspolitikken, og sætte de regionale problemer og skævheder i perspektiv med Europa 2020-strategien foreslås det at tilføje et »bl.a.«, som opbløder den bindende karakter af retningslinjerne og henstillingerne i forhold til EFS's operationelle programmer.

3.

Henvisningen til »etniske minoriteter« blandt de omfattede grupper undrer. Henvisningen og den hertil knyttede sondring kan skabe alvorlige problemer såvel i international ret som adskillige medlemsstaters nationale ret.

Ændringsforslag 4

Artikel 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 3

Anvendelsesområdet for støtten

1.   Under de nedennævnte tematiske mål og i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. […] skal ESF støtte følgende investeringsprioriteter:

a)

Beskæftigelsen fremmes, og arbejdskraftens mobilitet støttes i kraft af:

i)

adgang til beskæftigelse for arbejdssøgende og erhvervsinaktive, herunder lokale beskæftigelsesinitiativer og støtte til arbejdskraftens mobilitet

ii)

varig integration af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, i arbejdsmarkedet

iii)

selvstændig virksomhed, iværksætterkultur og virksomhedsetablering

iv)

ligestilling mellem mænd og kvinder og forening af arbejde og privatliv

v)

arbejdsstyrkens, virksomheders og iværksætteres tilpasning til forandringer

vi)

aktiv og sund aldring

vii)

modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedets institutioner, herunder foranstaltninger til at fremme arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser.

b)

Der investeres i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring ved at:

i)

nedbringe antallet af unge, som forlader skolen før tid, og fremme lige adgang til førskoleundervisning og undervisning på primær og sekundærtrinnet af høj kvalitet

ii)

forbedre kvaliteten og effektiviteten af og mulighederne for at få adgang til videregående eller tilsvarende uddannelser med henblik på at øge deltagelsen og succesraten

iii)

forbedre adgangen til livslang uddannelse, forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer og styrke de arbejdsmarkedsrelevante aspekter i uddannelsessystemer og erhvervsuddannelsessystemer.

c)

Social integration fremmes, og fattigdom bekæmpes i kraft af:

i)

aktiv integration

ii)

integration af marginaliserede samfund såsom romasamfundet

iii)

bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

iv)

bedre adgang til prismæssigt overkommelige, bæredygtige tjenester af høj kvalitet og herunder sundhedspleje og sociale tjenesteydelser af almen interesse

v)

fremme af den sociale økonomi og de sociale virksomheder

vi)

lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundet.

d)

Den institutionelle kapacitet og effektiviteten i den offentlige forvaltning styrkes i kraft af:

i)

investering til gavn for den institutionelle kapacitet og de offentlige forvaltningers og offentlige tjenesteydelsers effektivitet med henblik på reformer, bedre regulering og god forvaltningsskik.

Denne investeringsprioritet gælder kun i de medlemsstater, som har mindst én NUTS II-region, jf. artikel 82, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. […], eller i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden.

ii)

Kapacitetsopbygning hos de aktører, som tilvejebringer beskæftigelsespolitikker, uddannelsespolitikker og sociale politikker og sektorpolitikker og territoriale pagter til at mobilisere for reform på nationalt, regionalt og lokalt plan.

2.   Via de investeringsprioriteter, der er angivet i stk. 1, bidrager ESF også til de andre tematiske mål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) nr. […], primært ved at:

a)

støtte overgangen til en klimaresistent, ressourceeffektiv og miljømæssigt bæredygtig økonomi med lave CO2-emissioner gennem reform af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, opkvalificering af arbejdsstyrken og skabelse af nye arbejdspladser på miljø- og energiområdet

b)

forbedre adgangen til, udnyttelsen og kvaliteten af informations- og kommunikationsteknologi gennem udvikling af digitale færdigheder, investering i e-integration, e-færdigheder og beslægtede iværksætterkvalifikationer

c)

styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation gennem ph.d.-studier, videreuddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere læreanstalter, forsknings- og teknologicentre og virksomheder

d)

forbedre små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne ved at fremme tilpasningsevnen hos virksomheder og arbejdstagere og øge investeringen i menneskelig kapital.

Artikel 3

Anvendelsesområdet for støtten

1.   Under de nedennævnte tematiske mål og i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. […] skal ESF støtte følgende investeringsprioriteter:

a)

Beskæftigelsen fremmes, og arbejdskraftens mobilitet støttes i kraft af:

i)

adgang til beskæftigelse for arbejdssøgende og erhvervsinaktive, herunder lokale beskæftigelsesinitiativer og støtte til arbejdskraftens mobilitet

ii)

varig integration af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, i arbejdsmarkedet

iii)

selvstændig virksomhed, iværksætterkultur og virksomhedsetablering

iv)

ligestilling mellem mænd og kvinder og forening af arbejde og privatliv

v)

arbejdsstyrkens, virksomheders og iværksætteres tilpasning til forandringer

vi)

aktiv og sund aldring

vii)

modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedets institutioner, herunder foranstaltninger til at fremme arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser.

b)

Der investeres i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring ved at:

i)

nedbringe antallet af unge, som forlader skolen før tid, og fremme lige adgang til førskoleundervisning og undervisning på primær og sekundærtrinnet af høj kvalitet

ii)

forbedre kvaliteten og effektiviteten af og mulighederne for at få adgang til videregående eller tilsvarende uddannelser med henblik på at øge deltagelsen og succesraten

iii)

forbedre adgangen til livslang uddannelse, forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer og styrke de arbejdsmarkedsrelevante aspekter i uddannelsessystemer og erhvervsuddannelsessystemer.

c)

Social integration fremmes, og fattigdom bekæmpes i kraft af:

i)

aktiv integration

ii)

integration af marginaliserede samfund såsom romasamfundet

iii)

bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

iv)

bedre adgang til prismæssigt overkommelige, bæredygtige tjenester af høj kvalitet og herunder sundhedspleje og sociale tjenesteydelser af almen interesse

v)

fremme af den sociale økonomi og de sociale virksomheder

vi)

lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundet.

d)

Den institutionelle kapacitet og effektiviteten i den offentlige forvaltning styrkes i kraft af:

i)

investering til gavn for den institutionelle kapacitet og de offentlige forvaltningers og offentlige tjenesteydelsers effektivitet med henblik på reformer, bedre regulering og god forvaltningsskik.

Denne investeringsprioritet gælder kun i de medlemsstater, som har mindst én NUTS II-region, jf. artikel 82, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. […], eller i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden.

ii)

Kapacitetsopbygning hos de aktører, som tilvejebringer beskæftigelsespolitikker, uddannelsespolitikker og sociale politikker .

2.   Via de investeringsprioriteter, der er angivet i stk. 1, bidrager ESF også til de andre tematiske mål, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) nr. […], primært ved at:

a)

støtte overgangen til en klimaresistent, ressourceeffektiv og miljømæssigt bæredygtig økonomi med lave CO2-emissioner gennem reform af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, opkvalificering af arbejdsstyrken og skabelse af nye arbejdspladser på miljø- og energiområdet

b)

forbedre adgangen til, udnyttelsen og kvaliteten af informations- og kommunikationsteknologi gennem udvikling af digitale færdigheder, investering i e-integration, e-færdigheder og beslægtede iværksætterkvalifikationer

c)

styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation gennem ph.d.-studier, videreuddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere læreanstalter, forsknings- og teknologicentre og virksomheder

d)

forbedre små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne ved at fremme tilpasningsevnen hos virksomheder og arbejdstagere og øge investeringen i menneskelig kapital.

Baggrund

Disse ændringsforslag vedrører regioner, som er omhandlet af artikel 174 og 349 i TEUF.

Formålet med dem er også dels at præcisere og forbedre en i øvrigt vellykket bestemmelse dels bedre at fremme og styrke de territoriale pagter som instrument.

Ændringsforslag 5

Artikel 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 4

Sammenhæng og tematisk koncentration

1.   Medlemsstaterne skal sikre, at den strategi og de foranstaltninger, der er fastlagt i de operationelle programmer, er sammenhængende og målrettet mod at tage fat på de udfordringer, som udpeges i de nationale reformprogrammer og Rådets relevante henstillinger efter traktatens artikel 148 stk. 4, for at bidrage til virkeliggørelsen af de overordnede mål i Europa 2020-strategien om beskæftigelse, uddannelse og fattigdom.

2.   Mindst 20 % af ESF's samlede ressourcer i hver medlemsstat tildeles det tematiske mål »fremme af social integration og fattigdomsbekæmpelse«, der er fastsat i artikel 9, stk. 9, i forordning (EU) nr. […].

3.   Medlemsstaterne skal videreføre den tematiske koncentration efter følgende retningslinjer:

a)

I mere udviklede regioner skal medlemsstaterne koncentrere 80 % af tildelingen til hvert operationelt program om højst fire af de investeringsprioriteter, der er fastsat i artikel 3, stk. 1.

b)

I overgangsregioner skal medlemsstaterne koncentrere 70 % af tildelingen til hvert operationelt program om højst fire af de investeringsprioriteter, der er fastsat i artikel 3, stk. 1.

c)

I mindre udviklede regioner skal medlemsstaterne koncentrere 60 % af tildelingen til hvert operationelt program om højst fire af de investeringsprioriteter, der er fastsat i artikel 3, stk. 1.

Artikel 4

Sammenhæng og tematisk koncentration

1.   Medlemsstaterne skal sikre, at den strategi og de foranstaltninger, der er fastlagt i de operationelle programmer, er sammenhængende og fat på de udfordringer, som udpeges i de nationale reformprogrammer og Rådets relevante henstillinger efter traktatens artikel 148 stk. 4, for at til virkeliggørelsen af de overordnede mål i Europa 2020-strategien om beskæftigelse, uddannelse og fattigdom.

2.   Mindst 20 % af ESF's samlede ressourcer i hver medlemsstat tildeles det tematiske mål »fremme af social integration og fattigdomsbekæmpelse«, der er fastsat i artikel 9, stk. 9, i forordning (EU) nr. […].

3.   Medlemsstaterne skal videreføre den tematiske koncentration efter følgende retningslinjer:

a)

I mere udviklede regioner skal medlemsstaterne koncentrere af tildelingen til hvert operationelt program om højst fire af de investeringsprioriteter, der er fastsat i artikel 3, stk. 1.

b)

I overgangsregioner skal medlemsstaterne koncentrere af tildelingen til hvert operationelt program om højst fire af de investeringsprioriteter, der er fastsat i artikel 3, stk. 1.

c)

I mindre udviklede regioner skal medlemsstaterne koncentrere af tildelingen til hvert operationelt program om højst fire af de investeringsprioriteter, der er fastsat i artikel 3, stk. 1.

Baggrund

Se punkt 37 og 38 i de politiske anbefalinger ovenfor.

Ændringsforslag 6

Artikel 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 5

Indikatorer

1.   Fælles indikatorer, jf. bilaget til denne forordning, og programspecifikke indikatorer skal anvendes i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, og artikel 87, stk. 2, litra b), nr. ii), i forordning (EU) nr. […]. Alle indikatorer skal udtrykkes i absolutte tal.

Fælles og programspecifikke outputindikatorer vedrører delvist eller fuldt ud gennemførte operationer. Hvis det er relevant for arten af de operationer, som modtager støtte, fastsættes kumulative, kvantificerede målværdier for 2022. Indikatorerne skal sættes til nul i udgangspunktet.

Fælles og programspecifikke resultatindikatorer vedrører de prioriteter eller delprioriteter, som er fastlagt under en prioritet. Indikatorerne i udgangspunktet skal anvende de nyeste disponible data. Kumulative, kvantificerede målværdier skal fastsættes for 2022.

2.   Sideløbende med de årlige rapporter om gennemførelsen forelægger den pågældende myndighed elektronisk strukturerede data for hver investeringsprioritet. Dataene skal omfatte kategoriseringen tillige med output- og resultatindikatorerne.

Artikel 5

Indikatorer

1.    anvendes i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, og artikel 87, stk. 2, litra b), nr. ii), i forordning (EU) nr. […]. Alle indikatorer skal udtrykkes i absolutte tal.

   

   

   

Baggrund

Der foreslås en radikal ændring af artikel 5 i overensstemmelse med indholdet i punkt 39 til 41 i de politiske anbefalinger.

Ændringsforslag 7

Artikel 6

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 6

Inddragelse af partnere

1.   Inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre aktører, især ikke-statslige organisationer, i gennemførelsen af operationelle programmer jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. […], kan tage form af globaltilskud, jf. artikel 112, stk. 7, i forordning (EU) nr. […]. I dette tilfælde skal det operationelle program udpege den del af programmet, der berøres af globaltilskuddet, og herunder en vejledende finansiel tildeling hertil fra hver prioritet.

2.   For at sikre arbejdsmarkedets parter en passende deltagelse i de foranstaltninger, der støttes af ESF, sikrer forvaltningsmyndighederne af et operationelt program i en region, jf. artikel 82, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. […], eller i medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, at der afsættes et passende beløb af ESF-midlerne til kapacitetsopbygningsaktiviteter i form af erhvervsuddannelse, netværksforanstaltninger, styrkelse af den sociale dialog og til aktiviteter, som arbejdsmarkedets parter gennemfører i fællesskab.

3.   For at sikre ikke-statslige organisationer en passende deltagelse i og adgang til de foranstaltninger, der støttes af ESF, navnlig inden for social integration, ligestilling mellem kønnene og lige muligheder, sikrer forvaltningsmyndighederne af et operationelt program i en region, jf. artikel 82, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. […], eller i medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, at der afsættes et passende beløb af ESF-midlerne til ikke-statslige organisationers kapacitetsopbygning.

Artikel 6

Inddragelse af partnere

1.   Inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre aktører, især ikke-statslige organisationer, i gennemførelsen af operationelle programmer jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. […], kan tage form af globaltilskud, jf. artikel 112, stk. 7, i forordning (EU) nr. […]. I dette tilfælde skal det operationelle program udpege den del af programmet, der berøres af globaltilskuddet, og herunder en vejledende finansiel tildeling hertil fra hver prioritet.

2.   For at sikre arbejdsmarkedets parter en passende deltagelse i de foranstaltninger, der støttes af ESF, sikrer forvaltningsmyndighederne af et operationelt program i en region, jf. artikel 82, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. […], eller i medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, at der afsættes et passende beløb af ESF-midlerne til kapacitetsopbygningsaktiviteter i form af erhvervsuddannelse, netværksforanstaltninger, styrkelse af den sociale dialog og til aktiviteter, som arbejdsmarkedets parter gennemfører i fællesskab.

3.   For at sikre ikke-statslige organisationer en passende deltagelse i og adgang til de foranstaltninger, der støttes af ESF, navnlig inden for social integration, ligestilling mellem kønnene og lige muligheder, sikrer forvaltningsmyndighederne af et operationelt program i en region, jf. artikel 82, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. […], eller i medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, at der afsættes et passende beløb af ESF-midlerne til ikke-statslige organisationers kapacitetsopbygning.

   

Baggrund

Se punkt 42 til 46 i de politiske anbefalinger ovenfor.

Ændringsforslag 8

Artikel 9

Forslag til udtalelse

Ændringsforslag

Artikel 9

Social innovation

1.   ESF skal fremme social innovation på alle områder, der falder ind under ESF's anvendelsesområde, jf. artikel 3 i denne forordning, navnlig med henblik på afprøvning og opskalering af innovative løsninger på sociale behov.

2.   Medlemsstaterne skal udpege temaer for social innovation i de operationelle programmer.

3.   Kommissionen fremmer kapacitetsopbygning med henblik på social innovation, navnlig ved at støtte gensidig læring, oprettelse af netværk og formidling af god praksis og metoder.

Artikel 9

Social innovation

1.   ESF skal fremme social innovation på alle områder, der falder ind under ESF's anvendelsesområde, jf. artikel 3 i denne forordning, navnlig med henblik på afprøvning og opskalering af innovative løsninger på sociale behov.

2.   Medlemsstaterne skal udpege temaer for social innovation i de operationelle programmer.

3.   Kommissionen fremmer kapacitetsopbygning med henblik på social innovation, navnlig ved at støtte gensidig læring, oprettelse af netværk og formidling af god praksis og metoder.

Baggrund

1.

Se punkt 48 i de politiske anbefalinger ovenfor.

2.

Dette er en krydshenvisning til art. 8 i forslaget til forordning om EU-programmet for social udvikling og innovation, som Regionsudvalget har udarbejdet en særskilt udtalelse om (CdR 335/2011, ordfører: Enrico Rossi (IT/PSE), vedtaget den 3. maj 2012).

Ændringsforslag 9

Artikel 10

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 10

Tværnationalt samarbejde

1.   Medlemsstaterne skal støtte tværnationalt samarbejde med henblik på at fremme gensidig læring og derved øge effektiviteten af politikker, der støttes af ESF. Partnere fra mindst to medlemsstater skal deltage i et tværnationalt samarbejde.

2.   Medlemsstaterne kan vælge temaer til tværnationalt samarbejde fra en liste, som foreslås af Kommissionen og godkendes af ESF-udvalget.

3.   Kommissionen skal lette tværnationalt samarbejde om de temaer, der er omhandlet i stk. 2, gennem gensidig læring og samordnede eller fælles foranstaltninger. Kommissionen skal navnlig etablere en europæisk platform for at lette erfaringsudveksling, kapacitetsopbygning og netværksarbejde samt formidling af relevante resultater. Desuden skal Kommissionen udvikle en ramme for en koordineret gennemførelse, herunder fælles støtteberettigelseskriterier, typer af og tidsplan for foranstaltninger og fælles overvågnings- og evalueringsmetoder med henblik på at lette tværnationalt samarbejde.

Artikel 10

værnationalt samarbejde

1.   Medlemsstaterne skal støtte tværnationalt samarbejde med henblik på at fremme gensidig læring og derved øge effektiviteten af politikker, der støttes af ESF.

2.   Medlemsstaterne kan vælge temaer til tværnationalt samarbejde fra en liste, som foreslås af Kommissionen og godkendes af ESF-udvalget.

3.   Kommissionen skal lette tværnationalt samarbejde gennem gensidig læring og samordnede eller fælles foranstaltninger. Kommissionen skal navnlig etablere en europæisk platform for at lette erfaringsudveksling, kapacitetsopbygning og netværksarbejde samt formidling af relevante resultater. Desuden skal Kommissionen udvikle en ramme for en koordineret gennemførelse, herunder fælles støtteberettigelseskriterier og fælles overvågnings- og evalueringsmetoder med henblik på at lette tværnationalt samarbejde.

Baggrund

1.

Se punkt 49 til 51 i de politiske anbefalinger ovenfor.

2.

Den oprindelige formulering garanterer ikke, at det tværnationale samarbejde inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond er i samklang med det tværnationale samarbejde inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde.

3.

Samtidig erindres der om, at det territoriale samarbejde hviler på tre forskellige søjler: det grænseoverskridende, det tværnationale og det tværregionale samarbejde.

Ændringsforslag 10

Artikel 12

Forslag til udtalelse

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 12

Særlige bestemmelser for områder med særlige territoriale karakteristika

1.   ESF kan støtte lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundet, jf. artikel 28 i forordning (EU) nr. […], territoriale pagter og lokale initiativer for beskæftigelse, uddannelse og social integration samt integrerede territoriale investeringer (ITI), jf. artikel 99 i forordning (EU) nr. […].

2.   Som supplement til EFRU-interventionerne, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. [EFRU] kan ESF støtte bæredygtig byudvikling gennem strategier med integrerede foranstaltninger, hvormed der tages fat på de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer, som påvirker byområderne i byer, der er anført i partnerskabskontrakten.

Artikel 12

Særlige bestemmelser for områder med særlige territoriale karakteristika

1.   ESF kan støtte lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundet, jf. artikel 28 i forordning (EU) nr. […], territoriale pagter og lokale initiativer for beskæftigelse, uddannelse og social integration samt integrerede territoriale investeringer (ITI), jf. artikel 99 i forordning (EU) nr. […].

2.   Som supplement til EFRU-interventionerne, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. [EFRU] kan ESF støtte bæredygtig byudvikling gennem strategier med integrerede foranstaltninger, hvormed der tages fat på de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer, som påvirker byområderne i byer, der er anført i partnerskabskontrakten.

   

   

Baggrund

Se punkt 29 og 56 i de politiske anbefalinger ovenfor.

Ændringsforslag 11

Artikel 14

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 14

Metoder med forenklede omkostninger

1.   Ud over de metoder, der er omhandlet i artikel 57 i forordning (EU) nr. […], kan Kommissionen refundere udgifter, der er afholdt af medlemsstaterne på grundlag af standardskalaer for enhedsomkostninger og faste beløb, som er defineret af Kommissionen. De således beregnede beløb skal betragtes som offentlig støtte, der er udbetalt til støttemodtagerne, og som støtteberettigede udgifter med henblik på anvendelsen af forordning (EU) nr. […].

Til dette formål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med proceduren i artikel 16 angående omfattede typer af operationer, definitionerne af standardskalaerne for enhedsomkostninger og faste beløb og deres maksimale beløb, der kan tilpasses efter alment accepterede metoder.

Regnskabskontrollen skal udelukkende tilsigte at kontrollere, at betingelserne for Kommissionens godtgørelser på grundlag af standardskalaer for enhedsomkostninger og faste beløb er opfyldt.

Når disse finansieringsformer tages i anvendelse, må medlemsstaterne anvende deres egen regnskabspraksis til at støtte operationer. I forbindelse med denne forordning og forordning (EU) nr. […] må denne regnskabspraksis og de heraf følgende beløb ikke revideres af revisionsmyndigheden eller af Kommissionen.

2.   I overensstemmelse med artikel 57, stk. 1, litra d), og stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. […] må en fast sats på op til 40 % af de støtteberettigede direkte personaleomkostninger anvendes til at dække de resterende støtteberettigede omkostninger ved en operation.

3.   Støtte, som refunderes på grundlag af de støtteberettigede udgifter til operationer, der fastsættes i kraft af faste tilskudsbeløb, standardskalaer for enhedsomkostninger og faste beløb som omhandlet i artikel 57, stk. 1, i forordning (EU) nr. […], kan beregnes på et individuelt grundlag med henvisning til et budgetforslag, som på forhånd er aftalt med forvaltningsmyndigheden, når den offentlige støtte ikke overstiger 100 000 EUR.

4.   Tilskud, for hvilke den offentlige støtte ikke overstiger 50 000 EUR, ydes i form af faste beløb eller standardskalaer for enhedsomkostninger undtagen for operationer, der modtager støtte inden for rammerne af en statsstøtteordning.

Artikel 14

Metoder med forenklede omkostninger

1.   Ud over de metoder, der er omhandlet i artikel 57 i forordning (EU) nr. […], kan Kommissionen refundere udgifter, der er afholdt af medlemsstaterne på grundlag af standardskalaer for enhedsomkostninger og faste beløb, som er defineret af Kommissionen. De således beregnede beløb skal betragtes som offentlig støtte, der er udbetalt til støttemodtagerne, og som støtteberettigede udgifter med henblik på anvendelsen af forordning (EU) nr. […].

Til dette formål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med proceduren i artikel 16 angående omfattede typer af operationer, definitionerne af standardskalaerne for enhedsomkostninger og faste beløb og deres maksimale beløb, der kan tilpasses efter alment accepterede metoder.

Regnskabskontrollen skal udelukkende tilsigte at kontrollere, at betingelserne for Kommissionens godtgørelser på grundlag af standardskalaer for enhedsomkostninger og faste beløb er opfyldt.

Når disse finansieringsformer tages i anvendelse, må medlemsstaterne anvende deres egen regnskabspraksis til at støtte operationer. I forbindelse med denne forordning og forordning (EU) nr. […] må denne regnskabspraksis og de heraf følgende beløb ikke revideres af revisionsmyndigheden eller af Kommissionen.

2.   I overensstemmelse med artikel 57, stk. 1, litra d), og stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. […] må en fast sats på op til 40 % af de støtteberettigede direkte personaleomkostninger anvendes til at dække de resterende støtteberettigede omkostninger ved en operation.

3.   Støtte, som refunderes på grundlag af de støtteberettigede udgifter til operationer, der fastsættes i kraft af faste tilskudsbeløb, standardskalaer for enhedsomkostninger og faste beløb som omhandlet i artikel 57, stk. 1, i forordning (EU) nr. […], kan beregnes på et individuelt grundlag med henvisning til et budgetforslag, som på forhånd er aftalt med forvaltningsmyndigheden, når den offentlige støtte ikke overstiger 100 000 EUR.

4.   Tilskud, for hvilke den offentlige støtte ikke overstiger 50 000 EUR, ydes i form af faste beløb eller standardskalaer for enhedsomkostninger undtagen for operationer, der modtager støtte inden for rammerne af en statsstøtteordning.

   

Baggrund

1.

Se punkt 57 ovenfor i de politiske anbefalinger.

2.

Den nye formulering sigter mod at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i anvendelsen af ESF-midlerne.

Ændringsforslag 12

Artikel 15

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Finansielle instrumenter

1.   I henhold til artikel 32 i forordning (EU) nr. […] kan ESF støtte foranstaltninger og politikker inden for dens anvendelsesområde gennem finansielle instrumenter såsom risikodelingsordninger, egenkapital og gæld, garantifonde, holdingfonde og lånefonde.

2.   ESF kan anvendes til at styrke adgangen til kapitalmarkeder for offentlige og private organer på nationalt og regionalt plan med henblik på at gennemføre foranstaltninger og politikker, der falder inden for rammerne af ESF og det operationelle program i kraft af »politikbaserede ESF garantier« med forbehold af Kommissionens godkendelse.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at fastsætte særlige regler og vilkår for medlemsstaternes ansøgninger, herunder lofter for politikbaserede garantier, som navnlig tilsikrer, at anvendelsen af disse ikke fører til alt for høje gældsniveauer hos offentlige myndigheder.

Kommissionen skal vurdere hver ansøgning, og Kommissionens skal godkende hver »politikbaseret ESF garanti«, under forudsætning af, at den er underlagt det operationelle program, der er nævnt i artikel 87 i forordning (EU) nr. […], og at den er i overensstemmelse med de fastsatte særlige regler og vilkår.

Artikel 15

Finansielle instrumenter

1.   I henhold til artikel 32 i forordning (EU) nr. […] kan ESF støtte foranstaltninger og politikker inden for dens anvendelsesområde gennem finansielle instrumenter såsom risikodelingsordninger, egenkapital og gæld, garantifonde, holdingfonde og lånefonde.

2.   ESF kan anvendes til at styrke adgangen til kapitalmarkeder for offentlige og private organer på nationalt og regionalt plan med henblik på at gennemføre foranstaltninger og politikker, der falder inden for rammerne af ESF og det operationelle program i kraft af »politikbaserede ESF garantier« med forbehold af Kommissionens godkendelse.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at fastsætte særlige regler og vilkår for medlemsstaternes ansøgninger, herunder lofter for politikbaserede garantier, som navnlig tilsikrer, at anvendelsen af disse ikke fører til alt for høje gældsniveauer hos offentlige myndigheder.

Kommissionen skal vurdere hver ansøgning, og Kommissionens skal godkende hver »politikbaseret ESF garanti«, under forudsætning af, at den er underlagt det operationelle program, der er nævnt i artikel 87 i forordning (EU) nr. […], og at den er i overensstemmelse med de fastsatte særlige regler og vilkår.

Baggrund

Se punkt 60 i de politiske anbefalinger ovenfor.

Bruxelles, den 3. maj 2012.

MercedesBRESSO

Formand for Regionsudvalget


Top