EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010IP0441

Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020 Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om »Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020« (2010/2108(INI))

EUT C 99E af 3.4.2012, p. 64–77 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 99/64


Torsdag den 25. november 2010
Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020

P7_TA(2010)0441

Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om »Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020« (2010/2108(INI))

2012/C 99 E/14

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens statusdokument »Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020«, der blev offentliggjort den 7. maj 2010,

der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet af 10. januar 2007»En energipolitik for Europa« (KOM(2007)0001), som blev efterfulgt af Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. november 2008»Anden strategiske energiredegørelse - EU-handlingsplan for energiforsyningssikkerhed og -solidaritet«, og ledsagende dokumenter (KOM(2008)0781),

der henviser til sin beslutning af 3. februar 2009 om den anden strategiske energiredegørelse (1),

der henviser til den tredje energipakke bestående af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (»elektricitetsdirektivet« eller »ED«) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas (NG) og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (»NG-direktivet« eller »NGD«) (2),

der henviser til EU's energi- og klimaændringspakke bestående af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 samt Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (3),

der henviser til sin beslutning af 26. september 2007 om en fælles europæisk ekstern energipolitik (4),

der henviser til energichartertraktaten (ECT) af 17. december 1994, der fastlægger retsrammerne for det internationale energisamarbejde, samt det tilhørende udkast til transitprotokol,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 af 13. juli 2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet (det europæiske genopretningsprogram for energiområdet) (5),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. maj 2010 om »et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet (ændring af forordning (EF) nr. 663/2009)« (KOM(2010)0283)),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2009 om »Investering i udviklingen af teknologi med lav CO2-udledning (SET-planen)« (KOM(2009)0519) og til sin beslutning af 11. marts 2010 om investering i udviklingen af teknologi med lav CO2-udledning (SET-planen) (6),

der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 4. maj 2010 om gennemførelsen af retningslinjerne for transeuropæiske net på energiområdet i perioden 2007-2009 (KOM(2010)0203),

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og om ophævelse af direktiv 2004/67/EF (KOM(2009)0363) (betænkning af Vidal-Quadras),

der henviser til Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet (KOM(2006)0545),

der henviser til Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet af 25. juni 2010 om fremskridtene med foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer (KOM(2010)0330),

der henviser til udkast til Rådets konklusioner af 21. maj 2010 med titlen »Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020« (7),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF (energiservicedirektivet) (8),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/62/EØF (kraftvarmedirektivet) (9),

der henviser til artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7-0313/2010),

A.

der henviser til, at Lissabontraktaten markerer en ny periode for Unionen, som kræver en tilpasning af vores mål og strategier samt af EU-budgettet for fuldt ud at gennemføre traktaten,

B.

der henviser til, at indføjelsen af et specifikt kapitel om energi i Lissabontraktaten nu indebærer, at der er et solidt retsgrundlag for at udvikle energiinitiativer baseret på bæredygtighed, forsyningssikkerhed, sammenkobling af netværk samt solidaritet,

C.

der henviser til, at EU står over for problemet med forsinket og ufuldstændig gennemførelse af energilovgivningen og en mangel på overordnede energistrategier, hvilket kræver et stærkt lederskab fra Kommissionens side for at udligne denne mangel, samt en synlig og overbevisende demonstration af medlemsstaternes beslutsomhed og støtte,

D.

der henviser til, at Europa bliver stadig mere afhængigt af import af udenlandske energikilder, især af fossile brændstoffer, og der henviser til, at afhængigheden af olie er særlig stor og vil vokse i fremtiden, og at EU’s energipolitik derfor skal have en international dimension,

E.

der henviser til, at levestandard og økonomisk konkurrencedygtighed er afhængig af prisen på og adgangen til energi,

F.

der henviser til, at EU's energipolitik bør bidrage til, at det kan opfylde sit tilsagn om at reducere emissionerne af drivhusgasser,

G.

der henviser til, at der er behov for større energiinvesteringer, især i nye kraftværker, sammenkoblinger og net inden for det næste årti, og da disse investeringer vil forme energimixet for en endnu længere periode, bør der træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at de støtter omstillingen til en bæredygtig økonomi; der henviser til, at dette vil kræve en yderligere spredning af finansieringsinstrumenter eller eventuelt nye markedsordninger, navnlig i de regioner, der er mest isoleret i energimæssig henseende,

H.

der henviser til, at der findes væsentlige biomasseressourcer i EU27 til at fremstille betydelige mængder andengenerationsbiobrændstoffer,

I.

der henviser til, at kul fortsat vil være en vigtig primær energiforsyningskilde for offentligheden og økonomien,

J.

der henviser til, at investeringer i energisektoren er meget kapitalintensive, og at der er behov for at etablere et stabilt langsigtet regelsæt, som gør det muligt for virksomhederne at træffe miljømæssigt og økonomisk sunde investeringsbeslutninger, og der henviser til, at dette under ingen omstændigheder bør føre til konkurrenceforvridning,

K.

der henviser til, at EU’s ambitiøse langsigtede mål for reduktion af CO2-emissioner bør udformes i forbindelse med en global aftale om klimaændringer med henblik på at maksimere EU’s positive bidrag til de internationale forhandlinger og minimere risikoen for CO2-lækage og tab af konkurrencedygtighed for europæisk erhvervsliv,

L.

der henviser til, at energinetinfrastruktur først og fremmest skal finansieres af energipriserne, der imidlertid henviser til, at EU-finansiering og -støtte også kan være nødvendig, når markedet ikke alene kan finansiere sådanne investeringer, med henblik på at oprette velfungerende net og åbne for de europæiske energimarkeder, navnlig i de mindst udviklede regioner,

M.

der henviser til, at den økonomiske afmatning efter den finansielle krise har forsinket investeringerne i energisektoren, der henviser til, at krisen dog også kan give en mulighed for Europa til at indføre reformer,

N.

der henviser til, at en bæredygtig og dynamisk økonomi bør stræbe efter at afkoble den økonomiske vækst fra energiforbruget, især ved at øge energieffektiviteten pr. produceret enhed,

O.

der henviser til, at Kommissionen også gav udtryk for sin hensigt om i 2009 at vurdere den globale LNG-situation og finde frem til mangler med henblik på at foreslå en LNG-handlingsplan,

Indledning: En strategi til sikring af fuld gennemførelse af Lissabontraktaten

1.

glæder sig over Kommissionens statusdokument »Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020« som et første skridt i retning af en omfattende EU-energipolitik i forbindelse med EU's 2020-strategi;

2.

mener, at enhver fremtidig strategi bør søge at opfylde Lissabontraktatens grundlæggende målsætninger, nemlig et fælles marked for energi, forsyningssikkerhed, energieffektivitet og besparelser og udvikling af nye og vedvarende energiformer samt fremme af energinet; ok wha mener endvidere, at den bør bidrage til rimelige priser på energi for alle forbrugere, fremme af vedvarende energikilder som led i en bæredygtig energiproduktion og udvikling af indbyrdes forbundne, integrerede og interoperable og intelligente energinet og føre til en mindsket afhængighed af importeret energi og en stigning i den indenlandske energiproduktion, samtidig med at konkurrencedygtigheden og den industrielle vækst og reduktionen af drivhusgasemissioner bevares;

3.

understreger, at den foreslåede strategi først og fremmest bør gennemføres i en ånd af solidaritet og ansvarlighed, hvor ingen medlemsstat kan efterlades eller isoleres, og alle medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre Unionens indbyrdes sikkerhed; understreger betydningen af, at der i traktaten medtages et særligt kapitel om energi (artikel 194 i TEUF), hvilket giver et solidt retsgrundlag for Unionens indsats baseret på fællesskabsmetoden;

4.

understreger, at Unionen har brug for en langsigtet vision for en effektiv og bæredygtig energipolitik frem til 2050, ledsaget af dens ambitiøse langsigtede mål for reduktion og suppleret med præcise og omfattende, handlingsplaner på kort og mellemlang sigt for at arbejde hen imod disse mål;

5.

opfordrer til, at der udarbejdes planer for et europæisk energifællesskab med et stærkt samarbejde om energinet og europæisk finansiering af nye energiteknologier; mener, at det europæiske energifællesskab, uden at det indledningsvis kræver nogen ændring af Lissabontraktaten, bør kunne råde bod på den splittede europæiske energipolitik og give Unionen en kraftig stemme i energispørgsmål på internationalt niveau;

Sikring af energimarkedets funktion

6.

understreger, at gennemførelsen af det europæiske indre energimarked er nødvendig for opfyldelsen af EU's politiske mål; mener, at dette bør være baseret på en klar juridisk ramme, hvor lovgivningen håndhæves strengt, og Kommissionen er mere villig til at indlede overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater, hvis det er nødvendigt;

7.

understreger på det kraftigste behovet for fuldt ud at gennemføre EU's nuværende energi-lovgivning og for at opfylde EU's energimål; understreger behovet for en hurtig og korrekt gennemførelse af reglerne under den tredje energipakke og energieffektivitetspakken í alle medlemsstater;

8.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører og omsætter de aktuelle direktiver for det indre marked fuldstændigt og korrekt, og, såfremt medlemsstaterne ikke reagerer, som en endelig foranstaltning at overveje at forelægge de aktuelle direktiver i form af forordninger for at sikre fuld og direkte anvendelse i hele det indre marked;

9.

understreger behovet for at skabe forsyningssikkerhed for Europas elproduktion, navnlig ved at udvikle en erhvervspolitik, der fremmer langsigtede investeringer i el-produktionsmidler i EU;

10.

mener, at markedsregulerende myndigheders rolle og samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder, konkurrencemyndigheder og Kommissionen bør styrkes, især i forbindelse med detail- og engrosmarkeder; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ACER og ENTSO kan udføre deres opgaver effektivt; bemærker, at hvis ACER's og ENTSO's kompetencer viser sig at være utilstrækkelige til at skabe et mere integreret europæisk energimarked, kan det blive nødvendigt at ændre deres mandater; opfordrer Kommissionen og ACER til at udarbejde forslag til, hvordan inddragelsen af de interesserede parter kan forbedres,

11.

understreger behovet for at øge engrosmarkedernes gennemsigtighed og forbedre deres funktion til fordel for forbrugerne, navnlig med hensyn til finansielle produkter, som handles på energimarkedet, og etablering af effektive intradag-markeder i hele Europa; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens oplysning om, at den agter at forelægge et forslag om handlede energimarkeders åbenhed og integritet, og opfordrer til udvikling af en sammenhængende lovgivningsramme i denne forbindelse;

12.

mener, at forbrugere kan drage fordel af øget konkurrence på energimarkedet; fremhæver behovet for at fremme konkurrencen ved at diversificere transportveje, energikilder og markedsaktører på europæiske markeder og betydningen af at tilskynde til udvikling af nye forretningsmodeller;

13.

minder om Kommissionens sektorundersøgelse fra 2005; opfordrer til, at der iværksættes en anden undersøgelse af energisektoren i 2013;

14.

anmoder Kommissionen om at arrangere et årligt topmøde med repræsentanter for udvalg i de nationale parlamenter med ansvar for energispørgsmål og medlemmer af Europa-Parlamentet og interesserede parter om EU's energirelaterede politikker, lovgivning og andre relaterede emner for at sikre en bedre gensidig forståelse; støtter endvidere tanken om et særligt møde i Det Europæiske Råd med fokus på relevante energipolitiske spørgsmål, som bør tage hensyn til Parlamentets betænkninger om energistrategien 2011-2020 og handlingsplanen for energieffektivitet;

Støtte til moderne integrerede net

15.

understreger kraftigt, at enhver forsinkelse i udviklingen af et moderne og intelligent EU-dækkende el- og gasnet truer EU's ambition om at nå sine 20-20-20 energi- og klimamål og opfylde sine 2050-mål som vedtaget af stats- og regeringscheferne og dermed forbedre EU's energiforsyningssikkerhed; glæder sig derfor over energistrategiens centrale fokusering på intelligent og moderne infrastruktur for at udvikle moderne EU-dækkende integrerede net;

16.

understreger, at kun et paneuropæisk energinet, som ikke tager hensyn til medlemsstaternes grænser, vil gøre det muligt at færdiggøre det indre energimarked; mener, at der er et presserende behov for at udvikle og fuldt ud anvende de lovgivningsmæssige og finansielle mekanismer, som traktaten og den afledte ret giver mulighed for, til i tide at råde bod på manglende handling med hensyn til udvikling af manglende eller mangelfulde forbindelser i de transeuropæiske energinet; påpeger, at sikring af, at hele den europæiske energiproduktion anvendes optimalt, vil reducere behovet for import;

17.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i rette tid og fuldt ud at give Kommissionen alle de oplysninger, der kræves i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur, for at der kan skabes et overblik over potentielle huller i udbud og efterspørgsel samt over hindringer for investeringer, medens der afventes en afgørelse fra Domstolen om lovligheden af denne forordning, som skulle have været vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, jf. artikel 194 i traktaten;

18.

mener, at Kommissionens kommende plan for et Nordsønet sammen med andre regionale initiativer som f.eks. »Middelhavsringen« og sammenkoblingsplanen for Østersølandene bør blive en af hjørnestenene for udvikling af et europæisk supernet; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afsætte de nødvendige midler til dets udvikling;

19.

understreger, at den 10-årige netudviklingsplan (for at integrere EU's el- og gasnet) bør bringes mere i overensstemmelse med 2020-målene og derefter gennemføres på et metodisk og teknologisk grundlag for ny lovgivning på energiinfrastrukturområdet; bemærker ACER's rolle ved overvågning af dens gennemførelse; understreger det presserende behov for at integrere energienklaver i det europæiske energinet, navnlig ved hjælp af gasnetsammenkoblinger og LNG-terminaler, som bør bringe visse medlemsstaters markedsisolation til ophør og øge forsyningssikkerheden for de EU-lande, som for øjeblikket er meget afhængige af nogle lande uden for EU;

20.

understreger behovet for en mere omfattende udveksling af oplysninger om forvaltning af infrastrukturnettene fra operatørernes side med henblik på at undgå markedsforvridninger som følge af en asymmetrisk adgang til oplysninger;

21.

gentager, at hvis markedet skal have incitamenter til at investere i forskning i og udvikling af nye energiteknologier, skal det have en lovgivningsmæssig ramme; påpeger i denne forbindelse, at der fortsat er behov for et fælles EU-patent;

22.

påpeger desuden, at der er et presserende behov for at udvikle og modernisere distributionsnettene med henblik på at integrere de voksende mængder decentral produktion;

23.

mener, at det nuværende program for de transeuropæiske energinet (TEN-E) har været ineffektivt og ikke bidraget væsentligt til opbygningen af sammenkoblinger mellem medlemsstaterne, og at det bør tilpasses for at opfylde målene i klima- og energipakken og i den tredje pakke om det indre marked; mener endvidere, at den foreslåede energiinfrastrukturpakke og erstatningen af TEN-E derfor bør:

a)

evaluere problemet med tilladelser til energiinfrastruktur og sammenligne de forskellige fremgangsmåder med henblik på at mindske bureaukratiet, forkorte godkendelsesprocesser og behandle offentlighedens problemer

b)

definere og støtte prioriterede projekter og fastsætte kriterier for at identificere de vigtigste investeringer med henblik på udvikling af det indre energimarked under hensyntagen til projekternes bidrag til forsyningssikkerhed, behovet for at øge konkurrencen og opfylde langsigtede bæredygtige energimål og forbedre den sociale og territoriale samhørighed

c)

give klare kriterier og retningslinjer til medlemsstaterne om stats- og EU-støtte til energiinfrastruktur

d)

udvide den økonomiske støtte, herunder fra Den Europæiske Investeringsbank og andre finansielle formidlere til projekternes gennemførelsesfase for at håndtere markedssvigt

e)

fastlægge en model for grænseoverskridende omkostningsdeling, bl.a. i form af en koordineret udvikling af infrastruktur og vedvarende energi, der bygger på vellykkede eksisterende modeller

f)

vurdere, om investeringerne i infrastruktur kan fremskyndes ved at bringe infrastrukturprojekter af betydning for EU i udbud;

Finansiering af energipolitikken

24.

mener, at den nye flerårige finansielle ramme bør afspejle EU's politiske prioriteringer som skitseret i 2020-strategien under hensyntagen til den anden strategiske energiredegørelses resultater og prioriteringer, hvilket indebærer, at der skal afsættes en væsentligt højere andel af budgettet til energipolitik, herunder til en moderne og intelligent energiinfrastruktur, energieffektivitet, projekter vedrørende vedvarende energi og forskning, udvikling og anvendelse af nye energiteknologier;

25.

mener, at et moderne EU-dækkende elektricitetsnet vil spille en afgørende rolle med hensyn til at nå målet om at øge de vedvarende energikilders andel til 20 %; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en hensigtsmæssig ordning med incitamenter for investeringer i kraftværker i bestemte regioner for således at opnå en optimal økonomisk virkning og undgå ineffektive netinvesteringer; påpeger i denne sammenhæng, at en generel strategi skal tage hensyn til hele energisystemet fra producent til forbruger;

26.

opfordrer Kommissionen til at stille forslag om en strategi til at forøge effektiviteten på varmemarkedet med henblik på at støtte effektive lokale infrastrukturer såsom fjernvarme og fjernkøling, som fremmer udvikling af integrerede løsninger til opvarmning, afkøling og elektricitet baseret på kraftvarmeproduktion og effektiv anvendelse af vedvarende energikilder;

27.

mener, at innovative finansielle instrumenter (som f.eks. risikodelingsfaciliteter og offentlige bankers låneordninger) kan være et vigtigt redskab til støtte for investeringer i energiinfrastruktur, energieffektivitet, projekter vedrørende vedvarende energi og forskning i og udvikling af nye energiteknologier med henblik på at støtte overgangen til en bæredygtig økonomi; opfordrer derfor Kommissionen til i øget omfang at supplere og erstatte traditionelle tilskud med disse ordninger og tilskynde medlemsstaterne til at anvende disse innovative finansielle instrumenter; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på de positive erfaringer, der er opnået med andre tilsvarende instrumenter; støtter på det kraftigste forslaget om at anvende kapitalen på EU's budget som garanti for lån til fremme af private og offentlige investeringer;

28.

mener, sådan som det understreges af Kommissionen i EU 2020-strategien, at EU bør flytte skattebyrden til miljøskadelig virksomhed; tilskynder Kommissionen til at revidere direktivet om energibeskatning i overensstemmelse hermed;

29.

mener, at det er væsentligt, at fremtidig finansiering af energiinvesteringer fokuserer på de projekter, som skaber det størst mulige antal nye job;

30.

understreger, at det kan blive nødvendigt med EU-støtte til store infrastrukturprojekter i nogle medlemsstater, herunder til el-net og forsyningsnet, navnlig med henblik på at sikre energiforsyninger og nå klima- og miljømål, hvis markedet ikke alene kan opnå dette;

31.

understreger, at integration af markedet kræver en bedre anvendelse af de eksisterende, fungerende net, som er baseret på ordninger for harmonisering af markedsstrukturen på tværs af grænserne, og udvikling af fælles EU-ordninger til forvaltning af sammenkoblinger;

32.

noterer sig ACER’s ansvar for at sikre, at den nationale programmering for udvikling af elnet svarer til den 10-årige netudviklingsplan;

33.

understreger, at mange af de nyere medlemsstater er særligt sårbare over for afbrydelser af den eksterne energiforsyning og har brug for særlig EU-støtte for at sikre stabil energiforsyning;

34.

glæder sig over oprettelsen af en taskforce for intelligente net i Kommissionen og anbefaler, at denne tager behørigt hensyn til alle interesserede parters synspunkter; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at forelægge Parlamentet situationsrapporter om taskforcens arbejde; understreger, at Kommissionen på grundlag af taskforcens konklusioner bør sikre en gunstig lovgivningsramme på EU-plan for intelligente net, der giver netoperatører passende incitamenter til at investere i driftseffektivitet, og som fastsætter fælles standarder i EU for udvikling af intelligente net og dermed bidrager til overgangen til en bæredygtig økonomi; støtter endvidere pilotprojekter til innovativ kommunikation, automatisering og netkontrolteknologier; minder om bestemmelserne om intelligente målere i direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF;

35.

støtter pilotprojekter til indførelse af intelligente målere - eksempelvis under SET-planens initiativ »intelligente byer«, forudsat at det sikres, at forbrugere og lavindkomstbrugere beskyttes, og privatlivets fred garanteres;

36.

anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2011 at forelægge en undersøgelse om fremtiden for det internationale og EU's gasmarked, herunder virkningen af de allerede planlagte gasinfrastrukturprojekter (såsom de projekter, der er udviklet i forbindelse med den sydlige korridor), nye LNG-terminaler, virkningerne af skifergas på det amerikanske marked for gas (især på LNG-importbehovet) og virkningen af eventuelle skifergasudviklinger i EU for den fremtidige gasforsyningssikkerhed og priserne; mener, at denne undersøgelse bør afspejle og tage hensyn til og tage udgangspunkt i den aktuelle situation i udviklingen af infrastruktur og EU's CO2-mål for 2020; understreger, at alle relevante interesserede parter bør høres;

Bedre udnyttelse af EU's potentiale med hensyn til energieffektivitet og vedvarende energi

37.

mener, at energieffektivitet og energibesparelser bør prioriteres højt i enhver fremtidig strategi, da det er den mest omkostningseffektive løsning med henblik på at mindske EU's energiafhængighed og bekæmpe klimaændringer, bidrage til jobskabelse og økonomisk konkurrencedygtighed, modvirke de stigende energipriser og -regninger og dermed reducere energifattigdom; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte energieffektivitet øverst på EU's dagsorden og opfordrer til en forstærket gennemførelse af den eksisterende lovgivning og til, at Kommissionen i tide vedtager en ambitiøs handlingsplan for energieffektivitet, mener derfor, at den bør gennemføres på en måde, som tager hensyn til de bestræbelser, der allerede er gjort i nogle medlemsstater;

38.

glæder sig over revisionen af handlingsplanen for energieffektivitet; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets holdning;

39.

understreger, at ikt kan og bør spille en vigtig rolle i fremme af ansvarligt energiforbrug i husholdninger, transport, energiproduktion og produktionssektoren; mener, at intelligente målere, effektiv belysning, cloud computing og distribueret software har mulighed for at ændre mønstrene for energiforbrug;

40.

mener, at energieffektivitet og energibesparelser også bør fokusere på hele udbuds- og efterspørgselskæden for energi, herunder omdannelse, transmission, distribution og forsyning, side om side med erhvervslivets, husholdningernes og transportens forbrug;

41.

støtter udviklingen af et velfungerende marked for energitjenester og indførelsen af yderligere markedsmekanismer med henblik på at forbedre energieffektiviteten som et middel til at stimulere konkurrenceevnen i EU's økonomi;

42.

mener desuden, at der i højere grad bør fokuseres på energiforbrugende produkters energimæssige ydeevne; tilskynder Kommissionen til fuldt ud at gennemføre direktivet om miljøvenligt design, f.eks. ved at medtage flere produkter og anvende en dynamisk model for fastsættelse af standarder, der sikrer ambitiøse og regelmæssigt opdaterede mål;

43.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en evaluering af gennemførelsen af den eksisterende lovgivning; mener, at hvis evalueringen afslører en utilfredsstillende gennemførelse af den generelle strategi for energieffektivitet, og at der derfor ikke er udsigt til, at EU når sit mål om energieffektivitet i 2020, bør handlingsplanen for energieffektivitet indeholde en forpligtelse for Kommissionen til foreslå yderligere EU-foranstaltninger til medlemsstater som f.eks. individuelle energieffektivitetsmål, som mindst svarer til energibesparelser på 20 % på EU-plan i overensstemmelse med EU-2020-strategiens overordnede mål, og som tager hensyn til de individuelle udgangspunkter og nationale forhold, og en forudgående godkendelse af hver medlemsstats nationale handlingsplan for energieffektivitet; mener, at det bør påvises, at disse yderligere foranstaltninger er nødvendige, rimelige og målelige, og at de har en effektiv og direktiv indvirkning på gennemførelsen af nationale planer for energieffektivitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at blive enige om en fælles metode til måling af de nationale energieffektivitetsmål og overvågning af fremskridtene i forhold til disse mål;

44.

støtter en decentral forvaltning på flere planer af energipolitik og energieffektivitet, herunder »borgmesteraftalen« og yderligere udvikling af initiativet »intelligente byer«; understreger behovet for troværdig finansiering, herunder bottom-up initiativer og inddragelse af byer og regioner; understreger, at hvis tilpasningen af den fremtidige samhørighedspolitik og anvendelsen af dens midler bringes i overensstemmelse med EU-2020 strategien, vil den udgøre en central gennemførelsesmekanisme for intelligent og bæredygtig vækst i medlemsstaterne og regionerne;

45.

mener, hvad angår bioenergiteknologi, at Europa er ved at sakke bagud i forhold til sine internationale partnere, når det gælder udviklingen af bioenergiteknologiens fulde potentiale; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en tværsektoriel biomassepolitik, der tilvejebringer et bæredygtigt marked for biomasse fra landbrug, landbrugsaffald og skovbrug, der samtidig forebygger en forøgelse af emissionerne og tab af biodiversitet; erkender, at der på nuværende tidspunkt findes bæredygtig andengenerationsteknologi; opfordrer Kommissionen til at foreslå politiske rammer og støtter yderligere foranstaltninger til fremme af anvendelsen af bæredygtige andengenerationsbiobrændstoffer i Europa;

46.

opfordrer Kommissionen til at analysere de respektive nationale handlingsplaner for vedvarende energi, som medlemsstaterne har forelagt; opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at gribe ind for at hjælpe visse medlemsstater med at forbedre deres planer og til at anvende alle sine beføjelser for at sikre, at medlemsstaterne opfylder deres juridiske forpligtelse til at nå deres nationale mål; fremhæver samarbejdsmekanismerne i direktivet, som skal hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål; opfordrer endvidere Kommissionen til at oprette en samarbejdsplatform mellem nationale kompetente myndigheder for at fremme udveksling af information og indkredsningen af bedste praksis for vedvarende energi;

47.

anerkender pumpelagringsanlægs vigtige rolle som en effektiv, pålidelig og miljøvenlig energikilde til supplerende tjenester og udligningstjenester;

48.

mener, at de fleksibilitetsmekanismer, som findes i RES-direktivet, bør anvendes for at sikre effektiv anvendelse af vedvarende energi, og at nettilslutningsvilkårene bør harmoniseres med henblik på at sikre ensartede rentable vilkår for vedvarende energi (f.eks. betaling af nettilslutningsudgifter over taksten); mener, at der på mellemlang sigt kunne oprettes regionale markedsgrupper for vedvarende energi;

49.

opfordrer til en mere effektiv anvendelse af vedvarende energi i EU ved på lang sigt at stræbe hen imod et system af EU-dækkende incitamenter for vedvarende energi, hvilket ville gøre det muligt at anvende specifikke typer af vedvarende energi i de dele af EU, hvor de er mest effektive, og dermed sænke udgifterne til at fremme og sikre en effektiv fordeling af midlerne; mener, at vedvarende energi på lang sigt bør være del af et velfungerende og integreret indre energimarked i EU;

50.

mener, at der på mellemlang sigt bør udvikles en vision for behandling af centrale spørgsmål om fuld markedsintegration af vedvarende energikilder; understreger i denne forbindelse, at enhver harmonisering skal være velforberedt for at forhindre forstyrrelser på de eksisterende nationale markeder; mener, at en forudsætning for en harmoniseret støtteordning er et velfungerende indre energimarked uden fordrejninger og lige vilkår; mener, at en fremtidig politik bør bygge på de støtteordninger, der har vist deres effektivitet, når det gælder opfyldelse af målene, og som samtidig har sikret bred geografisk og teknologisk mangfoldighed og investorernes tillid;

51.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde finansielle og skattemæssige instrumenter (navnlig for forbedringer af bygninger) i deres nationale planer for energieffektivitet og betragte energieffektivitet og energiinfrastruktur som en prioritet i den fremtidige flerårige finansielle ramme; mener, at intelligent anvendelse af midler - som f.eks. grøn-infrastruktur-banker i forbindelse med privatkapitalfinansiering samt let og målrettet adgang til EU-midler - er afgørende for at øge virkningen af EU-midlerne for at øge energieffektiviteten,

Sikring af energiforsyningssikkerheden

52.

mener, at Kommissionen i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten bør sikre, at EU taler med én stemme i den eksterne energipolitik; mener desuden, at EU bør anvende sine nye beføjelser til aktivt at indkredse og styrke samarbejdet med tredjelande, når det gælder afbødning af klimaændringer og miljøbeskyttelse;

53.

mener, at EU skal sørge for, at dets energipolitik har en stærk og sammenhængende international dimension, og at energi integreres i dets eksterne politikker og foranstaltninger; mener, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik bør yde betydelig diplomatisk støtte til EU's energipolitik med henblik på at øge energisikkerheden;

54.

mener, at man på kort og mellemlang sigt bør prioritere udvikling af strategisk energiinfrastruktur og en udbygning af forbindelserne med centrale leverandører og transitlande; mener dog, at den mest effektive og bæredygtige langsigtede løsning kan nås ved at gennemføre foranstaltninger med henblik på energieffektivitet og energibesparelser og anvendelse af lokale bæredygtige energikilder;

55.

mener, at alle eksterne rørledninger og andre energinet, der passerer Den Europæiske Unions territorium, bør være omfattet af gennemskuelige mellemstatslige aftaler og underlagt det indre markeds regler, herunder eksempelvis reglerne om tredjeparters adgang, destinationsklausuler, tilsyn med allokering, styring af flaskehalse, aftalernes varighed og »take or pay«-klausuler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at nuværende og fremtidige rørledninger og kommercielle aftaler respekterer det europæiske regelværk på energiområdet, og til at træffe foranstaltninger, hvis det er nødvendigt;

56.

mener, at EU bør holde sig til lovens bogstav og sørge for, at den håndhæves i en ånd af energisolidaritet og respekt for konkurrence- og fællesmarkedsregler, og ikke give efter for enkelte europæiske landes særinteresser, navnlig ikke hos lande, der eksporterer gas til det europæiske marked;

57.

opfordrer til yderligere at udvide medlemskabet af energifællesskabstraktaten til flere af EU's nabolande, navnlig lande i det østlige partnerskab; understreger, at Kommissionen bør sikre og håndhæve energifællesskabstraktatens medlemsstaters rettidige og uforbeholdne gennemførelse af EU's energiregler, især ved at gøre adgangen til EU-midler betinget af, at traktatforpligtelserne overholdes;

58.

mener, at energikapitlet om politisk og teknologisk samarbejde i hver aftale med nabostaterne bør styrkes, navnlig ved at styrke energieffektiviseringsprogrammer og reglerne for det indre marked; mener, at Rådet bør give Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger om omdannelse af de nuværende aftalememoranda om energispørgsmål til juridisk bindende tekster; påpeger, at respekt for menneskerettigheder og en social dimension bør være en del af energidialogerne;

59.

opfordrer Kommissionen til ved hjælp af handelsaftaler at fremskynde vedtagelsen af sikkerheds- og energieffektivitetsregler for produktion, transmission, transit, oplagring og forarbejdning/forædling af energiimport og -eksport, der er forenelige med EU's principper, og til at indføre globale standarder på WTO-plan for at styrke åben og retfærdig handel med sikre og vedvarende energikilder og nye innovative energiteknologier;

60.

glæder sig over, at Rusland deltager i møderne i energicharterkonferencen; opfordrer Kommissionen til at arbejde for at udvide traktaten til flere lande og til inden for energicharterkonferencen at arbejde hen imod en forhandlingsløsning, der fører til Ruslands uforbeholdne accept af principperne i energichartret og dets protokoller; understreger dog, at enhver aftale i fuld udstrækning bør være i overensstemmelse med EU's bestemmelser om det indre energimarked; understreger desuden, at energi bør være et centralt element i opfølgningsaftalen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Rusland, og at denne nye aftale bør tjene som en rettesnor og et grundlag for overensstemmelse og sammenhæng i de enkelte medlemsstaters forbindelser med Rusland;

61.

anmoder Kommissionen og Rådet om at samarbejde tæt med NATO for at sikre konsekvens mellem Unionens og NATO's strategier om energisikkerhed;

62.

anmoder Kommissionen om at sikre, at forordningen om gasforsyningssikkerhed anvendes fuldt ud efter dens ikrafttræden;

63.

opfordrer Kommissionen og de pågældende medlemsstater til at gå videre med gennemførelsen af EU's sydlige gaskorridor, navnlig rørledningsprojektet Nabucco, som i væsentlig grad kan øge gasforsyningssikkerheden i EU; anmoder Kommissionen om at underrette Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd om, hvilke skridt der tages i denne proces;

64.

opfordrer til en særlig energidialog med landene i den kaspiske region, og glæder sig over arbejdet med et kaspisk udviklingssamarbejde; støtter i denne forbindelse dialogen om EU's strategi for Sortehavsområdet og fremhæver betydningen af alle energispørgsmål i dialogen mellem EU og landene i dette område;

65.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme DESERTEC og TRANSGREEN i forbindelse med initiativer til en solenergiplan for Middelhavet for at øge forsyningssikkerheden og fremme udviklingen af de pågældende lande ved at støtte solenergianlæg og andre teknologier til bæredygtig vedvarende energi i den nordafrikanske region og deres tilslutning til det europæiske net, hvis dette viser sig at være økonomiske rentabelt og ikke bringer EU's ETS-system i fare; mener, at samarbejdsinstrumenterne i direktivet om import af vedvarende energi fra tredjelande bør udnyttes fuldt ud;

66.

minder om, at det er medlemsstaternes ansvar at træffe afgørelse om deres specifikke energimix, hvor målet er at reducere CO2-emissioner og afhængighed af brændstof, der er sårbar for prisudsving; påpeger, at medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at de højeste sikkerhedsstandarder for nye og nuværende kernekraftværker anvendes både inden for og uden for EU;

67.

mener, at forskning i kernefusion som en energikilde i fremtiden bør fortsættes, forudsat at de budgetmæssige principper overholdes;

68.

mener med hensyn til de medlemsstater, som har valgt kerneenergi som en del af deres energimix, at det vil være nyttigt at indføre EU-minimumstandarder for licenser og designcertificering for nye kernekraftværker for at sikre, at teknologien er så sikker som muligt; mener, at den bedste tilgængelige teknologi altid bør anvendes i forbindelse med projekter vedrørende opførelse af kernekraftværker; opfordrer også til yderligere EU-foranstaltninger for at tilskynde indførelse af standarder for bæredygtig håndtering af radioaktivt affald;

69.

tilskynder til og støtter opførelsen af LNG-terminaler, navnlig i de lande, der er mest sårbare over for afbrydelser i gasforsyningen; og som er genstand for en cost-benefit-analyse og under forudsætning af, at der ikke opstår nogen konkurrencefordrejning eller diskriminering; understreger betydningen af yderligere at udbygge den europæiske LNG-flåde og dermed øge energisikkerheden i EU; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag til at øge samarbejdet om energispørgsmål med landene i Golfen og Mellemøsten;

70.

mener, at visse landdistrikter i Europa har særlige behov, når det gælder energiforsyning, og opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at tage hensyn til disse behov f.eks. ved fjernelse af hindringer, herunder skatte- og afgiftsmæssige hindringer, for lokal energiproduktion, f.eks. ved hjælp af mikrokraftvarmeproduktion;

71.

mener, at strategien med at begrænse kulforbruget i EU's medlemsstater ikke bør føre til en styrkelse af gasimportørernes monopol; mener, at begrænsningen af kulforbruget i energisektoren bør styres af en effektiv diversificering af gasforsyningerne i medlemsstaterne, således at råvaremonopolet ikke styrkes;

Støtte til forskning, udvikling og innovation på energiområdet

72.

opfordrer til en tæt overvågning og gennemførelse af SET-planen og identificering af hindringer for anvendelse af offentlige og private investeringer; glæder sig over de seneste fremskridt med iværksættelsen af de første fire europæiske industriinitiativer (EII) og de fælles forskningsinitiativer; opfordrer til iværksættelse af andre initiativer snarest muligt og opfordrer Rådet til at frigive de nødvendige midler; opfordrer Kommissionen til at give de interesserede parter klare oplysninger om mulighederne for finansiering af SET-planens initiativer;

73.

glæder sig over de fremskridt, som iværksættelsen af fælles teknologiinitiativer har skabt; opfordrer Kommissionen til at forelægge nye supplerende europæiske industriinitiativer (EII'er) som led i SET-planen med henblik på at udnytte det store potentiale i forbindelse med andre teknologiveje inden for vedvarende energi, nemlig geotermisk energi og solkraft, vandkraft og havenergi, samt medtage den eksisterende platform for vedvarende energikilder inden for opvarmning og afkøling; understreger behovet for at stille EU-budgetmidler til rådighed til finansiering af disse initiativer;

74.

støtter udviklingen af omkostningseffektive nye teknologier til prognosticering af variationer i energiproduktionen, efterspørgselsstyring, transmission og lagring af el (herunder anvendelse af brint og andre brændselsceller), som gør det muligt at øge den samlede efterspørgsel efter grundlastproduktion og forbedre fleksibiliteten i et system med høje niveauer af vedvarende energikilder og elektrisk drevne køretøjer;

75.

understreger betydningen af veluddannet og kvalificeret arbejdskraft i gas- og elsektoren; opfordrer derfor Kommissionen til i samråd med de berørte arbejdsmarkedsparter at undersøge, hvordan man kan tackle og fremme erhvervsuddannelserne;

76.

understreger, at Europa bør være i forreste linje inden for udvikling af energirelaterede internetteknologier og ikt-applikationer med lavt kulstofforbrug; mener, at en forbedret innovationsstøtte også altid skal ledsages af en lettelse af ansøgernes administrative byrder; opfordrer Kommissionen til at fjerne bureaukratiet ved at omstrukturere rammeprogrammernes procedurer;

77.

opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte miljømæssigt forsvarlige pilotprojekter i EU for udnyttelse af ukonventionelle indenlandske energikilder; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at udføre geologiske undersøgelser for at bestemme omfanget af de tilgængelige reserver af skifergas i Unionen samt undersøge og vurdere den økonomiske og miljømæssige rentabilitet af indenlandsk skifergas; anmoder om, at disse oplysninger indgår i en fremtidig langsigtet EU-strategi;

78.

mener, at visse lande som Kina har tildelt udvikling af en industri for indenlandsk vedvarende energi med henblik på eksport en strategisk rolle og derfor støtter lokale virksomheder ved at lette deres adgang til billig kapital og infrastruktur; opfordrer Kommissionen til at fastlægge politiske rammer, der skal forbedre det europæiske investeringsklimas konkurrenceevne og gøre det mere attraktivt for industrien for vedvarende energi;

79.

mener, at konventionelle og ukonventionelle naturgaskilder i en overgangsfase, som fører til etablering af en bæredygtig økonomi i 2050, er en nødvendig energikilde, som udgør en hurtig og nem måde at sænke emissionerne på, mener, at forsknings- og udviklingsmidler bør målrettes til at gøre disse gasser renere;

80.

støtter et videregående samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at sikre de nødvendige incitamenter for udvikling af et bæredygtigt marked for biomasse, idet der tages hensyn til de relevante spørgsmål i forbindelse med biodiversitet og fødevareproduktion;

81.

mener, at forskning i og udvikling af energiteknologiinnovation med særlig fokus på nye teknologier inden for vedvarende energi og energieffektivitet bør være en central prioritet i det nye 8. rammeprogram for forskning og udvikling; opfordrer kraftigt medlemsstaterne og Kommissionen til at prioritere dette politikområde i det næste budget og den næste flerårige finansielle ramme; understreger, at tildelingsmetoderne bør afspejle medlemsstaternes forskellige kapacitet, når det gælder forsknings- og udviklingsaktiviteter;

82.

opfordrer Kommissionen til at integrere bæredygtig transport i energistrategien på en måde, som udnytter det fulde potentiale af alle de forskellige teknologier, herunder ved hjælp af en passende lovgivningsramme og en handlingsplan for grønne køretøjer, støtte til teknologisk forskning og udvikling, fjernelse af hindringer for anvendelse af nye (brændstofs-)teknologier, fastsættelse af fælles standarder (f.eks. for banetransport og elbiler), ambitiøse standarder for motorer, der drives af fossile brændstoffer, etablering af »grønne korridorer« for transporten i Europa og integration af transportformer; mener, at der bør tages særligt hensyn til elbiler for at sikre, at de let kan køre og genoplades i hele Europa, og at deres stigende anvendelse kombineres med udvikling af »intelligente« elnet og oplagringssystemer, høje produktionsniveauer for vedvarende energi og anvendelse af kombineret kraftvarmeproduktion;

83.

påpeger, at forskning inden for energi ikke blot bør bidrage til reduktion af drivhusgasemissioner og sikring af forsyningssikkerhed, men også til en forbedring af det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne; mener i denne forbindelse, at standardiseringsindsatsen sammen med EU's strategiske partnere (som f.eks. Kina, Japan, Indien, Rusland og USA) for så vidt angår nye energiteknologier med lavt kulstofforbrug, herunder elektrisk drevne køretøjer, er afgørende for at sikre, at europæiske innovationer er fuldt omsættelige på det internationale marked; opfordrer, for at sikre en effektiv og fair overførsel af teknologi, EU og EU's internationale handelspartnere til at arbejde for en åbning af samhandlen med bæredygtige teknologier, hvor det langsigtede mål er helt at fjerne toldbarrierer for grøn teknologi;

84.

mener, at en effektiv måde at begrænse energiforbruget på ville være at forske i erstatningsprodukter for traditionelle råvarer og byggematerialer, der fremstilles med betydeligt lavere energiintensitet;

Forbrugernes og borgernes fordele i centrum for EU's energipolitik

85.

understreger betydningen af intelligente målere for forbrugerne, således at de mere effektivt kan overvåge deres forbrug til høje takster og forbedre energieffektiviteten i deres hjem; mener, at intelligent måling og energiprojekter generelt kræver informationskampagner og uddannelsesprogrammer om energieffektivitet for at forklare offentligheden, hvilke fordele der er forbundet dermed; understreger, at information af samfundet om fordelene ved intelligent måling er afgørende for, om denne er vellykket; påpeger, at Parlamentet som politisk mål har fastsat, at 50 % af hjemmene i Europa skal udstyres med intelligente målere inden 2015, og at medlemsstaterne har en forpligtelse til at sikre, at mindst 80 % af forbrugerne er udstyret med intelligente målingssystemer inden 2020 (10);

86.

er af den opfattelse, at velinformerede kunder og borgere kan påvirke markedet gennem bevidste afgørelser; glæder sig derfor over initiativer som f.eks. Det Europæiske Kerneenergiforum (ENEF), hvor en lang række forskellige interessenter kan drøfte spørgsmål af fælles interesse;

87.

mener, at energirenovering af bygninger og materiale- og energigenvinding af kommunalt og industrielt affald kan indebære betydelige fordele for forbrugerne;

88.

støtter initiativer, der skal afbøde virkningerne af tilpasningen af behovene for menneskelige ressourcer i forbindelse med udviklingen hen imod et energimix med lave CO2-emissioner;

89.

anmoder Kommissionen om at overvåge og rapportere til Europa-Parlamentet om gennemførelsen af den tredje pakke om det indre marked med hensyn til nationale foranstaltninger for at forebygge energifattigdom og minder medlemsstaterne om deres forpligtelser i henhold til gældende juridiske bestemmelser;

90.

opfordrer til indførelse af de højest mulige sikkerhedsstandarder for samtlige energikilder, bl.a. via samarbejdsprogrammer mellem medlemsstaterne, således at man kan mindske befolkningens skepsis og bidrage til en større accept i befolkningen; kræver samtidig større offentlig bevidsthed om betydningen af en passende elforsyning og behovet for ny produktions- og transmissionsinfrastruktur på elområdet; støtter kampagner, der skal øge forbrugernes kendskab til de energibesparelser, som de har mulighed for at foretage i hverdagen, og til eksisterende ordninger som f.eks. energirådgivningstjenester, med henblik på at tilvejebringe en adfærdsændring;

91.

konstaterer, at den årlige andel af kunder, der skifter leverandør, svinger mellem 0 og 20 % i medlemsstaterne; understreger, at vanskeligheder med at sammenligne tilbuddene på markedet og mangel på information er en hindring for skift af leverandør og effektiv konkurrence på detailmarkedet; minder om, at de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til den tredje energipakke er forpligtet til at sikre, at forbrugerbeskyttelsesforanstaltningerne i direktiverne er effektive og håndhæves;

92.

minder energiindustrien om dens forpligtelser i henhold til den tredje energipakke til at indføre klare og forståelige energifakturaer; mener, at de skabeloner for fakturaer, der er udarbejdet af Kommissionens Borgernes Energiforum, indeholder de minimumsinformationer, som er nødvendige for hver energifaktura, og bør anvendes som grundlag for standardiserede energifakturaer i hele Unionen;

93.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne for at gøre det lettere og mere omkostningseffektivt at nå de langsigtede mål til alvorligt at overveje at gå over til CO2-reduktionsmålet på 30 % i 2020 for at sikre, at ETS-markedet vil fungere som katalysator for investeringer i renere produktionsprocesser og renere energikilder;

94.

gentager, at den nye energipolitik skal støtte det langsigtede mål om at reducere EU's emissioner af drivhusgasser med 80-95 % inden 2050;

95.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne forbindelse at udarbejde analyser med henblik på langsigtede aktiviteter, herunder om udbud og efterspørgsel, samt de reelle risici og omkostninger ved forsyningssvigt sammenlignet med oplagringskapacitet, forsyningsspredning og omkostningerne hertil; mener, at analyserne også bør omfatte den langsigtede strategiske og energipolitiske udvikling i EU og ikke mindst analyser af, hvordan EU kan undgå forsyningssvigt,

96.

mener, at EU op til mødet i Cancun bør gå i spidsen for bestræbelserne på at opnå en omfattende, juridisk bindende og ambitiøs aftale og vise, at EU er i stand til at tale med én stemme, samt bekræfte sin førerstilling; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at genoverveje deres tidligere forslag som led i en international aftale om CO2-emissionsreduktionsmål for at gøre opnåelsen af de langsigtede mål lettere og mere omkostningseffektiv;

*

* *

97.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.


(1)  EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 16.

(2)  EUT L 211 af 14.8.2009.

(3)  EUT L 140 af 5.6.2009.

(4)  EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 206.

(5)  EUT L 200 af 31.7.2009, s. 31.

(6)  Vedtagne tekster P7_TA(2010)0064.

(7)  9744/10.

(8)  EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.

(9)  EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50.

(10)  Initiativbetænkning af 25. marts 2010 om en ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu (2009/2225(INI) og initiativbetænkning af 14. april 2010 om udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologien til at lette overgangen til en energieffektiv, kulstoffattig økonomi (2009/2228(INI)).


Top