12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/41

A.

der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse »Revision af Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring« har meddelt, at den vil fremlægge en innovationsstrategi i form af en handlingsplan,

B.

der henviser til, at denne fremtidige innovationsstrategi skal være tæt forbundet med EU 2020-strategien,

C.

der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse »Nye horisonter for ikt - en strategi for forskning i fremtidig og fremspirende teknologi i Europa« bebudede en ny strategi for forskning i fremtidig og fremspirende teknologi med iværksættelse af flagskibsinitiativer,

D.

der henviser til, at det i forbindelse med udviklingen af en europæisk innovationspolitik er nødvendigt at tage højde for alle tre sider af videnstrekanten - forskning, innovation og uddannelse,

E.

der henviser til, at virksomhedernes innovationsevne i betydelig grad afhænger af, at der er adgang til tilstrækkelig finansieringskapital, og at den aktuelle kreditklemme, som er et resultat af den økonomiske krise, truer med drastisk at begrænse virksomhedernes, navnlig de små og mellemstore virksomheders (SMV), innovationskraft,

F.

der henviser til, at innovation er det centrale element til at få succes med at imødegå de store aktuelle samfundsmæssige udfordringer og opfylde EU's strategiske politiske mål, herunder virksomheders konkurrenceevne, klimaforandringer, beskæftigelse, demografiske ændringer og et inklusivt samfund,

G.

der henviser til, at Den Europæiske Union ikke vil nå sine energi- og klimamål for 2020, herunder især målet om at nedbringe emissionerne af drivhusgasser med 20 %, øge energieffektiviteten med 20 % og nå op på at producere mindst 20 % af energien ved hjælp af vedvarende energikilder, medmindre udviklingen og den generelle anvendelse af rene, bæredygtige og effektive energiteknologier fremskyndes, og at dette aspekt bør integreres fuldstændig i den fremtidige innovationsstrategi,

H.

der henviser til, at forskning i fremtidig og fremspirende teknologi (såsom kvanteteknologi og ikt-teknologi inspireret af biologi og nanoteknologi) er et springbræt for innovation gennem dens indvirkning på den langsigtede konkurrenceevne, og at den skaber helt nye områder for økonomisk aktivitet og samtidig ansporer nye industrier og højteknologiske SMV'er,

I.

der henviser til, at støtte til og udvikling af bæredygtige teknologier ikke kun er nødvendige for at opfylde EU's klima- og energimål, men at EU også kan høste enorme fordele heraf i form af fremtidige arbejdspladser og økonomisk vækst,

J.

der henviser til, at ujævn fordeling af knappe ressourcer kan hindre innovation, og at EU's politik om råmaterialer bør tackle de centrale udfordringer, hvad angår at sikre adgang på rimelige vilkår,

K.

der henviser til, at det i tider med stigende ressourceknaphed vil forbedre EU's forsyningssikkerhed at øge støtten til bæredygtige og energieffektive teknologier,

L.

der henviser til, at demografiske ændringer er en af de vigtigste udfordringer i fremtiden og også kræver nye teknologiske løsninger,

M.

der henviser til, at EU skal koncentrere kræfterne og udvikle sine »stærke sider« inden for de industrisektorer, hvor EU i øjeblikket har en god konkurrenceposition, og sikre lige vilkår på globalt plan;

1.

mener, at der findes muligheder for tættere forbindelser mellem forskning og innovation i Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en integreret tilgang til videnskab og innovation;

2.

gør Kommissionen opmærksom på, at EU's fremtidige innovationspolitik skal have et bredt sigte og principielt omfatte alle former for innovation, ikke kun teknologiske innovationer (dvs. produkter og processer), men også administrative, organisatoriske og sociale og beskæftigelsesrelaterede innovationer inklusive nye innovative forretningsmodeller samt innovation på tjenesteydelsesområdet, idet der samtidig tages højde for de øvrige to sider af videnstrekanten (forskning og uddannelse);

3.

understreger, at innovation først og fremmest er nyheder, som fokuserer på forbrugernes og markedets behov; anmoder derfor Kommissionen om at sikre bedre anerkendelse af, at forbrugernes efterspørgsel har forrang som drivkraft for innovation; understreger, at for at forhindre, at der opstår nye sociale uligheder, bør innovationer i fremtiden ikke kun måles på deres miljømæssige og økonomiske udbytte, men også på deres sociale merværdi;

4.

understreger, at en styrkelse af iværksættere som drivkraften til innovation i Europa er en nødvendig forudsætning for et velfungerende og konkurrencedygtigt indre marked, der er baseret på fjernelse af handelshindringer samt en høj grad af forbrugerbeskyttelse og social samhørighed;

5.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge ambitiøse innovationsmål, der fokuserer på store samfundsmæssige udfordringer, og sætte en stopper for den nuværende opsplitning af forskellige europæiske initiativer;

6.

støtter kraftigt Kommissionens udtalelse om, at de centrale støtteteknologier og forskningen i fremtidige og fremspirende teknologier er en uundværlig forudsætning for, at EU's konkurrenceevne på verdensplan varigt kan styrkes, og tilslutter sig Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at nå til enighed om betydningen af anvendelsen af støtteteknologier i EU; understreger i den forbindelse, at (i) centrale støtteteknologier såsom mikro- og nanoelektronik, fotonik, bio- og nanoteknologi, (ii) nye materialer og (iii) nye og fremtidige teknologier kan rumme et stort potentiale for innovation og bidrage til overgangen til en videnbaseret økonomi med lave CO2-emissioner;

7.

understreger, at innovation skal tage udgangspunkt i individet, og bifalder bestræbelserne på at øge dialogen mellem universiteterne og erhvervslivet, som i høj grad bidrager til at fremme forskning og innovation og en mere effektiv brug af viden fra den private sektor på universiteterne, samt på at berige akademisk undervisningsmateriale i overensstemmelse med nutidens samfunds- og erhvervsmæssige krav;

8.

henviser til, at udvælgelsen af eksisterende centrale støtteteknologier og nye og fremtidige teknologier skal ske i samarbejde med erhvervslivet på lokalt, regionalt og nationalt plan, herunder også SMV'erne, og at der også skal tages hensyn til regionale erhvervspolitiske målsætninger; opfordrer EU til at sikre, at der tages hensyn til den foreslåede ekspertgruppe på højt plans bidrag til identifikation, ratifikation og gennemførelse af foranstaltninger på mellemlang og lang sigt til støtte for disse teknologier;

9.

glæder sig over disse innovationspolitiske tiltag som supplement til de nationale erhvervsstrategier på fællesskabsniveau og i tværsektoriel sammenhæng, og opfordrer kraftigt Kommissionen til at fortsætte ad denne vej;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kombinere udrulningen af næste generations digitale net og smarte net med innovationsaktiviteter for at udnytte alle deres fordele; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige midler bl.a. fra strukturfondene;

11.

understreger, at investering i højhastigheds online-netværk og en højere bredbåndsdækningsgrad er grundlæggende forudsætninger for en øget og mere effektiv udbredelse af innovative resultater og dermed for en indsnævring af innovationskløften mellem EU's regioner;

12.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres innovationskonvergenspolitikker for at mindske forskellene mellem medlemsstaterne;

13.

glæder sig over, at Kommissionen for øjeblikket er ved at udarbejde en »europæisk innovationslov« som led i bestræbelserne på at fastlægge en mere konsekvent innovationsstrategi;

14.

understreger vigtigheden af økologisk innovation og grønne virksomheder, som kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at knytte innovationspolitikken sammen med sektorer af central betydning for EU og føre til store komparative fordele for den europæiske økonomi;

15.

understreger økoinnovationens store betydning, navnlig i forbindelse med forbedring af ressourcernes effektivitet;

16.

understreger den vigtige rolle, som innovationsklynger spiller for EU's fremtidige innovationspolitik, og peger på det potentiale, som visse vidensklynger rummer; bifalder etableringen af særlige innovations- og virksomhedsbælter rundt om universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabs- og teknologiparker; opfordrer til, at mulighederne for at skabe ensartet, forenklet finansiering og en operationel ramme for de nye innovationsbælter overvejes;

17.

understreger, at eksisterende klynger skal videreudvikles ved aktioner, der er indbyrdes afstemt mellem EU, medlemsstaterne og regionerne, så den førende position, som disse klynger til dels indtager i verden, kan bevares og videreudvikles;

18.

understreger i den forbindelse, at enhver politisk aktivitet vedrørende klynger bør være baseret på og tage højde for virksomhedernes behov, herunder også SMV'ernes, og navnlig innovative SMV'ers, behov, i betragtning af at innovation spiller en central rolle for at fremme iværksætteri;

19.

opfordrer de relevante aktører i medlemsstaterne og Fællesskabet til at forbedre rammebetingelserne for det grænseoverskridende samarbejde mellem klynger;

20.

understreger, at SMV'erne spiller en central rolle både som partnere i værdikæder og som selvstændige udbydere af innovative produkter;

21.

kræver en styrket EU-politik for finansiering af innovation og forebyggelse af den nuværende opsplitning og kortsigtethed; mener, at adgang til tilstrækkelig finansieringskapital er et absolut nødvendigt element i udviklingen af innovationer, og at EU-budgettet til innovation derfor skal forhøjes betydeligt; opfordrer til, at der tages højde for dette ved den kommende ændring af den finansielle ramme og planlægningsprocessen i forbindelse med det finansielle overslag for 2014-2020; understreger i den forbindelse, at reglerne for tildeling af midler til forskning og udvikling i forbindelse med præindustriel og/eller eksperimenterende forskning og udvikling samtidig bør revideres; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres midler til forskning og udvikling for at nå det mål, der blev fastsat i Barcelona i 2002 om at bruge 3 % af BNP på forskning og udvikling i 2010; understreger, at det er vigtigt at afsætte midler til forskning og innovation i økonomiske krisetider, da dette vil forbedre jobskabelsen på lang sigt; understreger behovet for at øremærke en større del af forsknings- og udviklingsprogrammerne til innovation;

22.

er af den opfattelse, at EU-udgifter til forskning og innovation skal fokusere på målsætninger såsom at skabe incitamenter til kommerciel udnyttelse af forskningsresultater og mere udførlig information om finansieringskilder og -muligheder; understreger betydningen af at bevare gennemsigtighed og lige muligheder i forbindelse med adgang til midler på basis af offentlige indkaldelser af forslag til forskningsprojekter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte strukturfondene til at anspore til storstilet innovation; understreger behovet for at udvikle finansieringsplaner for social innovation med øget fokus på sociale gevinster;

23.

understreger, at det ud over forhøjelsen af midlerne er afgørende at nå en kritisk masse; anbefaler anvendelse af offentlige udbud til dette formål, og understreger især, at midlerne skal anvendes der, hvor løftestangseffekten er størst, som f.eks. inden for centrale støtteteknologier og flagskibsinitiativer til fremspirende og fremtidige teknologier, for at skabe en »merværdi for Europa«; understreger i den forbindelse behovet for at drage nytte af synergierne mellem rammeprogrammerne for forskning og innovation og strukturfondene; understreger, at de forskellige organer, der forvalter det syvende rammeprogram, CIP og strukturfondene skal være opmærksomme på de muligheder, disse instrumenter hver især rummer; beklager, at de muligheder, der følger for eksisterende synergier i forbindelse med finansieringen, stadig ikke er særligt kendte; opfordrer regioner og medlemsstater til at øge bestræbelserne på at forbedre kommunikationen på dette område;

24.

glæder sig over, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er blevet oprettet for at fremme og opnå innovation i verdensklasse ved at samle de videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsmiljøet og erhvervslivet om et fælles mål; understreger det væsentlige bidrag, EIT kan yde ved at skabe incitamenter for innovationsprogrammer, og den vigtige rolle, instituttet kan spille i denne henseende; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udforme budgettet for EIT på en sådan måde, at det sikres, at de bevilgede midler sammen med midler fra andre kilder kan nå den kritiske masse, som er nødvendig for at kunne møde de væsentligste udfordringer, EU-samfundene står over for, og undersøge dem til bunds;

25.

understreger behovet for retningslinjer, der kan sikre, at modtagerne får forbedret deres konkurrenceevne, samt en hurtig anvendelse af midlerne og indførelsen af en præmieringsordning for projekter, som har væsentlig øjeblikkelig indvirkning på økonomien;

26.

understreger, at Europa bør være i forreste linje inden for udviklingen af internetteknologier og ikt-applikationer med lavt kulstofforbrug; foreslår, at EU's budget for ikt-forskning fordobles i de næste finansielle overslag;

27.

understreger, at innovationspolitikken bør koordineres med andre EU-politikker og nationale politikker (herunder industri-, miljø- og forbrugerpolitik), i betragtning af, at de valgte modeller skal være fleksible nok til at kunne tilpasses de forskellige nationale og regionale forhold;

28.

beklager, at bestræbelserne på at forenkle EU's forsknings- og innovationsinstrumenter ikke har været vellykkede, og at procedurerne stadig er alt for komplicerede og tidskrævende, hvilket særligt udelukker SMV'er fra deltagelse i disse programmer;

29.

mener, at det af hensyn til brugervenlighed og gennemsigtighed skal forhindres, at støtteprogrammer overlapper hinanden på grund af manglende koordination mellem de forskellige handlingsniveauer; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt EU's støtteinstrumenter for SMV'er i fremtiden kan kombineres under en paraply hos ét generaldirektorat som f.eks. GD for Erhvervspolitik; mener, at dette ville gøre det nemmere at planlægge dem og ville give potentielle modtagere en one-stop-shop;

30.

opfordrer i den forbindelse ligeledes Kommission til at sikre, at EU's regelværk støtter innovation frem for at lægge hindringer i vejen for forandringer, og at der udvikles et mere effektivt indbyrdes samarbejde mellem de berørte interne tjenestegrene og generaldirektorater med hjælp fra en struktur som f.eks. den påtænkte taskforce med henblik på konsekvent at tage omfattende innovationsrelaterede hensyn; fastholder, at dette burde føre til mindre fragmenterede EU-instrumenter inden for innovationspolitikken;

31.

opfordrer ligeledes medlemsstaterne til effektivt at koordinere initiativer fra de ansvarlige nationale organer;

32.

konstaterer, at EU-aktørernes fælles anstrengelser bør være rettet mod at lukke hullet mellem forskning og innovation på den ene side og de færdige produkter og deres kommercialisering på den anden side; understreger, at rammeprogrammerne bør have grænseflader med hinanden eller forbindelser på tværs af programmerne mellem forsknings- og innovationsrelaterede foranstaltninger;

33.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde nye innovationsindikatorer, som er bedre egnet til de stadigt mere videnbaserede serviceøkonomier, og til at tilpasse de eksisterende, således at den europæiske situationsoversigt over innovation ikke kun giver en komparativ analyse af medlemsstaternes innovationskapacitet, men også identificerer styrkerne og resultaterne såvel som svaghederne ved EU's innovationsforanstaltninger;

34.

understreger vigtigheden af mere udførlig information om finansieringskanaler og -kilder og af pålidelige data om alternative former for finansiering såsom licensaftaler, således at virksomhederne bliver mere villige til at investere;

35.

understreger, at der ud over den offentlige finansiering skal skabes et stærkere incitament for privat finansiering;

36.

understreger betydningen af bedre harmonisering af adgangen til EU-midler for alle deltagere med henblik på at forbedre SMV'ernes deltagelse i de fælles teknologiinitiativers ledelsesstrukturer og aktiviteter;

37.

opfordrer Kommissionen til i handlingsplanen for innovation at præsentere konkrete instrumenter til at forbedre innovative virksomheders adgang til finansiering; understreger i den forbindelse behovet for at tage hensyn til de varierende finansieringsbehov og virksomheders innovationsintensitet under deres forskellige opstarts- og vækstfaser;

38.

understreger nødvendigheden af at skabe bedre forudsætninger for at tilvejebringe venturekapital, idet der tages hensyn til SMV'ernes behov, og udvide faciliteterne for finansiering på basis af risikodeling i EIB; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at opnå en risikodelingsordning, som er acceptabel for alle involverede aktører, og derved stimulere private investeringer på innovationsområdet;

39.

opfordrer de relevante organer i Fællesskabet og medlemsstaterne til at udvikle velkendte finansieringsinstrumenter for SMV'er såsom mikrolån, risikovillig kapital for unge, som ønsker at investere i innovative virksomheder, »business angels« som vil sponsere erhvervsprojekter for f.eks. unge forskere, almindelige lån og garantier samt skabe skattemæssige, økonomiske, erhvervsmæssige og administrative incitamenter for investeringer, da dette ville mindske risikoen for virksomhedsudflytninger på grund af ufavorable rammebetingelser for statsstøtte og motivere virksomhederne til at ansætte medarbejdere til forskning og innovation, hvilket ville sætte skub i udviklingen af nye varer og tjenesteydelser;

40.

understreger betydningen af at sikre, at SMV'er får tildelt et minimum af midler i forbindelse med offentlige indkaldelser af projektforslag, der offentliggøres som led i forsknings- og innovationsinitiativer, efter samme regel som den, der er vedtaget for det syvende rammeprogram (15 % af midlerne i samarbejdsprogrammet);

41.

opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med principperne for det indre marked at tilpasse EU's eksisterende statsstøtteregler sådan, at investeringer i absolut nødvendige nye teknologier kan understøttes, for at sikre EU's konkurrenceevne på lang sigt og lige vilkår på globalt plan; opfordrer især Rådet og Kommissionen til at tage hensyn til initiativet vedrørende de centrale støtteteknologier i forbindelse med revisionen af EU's bestemmelser om statsstøtte, og derved give medlemsstaterne mulighed for at iværksætte nationale incitamenter til fremme af centrale støtteteknologier;

42.

understreger betydningen af fælles teknologiinitiativer, der opfylder en række kriterier med hensyn til størrelse og ledelsesstrukturer, og af at foretage en regelmæssig konsekvensvurdering for godkendte fælles teknologiinitiativer med hensyn til deres bidrag til den europæiske industris konkurrenceevne;

43.

glæder sig i den forbindelse over, at »rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation« skal tages op til revision i 2010;

44.

mener, at en forbedret innovationsstøtte også altid skal ledsages af en lettelse af ansøgernes administrative byrder; opfordrer Kommissionen til at fjerne bureaukratiet ved at omstrukturere processerne vedrørende rammeprogrammerne og etablere en brugerbestyrelse;

45.

opfordrer EU-aktørerne til - navnlig for SMV'er - at forbedre rammebetingelserne for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig patenter, da både deres pris og kvalitet er et centralt element for innovation;

46.

beklager i denne sammenhæng fraværet af et reelt indre marked for innovationer i EU og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samordne deres bestræbelser på dette område, navnlig hvad angår en hurtig enighed om fællesskabspatentet og et fælles patentdomstolssystem, og understreger betydningen af standardisering, hvad angår udviklingen af innovative produkter;

47.

anbefaler, at der føres moderne patentpolitikker, der fremmer innovation, f.eks. i form af »patent pooling«, fælles patent-platforme og licenser med fuldstændige rettigheder;

48.

understreger her den betydning, det ville have for den europæiske økonomi, hvis der blev udviklet et SMV-venligt EF-patent i overensstemmelse med EU's innovationspolitik;

49.

noterer sig den øgede anvendelse af patenter som kaution for banklån, men at banker ofte mangler den teknologiske viden til at kunne foretage en korrekt vurdering af patentets værdi i forbindelse med udlån; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvorvidt EU bør yde støtte til udvikling af værdiansættelsesnormer;

50.

understreger vigtigheden af programmer, der tilskynder SMV'erne til at gøre brug af teknologisk udvikling og forskningsmedarbejdere;

51.

understreger, at videnstrekanten mellem forskning, innovation og uddannelse ikke må adskilles fra hinanden; opfordrer derfor til, at der ikke foretages nedskæringer i investeringer i uddannelse og videreuddannelse af uddannede medarbejdere, da disse investeringer er af afgørende betydning i betragtning af innovationskapacitetens betydning for EU's konkurrencedygtighed; understreger nødvendigheden af at gøre vilkårene så attraktive som muligt for forskere og deres uddannede medarbejdere, også hvad deres mobilitet angår, således at EU kan klare sig i den globale konkurrence; påpeger, at dette bør ske parallelt med, at arbejdsvilkårene for kvindelige forskere forbedres;

52.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.