18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/109

1.1

EØSU giver sin uforbeholdne støtte til Kommissionens henstillinger vedrørende nøglekompetencer for livslang læring, der ligger fuldt på linje med Lissabon-strategien, som har til formål at skabe en videnbaseret økonomi, og med de beskæftigelsespolitiske retningslinjer for perioden 2005-2008.

1.2

Ifølge udvalget vil forslaget — hvis det gennemføres — afhjælpe de nuværende problemer på arbejdsmarkedet, og navnlig mindske kløften mellem den disponible arbejdsstyrkes kvalifikationer og erhvervslivets behov.

1.3

En fokusering på definitionen af kompetencer på uddannelsesområdet kan bidrage til gennemførelsen af det vigtige fælles mål om, at de unge efter endt grundlæggende almen uddannelse og erhvervsuddannelse har udviklet nøglekompetencer i et sådant omfang, at de er godt rustet til voksenlivet og til at komme ud på arbejdsmarkedet, det være som arbejdstager eller arbejdsgiver. Denne tilgang sikrer ligeledes, at voksne kan udvikle og opdatere disse kompetencer hele livet igennem ud fra et solidt grundlag af almen viden, som er en af nøglerne til permanent tilpasningsevne.

1.4

Blandt instrumenterne til opnåelse af dette mål finder EØSU det særligt vigtigt, at underviserne er rustet til dels — inden for såvel almen uddannelse og erhvervsuddannelse som voksenundervisning — på en effektiv måde at hjælpe de studerende med at erhverve nøglekompetencerne, dels selv at erhverve og kontinuerligt udvikle de nøglekompetencer, som er nødvendige for udøvelsen af deres arbejde.

1.5

EØSU støtter de generelle mål, men finder det samtidig vigtigt, at de unge, som er droppet ud af skolen, får mulighed for at få hjælp til inden for rammerne af uformelle uddannelsesprogrammer at erhverve de i forslaget omtalte nøglekompetencer.

1.6

I lyset af befolkningens aldring er det nødvendigt, at de ældre arbejdstagere bliver længere på arbejdsmarkedet. EØSU finder det ligeledes særdeles vigtigt, at også de ældre arbejdstagere i medlemsstaterne får mulighed for at erhverve de nøglekompetencer, som de mangler, og at medlemsstaterne opretter en uddannelsesinfrastruktur, som muliggør vedligeholdelse og udvikling af allerede erhvervede kompetencer.

1.7

EØSU anerkender, at arbejdsmarkedets parter som hovedaktører på arbejdsmarkedet skal spille en central rolle under gennemførelsen og opfølgningen af de opstillede mål. De europæiske arbejdsmarkedsparters fælles bestræbelser inden for uddannelse og livslang læring som led i deres første flerårige arbejdsprogram (2003-2005) har udmøntet sig i afstikningen af »Aktionsrammer for livslang videreudvikling af færdigheder og kvalifikationer«. Der er desuden planer om andre programmer, navnlig under det kommende flerårige program (2006-2008), der vil danne grundlag for de europæiske arbejdsmarkedsparters forhandlinger om en eventuel frivillig aftale på dette område.

1.8

EØSU slår til lyd for en mere aktiv deltagelse af ngo'er i hele processen og opfordrer til, at dialogen med civilsamfundet styrkes.

1.9

Det er af afgørende betydning, at der foreligger pålidelige statistiske data med henblik på opfølgningen og evalueringen af gennemførelsen af målene for livslang læring. EØSU støtter derfor Kommissionens forslag til forordning om indsamling af statistisk eller en stærkere tilnærmelse af metoderne for indsamling af data og en forbedring af dataenes pålidelighed og sammenlignelighed. Der skal gøres en indsats for at sikre en tilvejebringelse af kontinuerligt opdaterede og pålidelige data til udarbejdelse af analyser om de vigtigste aspekter af EU's politiske mål.

2.1

Kommissionen har efter lange procedurer med indhentning af information, bearbejdning af det indsamlede materiale og høringer nu fremlagt sit forslag til etablering af et »integreret handlingsprogram inden for livslang læring«. EØSU udtrykker tilfredshed hermed og fremhæver, at forslagene i udvalgets udtalelse har til formål at gøre Kommissionens forslag så praktisk og effektivt som muligt.

2.2

På denne baggrund er EØSU's syn på Kommissionens forslag især betinget af udvalgets viden og erfaringer vedrørende:

2.3

forsinkelsen i opfyldelsen af Lissabon-strategiens mål

2.4

forsinkelsen i samtænkningen af uddannelse/efteruddannelse og produktivitet (2)

2.5

Europas demografiske situation

2.6

de vanskeligheder, man på det seneste har haft på såvel europæisk som nationalt plan med at finde løsninger på de ovennævnte problemer (3).

3.1

Arbejdsgruppen »Grundlæggende færdigheder« (4), som blev nedsat i 2001 i forbindelse med arbejdsprogrammet »Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010«, har udviklet en referenceramme for de nøglekompetencer, som er nødvendige i et videnbaseret samfund, og fremsat en række henstillinger, der skal sikre, at alle borgere får mulighed for at erhverve disse kompetencer (5).

3.2

Det vigtigste fælles mål er at sikre, at unge efter endt grundlæggende almen uddannelse og erhvervsuddannelse har udviklet nøglekompetencerne i et sådant omfang, at de er godt rustet til voksenlivet, og at voksne kan udvikle og opdatere disse kompetencer hele livet igennem.

3.3

I henstillingen peges på følgende nøglekompetencer: 1. kommunikativ kompetence i modersmålet, 2. kommunikativ kompetence i fremmedsprog, 3. matematisk kompetence samt naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence, 4. digital kompetence, 5. læringskompetence, 6. interpersonelle, interkulturelle og sociale kompetencer samt medborgerkompetence, 7. iværksætterkultur og 8. kulturel udtryksevne. I henstillingen defineres kompetencer som en kombination af viden, færdigheder og holdninger, der er bestemt af konteksten.

3.4

Det arbejde, der er udført i forbindelse med nøglekompetencer, hænger tæt sammen med mange andre initiativer eller igangværende aktiviteter som f.eks. det aktuelle arbejde med indførelsen af en EU-ramme for kvalifikationer eller bestræbelserne på at gøre kvalifikationssystemerne mere gennemsigtige (herunder anerkendelsen af de kompetencer, der er erhvervet gennem uformelle uddannelsesprogrammer).

3.5

Forslaget indeholder et referenceværktøj, som kan anvendes til at identificere de nøglekompetencer, der anses for at være nødvendige for alle, og det støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at sikre, at nøglekompetencerne integreres i deres strategier for livslang læring.

3.6

Der er tale om et referenceværktøj, der skal hjælpe politikerne, uddannelsesudbyderne, arbejdsgiverne og eleverne med selv at nå de fælles mål på nationalt og europæisk plan.

3.7

I henstillingen defineres de nøglekompetencer, som alle borgere har brug for i en økonomi og et samfund, der bygger på viden. Det anerkendes, at det netop på nationalt, regionalt og lokalt plan er nødvendigt at træffe beslutninger vedrørende gennemførelsen. Medlemsstaterne opfordres til at sikre, at alle har erhvervet nøglekompetencerne, inden de afslutter deres grundlæggende almene uddannelse og erhvervsuddannelse, og til at løse problemet med uddannelsesmæssigt dårligt stillede på baggrund af de europæiske referencekriterier.

3.8

For så vidt angår voksne opfordres der i henstillingen til, at der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter skabes en omfattende infrastruktur, der sikrer de ældre borgere adgang til værktøjer til kompetenceudvikling.

3.9

Endelig opfordres Kommissionen til at støtte reformer på nationalt plan gennem peer learning, udveksling af eksempler på god praksis og en systematisk opfølgning af fremskridt hen imod opnåelsen af målene.

3.10

Henstillingen indeholder ikke budgetrelaterede elementer.

4.1

Henstillingen sigter på at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udvikle systemer for grundlæggende almen uddannelse og erhvervsuddannelse, muligheder for voksenundervisning og et samlet system for livslang læring ved at oprette et referenceværktøj for nøglekompetencer. Selv om der for så vidt angår definitionen af kompetencernes indhold stadig fremover vil være grundlag (og behov) for afholdelse af ekspertdebatter, angiver henstillingen som helhed klart den kurs, som bør sættes for grundlæggende almen uddannelse inden for rammerne af skolesystemet og for voksenundervisning.

4.2

EØSU har i en tidligere udtalelse om forbindelsen mellem uddannelse og produktivitet (6) rettet kritik mod samtlige medlemsstater for den utilstrækkelige koordinering og den manglende sammenhæng mellem uddannelsessystemerne. Kritikken går på, at de enkelte medlemsstaters efter- og videreuddannelsessystem er adskilt fra resten af uddannelsessystemet, og at det ikke i tilstrækkelig grad kommunikerer med erhvervs- og samfundslivet. Ofte er uddannelsernes indhold for direkte indrettet efter kortsigtede krav, hvilket på længere sigt kan føre til en udvikling i den forkerte retning. På den baggrund mener EØSU, at henstillingerne vedrørende nøglekompetencer vil kunne udgøre de fælles og overordnede referencepunkter for de forskellige uddannelsesprogrammer og eventuelt vejledende principper for en mere vellykket koordinering af de forskellige dele af uddannelsessystemet.

4.3

Desuden afspejler evalueringen af fællesskabsstrategiens gennemførelse tydeligt de forskellige fortolkninger af nøglekompetencerne samt de enkelte programmers heraf følgende divergerende natur. Der har i flere år været debatter i gang — såvel inden for EU som uden for dets grænser — om en både videnskabelig og konkret definition af kompetencebegrebet. OECD har således som led i et uafhængigt projekt, DeSeCo-projektet (Definition and Selection of Competencies), udpeget de nøglekompetencer, der anses for at være de vigtigste, og som kun delvis svarer til de i forslaget gengivne nøglekompetencer.

4.4

Erhvervelsen af viden, der er omsættelig på arbejdsmarkedet, og som sikrer social fremgang foregår helt i tråd med vidensamfundets princip inden for rammerne af en konkurrence mellem forskellige grupper og individer i samfundet. Et af målene for medlemsstaternes indsats og strategiske programmer på uddannelsesområdet bør netop være at sikre lige adgang og muligheder for alle.

4.5

I overensstemmelse med henstillingen skal det i forbindelse med livslang læring og kompetencespørgsmålet understreges, at der ikke alene bør lægges vægt på erhvervelsen af de forskellige kompetencer, men også på vedligeholdelsen af de allerede erhvervede kompetencer ved hjælp af specifikke programmer.

4.6

Gennemførelsen af henstillingerne om nøglekompetencer er en væsentlig udfordring for medlemsstaternes uddannelsessystemer. Deres integrering — navnlig i den grundlæggende almene uddannelse og i de uddannelsessystemer, som endnu ikke har brudt med en stiv uddannelsesstruktur, der bygger på fagopdeling — kræver en i bund og grund ny tilgang.

4.7

Henstillingen udgør en mindst lige så stor udfordring for så vidt angår ændringen af undervisernes tilgang og deres omstilling. EØSU finder det derfor særdeles vigtigt, at underviserne rustes til dels — inden for såvel almen uddannelse og erhvervsuddannelse som voksenundervisning — på en effektiv måde at hjælpe de studerende med at erhverve nøglekompetencer, dels selv at erhverve og kontinuerligt udvikle de nøglekompetencer, som er nødvendige for udøvelsen af deres arbejde.

4.8

Forslaget behandler støtte til ældres (7) erhvervelse af relevante kompetencer som et vigtigt spørgsmål, hvad angår social samhørighed. Som led i skabelsen af vækst i beskæftigelsen, der er et prioriteret mål for EU, koncentrerer medlemsstaterne deres opmærksomhed og de til uddannelse afsatte midler om folk under almen uddannelse og om den erhvervsaktive befolkning. Der rejses dog med rette en række spørgsmål i forbindelse med ældre befolkningsgruppers manglende kompetencer. Kløften mellem generationerne gør sig allerede gældende på visse områder som f.eks. IT. De fleste medlemsstater fastsætter nationale strategiske mål — herunder for e-forvaltning eller online-tilgængelighed af information og tjenester af relevans for borgerne — hvilket gør udøvelsen af retten til information og muligheden for at deltage i samfundslivet afhængig af beherskelsen af nøglekompetencer som f.eks. basale IT-kompetencer. Derfor vil forfølgelsen af disse mål som følge af udelukkelsen af ældre — samt andre dårligt stillede grupper — fra programmerne til fremme af erhvervelsen af de vigtigste kompetencer kunne få negativ indvirkning på den sociale samhørighed.

4.9

Eftersom oprettelsen af en kompetencebaseret uddannelse har komplekse følger for uddannelsespolitikken, er det særdeles vigtigt at skabe en konstant dialog på tværs af EU mellem eksperter på dette område og gøre resultaterne af denne udveksling bredt tilgængelige. I lyset af spørgsmålets kompleksitet bør Kommissionen under overholdelse af de i EF-traktaten overdragede kompetencer samt subsidiaritetsprincippet bistå medlemsstaternes uddannelsespolitiske eksperter, ikke alene i forbindelse med opstillingen af mål, men også i forbindelse med indkredsningen af forskellige metoder og midler til opnåelse af disse mål samt af eventuelle anstødssten. (Ud over at fremme eksempler på god praksis bør erfaringsudvekslingen ligeledes give mulighed for at tage ved lære af negative resultater.)

5.1

På dette punkt hænger spørgsmålet om livslang læring tæt sammen med forslaget til forordning om statistikker for livslang læring (8).

5.2

I forslaget til forordning hedder det, at EU — for at understøtte den åbne koordinationsmetode på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet — har stadig større behov for sammenlignelige statistikker og indikatorer for uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring.

5.2.1

Hidtil har samarbejdet og udvekslingen af data mellem medlemsstaterne bygget på en stiltiende aftale. Forslaget til forordning sigter på at skabe et retsgrundlag, der skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt system for udarbejdelsen af data om uddannelse, der vil kunne tjene som udgangspunkt for politiske drøftelser inden for forskellige områder på EU-plan.

5.2.2

Formålet med dette retsgrundlag er at skabe en ramme for alle nuværende og planlagte aktiviteter i forbindelse med statistikker for livslang læring, med undtagelse af videreuddannelse på arbejdspladsen, som indgår i Eurostat's undersøgelse om videregående erhvervsuddannelse (CVTS-undersøgelsen), der er omfattet af en særskilt forordning, som blev vedtaget for nylig.

5.2.3

Forslaget vedrører udelukkende de statistikker for uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, som skal stilles til rådighed for Kommissionen med henblik på dennes udarbejdelse af EU-statistikker.

5.2.4

Hovedformålet med forordningen er at fastsætte fælles statistiske standarder, der gør det muligt at udarbejde harmoniserede data og således skabe en fælles ramme for en systematisk udarbejdelse af EU-statistikker for uddannelse og livslang læring.

5.3

Det er særdeles vigtigt, at EU's strategiske mål opstilles på grundlag af et realistisk samlet overblik over situationen. Det er mindst ligeså vigtigt, at de evalueringer, som anses for at være hensigtsmæssige under gennemførelsen af strategierne, kan trække på metodologisk pålidelige og regelmæssige dataindsamlinger og datasæt samt på de konklusioner, som kan udledes heraf. Der skal stilles data og indikatorer, som muliggør internationale sammenligninger, til rådighed.

5.3.1

I praksis er uddannelsesressourcerne særdeles uligeligt fordelt. Desuden fører efteruddannelse for voksne oftest ikke til en udligning af de eksisterende uligheder, men derimod til en forværring af disse (hvilket fremgår af de indsamlede data herom). En regelmæssig udarbejdelse af data på grundlag af hovedprincipper og ensartede metoder kan bidrage til opfølgningen og evalueringen af dette aspekt.

5.4

På nuværende tidspunkt foreligger der en lang række parallelle og hovedsagelig indbyrdes uafhængige statistiske undersøgelser af forskellige områder inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse. EU's dataindsamlingssystemer kan ikke — selv med hjælp fra de nye statistiske undersøgelser, der står for at blive iværksat — alene dække hele det pågældende område. Der er en vis forskel på Eurostat's og andre statistiske organisationers undersøgelser med hensyn til deres indhold og udformning.

5.5

Med henblik på en mere hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne bør man i forbindelse med en regelmæssig indsamling af data undgå overlapninger, medmindre disse er videnskabeligt begrundede. Man bør samtidig hermed systematisk tilstræbe, at resultaterne af de forskellige undersøgelser på den ene eller anden måde kan sammenholdes. Dette kan kun sikres gennem et tæt videnskabeligt samarbejde med specialiserede organisationer uden for EU (OECD, Den Internationale Sammenslutning til Vurdering af Skoleresultater — International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA)) og en sammenholdelse med disse organisationers statistiske undersøgelser.

5.6

Sådan som det ser ud i dag, er det tætte tekniske samarbejde med organisationerne uden for EU vigtigt, da målinger af nøglekompetencer på nuværende tidspunkt ikke falder under Eurostat's (det europæiske statistikkontors) ansvarsområde (De undersøgelser — navnlig PISA-programmet og programmet for international måling af voksnes kompetencer (PIAAC), som i øjeblikket er under udarbejdelse — vil kunne spille en central rolle i forbindelse med måling af kompetencer).

5.7

Der er et meget stort behov for statistikker, som bidrager til udformningen af politiske tiltag, og for data, der muliggør en evaluering af de konstaterede fremskridt. Der er sågar sket en mærkbar stigning i efterspørgslen efter opdaterede statistikker. Det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne indsamler dataene efter ensartede metoder, og at de er pålidelige og sammenlignelige.

6.1

Driften af dataindsamlingssystemer er særligt omkostningskrævende. På den baggrund finder EØSU det — afhængigt af medlemsstaternes kapacitet til at påtage sig denne byrde — værd at overveje muligheden for på lang sigt at afkorte det femårige interval for indsamling af data vedrørende livslang læring, dvs. at gennemføre undersøgelser hyppigere. En kortsigtet løsning kunne være at supplere de større statistiske undersøgelser inden for de områder, der har størst politisk relevans, med hyppigere, sågar årlige undersøgelser samt med mindre undersøgelser. Sådanne målrettede undersøgelser og analyser, som bygger på konklusionerne af disse, ville gøre det muligt at følge op på de politisk vigtigste processer og evaluere gennemførelsen af EU's mål for livslang læring.

6.2

Det synes at være på sin plads, at indsamlingen af data om videreuddannelse på arbejdspladsen — eftersom denne uddannelsesform udgør en vigtig bestanddel af livslang læring — ligeledes indgår i forslaget til forordning. En del af disse uddannelsesforanstaltninger (dem i virksomheder med ti eller flere ansatte) indgår på nuværende tidspunkt i den femårige undersøgelse om videregående erhvervsuddannelse. Denne undersøgelse indeholder dog ingen oplysninger om videregående uddannelse på arbejdspladser med mindre end ti ansatte.