52001AR0442

Regionsudvalgets udtalelse om "Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Det europæiske forskningsrums regionale dimension"

(2002/C 278/01)

REGIONSUDVALGET har -

under henvisning til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Det europæiske forskningsrums regionale dimension (KOM(2001) 549 endelig),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 3. oktober 2001 om i henhold til artikel 265, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at anmode om Regionsudvalgets udtalelse herom,

under henvisning til præsidiets beslutning af 12. juni 2001 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalg 1 "Regionalpolitik, Strukturfondene, Økonomisk og Social Samhørighed, Grænseoverskridende og Interregionalt Samarbejde",

under henvisning til forslag til Regionsudvalgets udtalelse (CdR 442/2001 rev. 2), som blev vedtaget af Underudvalget for Territorial Samhørighed(1) den 5. marts 2002 med Peter Müller (Saarlands ministerpræsident, D/PPE) som ordfører -

på den 44. plenarforsamling den 15.-16. maj 2002 (mødet den 16. maj) enstemmigt vedtaget følgende udtalelse.

Regionsudvalget

Opbygning af et europæisk vidensamfund

1. glæder sig over, at Kommissionen tillægger de regionale forsknings- og innovationsaktiviteter stor indflydelse på opbygningen af den europæiske forskningskapacitet. Kommissionens ønske om at øge effektiviteten ved at udnytte synergien mellem medlemsstaternes forskningspolitikker og intensivere samarbejdet med regionerne hilses særligt velkommen. Det skal dog understreges, at den eksisterende synergi eller samklang mellem forskningspolitikkerne gælder såvel den politik, der føres af medlemsstaterne, som den, der føres af regioner med kompetence på dette område. Som Regionsudvalget allerede har givet udtryk for i talrige udtalelser, er dette en vigtig opgave i forbindelse med fremme af forskning og innovation i Europa. Regionernes for længst indledte bestræbelser for at intensivere samarbejdet og udvikle synergien inden for forskning og innovation skal fortsættes inden for rammerne af den grundlæggende udviklingsproces;

2. støtter fortsat Kommissionens tanke om at anvende det 6. rammeprogram til at etablere et europæisk forskningsrum, som skal styrke EU's konkurrenceevne;

3. understreger, at videnskabelig ekspertise nu som før skal være afgørende for udvælgelsen af støtteprojekter (f.eks. projekter inden for 6. rammeprogram); men som supplement hertil har strukturfondene fortsat deres berettigelse over for økonomisk tilbagestående regioner (som f.eks. yderregionerne), hvor de bør udnyttes til at finansiere opbygning af videnskabelige infrastrukturer;

4. støtter beslutningen om systematisk mobilisering af ressourcerne for at målrette den økonomiske udvikling, men ønsker at give udtryk for, at det især er vigtigt, at der i samarbejde med regionerne aftales konkrete mål med henblik på at gøre EU's erhvervsliv konkurrencedygtigt på baggrund af målene vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Denne målsætning skal fremkalde synergier og samle de økonomiske kræfter, men bør ikke anvendes til at begrænse regionernes traktatfæstede kompetencer. Målene skal være konkrete og realistiske. Udsagnet: "Europa skal være nummer et om ti år" er for generelt og udifferentieret og bør konkretiseres i en partnerskabsdialog med regionerne. De foranstaltninger og opgaver, som på den ene side EU og på den anden side regionerne stilles over for, skal fordeles eksplicit;

5. deler Kommissionens opfattelse, at de europæiske regioner har meget forskellige profiler hvad angår personlige og tekniske færdigheder, og at deres integrering derfor kommer til at foregå på meget forskellig vis. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt med en enkelt udviklingsmodel. Regionsudvalget beklager imidlertid, at der i meddelelsen ikke fastsættes og fremlægges kriterier for forskellige udviklingsmodeller. Regionsudvalget så meget gerne, at der etableredes en dialog med de regionale (socioøkonomiske) instanser, som vil kunne bistå politikerne hermed;

6. fremhæver endnu en gang Kommissionens udtalelse om, at "regionernes egen organisationsevne er en vækstfaktor", og at de bør følge "en række generelle udviklingsprincipper". For det første beklager Regionsudvalget, at disse principper ikke er konkretiseret i meddelelsen, og for det andet bør det endnu en gang understreges, at mange regioner allerede tidligere har ydet et bidrag til udformning af deres forsknings- og innovationspolitik. Derfor bør Kommissionen ved udarbejdelsen af sine forslag vedrørende forskning reagere på regionernes engagement med endnu større hensyntagen til de regionale interesser og mere effektiv politisk vægtning af regionerne;

7. ønsker nærmere at drøfte tanken om "opbygning af en vidensøkonomi". Regionsudvalget vil gerne slå fast, at man ikke kan gøre viden alene til grundlag for økonomisk innovation. For viden i sig selv er meget let tilgængelig for alle (f.eks. via Internettet). Først gennem anvendelse af viden kan der opstå værditilvækst. Det er altså ikke kun forspring i viden, der er afgørende, men forspringet i udnyttelsen af viden. Her spiller navnlig menneskets sociale kompetence og kreativitet en afgørende rolle, så disse egenskaber skal ligeledes fremmes.

Tilpasning af forskningspolitikken til de territoriale rammebetingelser

8. støtter den tilstræbte territorialisering, for så vidt der derved forstås, at der i forbindelse med initiativer og opnåelse af synergieffekter på forskningsområdet tages hensyn til de socioøkonomiske forhold i de enkelte regioner og til regionernes behov. Men hvis målsætningen dækker over en på europæisk plan centraliseret og "planlagt" forskning/forskningsstøtte, afvises den under henvisning til subsidiaritetsprincippet og regional forskningskompetence. Hvordan der i forbindelse med den kommende kompetencefordeling mellem Fællesskabet, medlemsstaterne og regionerne kan etableres et bæredygtigt retsgrundlag for at inddrage regionerne i den forskningspolitiske koordinering, er uklart. Kommissionen kunne udarbejde en plan, der går ud på, at dens regionalpolitik skal være rettet mod de kompetente forvaltningsniveauer. Dette kunne føre til øget politisk inddragelse af regionerne i forberedelsen og gennemførelsen af forskningspolitiske aktiviteter på fællesskabsplan;

9. er enig med Kommissionen i, at lokale dispositioner bør stemme overens med en overregional strategi, men bemærker, at foranstaltningerne bør tage udgangspunkt i en fælles analyse af området og fastlæggelse af fælles mål under omfattende hensyntagen til regionerne;

10. mener, at udviklingen og udformningen af regionale planer for støtte til forskning og innovation bør følge princippet om regionalt partnerskab, regionale initiativer og regionalt ansvar. Regionalt forskningssamarbejde og regionale forskningsalliancer bør have særlig finansiel støtte fra EU. Der bør også være adgang til de nye instrumenter under det sjette rammeprogram for forskning og udvikling.

Fremme af overførsel af viden i stedet for blot tilvejebringelse af kapital

11. betvivler, at "modernisering af viden og øget teknologispredning" med henblik på at fremme regional udvikling lader sig gennemføre, uden at der stilles kapital til rådighed. At fremme overførsel af viden er en vigtig foranstaltning til fremme af forskningen. Meddelelsen lader det stå åbent, om Kommissionen stiller ekstra midler til rådighed hertil. Efter regionernes opfattelse er det nødvendigt, hvis Kommissionens målsætning skal kunne gennemføres. Det skal her endnu en gang understreges, hvor vigtig regionernes klyngedannende rolle er i forbindelse med uddannelse af nye videnskabsmænd på universiteterne, opretholdelse og udvikling af offentlige og private forskningsinstitutioner og udformning af den regionale forskningspolitik og rammebetingelserne for SMV.

Styring af forskningen i regionerne

12. understreger, at nogle regioner tidligere har været i stand til at yde et bidrag til udformningen af deres forsknings- og innovationspolitik. Det er vigtigt, at alle regioner fremover ansvarsfuldt kan videreføre deres politik på dette område;

13. slår fast, at succesrige forsknings- og innovationsmodeller ikke bare lader sig "kopiere". Kun ved, under hensyntagen til de strukturelle forhold, at skabe nye metoder eller forskningsfelter har svagere stillede regioner mulighed for (naturligvis under skelen til allerede succesrige modeller) at hægte sig på de førende regioners succes. En mulighed herfor ligger i at erobre "nicher" i forbindelse med fortsat omstilling fra traditionelle til nye, tværfaglige forskningsfelter.

Overregional forskningsstøtte skal bibeholdes

14. er enig med Kommissionen i, at karakteren af overregional forskning skal bevares, og navnlig, at den europæiske forskningspolitik også for fremtiden skal lægge vægt på begrebet "europæisk merværdi" og på, at foranstaltningerne kan supplere hinanden. Af særlig interesse er i den forbindelse konstellationer, hvor samarbejdspartnere fra stærkt forskellige regioner finder sammen;

15. går ind for, at ansøgerlandene i Central- og Østeuropa integreres i den europæiske forskningsstøtte, navnlig via bistand til op- og udbygning af interregionalt forskningssamarbejde med ansøgerlandene. Sådanne foranstaltninger vil øge samhørigheden.

Forbindelse mellem struktur- og forskningspolitikken

16. anerkender ud fra mål 1- og mål 2-regionernes synspunkt, at Kommissionen lægger vægt på forsknings- og udviklingspolitikkens betydning for de svagere stillede regioner. Samtidig gør Regionsudvalget opmærksom på, at mange regioner allerede med (eller uden) EU's aktive støtte gennemfører egne forskningsstrategier og -programmer, der også er af betydning set i forhold til en fælles forsknings- og innovationspolitik;

17. gør opmærksom på, at de europæiske regioner i forbindelse med den europæiske strukturpolitik ud fra objektive kriterier inddeles i støtteområder og ikke-støtteområder. Ved gennemførelsen af strukturstøtten har EU hidtil overvejende henholdt sig til subsidiaritetsprincippet: Kommissionen har med rette erkendt, at regionerne bedre end overordnede politiske instanser er i stand til at følge virksomhedernes og forskningsinstitutionernes udvikling;

18. påpeger strukturstøttens store betydning, når det gælder at hjælpe de svagere stillede regioner med at få bugt med deres efterslæb. Men strukturstøtten har en regionalt set mere omfattende målsætning end forskningsstøtten. Derfor må der i meddelelsen skelnes mellem strukturstøttens og forskningspolitikkens funktioner, og i den forbindelse må man være opmærksom på, at de forfordelte områder ikke blot omfatter de i meddelelsen omtalte mål 1-områder, men også mål 2-områderne, som er i gang med en vanskelig strukturomlægning. Meddelelsen bør derfor være mere specifik i sin henvisning til disse regioner og udtrykkeligt nævne mål 2-regionerne. Der må i hvert enkelt tilfælde gennemføres en præcis analyse for at fastlægge de faktiske årsager til de strukturelle svagheder, og på den baggrund må man finde ud af, hvad der skal gøres;

19. går ind for samarbejde mellem de to politikformer. Hvad angår indhold og finansielle midler skal den eksisterende afgrænsning bibeholdes for at sikre transparens i gennemførelsen. Regionsudvalget kan støtte forslaget om at undersøge synergimuligheder, som det allerede er sket i nogle regioner i forbindelse med oprettelse af "science-centre";

20. bifalder ønsket om at støtte yderregionernes videreudvikling. Også disse regioner skal naturligvis, i overensstemmelse med deres kompetencer ifølge EF-traktaten, frit afgøre, om og hvordan de ønsker at integreres i EU's forsknings- og innovationspolitik. At anvise dem bestemte forskningsfelter er efter Regionsudvalgets opfattelse ikke en egnet metode til at realisere Kommissionens mål.

De "innovative aktioners" rolle

21. støtter Kommissionens forsøg på etablering og udbygning af samarbejdsnet. Disse net bør imidlertid ikke være begrænsede til udveksling af individuelle forskere. På mange områder kunne nettene med lige så stor effekt tage form af elektronisk og informationsteknisk samarbejde - i stigende grad i form af partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor - og på denne måde føre til udveksling af personer eller viden;

22. bifalder Kommissionens forslag om at iværksætte foranstaltninger, der skal øge og fremme både den geografiske og tværfaglige forskermobilitet, navnlig ved oprettelse af mobilitetscentre tæt på borgerne, dvs. på regionalt plan. I den forbindelse finder Regionsudvalget det også nødvendigt at oprette og forbinde brugervenlige fagspecifikke databanker og platforme med henblik på at fremme mobiliteten og overførslen af viden via anvendelse af de meste moderne informations- og kommunikationsmidler. Et godt eksempel herpå er de genomik- og proteomikdatabanker inden for bioteknologien, som videnskabsfolk fra hele verden forsyner med forskningsresultater. Forskere vil herved kunne stille deres opdagelser til rådighed for fagkolleger, og det vil ikke betyde noget, hvor den enkelte forsker rent fysisk befinder sig. Etableringen af fagspecifikke fællesprojekter om videnoverførsel bør være et yderligere hovedmål for innovationsfremme. Dette ville bidrage til, at forskere forskellige steder i verden kan forske i de samme emner;

23. er enig med Kommissionen i at udbygge støtten til forskning til fordel for og inden for SMV og udvikle en politik, der skal tilskynde SMV til at deltage i forskningsaktiviteter under det sjette rammeprogram. Med dette for øje bør der ydes en særlig indsats for at sikre SMV's fulde deltagelse i integrerede projekter og i ekspertisenet. I den forbindelse gentager Regionsudvalget sin opfordring til Kommissionen om at forbedre samarbejdet mellem de relevante generaldirektorater og mellem SMV-serviceorganer og de nationale kontaktsteder. De små og mellemstore virksomheders deltagelse kunne forbedres yderligere ved at støtte overførslen og anvendelsen af viden og teknologi og fremme udnyttelsen af forskningsresultaterne via opbygning og finansiering af elektroniske højkapacitetsnet, som stilles til rådighed til forsknings- og innovationsprojekter;

24. konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen er rede til at opstille teknologistrategier i partnerskab og dialog med regionerne. I den sammenhæng kunne Kommissionen navnlig yde støtte til ugunstigt stillede regioner;

25. støtter de foreslåede innovative aktioner, der har til hensigt at fremme udklækningssteder for nye virksomheder, afsmitningsvirkninger og igangsætning;

26. opfordrer til drøftelser mellem de ansvarlige instanser om forenkling af proceduren for at søge EF-støtte til forskning. Ansøgningsproceduren betragtes i dag ofte som en udviklingshindring. En lang række samtaler med virksomheder og universiteter viser tydeligt, at der i de fleste tilfælde ikke er søgt EF-støtte, fordi ansøgningsproceduren ville lægge beslag på for megen arbejdskraft til, at det kunne betale sig, også selv om Kommissionen godkendte ansøgningen. Dette er navnlig beklageligt for nye innovative virksomheder, hvis personaleforbrug må planlægges meget nøje, og som kun råder over meget små finansielle midler. En anden mulighed ville være en procedure i to faser (pre-screening), hvor der i første ansøgningsfase relativt ubureaukratisk kan træffes afgørelse om et projekts støtteberettigelse og i anden runde kan foretages en konkretisering af denne afgørelse. Hermed ville man undgå nye ansøgningsinstanser og de dermed forbundne omkostninger.

Foranstaltninger til anvendelse af det europæiske forskningsrums regionale model

27. støtter forslaget om oprettelse og udbygning af ekspertisenetværk på regionalt, overregionalt og internationalt plan;

28. betvivler imidlertid, at en sådan foranstaltning (oprettelse af ekspertisenetværk) vil kunne dæmme op for den tværregionale hjerneflugt. Det er ikke kun videnskabelige, men også sociale og økonomiske faktorer, der ligger til grund for hjerneflugten, og oprettelse af ovennævnte netværk er derfor ikke nok til at standse den.

Benchmarking som målsætning

29. gør opmærksom på, at den benchmarking, Kommissionen allerede har sat i gang, i visse kredse - både hos økonomiske eksperter og i uddannelsessektoren - hyppigt støder på skepsis og afvisning. En vellykket EU-benchmarking i regionerne, som skal bidrage til en mere behovsorienteret EU-støtte til forskningen, kræver, at der udarbejdes hensigtsmæssige indikatorer og undersøgelsesmetoder, som muliggør sammenligning mellem regionerne, og hvis anvendelse fører til fornuftige og brugbare resultater. Instrumenterne må udvælges på en sådan måde, at årsagerne til eksisterende strukturmangler kan udpeges, samtidig med at ressourceforbruget holdes på et acceptabelt niveau. Det skal endnu en gang understreges, at der navnlig for ugunstigt stillede regioner ikke vil stå muligheder åbne, medmindre de finder nye innovationsformer. For disse regioner er benchmarking, der tager udgangspunkt i erfaring og "bedste praksis", ikke meget bevendt, da fremragende eksempler (f.eks. Martinsried) ikke kan kopieres. Regionerne må deltage i udviklingen af hensigtsmæssige metoder, der er særlig tilpasset de lokale forhold, og i den forbindelse trække på deres hidtidige erfaringer med sammenlignelige instrumenter.

Bruxelles, den 16. maj 2002.

Albert Bore

Formand for

Regionsudvalget

(1) Omstrukturering af underudvalgene og kompetenceomlægning pr. 6. februar 2002.