51994AC0855

Udtalelse om beretning fra Kommissionen til Raadet om anvendelsen af fusionsforordningen (94/C 388/09)

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 23. november 1993 under henvisning til forretningsordenens artikel 23, stk. 3, at afgive en tillaegsudtalelse om beretning fra Kommissionen til Raadet om anvendelsen af fusionsforordningen.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU`s Sektion for Industri, Handel, Haandvaerk og Tjenesteydelser, som udpegede Jens Peter Petersen til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 8. juni 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 317. plenarforsamling af 6. juli 1994 med et stort flertal af stemmer for og 2 hverken for eller imod foelgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Saavel politiske som oekonomiske beslutningstagere i Den Europaeiske Union staar over for store udfordringer. Gennemgribende vaekst- og beskaeftigelsesproblemer skal overvindes, fire ansoegerlande skal integreres i Den Europaeiske Union og reformprocesserne i de unge demokratier i Central- og OEsteuropa skal styrkes effektivt. Markedernes globalisering og den voksende indbyrdes afhaengighed mellem de forskellige landes oekonomier udloeser dynamiske omstillingsprocesser paa det indre marked, stiller uvilkaarligt krav om nye samarbejdsstrukturer i erhvervslivet og foerer til omstruktureringer i virksomhederne med mange og forskelligartede konsekvenser for arbejdspladserne.

1.2. Naar man holder sig disse faktorer og det voksende konkurrencepres for oeje, synes det mere noedvendigt end nogensinde at sikre et vedvarende, effektivt samspil mellem den nationale og den europaeiske konkurrencepolitik. Det skulle vaere saa meget lettere, som tilnaermelsen af de nationale konkurrencelovgivninger nu skrider godt fremad. Isaer Belgien, Frankrig, Graekenland, Italien, Portugal og Spanien har allerede afpasset deres konkurrencelovgivning efter den europaeiske model. Meget ville vaere vundet, hvis de oevrige medlemsstater ville vise stoerre vilje til at tilnaerme de konkurrencepolitiske rammebetingelser til den europaeiske lovgivning.

1.3. I den forbindelse kan det ikke bestrides, at det er noedvendigt loebende at evaluere og udvide EU-fusionskontrollens anvendelsesomraade. Fusionskontrollen paa EU-plan har isaer den store fordel, at sagen kun proeves af Europa-Kommissionen (»one-stop shop«), som ligger inde med den bedste knowhow paa omraadet. I integrationspolitisk henseende er det direkte uhensigtsmaessigt, hvis graenseoverskridende fusioner skal kontrolleres af flere myndigheder efter forskellige retssystemer og maalestokke. Saa laenge fusioner med virkning tvaers over graenserne ikke vurderes af én enkelt myndighed, vil der vaere fare for uensartede beslutninger, retsusikkerhed og alt for langvarige procedurer. Denne labyrint af ordninger bliver endnu mere uoverskuelig, naar fire EFTA-lande formodentlig tiltraeder Den Europaeiske Union, og forbindelserne med de associerede lande i Central- og OEsteuropa udbygges. Man maa ogsaa holde sig for oeje, at en yderligere bureaukratisering af procedurerne oeger omkostningerne og dermed paafoerer industrivirksomhederne ulemper, blot fordi de er etableret i EU. De forskellige retssystemer og myndighedernes krav om minutioese oplysninger om markedsforholdene i forbindelse med graenseoverskridende fusioner paafoerer allerede nu EU`s virksomheder uforholdsmaessigt hoeje administrationsomkostninger. De rammer ikke kun de anmeldende virksomheder urimeligt haardt, men ogsaa andre virksomheder (ofte smaa og mellemstore), der optraeder som konkurrenter eller aftagere.

1.4. I sin seneste konkurrenceberetning spaaede Kommissionen, at der i 1993 sandsynligvis ville ske en betydningsfuld udvikling, idet forordningen da skulle revideres for foerste gang. OESU maa beklage, at denne forventning har vist sig at slaa fejl, og finder det isaer skuffende, at visse EU-medlemsstater ikke er villige til paa nuvaerende tidspunkt at revidere forordning (EOEF) nr. 4064/89 () og nedsaette taersklerne, selv om Kommissionen har udfoert et grundigt forberedende arbejde. Revisionen udskydes i tre aar og vil foerst blive gennemfoert ved udgangen af 1996 til trods for, at tidsrammen er klart fastsat i forordningens artikel 1, stk. 3, og artikel 9, stk. 10. Allerede i 1990 frygtede OESU, at nogle medlemsstater ville soege at goere det politiske kompromis, der blev indgaaet for kontrolforordningens indledende fase, til en permanent ordning (), og disse bange anelser bekraeftes altsaa nu.

1.5. I betragtning af, at der indfoeres stadig flere nationale fusionskontrolsystemer, ville det mildt sagt vaere fatalt, hvis misforstaaede subsidiaritetshensyn bidrog til en opsplitning af fusionskontrollen inden for Den Europaeiske Union og hindrede Kommissionen i at udoeve sin initiativret. I oevrigt har naerhedsprincippet, saaledes som OESU fremhaever i sin udtalelse om den 22. konkurrenceberetning (), lige fra starten vaeret knaesat i Rom-traktatens konkurrenceregler. EF-traktatens artikel 85, 86, 92 og ligeledes 90 kan kun finde anvendelse, hvis aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis kan »paavirke handelen mellem medlemsstater«. Det samme er tilfaeldet med den europaeiske fusionskontrol, der opererer med en sondring mellem den europaeiske og den nationale fusionskontrol paa grundlag af taerskelvaerdier og dermed tager tilstraekkeligt hoejde for naerhedsprincippet. I denne sammenhaeng gaar OESU ogsaa ind for, at man bibeholder den saakaldte »Dutch clause« (hollandske klausul - artikel 22, stk. 3, i forordningen). Der boer fremover ogsaa vaere mulighed for at anvende denne bestemmelse efter anmodning fra de beroerte virksomheder.

2. Bemaerkninger til Kommissionens beretning om anvendelsen af fusionsforordningen

2.1. Efter OESU`s opfattelse har Kommissionens hidtidige forvaltningspraksis - trods de oprindelige betaenkeligheder - i hovedsagen staaet sin proeve. I indholdsmaessig henseende er det lykkedes Kommissionen at puste liv i fusionsforordningen. I betragtning af de mangfoldige juridiske og praktiske vanskeligheder, der foelger i koelvandet paa et fuldstaendig nyt instrument af denne art, har Kommissionen og ikke mindst den kompetente Merger Task Force ydet en bemaerkelsesvaerdig indsats. Det maa fremhaeves, at det har vaeret muligt at overholde fristerne i forordningen. Kortvarige procedurer er imidlertid ogsaa paakraevede i forbindelse med alle samarbejdsaftaler, der vurderes paa grundlag af EF-traktatens artikel 85 og 86. Et foerste skridt i denne retning tog konkurrencegeneraldirektoratet i forbindelse med joint venture-selskaber, der oprettes i samarbejdsoejemed (jf. punkt 2.15). OESU opfatter dette som et tegn paa, at Merger Task Force har haft en positiv indflydelse paa konkurrencegeneraldirektoratets oevrige tjenestegrene.

2.2. Det centrale og altafgoerende element i EU`s fusionskontrol er spoergsmaalet om skabelse eller styrkelse af en markedsdominerende stilling. Uforenelighedserklaeringen i medfoer af forordningens artikel 2, stk. 3, forudsaetter imidlertid, at den faktiske konkurrence haemmes paa afgoerende maade inden for faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf som foelge af, at en dominerende stilling skabes eller styrkes. I forbindelse med vurderingen af konkurrencesituationen har Kommissionen ikke blot analyseret virksomhedernes eksisterende markedsandele, men ogsaa en lang raekke yderligere kriterier (jf. fusionsforordningens artikel 2, stk. 1) for at fastslaa, om den planlagte fusion kunne taenkes at vaere til varig skade for markedsstrukturerne. Kommissionen har i den forbindelse anlagt et dynamisk syn paa markederne. De oevrige konkurrenters og kundernes stilling samt de vertikale relationer (f.eks. underleverandoerernes saerlige problemer) er vigtige kriterier i Kommissionens skoen. OESU vil dog understrege, at det er og bliver et skoen fra Kommissionens side, om den fusionerede virksomhed efter sammenslutningens gennemfoerelse laegger en adfaerd for dagen, der ikke er konkurrencestyret.

2.3. Kommissionen tenderer dog til at afgraense markederne for snaevert, baade i produktmaessig og geografisk henseende. Navnlig i geografisk henseende har Kommissionen i vidt omfang lagt det nationale marked til grund som foelge af den saerlige forbrugeradfaerd, som for det meste er »nationalt« orienteret. Denne betragtningsmaade er for kortsynet. OESU har gentagne gange paapeget, at den mindste, mulige geografiske maalestok allerede i dag er Faellesskabet, uden at man dog maa se bort fra den internationale dimension (). USA og Japan har forlaengst lagt graenseoverskridende markeder, ja endog verdensmarkeder til grund for deres konkurrencepolitiske overvejelser. OESU henviser i den forbindelse til forordningens artikel 2, stk. 1, hvor det kraeves, at Kommissionen ved vurderingen af fusioner tager hensyn til »den reelle eller potentielle konkurrence fra virksomheder, der er beliggende i eller uden for Faellesskabet«. Dette kraever efter OESU`s mening, at Kommissionen forud for enhver afgoerelse om fusioner foretager en indgaaende analyse af det relevante internationale marked og ogsaa vurderer de beroerte virksomheders relative stilling paa dette verdensomspaendende marked. Samtidig boer Kommissionen i oeget omfang tage hoejde for, at referencemarkederne til stadighed aendres og udvides.

2.4. OESU erindrer i oevrigt om, at det i sine tidligere udtalelser om fusionskontrol flere gange har slaaet til lyd for, at virksomhedskoncentrationer vurderes i lyset af en overordnet EU-politik og kravet om sikring af de sociale vaerdier og beskaeftigelsen. OESU er naturligvis klar over, at »de mangfoldige oekonomiske og samfundsmaessige problemer, som kan vaere forbundet med virksomhedssammenslutninger, ikke alle sammen kan loeses i en konkurrencepolitisk begrundet forordning om kontrol med saadanne sammenslutninger« (). Saa meget desto mere noedvendigt er det at afstemme konkurrencelovgivningen med andre politikker, f.eks. den regionale og sektorspecifikke strukturpolitik, forsknings- og udviklingspolitikken eller forbrugerpolitikken. Raadet og Kommissionen boer desuden viderefoere indsatsen for tilnaermelse af de nationale lovgivninger. Navnlig inden for selskabsretten vil statutten for det europaeiske aktieselskab efter OESU`s mening kunne forbedre virksomhedernes graenseoverskridende samarbejde og fremme den oekonomiske integration inden for Den Europaeiske Union (). OESU gaar i den forbindelse ud fra, at ogsaa smaa og mellemstore virksomheder vil faa mulighed for at anvende statutten for det europaeiske aktieselskab.

2.5. I lyset af de hidtidige erfaringer med forordningen oensker OESU at fremsaette foelgende bemaerkninger til Kommissionens beretning:

Forslag til aendring af forordningen

2.6.

Omsaetningstaerskler

2.6.1. Allerede tidligere forholdt OESU sig kritisk til de meget hoeje taerskelvaerdier (). OESU opfattede dem som et politisk kompromis, idet de naeppe kunne anses for berettiget i oekonomisk henseende, og dermed heller ikke ud fra en konkurrencemaessig synsvinkel.

2.6.2. OESU har kun liden forstaaelse for, at Kommissionen har besluttet, at den ikke paa nuvaerende tidspunkt vil forelaegge Raadet et formelt forslag om revision af fusionsforordningen, herunder ikke mindst om nedsaettelse af taerskelvaerdierne. Kommissionens henvisning til resultaterne af »de omfattende droeftelser« virker ikke overbevisende, fordi de betaenkeligheder, de nationale administrationer og konkurrencemyndigheder foerer i marken (naerhedsprincip, inflation eller udvidelse af Den Europaeiske Union), ikke er relevante for den egentlige problematik. Kommissionen erkender med rette selv, at »det vil vaere forkert at udsaette en revision af taersklerne i det uendelige« (). Efter OESU`s opfattelse boer Kommissionen rettidigt forelaegge Raadet sine aendringsforslag og laegge staerkt pres paa medlemsstaterne, saa taerskelvaerdierne i det mindste kan nedsaettes forud for opfoelgningskonferencen om unionstraktaten. Ellers er der risiko for, at den noedvendige revision af fusionsforordningen paa ny udskydes - denne gang med den begrundelse, at medlemsstaterne formodentlig vil blive overbebyrdede.

2.6.3. Det maa tilstraebes at nedsaette taersklen for den samlede omsaetning (paa verdensplan) fra 5 milliarder ECU til 2 milliarder ECU. Denne taerskel svarer til Kommissionens oprindelige forslag fra 1989; den vil goere det muligt at sondre mellem de fusioner, der som regel har betydning for Faellesskabet, og andre fusioner. Man kunne ogsaa overveje at nedsaette taersklen for den samlede omsaetning gradvist. Efter OESU`s opfattelse ville det dog vaere en forudsaetning, at den gradvise nedsaettelse (f.eks. fra 5 til 3 og derefter til 2 milliarder ECU) samt de tidsmaessige intervaller fastsaettes definitivt i forordningen. Forordningens artikel 9, stk. 1, byder paa en egnet loesning for de fusioner, der ganske vist overskrider taersklen paa 2 milliarder ECU, men kun paavirker lokale eller regionale markeder.

2.6.4. Samtidig boer taersklen for omsaetningen paa EU-plan nedsaettes fra 250 millioner ECU til 100 millioner ECU. Totredjedelsreglen i forordningens artikel 1, stk. 2, boer ophaeves. Totredjedelsreglen bevirker, at selv store virksomheder kan fusionere i én af Den Europaeiske Unions medlemsstater, uden at Kommissionen har noget at skulle have sagt. Det skulle ikke vaere saa vanskeligt at indse, at saadanne fusioner paa afgoerende maade kan haemme den faktiske konkurrence paa faellesmarkedet eller en vaesentlig del deraf.

2.7.

Begrundelse for taerskelvaerdiernes nedsaettelse

2.7.1. For indevaerende behandler Kommissionen ifoelge sine egne oplysninger kun 20% af alle EU-relevante fusioner. Det betyder, at 80% af alle graenseoverskridende fusioner underkastes en uensartet kontrol, og det oven i koebet efter forskellige procedurer - i det omfang, der overhovedet foretages en kontrol. Kun mellem 50 og 60 af de i alt 282 EU-daekkende fusioner, der blev omtalt i Kommissionens konkurrenceberetning for 1991/1992, faldt ifoelge Kommissionens beretning ind under EF`s fusionskontrol. Kommissionen peger endvidere paa, at fusioner i nogle tilfaelde muligvis godkendes, uden at der tages hensyn til de mulige negative virkninger paa EU-plan. Derudover er der risiko for, at der ikke kan tages hensyn til fusionernes kumulative virkninger i forskellige medlemsstater.

2.7.2. Dette medfoerer mange alvorlige problemer for det indre marked:

- Visse medlemsstaters industripolitiske aktiviteter bidrager i et vist omfang til, at der skabes store barrierer for markedsadgangen. Disse barrierer er uforenelige med principperne om en aaben, konkurrencebaseret industripolitik. De skader navnlig de smaa og mellemstore virksomheder. Paa andre markeder stoeder disse virksomheder ofte paa »giganter«, som i kraft af deres personalemaessige og finansielle ressourcer er i stand til at oedelaegge tredjemands markedsmuligheder. Som et godt eksempel kan desvaerre naevnes, at de smaa og mellemstore virksomheder stadig ikke har tilstraekkelig adgang til markederne for offentlige indkoeb. Saa meget desto vigtigere er det, at en enkelt myndighed kan traeffe afgoerelse om graenseoverskridende fusioner med virkning for det indre marked som helhed.

- Ifoelge forordningens totredjedelsregel er en fusion ikke af faellesskabsdimension, hvis de fusionerende virksomheder har over to tredjedele af deres samlede omsaetning paa faellesskabsplan i én og samme medlemsstat. Denne regel er betaenkelig set fra et integrations- og konkurrencemaessigt synspunkt, idet den som naevnt indebaerer, at hele brancher undgaar Kommissionens fusionskontrol. Som eksempler naevner Kommissionen i sin beretning sektorer som staal, tekstiler, bilkomponenter, vaerktoejsmaskiner og elektrisk udstyr til jernbaner. Hvis totredjedelsreglen ophaeves, saaledes som OESU foreslaar, vil planlagte fusioner med et geografisk referencemarked, »der typisk er langt stoerre end det nationale« (), ikke laengere falde udenfor.

- Den europaeiske privatiseringspolitik, isaer paa omraader som banker, forsikringer, energi, transport og telekommunikation, stiller ogsaa krav om en effektiv konkurrencekontrol paa EU-plan. Virksomhederne paa disse omraader har ofte, i det mindste i en overgangsperiode, et faktisk nationalt monopol. Det vil vaere af afgoerende betydning ikke kun for forbrugerne, men ogsaa for udformningen af de fremtidige konkurrencestrukturer paa det indre marked, at disse virksomheders adfaerd underkastes EU-kontrol. For oejeblikket er netop de hoeje omsaetningstaerskler og totredjedelsreglen til hinder herfor.

- Tjenesteydelser udgoer en stadig stoerre andel af bruttonationalproduktet. Ifoelge Kommissionens oplysninger findes der i servicesektoren fortsat noegleaktiviteter, saasom trykkeri-, reklameog edb-virksomhed, der med de nuvaerende taerskelvaerdier ikke falder ind under EU-kompetencen. Dominerende stillinger paa disse markeder, som i hoej grad begraenser den faktiske konkurrence, kan vaere til alvorlig skade for alle forbrugerkategorier og haemme det tekniske og oekonomiske fremskridt.

2.7.3. Anvendelse af faste kvantitative taerskler vil ganske vist - som Kommissionen da ogsaa fremhaever - uvaegerligt vaere en omtrentlig og grov metode til fordeling af kompetencen mellem de nationale myndigheder og EU. Af hensyn til retssikkerheden kan man efter OESU`s mening dog ikke afskaffe taerskelkriteriet. Nationale erfaringer viser, at andre kriterier saa som virksomhedernes markedsandele eller stoerrelse (f.eks. antallet af beskaeftigede) ikke er egnede.

2.8.

Decentral anvendelse af den faelles konkurrencelovgivning?

2.8.1. Det kan ikke bestrides, at en taerskelreduktion omtrent vil fordoble antallet af sager, der skal behandles. Nogle frygter derfor, at Kommissionens oegede arbejdsbyrde kunne svaekke de nuvaerende kontrolprocedurers effektivitet betydeligt.

2.8.2. Efter OESU`s opfattelse er medlemsstaternes manglende tillid til Kommissionens arbejdskapacitet ubegrundet. Oprettelsen af Merger Task Force og den maade, hvorpaa den fungerer, er et klart bevis paa Kommissionens organisatoriske evner, naar der fastlaegges korte frister. Med hensyn til den oegede arbejdsbyrde fremhaever Kommissionen, at den udvidelse af medarbejderstaben, der ville vaere noedvendig for at behandle det oegede antal af sager efter en taerskelreduktion, maa skoennes at vaere betydeligt mere beskeden end stigningen i antallet af sager (fra ca. 60 til 110 sager om aaret). OESU har i oevrigt gentagne gange (og senest i sin udtalelse om Kommissionens 22. konkurrenceberetning) fremhaevet, at det under alle omstaendigheder er baade noedvendigt og muligt at tildele konkurrencegeneraldirektoratet mere personale. »Selv i vore dages budgetstramningstider kunne en loesning bestaa i at udnytte de eksisterende ressourcer (i Kommissionen) mere effektivt.« ()

2.9.

En faelles konkurrencemyndighed

2.9.1. Diskussionen om oprettelsen af en faelles konkurrencemyndighed rejser en lang raekke komplicerede spoergsmaal. Konkurrencemyndighedens position vil isaer afhaenge af Den Europaeiske Unions fremtidige institutionsstruktur. Centrale emner som f.eks. konkurrencekommissaerens position eller inddragelse af andre, ikke-konkurrencerelaterede parametre (strukturpolitik, samhoerighedspolitik m.v.) gennem en politisk kontrolinstans kraever en udtoemmende, saglig debat. Efter OESU`s opfattelse boer spoergsmaalet om oprettelse af en faelles konkurrencemyndighed holdes fuldstaendig adskilt fra spoergsmaalet om nedsaettelse af taersklerne for EU-fusionskontrol, naar fusionsforordningen inden laenge tages op til revision.

Andre forslag til forbedringer

2.10.

Henvisninger i henhold til forordningens artikel 9, stk. 2

2.10.1. I beretningen har Kommissionen ikke fundet det noedvendigt at foreslaa en aendring af procedurerne for henvisning i medfoer af forordningens artikel 9. Kommissionen har dog undersoegt, om der skulle vaere behov for en mere fleksibel ordning (som skitseres i beretningen). I henhold til forordningens artikel 9, stk. 2, kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat henvise en fusionssag til den kompetente nationale konkurrencemyndighed, saafremt en fusion truer med at skabe eller styrke en dominerende stilling paa et specifikt marked, saa den faktiske konkurrence haemmes paa afgoerende maade. Ifoelge Kommissionen kan spoergsmaalet om lempelse af henvisningsprocedurerne blive aktuelt i forbindelse med den fremtidige revision af taerskelvaerdierne.

2.10.2. OESU oensker at erindre Kommissionen om, at bestemmelsen i forordningens artikel 9 vedroerer en undtagelse fra EU`s enekompetence. Som undtagelsesbestemmelse skal denne artikel underkastes en snaever fortolkning. OESU har flere gange understreget, at EU-lovgivningen har forrang frem for den nationale lovgivning. Er taerskelvaerdierne i forordningen (artikel 1, stk. 2) naaet, er der pr. definition tale om »faellesskabsdimension«. OESU stoetter derfor udtrykkeligt den hidtidige, restriktive udlaegning af bestemmelsen. Kommissionen opfordres til ogsaa fremover at undlade at foreslaa bestemmelsen lempet.

2.11.

Tilsagn i foerste fase

2.11.1. I beretningen stiller Kommissionen forskellige muligheder i udsigt for at forbedre proceduren for tilsagn i foerste behandlingsfase, der varer en maaned. Den hidtil anvendte procedure skulle saaledes vaere uigennemsigtig, tredjemand hoeres ikke, og tilsagnene offentliggoeres ikke. Kommissionen savner desuden grundlag for om noedvendigt at haandhaeve paabud; forordningens artikel 8, stk. 2, skulle kun gaelde for paabud i anden fase. Kommissionen overvejer derfor at forlaenge foerste fase af proceduren med yderligere en maaned og at praecisere, at forordningens artikel 8, stk. 2, ogsaa finder anvendelse i foerste fase af proceduren.

2.11.2. OESU bifalder, at Kommissionen udtrykkeligt vil praecisere, at forordningens artikel 8, stk. 2, ogsaa finder anvendelse i foerste fase. Efter OESU`s opfattelse er der imidlertid ikke behov for at forlaenge foerste fase med en maaned. Forlaengelsen ville vaere en fatal svaekkelse af én af forordningens baerende piller, nemlig de korte frister. Hvis en fusionssag volder klare vanskeligheder, og disse vanskeligheder ikke kan loeses gennem paabud i foerste fase, boer Kommissionen gaa over til den anden, mere dybtgaaende behandlingsfase. I medfoer af princippet om procedurefremskyndelse er Kommissionen under alle omstaendigheder forpligtet til at traeffe sin beslutning hurtigst muligt (jf. forordningens artikel 10, stk. 2). I anden behandlingsfase, der varer fire maaneder, har Kommissionen tilstraekkelig tid til at hoere tredjemand og medlemsstaterne.

2.12.

Forbedring af gennemsigtigheden i forbindelse med tilsagn i anden fase

2.12.1. Som anfoert i beretningen tilstraeber Kommissionen ogsaa at forbedre gennemsigtigheden i anden fase. Ifoelge Kommissionen afgiver virksomhederne ofte tilsagn paa et sent tidspunkt. Dette skulle skade hoeringen af tredjemand og af medlemsstaterne. Derfor foreslaar Kommissionen, at ogsaa fristen paa fire maaneder i anden fase skal kunne forlaenges med hoejst en maaned. Herudover kunne forordningen ifoelge Kommissionen udtrykkeligt aabne mulighed for, at virksomhedernes tilsagn offentliggoeres i EFT, foer der afgives en forenelighedserklaering.

2.12.2. OESU naerer store betaenkeligheder ved disse forslag. Af omkostningsmaessige aarsager boer heller ikke fase 2-proceduren forlaenges. Hoeringen vejer ikke tungere end virksomhedernes interesse i at faa klarhed om deres forehavende inden for en kort frist. Desuden er det op til Kommissionen selv at fremlaegge forslag om betingelser og paabud paa et tidligt tidspunkt. Goer den det, er der tilstraekkelig tid til at hoere medlemsstaterne og konkurrenterne. En yderligere forgrening af de komplicerede regler vil kun goere virksomhederne usikre og mindske retssikkerheden. I oevrigt offentliggoeres virksomhedernes tilsagn i anden fase allerede nu i EFT; dette er tilstraekkeligt, da enhver tredjemand, som afgoerelsen maatte beroere, kan anke afgoerelsen for Retten i Foerste Instans. Hvis beslutningen og de dertil knyttede paabud offentliggoeres i EFT, vil ogsaa tredjemand kunne faa indsigt i alle betingelser og paabud.

2.12.3. OESU stoetter dog Kommissionens generelle bestraebelser paa at forbedre gennemsigtigheden. Konkret betyder dette, at informationernes kvalitet og maengde i foerste og anden fase af proceduren skal oeges. OESU finder det saerlig vigtigt, at man sikrer parterne oeget indsigt i akterne og tilsender dem det udkast til afgoerelse, der forelaegges det raadgivende udvalg. Dermed kan de tilstille det raadgivende udvalg for fusionskontrol deres synspunkter, som det hoer og boer sig i juridiske spoergsmaal. Som OESU allerede tidligere har foreslaaet (), boer Kommissionens pressemeddelelser endvidere vaere mere omfattende og rumme de beroerte virksomheders synspunkter.

2.12.4. Naar OESU tilslutter sig Kommissionens forslag om en forbedret informationspolitik, skyldes det ikke mindst, at personer (»tredjemand«), der har en berettiget interesse i en fusion, i behoerig tid skal have mulighed for at anmode om at blive hoert og for at afgive udtalelse. Til denne kreds af personer hoerer ikke mindst »anerkendte repraesentanter for arbejdstagere« i de beroerte virksomheder. Allerede i sin udtalelse om det aendrede forslag til Raadets forordning (EOEF) om kontrol med virksomhedssammenslutninger () pegede OESU paa kravet om arbejdstagerhoering. Manglende eller forsinkede oplysninger fra de beroerte virksomheders side har dog i visse tilfaelde foert til, at de anerkendte arbejdstagerrepraesentanter ikke kunne anmode rettidigt om at afgive udtalelse i overensstemmelse med forordningens artikel 18, stk. 4, og dermed kun kunne forsvare de beroerte arbejdstageres interesser uformelt over for Kommissionen. Med disse erfaringer for oeje boer Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde et forslag med henblik paa at sikre, at de anerkendte arbejdstagerrepraesentanter i de fusionerende virksomheder rettidigt kan tilstille Kommissionen deres anmodning om at afgive udtalelse og dermed kan tage stilling til den planlagte fusion som led i en formel hoering. Det forslag, Den Europaeiske Faglige Samarbejdsorganisation har stillet Kommissionen til forbedring af hoeringsprocedurerne, boer i den forbindelse ogsaa tages op til overvejelse. I forslaget henvises der specielt til erfaringerne fra »The Monopolies and Mergers Commission« (MMC) i Storbritannien.

2.13.

AEndringer med hensyn til kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder (forordningens artikel 5, stk. 3, litra a))

2.13.1. Kommissionen mener i sin beretning, at det »omsaetnings«-kriterium, der er defineret som en del af statussummen, boer erstattes med driftsresultatet () som omhandlet i direktiv 86/635/EOEF.

2.13.2. Efter OESU`s opfattelse er dette forslag forbundet med visse fordele. En ordning, hvor kreditinstitutternes driftsresultater laegges til grund, synes frem for alt mere hensigtsmaessig og logisk end den nuvaerende ordning. De tekniske enkeltheder i beregningen af kreditinstitutternes driftsresultater skal dog undersoeges noeje. OESU kan derfor ikke udtale sig herom paa indevaerende tidspunkt.

2.13.3. I medfoer af forordningens artikel 5, stk. 1, andet afsnit, beregnes omsaetningen i relation til det sted, hvor koeberen af produktet eller tjenesteydelsen er etableret. Efter OESU`s opfattelse er det meget omkostningskraevende, maaske endog umuligt at beregne kreditinstitutternes indtjening i relation til kundens etableringssted. Det ville vaere langt bedre at lokalisere kreditinstitutters og andre finansielle virksomheders omsaetning i relation til det sted, hvor det kreditinstitut (den filial, det datterselskab), der har bogfoert transaktionen og dermed har haft indtjeningen, har sit saede.

2.14.

Vurderingskriterier

2.14.1. Kommissionen understreger, at en af forordningens fornemste maalsaetninger er at beskytte konkurrencen i en aaben markedsoekonomi mod forvridninger. Herudover kraeves det dog i forordningen (13. betragtning), at Kommissionen i forbindelse med sin vurdering af fusionen tager udgangspunkt i virkeliggoerelsen af de grundlaeggende maal i traktaten. OESU forventer, at Kommissionen i forbindelse med prognoser om markedsudviklingen saa vidt muligt tager hensyn til de naevnte faelles maalsaetninger, alt imens den varetager sin centrale opgave, der er at sikre en effektiv konkurrence.

2.14.2. I den forbindelse fremhaever OESU Kommissionens udsagn om, at det ville vaere forkert at tolerere markedsdominerende stillinger, som hindrer en effektiv konkurrence paa det indre marked. En saadan politik ville i foerste raekke skade forbrugerne og foere til manglende integration af markederne og dermed ikke kun vaere til skade for de europaeiske virksomheder, men ogsaa bringe arbejdspladser i farezonen. I oevrigt sikrer forordningens artikel 2, stk. 1, som allerede paapeget en fleksibel ramme, der goer det muligt ogsaa at tage hensyn til den fremtidige strukturudvikling, den faktiske eller potentielle konkurrence fra virksomheder i og uden for EU samt den teknologiske og oekonomiske udvikling.

2.15.

Joint ventures

2.15.1. OESU samstemmer med Kommissionen i, at sondringen mellem joint venture-selskaber oprettet i henholdsvis fusions- og samarbejdsoejemed for oejeblikket er utilfredsstillende. Kommissionen har forsoegt at afhjaelpe dette problem med en samlet pakke af foranstaltninger (udvidelse af de eksisterende gruppefritagelser og offentliggoerelse af retningslinjerne). Derudover har Kommissionen tilstraebt at sikre en ensartet behandling af alle joint venture-selskaber (hvadenten de er oprettet i fusions- eller samarbejdsoejemed) ved at fremskynde proceduren for »strukturelle joint venture-selskaber« (jf. punkt 2.1).

2.15.2. Disse foranstaltninger maa efter OESU`s mening betragtes som et vigtigt skridt i den rigtige retning, men joint venture-selskaber oprettet i samarbejdsoejemed har den store ulempe, at de ikke i fuldt omfang kan nyde godt af Kommissionens »enekompetence«. Som bekendt vurderes de efter principperne i EF-traktatens artikel 85 og 86 samt bestemmelserne i forordning 17/62. Da Kommissionen i de fleste tilfaelde traeffer beslutning gennem administrative skrivelser (comfort letters), er disse virksomheders retssikkerhed meget ringe. Saadanne administrative skrivelser godkendes hverken af de nationale domstole eller af de nationale konkurrencemyndigheder. OESU henstiller derfor, at Kommissionen giver sine administrative skrivelser en hoejere status og/eller aendrer forordning 17/62. I den forbindelse skal det sikres, at der er overensstemmelse mellem artikel 6, stk. 1, litra b), i fusionskontrolforordningen og en tilsvarende bestemmelse i forordning 17/62.

2.15.3. Som OESU paapegede i sin udtalelse om den 22. konkurrenceberetning, er det ogsaa oenskeligt, at Kommissionens notat om fusions- og samarbejdstransaktioner i henhold til forordning 4064/89 ajourfoeres i lyset af de nye forordninger og den retspraksis, der har udviklet sig paa dette omraade.

2.16.

De minimis-taerskel for joint venture-selskaber

2.16.1. OESU bifalder, at Kommissionen overvejer at indfoere en enklere anmeldelses- og behandlingsprocedure for mindre joint venture-selskaber, de saakaldte de minimis-selskaber. OESU antager i den sammenhaeng, at hoeringen af tredjepart fortsat vil vaere sikret. Forenklede kontrolprocedurer vil lette virksomhederne i administrativ henseende og goere Kommissionens procedurer billigere. Dermed tilgodeses det internationale retsprincip »effects doctrine« bedre; Kommissionen boer nemlig kun proeve de graenseoverskridende fusioner, der har maerkbare konsekvenser for konkurrencevilkaarene paa det indre marked.

2.16.2. OESU finder endvidere en generel forenkling af alle anmeldelsesforskrifter paakraevet. Paa baggrund af erhvervslivets tiltagende integration paa internationalt plan og den deraf foelgende voldsomme vaekst i antallet af procedurer maa konkurrencemyndighederne sondre mellem vigtige og mindre vigtige tilfaelde. Procedureoekonomiske hensyn og koncentrationsmaksimer skal tillaegges stoerre vaegt. De forenklede anmeldelsesformularer (Kommissionen taenker her paa CO-formularens del 1 og 2 samt visse supplerende markedsoplysninger) boer ikke kun begraenses til joint venture-selskaber oprettet i fusionsoejemed. Tvaertimod burde en saadan totrins(anmeldelses)procedure omfatte samtlige samarbejdsforetagender, der vurderes efter principperne i EF-traktatens artikel 85 og 86 i medfoer af bestemmelserne i forordning 17/62. Dette vil isaer vaere en hjaelp for smaa og mellemstore virksomheder og indebaere faerre omkostninger. Ogsaa dermed ville der vaere skabt en oenskelig overensstemmelse mellem reglerne for henholdsvis fusioner og joint venture-selskaber.

2.17.

Beregning af joint venture-selskabers omsaetning

2.17.1. OESU er enig med Kommissionen i, at det ikke er noedvendigt at aendre forordningens artikel 5, stk. 5, der omhandler beregningen af et joint venture-selskabs omsaetning. Kommissionen har i sin forvaltningspraksis fundet tilfredsstillende metoder til loesning af fordelingsproblemet. En bibeholdelse af de gaeldende bestemmelser oeger desuden forordningens vaerdi og de beroerte parters accept af den anvendte forvaltningspraksis.

Bryssel, den 6. juli 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. L 395 af 30. 12. 1989.

() EFT nr. C 225 af 10. 9. 1990, s. 60.

() EFT nr. C 34 af 2. 2. 1994, s. 83.

() EFT nr. C 333 af 29. 12. 1986.

() EFT nr. C 208 af 8. 8. 1998, s. 12 og 15.

() EFT nr. C 23 af 30. 1. 1989, s. 37.

() EFT nr. C 208 af 8. 8. 1988, s. 12; EFT nr. C 225 af 10. 9. 1990, s. 60.

() KOM(93) 385 endelig udg., s. 22 nederst.

() KOM(93) 385 endelig udg., s. 11.

() EFT nr. C 34 af 2. 2. 1994, s. 83.

() EFT nr. C 34 af 2. 2. 1994, s. 83.

() EFT nr. C 208 af 8. 8. 1988.

() O.a.: I den danske udgave af Kommissionens beretning anvendes »bankindtaegtsbegrebet«, hvor der paa tysk tales om »Bankbetriebsergebnis«, dvs. driftsresultatet.