(1)

I sin meddelelse af 9. marts 2021 med titlen »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti« (»meddelelsen om det digitale kompas«) fremlagde Kommissionen sin vision for 2030 om at styrke både borgere og virksomheder i forbindelse med den digitale omstilling (»det digitale årti«). Unionens vej til den digitale omstilling af økonomien og samfundet bør omfatte digital suverænitet på en åben måde, respekt for grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og demokrati, inklusion, adgang, lighed, bæredygtighed, modstandsdygtighed, sikkerhed, forbedring af livskvalitet, tilgængeligheden af tjenester og respekt for borgernes rettigheder og forhåbninger. Omstillingen bør bidrage til en dynamisk, ressourceeffektiv og fair økonomi og et fair samfund i Unionen.

(2)

Den digitale omstilling er ikke mulig uden stærk støtte til videnskab, forskning, udvikling og det videnskabelige samfund, som er drivkræfterne bag den teknologiske og digitale revolution. Da graden af digitalisering af økonomien eller samfundet desuden er et afgørende grundlag for økonomisk og samfundsmæssig modstandsdygtighed samt en faktor for deres globale indflydelse, er det nødvendigt for Unionens internationale indsats at strukturere det brede spektrum af det eksisterende samarbejde i overensstemmelse med søjlerne i det digitale årti. Behovet for sådan strukturering afspejles også i den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 1. december 2021 med titlen »Global Gateway«, igennem hvilken Unionen agter at bidrage til at mindske den globale investeringskløft ved hjælp af en demokratisk, værdibaseret tilgang, der fremmer gennemsigtige partnerskaber af høj standard for at opfylde det globale behov for udvikling af infrastruktur.

(3)

I en erklæring af 25. marts 2021 anså medlemmerne af Det Europæiske Råd meddelelsen om det digitale kompas for at være et skridt mod at kortlægge Unionens digitale udvikling i det næste årti og bekræftede den fastlagte vision, der er fastsat i meddelelsen om det digitale kompas, herunder idéen om et politikprogram med en effektiv forvaltningsramme til at lette gennemførelsen af flerlandeprojekter, der er nødvendige for Unionens digitale omstilling på kritiske områder. De opfordrede desuden Kommissionen til at udvide Unionens politiske værktøjskasse vedrørende den digitale omstilling, på både EU-plan og nationalt plan, og til at anvende alle tilgængelige instrumenter fra industri-, handels- og konkurrencepolitikken, politikken vedrørende færdigheder og uddannelse, forsknings- og innovationspolitikken samt de langsigtede finansieringsinstrumenter til at lette den digitale omstilling.

(4)

Den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti (»den europæiske erklæring«) vil sætte mennesket i centrum for den digitale omstilling, har til formål at fremme principper for den digitale omstilling i overensstemmelse med fælles europæiske værdier og ret, og har til hensigt at bidrage til at nå denne afgørelses generelle målsætninger. Med henblik herpå bør Kommissionen og medlemsstaterne tage hensyn til de digitale principper og rettigheder, der er fastsat i den europæiske erklæring, når de samarbejder, med henblik på at nå de generelle målsætninger i denne afgørelse.

(5)

Som beskrevet i Kommissionens meddelelse af 5. maj 2021 med titlen »Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning« er det nødvendigt for Unionen at udpege kritiske teknologisystemer og strategiske sektorer, afhjælpe strategiske svagheder og afhængigheder med stor risiko, som kan føre til forsyningsknaphed eller cybersikkerhedsrisici, og at fremme den digitale omstilling. Dette understreger betydningen af, at medlemsstaterne samler ressourcerne og støtter industriens bestræbelser på at afhjælpe disse afhængighedsforhold og udvikle den strategiske kapacitet, der er behov for. Dette stemmer også overens med Kommissionens analyse i meddelelsen af 8. september 2021 med titlen »Strategisk fremsynsrapport 2021: EU's kapacitet og frihed til at handle«. Inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3), og udarbejdelsen af nationale genopretnings- og resiliensplaner opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at koordinere deres indsats med henblik på bl.a. at etablere flerlandeprojekter på det digitale område.

Dette understregede behovet for, at Kommissionen støtter medlemsstaternes koordineringsindsats, og at Unionen har gennemførelsesmekanismer, der letter fælles investeringer, med henblik på at etablere flerlandeprojekter. I forbindelse med andre af Kommissionens initiativer såsom EU-observatoriet for kritiske teknologier, der er omhandlet i Kommissionens meddelelse af 22. februar 2021 med titlen »Handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne«, bør der oprettes en forvaltningsstruktur til gennemførelse af det digitale kompas, som bør bidrage til at identificere Unionens nuværende og mulige fremtidige strategiske digitale afhængigheder, og som bør styrke Unionens digitale suverænitet på en åben måde.

(6)

I sin meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« understregede Kommissionen, at Unionen bør udnytte potentialet ved den digitale omstilling, der er en central drivkraft for opnåelse af den europæiske grønne pagts målsætninger. Unionen bør fremme og investere i den nødvendige digitale omstilling, da digitale teknologier og nye metoder og processer er afgørende forudsætninger for at nå bæredygtighedsmålene i den europæiske grønne pagt, Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (4), og De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling inden for mange forskellige sektorer. Digitale teknologier såsom kunstig intelligens, 5G, 6G, blockchain, cloudcomputing og edgecomputing samt tingenes internet bør tage fart og maksimere virkningerne af politikker, der fokuserer på håndtering af klimaændringer og beskyttelse af miljøet, herunder via bæredygtige livscyklusser. Sammen med satellitnavigation og -lokalisering giver digitaliseringen også nye muligheder for fjernovervågning af luft- og vandforurening og for overvågning og optimering af, hvordan energi- og naturressourcerne bruges. Unionen har brug for en digital sektor, der sætter bæredygtighed i centrum, herunder i dets forsyningskæde, og forhindrer afhængighed af kritiske råstoffer, sikrer, at digitale infrastrukturer og teknologier bliver verificerbart mere bæredygtige, vedvarende og energi- og ressourceeffektive og bidrager til en bæredygtig cirkulær og klimaneutral økonomi og et bæredygtigt klimaneutralt samfund i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt.

(7)

Politikker om og investeringer i digital infrastruktur bør sigte mod at sikre konnektivitet, der er tilgængelig for alle og overalt i Unionen, med tilgængelig internetadgang, for at lukke den digitale kløft i hele Unionen med særlig fokus på kløften mellem forskellige geografiske områder.

(8)

De foranstaltninger, der er planlagt i meddelelsen om det digitale kompas, bør gennemføres for at øge effekten af de tiltag, der er fastlagt i den strategi, som er præsenteret i Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen »Europas digitale fremtid i støbeskeen«, og bygge på eksisterende EU-instrumenter såsom programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (5), og det tekniske støtteinstrument, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (6), og på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (7), (EU) 2021/690 (8), (EU) 2021/694 (9), (EU) 2021/695 (10) og (EU) 2021/1153 (11) og på de midler, der er afsat til den digitale omstilling i henhold til forordning (EU) 2021/241. Ved denne afgørelse bør et politikprogram for det digitale årti 2030 oprettes for at sikre, fremskynde og præge en vellykket digital omstilling af Unionens økonomi og samfund.

(9)

Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne den 17. november 2017 i Göteborg i Sverige, kræver retten til adgang til basale tjenester af høj kvalitet, herunder digital kommunikation, samt retten til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet.

(10)

For at følge Unionens kurs med hensyn til tempoet af den digitale omstilling bør der fastsættes digitale mål på EU-plan. Disse digitale mål bør knyttes til konkrete områder, hvor det er forventet, at der i fællesskab gøres fremskridt inden for Unionen. De digitale mål følger de fire hovedpunkter, der er udpeget i meddelelsen om det digitale kompas, og som er udpeget som væsentlige områder for den digitale omstilling af Unionen: digitale færdigheder, digital infrastruktur, digitalisering af virksomheder og digitalisering af offentlige tjenester.

(11)

Denne afgørelse berører ikke artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(12)

Digitale færdigheder, både grundlæggende og højtudviklede, samt andre færdigheder, herunder inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), er afgørende for at fremskynde tilpasningen af Unionens industri til strukturelle ændringer. Det er hensigten, at digitalt stærke og kompetente borgere, herunder borgere med handicap, kan udnytte mulighederne i det digitale årti. For at forfølge dette mål bør der fokuseres på uddannelse for at sikre at uddannelsessamfundet, navnlig lærere, er tilstrækkeligt uddannede, kvalificerede og rustede til effektivt at bruge teknologi i sine undervisningsmetoder og er i stand til at undervise i digitale teknologier for at sikre, at de studerende er bedre rustede til at komme ind på arbejdsmarkedet på kort og længere sigt. Digital uddannelse bør også gøre Unionen mere attraktiv for højtkvalificerede fagfolk, der har erhvervet højtudviklede digitale færdigheder, og øge deres tilgængelighed på Unionens arbejdsmarked.

Det fremgår af indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) for 2021, som er offentliggjort af Kommissionen, at Unionens virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), selv før covid-19-pandemien kæmpede for at finde tilstrækkeligt mange fagfolk inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Digital uddannelse bør derfor støtte alle tiltag til at sikre, at arbejdsstyrken udrustes med de nødvendige nuværende og fremtidige færdigheder, der støtter, at alle relevante interessenter mobiliseres og tilskyndes til at maksimere virkningen af investeringer i forbedring af eksisterende færdigheder (opkvalificering) og uddannelse i nye færdigheder (omskoling) samt livslang læring for den aktive befolkning, for at sikre, at mulighederne i digitaliseringen af industrien og tjenesterne udnyttes fuldt ud. Ikkeformel digital uddannelse, som arbejdsgivere tilbyder i form af »learning by doing«, bør også tilskyndes. Uddannelse vil også skabe konkrete karriereincitamenter for at undgå og fjerne forskelle i kvinders og mænds muligheder og behandling.

(13)

En bæredygtig digital infrastruktur for konnektivitet, mikroelektronik og evnen til at behandle big data er afgørende forudsætninger for at udnytte fordelene ved digitalisering, for yderligere teknologisk udvikling og for Unionens digitale lederskab. I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 30. juni 2021 med titlen »En langsigtet vision for EU's landdistrikter — Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040« er der behov for pålidelig, hurtig og sikker konnektivitet for alle og overalt i Unionen, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder såsom øer og bjergrige og tyndt befolkede regioner samt regioner i den yderste periferi. Behovet i samfundet for at tilnærme båndbredde til upload og download vokser konstant. Senest i 2030 bør net med gigabithastigheder være tilgængelige for alle, der har behov for eller ønsker det. Alle slutbrugere i Unionen bør kunne anvende gigabittjenester, som leveres af net på et fast sted, der er udrullet frem til nettermineringspunktet. Desuden bør alle befolkede områder være dækket af næste generation af trådløst højhastighedsnet med en ydeevne, der mindst svarer til 5G. Alle markedsaktører, der nyder godt af den digitale omstilling, bør påtage sig deres sociale ansvar og yde et fair og forholdsmæssigt bidrag til offentlige goder, tjenester og infrastrukturer til gavn for alle borgere i Unionen.

(14)

Teknologineutralitet, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (12), er et princip, der bør være retningsgivende for Unionens og nationale politikker for infrastruktur til digital konnektivitet, som giver den højeste ydeevne, modstandsdygtighed, sikkerhed og bæredygtighed for at nyde godt af velstand. Alle teknologier og transmissionssystemer, der kan bidrage til opnåelsen af gigabitkonnektivitet, herunder de nuværende og kommende fremskridt inden for fiber, satellit, 5G eller ethvert andet fremtidigt økosystem og næste generation af wi-fi, bør derfor behandles ens, når de har sammenlignelig netydelse.

(15)

Halvledere er afgørende for de fleste strategiske værdikæder, og efterspørgslen forventes at blive endnu større i fremtiden end nu, navnlig på de mest innovative teknologiske områder. Da de er centrale for den digitale økonomi, er halvledere også afgørende forudsætninger for omstillingen til bæredygtighed og bidrager således til at nå målene i den europæiske grønne pagt. Halvledere med et lavt energifodaftryk bidrager også til at positionere Unionen som førende inden for bæredygtige digitale teknologier. Det er hensigten at styrke modstandsdygtigheden af halvlederes værdikæde og halvlederes produktionskapacitet (herunder materiale, udstyr, design, fremstilling, forarbejdning og emballering), bl.a. ved at etablere en innovativ infrastruktur i stor skala, der er i overensstemmelse med EU-retten om miljømæssig bæredygtighed. For eksempel er kvantekapacitet og halvledere med lavt energiforbrug afgørende forudsætninger for at opnå klimaneutralitet i meget sikre edgeknudepunkter, der garanterer adgang til datatjenester med lav latenstid, uanset hvor brugeren er beliggende.

(16)

Ud over at være forudsætninger for udviklingen vil de eksisterende og fremtidige teknologier være centrale for udviklingen af nye produkter, nye fremstillingsprocesser og nye forretningsmodeller baseret på fair og sikker dataudveksling i dataøkonomien, samtidig med at der sikres effektiv beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger. Omstillingen af virksomheder afhænger af deres evne til hurtigt og omfattende at indføre nye digitale teknologier, herunder i økosystemer for industrier og tjenesteydelser, der i øjeblikket halter bagefter. Denne omstilling er særlig vigtig for SMV'er, som fortsat står over for udfordringer ved anvendelsen af digitale løsninger.

(17)

Medlemsstaterne opfordres til at anvende engangsprincippet i deres offentlige forvaltninger og fremme genanvendelse af data i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, således at borgere og virksomheder ikke pålægges yderligere byrder.

(18)

Det demokratiske liv og centrale offentlige tjenester afhænger også i høj grad af digitale teknologier. Enhver borger og virksomhed bør være i stand til at interagere digitalt med offentlige forvaltninger. Flere parametre for sådanne interaktioner, herunder brugerfokus og gennemsigtighed, bør overvåges via DESI. Centrale offentlige tjenester, herunder elektroniske patientjournaler, bør være fuldt tilgængelige på frivillig basis som det bedst egnede digitale miljø, der sikrer brugervenlige, effektive, pålidelige og individualiserede tjenester og værktøjer med høje standarder for sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred. Sådanne centrale offentlige tjenester bør også omfatte tjenester, der er relevante for større livsbegivenheder for fysiske personer, såsom når de mister eller finder et job, studerer, ejer eller kører i bil, eller starter en virksomhed, og for juridiske personer i deres professionelle livscyklus. Offlineadgang til tjenester bør ikke desto mindre opretholdes, samtidig med at man går over til digitale værktøjer.

(19)

Digitale teknologier bør bidrage til at opnå bredere samfundsmæssige resultater, som ikke er begrænset til det digitale område, men som har positive virkninger for borgernes hverdag og trivsel. Hvis den digitale omstilling skal blive effektiv, bør den gå hånd i hånd med forbedringer vedrørende demokrati, god forvaltningspraksis, social inklusion og mere effektive offentlige tjenester.

(20)

Kommissionen bør revidere de digitale mål og relevante definitioner senest i juni 2026 for at vurdere, om de stadig svarer til det høje ambitionsniveau for den digitale omstilling. Kommissionen bør, hvor den finder det nødvendigt, kunne foreslå ændringer til de digitale mål for at imødegå den tekniske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling, navnlig inden for dataøkonomi, bæredygtighed og cybersikkerhed.

(21)

Hvor der anvendes offentlige midler, er det vigtigt, at der opnås en maksimal værdi for samfundet og virksomhederne. Offentlig finansiering bør derfor sigte mod at sikre en åben og ikkeforskelsbehandlende adgang til de finansierede projekters output, medmindre det i begrundede og forholdsmæssige tilfælde anses for at være hensigtsmæssigt at agere anderledes.

(22)

Harmoniske, inkluderende og stabile fremskridt frem mod den digitale omstilling og opfyldelsen af Unionens digitale mål kræver en omfattende, robust, pålidelig, fleksibel og gennemsigtig styring baseret på tæt samarbejde og koordinering mellem Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne. En passende mekanisme bør sikre koordinering af konvergens, udveksling af bedste praksis samt ensartethed og effektivitet i politikker og foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan og bør også tilskynde til at aktivere passende synergier mellem EU-midler og nationale midler såvel som mellem EU-initiativer og -programmer. Til dette formål kunne Kommissionen yde vejledning og støtte til medlemsstaterne i, hvordan de bedst muligt kan udnytte de bedst egnede typer af synergier. Til dette formål er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om en overvågnings- og samarbejdsmekanisme til gennemførelse af det digitale kompas. En sådan mekanisme bør tage hensyn til de forskellige situationer på tværs af og inden for medlemsstaterne, bør være forholdsmæssig, navnlig med hensyn til de administrative byrder, og bør tillade medlemsstaterne at have et højere ambitionsniveau, når de fastlægger deres nationale mål.

(23)

Overvågnings- og samarbejdsmekanismen til gennemførelse af det digitale kompas bør omfatte et forbedret overvågningssystem til afdækning af mangler i Unionens strategiske digitale kapacitet. Den bør også omfatte en mekanisme til at rapportere bl.a. om fremskridt hen imod de digitale mål i denne afgørelse samt om den mere generelle status for opnåelsen af de generelle målsætninger i denne afgørelse. Den bør omfatte etablering af en ramme for samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne om at finde løsninger, der kan afhjælpe mangler, og beskrive målrettede tiltag til løsning af udfordringerne.

(24)

DESI bør integreres i rapporten om status over det digitale årti (»rapporten om det digitale årti«) og bør anvendes til at overvåge fremskridt hen imod de digitale mål. Sådan overvågning bør inkludere en analyse af de indikatorer, der måler fremskridt på medlemsstatsplan, nationale politikker og initiativer, der understøtter opnåelsen af de generelle målsætninger og de digitale mål, der er fastsat i denne afgørelse, samt horisontale og tematiske analyser, der viser udviklingen i den digitale omstilling af Unionens økonomier og rangordner medlemsstaternes fremskridt. Navnlig bør dimensionerne og indikatorerne i DESI afstemmes i forhold til de digitale mål, der er fastsat i denne afgørelse. For hvert digitalt mål bør centrale resultatindikatorer (KPI'er) fastsættes i gennemførelsesretsakter, der skal vedtages af Kommissionen. KPI'erne bør ajourføres, når det er nødvendigt for en fortsat effektiv overvågning og for at tage højde for den teknologiske udvikling. Mekanismen til dataindsamling i medlemsstaterne bør styrkes, hvor det er hensigtsmæssigt, så den giver en omfattende status over fremskridt hen imod de digitale mål samt oplysninger om de relevante politikker, programmer og initiativer på nationalt plan, og bør, hvor det er muligt, omfatte data, der er opdelt efter køn og efter region, i overensstemmelse med EU-retten og national ret.

På grundlag af Kommissionens revisioner, og hvis det er relevant, bør Kommissionen efter høring af medlemsstaterne udarbejde en tidsplan for fremtidige dataindsamlingsbehov. Ved fastlæggelsen af DESI bør Kommissionen i vid udstrækning basere sig på officielle statistikker, der er indsamlet i forbindelse med de forskellige EU-undersøgelser om informationssamfundet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 (13) og (EU) 2019/2152 (14). Kommissionen bør via specifikke undersøgelser indsamle data for relevante indikatorer, der ikke måles i EU-undersøgelserne eller indsamles gennem andre rapporteringsprocesser såsom inden for rammerne af strategien, som Kommissionen har bekendtgjort i meddelelsen af 25. juni 2008 med titlen »»Tænk småt først« — en »Small Business Act« for Europa«, herunder den årlige SMV-præstationsmåling. Definitionerne vedrørende de digitale mål i henhold til denne afgørelse danner ikke præcedens for KPI'er og hindrer på ingen måde den kommende måling af fremskridtene i forhold til disse mål via KPI'erne.

(25)

For at holde medlovgiverne orienteret om fremskridtene i den digitale omstilling i Unionen bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om det digitale årti, der indeholder en oversigt over og analyse af den digitale omstilling af Unionen og en evaluering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til denne afgørelses målsætninger og de digitale mål for perioden indtil 2030. Rapporten om det digitale årti, navnlig DESI, bør indgå i det europæiske semester, herunder aspekter vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten, mens de anbefalinger til politikker, foranstaltninger og tiltag, der er medtaget i rapporten om det digitale årti, bør supplere de landespecifikke henstillinger.

(26)

Siden 2019 har DESI omfattet resultattavlen for kvinder i den digitale verden, som vurderer medlemsstaternes resultater inden for internetbrug, internetbrugernes færdigheder samt specialiserede færdigheder og beskæftigelse på grundlag af 12 indikatorer. Medtagelsen af resultattavlen for kvinder i den digitale verden i rapporten om det digitale årti bør gøre det muligt at overvåge den digitale kløft mellem kønnene.

(27)

Kommissionen bør i rapporten om det digitale årti navnlig behandle, hvor effektivt denne afgørelses generelle målsætninger er blevet gennemført i politikker, foranstaltninger eller tiltag, samt om fremskridt hen imod opfyldelse af de digitale mål, med nærmere oplysninger om Unionens fremskridt i forhold til de forventede forløb for de enkelte mål, vurdering af den indsats, der er nødvendig for at nå hvert mål, herunder manglende investeringer i digital kapacitet og innovation, samt øget kendskab til de tiltag, der er nødvendige for at styrke den digitale suverænitet på en åben måde. Rapporten bør også indeholde en vurdering af gennemførelsen af relevante lovgivningsforslag og en vurdering af de tiltag, der er truffet på EU- og medlemsstatsplan.

(28)

På grundlag af Kommissionens vurdering bør rapporten indeholde specifikke anbefalinger til politikker, foranstaltninger og tiltag. Når Kommissionen anbefaler politikker, foranstaltninger eller tiltag i rapporten, bør den tage højde for de seneste tilgængelige data, de indgåede fælles forpligtelser, de politikker og foranstaltninger, som medlemsstaterne har fastlagt, samt fremskridt med hensyn til anbefalede tiltag, der er identificeret i tidligere rapporter og behandlet ved hjælp af samarbejdsmekanismen. Desuden bør Kommissionen tage højde for, at de enkelte medlemsstater har forskellige muligheder for at bidrage til opfyldelsen af de digitale mål samt de politikker, foranstaltninger og tiltag, der allerede er indført, og som anses for passende for at nå disse mål, selv om effekterne endnu ikke er realiseret.

(29)

Med henblik på at sikre at de generelle målsætninger og de digitale mål fastsat i denne afgørelse nås, og at alle medlemsstater bidrager effektivt hertil, bør udformningen og gennemførelsen af overvågnings- og samarbejdsmekanismen sikre udveksling af oplysninger og bedste praksis gennem en konstruktiv og inkluderende dialog mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen bør sikre at Europa-Parlamentet rettidigt orienteres om resultatet af dialogen.

(30)

Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne udarbejde forventede forløb for, hvordan Unionen kan nå de digitale mål, der er fastsat i denne afgørelse. Disse forventede forløb bør, hvor det er muligt, omsættes til nationale forventede forløb af medlemsstaterne, og bør, hvor det er relevant, tage behørigt hensyn til den regionale dimension. Individuelle medlemsstaters forskellige muligheder og forskellige udgangspunkter for at bidrage til de digitale mål bør tages i betragtning og afspejles i de nationale forventede forløb. De nationale forventede forløb bør bidrage til at vurdere fremskridtene over tid på EU-plan og nationalt plan.

(31)

For at sikre effektivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne bør medlemsstaterne forelægge Kommissionen nationale strategiske køreplaner for det digitale årti for perioden frem til 2030 (»de nationale køreplaner«), der, hvor det er muligt og måleligt på nationalt plan, foreslår nationale forventede forløb, der beskriver alle de instrumenter, der er planlagt, vedtaget eller gennemført med henblik på at bidrage til opnåelsen på EU-plan af de generelle målsætninger og de digitale mål, der er fastsat i denne afgørelse. Medlemsstaternes nationale køreplaner bør kunne indeholde oplysninger om politikker, foranstaltninger og tiltag, der skal træffes på regionalt plan. De nationale køreplaner bør udarbejdes efter høring af de centrale interessenter såsom erhvervsorganisationer, herunder SMV-repræsentanter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, herunder ældre og unge samt lokale og regionale repræsentanter, og bør være et afgørende redskab til koordinering af medlemsstaternes politikker og til at sikre forudsigelighed i markedet. Medlemsstaterne bør tage hensyn til relevante sektorspecifikke initiativer på EU-plan og nationalt plan og fremme overensstemmelse med dem. En medlemsstats forpligtelse til at fremlægge en national køreplan for at støtte opfyldelsen af de digitale mål på EU-plan forhindrer ikke samme medlemsstat i at udforme og gennemføre strategier på nationalt eller regionalt plan eller i at specialisere sig inden for visse industrielle eller digitale områder.

(32)

Under samarbejdscyklusserne mellem Kommissionen og medlemsstaterne kan medlemsstaterne foreslå justeringer af deres nationale køreplaner for at tage hensyn til udviklingen i den digitale omstilling på EU-plan og nationalt plan og for navnlig at reagere på Kommissionens anbefalede politikker, foranstaltninger og tiltag. For at fremme en ensartet og sammenlignelig tilgang på tværs af medlemsstaterne og lette udarbejdelsen af deres nationale køreplaner bør Kommissionen yde vejledning med en mere detaljeret beskrivelse af de centrale elementer i en national køreplans struktur og navnlig de fælles elementer, som alle nationale køreplaner bør indeholde. Vejledningen bør også indeholde en generel tilgang, som medlemsstaterne skal følge, når de udarbejder deres nationale forventede forløb.

(33)

Samarbejds- og overvågningsmekanismen mellem Kommissionen og medlemsstaterne bør begynde med en vurdering af deres nationale køreplaner og bør baseres på de data og vurderinger, der er fremlagt i rapporten om det digitale årti, samt på tilbagemeldinger fra relevante interessenter såsom erhvervsorganisationer, herunder SMV-repræsentanter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet samt regionale og lokale repræsentanter.

(34)

Tidsplanen for samarbejdet bør tage højde for behovet for at afspejle resultaterne af hidtidige samarbejdscyklusser samt politikker, foranstaltninger, tiltag og mulige tilpasninger af de nationale køreplaner hvert andet år.

(35)

For at gøre fremskridt hen imod de digitale mål i overensstemmelse med de forventede forløb bør de medlemsstater, der i rapporten anses for at have gjort utilstrækkelige fremskridt på et givet område, foreslå tilpasning af politikker, foranstaltninger og tiltag, som de agter at iværksætte for at skabe bedre resultater på det pågældende kritiske område. Kommissionen og medlemsstaterne bør desuden undersøge, hvordan anbefalede politikker, foranstaltninger og tiltag, der er nævnt i rapporten for det foregående år, er blevet behandlet af medlemsstaterne samlet set og individuelt. En medlemsstat bør kunne anmode om, at der iværksættes en peerevalueringsproces, så andre medlemsstater gives en mulighed for at kommentere på forslag, som medlemsstaten ønsker at fremlægge i sin nationale køreplan, navnlig med hensyn til forslagenes egnethed i forhold til at nå specifikke mål. Kommissionen bør lette udveksling af erfaringer og bedste praksis ved hjælp af peerevalueringsprocessen.

(36)

Kommissionen og én eller flere medlemsstater eller mindst to medlemsstater bør kunne påtage sig fælles forpligtelser vedrørende koordinerede tiltag, som de ønsker at iværksætte for at nå de digitale mål, etablere flerlandeprojekter og indgå aftale om andre politikker, foranstaltninger og tiltag på EU-plan og nationalt plan med det formål at gøre fremskridt hen imod disse mål i overensstemmelse med de forventede forløb. En fælles forpligtelse er et initiativ til at samarbejde, navnlig med det formål at bidrage til opnåelsen af de generelle målsætninger og digitale mål, der er fastsat i denne afgørelse. Flerlandeprojekter og konsortier for en europæisk digital infrastruktur (EDIC'er) bør omfatte mindst tre medlemsstater.

(37)

Ved overvågningen af opnåelsen af de generelle målsætninger og de digitale mål, der er fastsat i denne afgørelse, er Kommissionen og medlemsstaterne forpligtet til at samarbejde loyalt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union. Det er derfor nødvendigt, at enhver opfordring til samarbejde fra Kommissionens side følges behørigt op af medlemsstaterne, navnlig hvis der er en væsentlig afvigelse fra en medlemsstats nationale forventede forløb, eller hvis en sådan afvigelse ikke er blevet behandlet i en længere periode.

(38)

En effektiv gennemførelse af de anbefalede politikker, foranstaltninger og tiltag og af de nationale køreplaner og tilpasningerne heraf er afgørende for at nå de generelle målsætninger og de digitale mål, der er fastsat i denne afgørelse. En struktureret dialog med de enkelte medlemsstater er afgørende for at vejlede og støtte dem i at identificere og gennemføre passende foranstaltninger til at gøre fremskridt hen imod opfyldelsen af deres nationale forventede forløb, navnlig når medlemsstaterne finder det nødvendigt at tilpasse deres nationale køreplaner på grundlag af Kommissionens anbefalede politikker, foranstaltninger eller tiltag. Kommissionen bør holde Europa-Parlamentet og Rådet behørigt underrettet, navnlig om processen og resultatet af den strukturerede dialog.

(39)

For at sikre gennemsigtighed og offentlig deltagelse bør Kommissionen samarbejde med alle interesserede parter. Med henblik herpå bør Kommissionen indgå i tæt samarbejde med interessenter, herunder civilsamfundet og private og offentlige aktører, såsom organer, der er underlagt offentlig lovgivning indenfor uddannelses- eller sundhedssektorerne, og bør høre dem om foranstaltninger til at fremskynde den digitale omstilling på EU-plan. Ved høringen af interessenter bør Kommissionen være så inkluderende som muligt og inddrage organer, der er vigtige for at fremme pigers og kvinders deltagelse i digitale uddannelsesforløb og erhvervskarrierer, så en kønsbalanceret tilgang fremmes mest muligt, når de nationale køreplaner gennemføres af medlemsstaterne. Det er også vigtigt at inddrage interessenter på medlemsstatsplan, navnlig i forbindelse med vedtagelsen af de nationale køreplaner og deres mulige justeringer. Både på EU-plan og nationalt plan bør Kommissionen og medlemsstaterne inddrage erhvervsorganisationer, herunder SMV-repræsentanter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, rettidigt og proportionalt i forhold til de disponible ressourcer.

(40)

Flerlandeprojekter bør muliggøre omfattende tiltag på centrale områder, der er nødvendige for at nå de digitale mål, der er fastsat i denne afgørelse, navnlig ved at samle ressourcer fra Unionen, medlemsstaterne og, hvor det er hensigtsmæssigt, private kilder. Hvis det er nødvendigt for at nå de digitale mål, bør medlemsstaterne kunne inddrage tredjelande, der er knyttet til et direkte forvaltet EU-program, der støtter den digitale omstilling af Unionen. Flerlandeprojekter bør gennemføres koordineret og i tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen bør spille en central rolle med hensyn til at fremskynde gennemførelsen af flerlandeprojekter ved at identificere flerlandeprojekter, der er klar til gennemførelse og hører under de projektkategorier, der vejledende fremgår af et bilag til denne afgørelse, og ved at rådgive medlemsstaterne om valget af den mest passende eksisterende gennemførelsesmekanisme, om valget af finansieringskilder og kombinationer heraf og om andre strategiske spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af disse projekter. Kommissionen bør, hvor det er relevant, vejlede om oprettelsen af et EDIC som en gennemførelsesmekanisme. Medlemsstater, som ønsker det, kan også samarbejde eller iværksætte koordinerede tiltag på andre end de i denne afgørelse fastsatte områder.

(41)

Offentlig støtte til flerlandeprojekter bør navnlig anvendes for at afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringer, og den skal være forholdsmæssigt afpasset uden at fordreje de lige konkurrencevilkår eller duplikere eller fortrænge privat finansiering. Flerlandeprojekter bør have en klar europæisk merværdi og bør gennemføres i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret, der følger EU-retten.

(42)

Flerlandeprojekter bør effektivt kunne tiltrække og samle flere finansieringskilder fra Unionen og medlemsstaterne, og, hvor det er relevant, finansiering fra tredjelande, der er knyttet til et direkte forvaltet EU-program, der støtter den digitale omstilling af Unionen, og så vidt muligt finde synergier mellem dem. Det bør navnlig være muligt at kombinere midler fra centralt forvaltede EU-programmer med ressourcer, som medlemsstaterne bidrager med, herunder på visse betingelser bidrag fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, som forklaret i del 3 i Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, samt bidrag fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. Når det kan begrundes i et konkret flerlandeprojekts karakter, bør bidrag fra andre enheder end Unionen og medlemsstaterne også tillades, herunder private bidrag.

(43)

Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne og i egenskab af koordinator for flerlandeprojekter bistå medlemsstaterne med at identificere deres interesse i flerlandeprojekter, yde ikkebindende vejledning om udvælgelsen af optimale gennemførelsesmekanismer og yde bistand i forbindelse med gennemførelsen, så den bredest mulige deltagelse sikres. Kommissionen bør yde en sådan støtte, medmindre de medlemsstater, der deltager i et flerlandeprojekt, gør indsigelse. Kommissionen bør samarbejde med de deltagende medlemsstater.

(44)

Kommissionen bør efter anmodning fra de berørte medlemsstater og efter en vurdering af denne anmodning kunne oprette et EDIC til gennemførelse af et konkret flerlandeprojekt.

(45)

Værtsmedlemsstaten bør afgøre, hvorvidt et EDIC opfylder kravene for anerkendelse som et internationalt organ som omhandlet i artikel 143, litra g), og artikel 151, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF (15) og som en international organisation som omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2008/118/EF (16).

(46)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende KPI'er og etablering af EDIC'er. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(47)

Denne afgørelse finder ikke anvendelse på foranstaltninger truffet af medlemsstaterne vedrørende national sikkerhed, offentlig sikkerhed eller forsvar —