EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R1224

Kommissionens forordning (EU) 2017/1224 af 6. juli 2017 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (EØS-relevant tekst. )

C/2017/4586

EUT L 174 af 7.7.2017, p. 16–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1224/oj

7.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 174/16


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/1224

af 6. juli 2017

om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (1), særlig artikel 31, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Stoffet 2-methyl-2H-isothiazol-3-on, som har fået navnet methylisothiazolinone under den internationale nomenklatur for kosmetiske bestanddele (INCI), CAS-nummer 2682-20-4, er for øjeblikket reguleret som et konserveringsmiddel i kosmetiske produkter, som afrenses, ved en koncentration på op til 0,01 % vægtprocent/vægt (100 ppm) i løbenummer 57 i bilag V til forordning (EF) nr. 1223/2009.

(2)

Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (»VKF«) vedtog den 15. december 2015 en udtalelse om sikkerheden ved methylisothiazolinon (2). VKF konkluderede, at en koncentration på op til 0,0015 % (15 ppm) methylisothiazolinone i kosmetiske produkter, som afrenses, anses for at være sikker for forbrugeren, for så vidt angår fremkaldelse af kontaktallergi.

(3)

I betragtning af ovennævnte udtalelse fra VKF er det vigtigt at imødegå den øgede forekomst af allergier, som skyldes methylisothiazolinone, og dette stof bør derfor begrænses yderligere i produkter, som afrenses.

(4)

Forordning (EF) nr. 1223/2009 bør derfor ændres.

(5)

Branchen bør have tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige tilpasninger af produktformuleringerne med henblik på at bringe dem i omsætning og til at trække produkter, der ikke opfylder kravene, tilbage fra markedet.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag V til forordning (EF) nr. 1223/2009 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Fra den 27. januar 2018 må kun kosmetiske produkter, der overholder denne forordning, bringes i omsætning på EU-markedet.

Fra den 27. april 2018 må kun kosmetiske produkter, der overholder denne forordning, gøres tilgængelige på EU-markedet.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juli 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.

(2)  SCCS/1557/15 (indgivelse III)


BILAG

I bilag V til forordning (EF) nr. 1223/2009 affattes løbenummer 57 således:

Løbenummer

Stofidentifikation

Betingelser

Advarsler og anvisninger vedr. anvendelse

Kemisk navn/INN

Glossar med fælles betegnelser for bestanddele

CAS-nummer

EF-nummer

Produkttype, kropsdele

Højeste koncentration i det brugsklare produkt

Andet

 

a

b

c

d

e

f

g

h

i

»57

2-methyl-2H-isothiazol-3-on

Methylisothiazolinone (*1)

2682-20-4

220-239-6

Produkter, som afrenses

0,0015 %

 

 


(*1)  Methylisothiazolinone er også reguleret i løbenummer 39 i bilag V i en blanding med methylchloroisothiazolinone. De to løbenumre udelukker hinanden: Anvendelsen af blandingen af methylchloroisothiazolinone (og) methylisothiazolinone er inkompatibel med anvendelsen af methylisothiazolinone alene i samme produkt.«


Top