20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/303

(1)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 (3) vedtog Kommissionen den 29. juli 2011 en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af nævnte forordning. I rapporten bekendtgjorde Kommissionen, at den havde til hensigt at foreslå et begrænset antal ændringer af forordning (EF) nr. 1082/2006 for at lette oprettelsen og driften af EGTS'er, samt at den havde til hensigt at foreslå præcisering af visse eksisterende bestemmelser. Hindringerne for oprettelsen af nye EGTS'er bør fjernes, mens kontinuiteten bevares, og driften af eksisterende EGTS'er lettes, således at der kan gøres mere udstrakt brug af EGTS'er for at bidrage til bedre politisk sammenhæng og et bedre samarbejde mellem offentlige organer, uden at det medfører en yderligere byrde for de nationale myndigheder eller EU-myndigheder.

(2)

Afgørelsen om oprettelse af en EGTS bør træffes af dens medlemmer og deres nationale myndigheder og er ikke automatisk forbundet med nogen retlige eller finansielle fordele på EU-plan.

(3)

Lissabontraktaten tilføjede en territorial dimension til samhørighedspolitikken og erstattede "Fællesskabet" med "Unionen". Den nye terminologi bør derfor indføres i forordning (EF) nr. 1082/2006.

(4)

EGTS'er kan medvirke til at fremme og opnå en harmonisk udvikling af Unionen som helhed og navnlig den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionens regioner samt bidrage til opnåelse af målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (Europa 2020-strategien). EGTS'er kan endvidere bidrage positivt til at begrænse hindringerne for territorialt samarbejde mellem regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, herunder den specifikke situation for regionerne i den yderste periferi, og kan derudover medvirke til at styrke samarbejdet mellem tredjelande, oversøiske lande og territorier ("OLT'er") og Unionens grænseregioner, herunder ved anvendelse af Unionens eksterne samarbejdsprogrammer.

(5)

Erfaringer med de EGTS'er, der er blevet oprettet hidtil, viser, at EGTS'er som et retsinstrument også anvendes til samarbejde i forbindelse med andre EU-politikker end samhørighedspolitikken, herunder ved gennemførelse af programmer eller dele af programmer med anden økonomisk EU-støtte end den, der ydes gennem samhørighedspolitikken. EGTS'ernes effektivitet bør forbedres gennem udvidelse af EGTS'ernes anvendelsesområde, fjernelse af vedvarende hindringer og lettelse af oprettelse og drift af EGTS'er samtidig med at medlemsstaternes mulighed for at begrænse de foranstaltninger, som EGTS'er kan gennemføre uden Unionens økonomiske støtte, fastholdes. I henhold til forordning (EF) nr. 1082/2006 har EGTS'er den videstgående rets- og handleevne som vedkommende medlemsstats nationale lovgivning tillægger juridiske personer, herunder muligheden for at indgå aftaler med andre EGTS'er eller andre retlige enheder med henblik på at gennemføre fælles samarbejdsprojekter for bl.a. at fremme funktionen af makroregionale strategier.

(6)

EGTS'ernes aktiviteter dækker i sagens natur mere end én medlemsstat. Forordning (EF) nr. 1082/2006 giver mulighed for, at aftalen og vedtægterne for EGTS'er kan indeholde bestemmelser om gældende lovgivning i forbindelse med visse spørgsmål. De tilfælde, hvor disse bestemmelser, inden for rammerne af hierarkiet for lovvalget som fastsat i nævnte forordning, giver forrang til den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor EGTS'en har sit hjemsted, bør præciseres. Samtidig bør bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1082/2006 om gældende lovgivning udvides til at omfatte en EGTS' handlinger og aktiviteter, som er underlagt medlemsstaternes retlige kontrol i hvert enkelt tilfælde.

(7)

Som følge af forskellig status for lokale og regionale organer i medlemsstaterne, kan kompetencer, som er regionale på den ene side af en grænse, være nationale på den anden side af grænsen, navnlig i mindre eller centraliserede medlemsstater. Nationale myndigheder bør derfor kunne blive medlemmer af en EGTS sammen med medlemsstaten som sådan.

(8)

Mens forordning (EF) nr. 1082/2006 tillader, at organer, der er etableret i henhold til privatretten, kan blive medlem af en EGTS, forudsat at de anses for at være offentligretlige organer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (4), bør det være muligt fremover at anvende EGTS'er til fælles forvaltning af offentlige tjenester med særligt fokus på tjenester af almindelig økonomisk interesse eller infrastruktur. Andre private eller offentlige aktører bør derfor også kunne blive medlem af en EGTS. Følgelig bør "offentlige virksomheder" som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF (5) og virksomheder, som varetager tjenester af almindelig økonomisk interesse på områder som uddannelse og erhvervsuddannelse, lægebehandling, sociale behov i forbindelse med sundhedspleje og langsigtet pleje, børnepasning, adgang til og tilbagevenden på arbejdsmarkedet, sociale boligbyggerier og pleje og social inklusion af sårbare grupper, også være omfattet.

(9)

Forordning (EF) nr. 1082/2006 indeholder ikke nærmere bestemmelser om deltagelse af enheder fra tredjelande i en EGTS, der er oprettet i overensstemmelse med nævnte forordning, dvs. mellem medlemmer fra mindst to medlemsstater. På grundlag af den yderligere tilpasning af reglerne for samarbejde mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande - hovedsaglig i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde under Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI) og under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II), men også i forbindelse med supplerende finansiering fra Den Europæiske Udviklingsfond, og tværnationalt samarbejde i henhold til målet om europæisk territorialt samarbejde, hvor der skal overføres tildelinger fra ENI og IPA II for at lægge disse tildelinger sammen med tildelinger fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) i henhold til fælles samarbejdsprogrammer - bør der udtrykkeligt fastsættes regler for deltagelse af medlemmer fra tredjelande, der grænser op til en medlemsstat, herunder regionerne i dens yderste periferi, i EGTS'er, der er oprettet mellem mindst to medlemsstater. Dette bør være muligt, hvis lovgivningen i et tredjeland eller aftaler mellem mindst én deltagende medlemsstat og et tredjeland tillader dette.

(10)

Med henblik på at styrke Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og derfor navnlig styrke effektiviteten af territorialt samarbejde, herunder et eller flere af de grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejdsområder mellem medlemmer af en EGTS, bør tredjelande, der grænser op til en medlemsstat, herunder regioner i dens yderste periferi, have mulighed for at deltage i en EGTS. Operationer under programmer under europæisk territorialt samarbejde bør derfor, når de medfinansieres af Unionen, fortsat søge at opfylde målene i Unionens samhørighedspolitik, selv når de delvis eller i deres helhed gennemføres uden for Unionens område, og som følge heraf gennemføres en EGTS' aktiviteter også i hvert fald i nogen grad uden for Unionens område. I denne sammenhæng, og hvor det måtte være relevant, er bidraget fra aktiviteterne i en EGTS, der også tæller medlemmer fra tredjelande, som grænser op til mindst én medlemsstat, herunder regioner i dens yderste periferi, til målene i Unionens politikker for EU's optræden udadtil, som f.eks. udviklingssamarbejde eller økonomiske, finansielle og tekniske samarbejdsmål, fortsat ikke det centrale, idet de pågældende samarbejdsprogrammers tyngdepunkt og dermed aktiviteterne den pågældende EGTS primært bør fokusere på målene i Unionens samhørighedspolitik. Følgelig er ethvert udviklingssamarbejde eller økonomiske, finansielle og tekniske samarbejdsmål mellem blot én medlemsstat, herunder regioner i dens yderste periferi, og et eller flere tredjelande kun supplerende i forhold til de territoriale samarbejdsmål mellem medlemsstater, herunder deres regioner i den yderste periferi, der er baseret på samhørighedspolitikken. Derfor udgør artikel 175, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) et tilstrækkeligt retsgrundlag med henblik på vedtagelse af denne forordning.

(11)

På baggrund af muligheden for, at nationale, regionale, subregionale og lokale myndigheder og organisationer, samt, hvor det er relevant, andre offentlige og private organer eller institutioner, herunder udbydere af offentlige tjenesteydelser, fra et OLT kan deltage i en EGTS, på grundlag af Rådets afgørelse 2013/755/EU (6) og under hensyn til, at en særlig finansiel ekstratildeling i forbindelse med programmeringsperioden 2014-2020 under den flerårige finansielle ramme vil styrke samarbejdet mellem regionerne i Unionens yderste periferi og tilgrænsende tredjelande samt visse af OLT'erne, der er anført i bilag II til TEUF, og som grænser op til disse regioner i den yderste periferi, bør EGTS'er som et retligt instrument også være åbent for medlemmer fra OLT'er. Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden bør der fastsættes særlige godkendelsesprocedurer for tiltrædelse af medlemmer fra et OLT af en EGTS, herunder i denne forbindelse eventuelt særlige regler om den lovgivning, der finder anvendelse på den relevante EGTS, der har medlemmer fra et OLT.

(12)

Forordning (EF) nr. 1082/2006 sondrer mellem den aftale, der fastsætter grundelementerne i den fremtidige EGTS, og de vedtægter, der fastsætter gennemførelseselementerne. Vedtægterne skal dog for øjeblikket i henhold til nævnte forordning indeholde alle aftalens bestemmelser. Selvom både aftalen og vedtægterne skal sendes til medlemsstaterne, er de særskilte dokumenter, og godkendelsesproceduren bør begrænses til aftalen. Desuden bør visse elementer, som i øjeblikket er omfattet af vedtægterne, i stedet være omfattet af aftalen.

(13)

Erfaringer fra oprettelsen af EGTS'er viser, at fristen på tre måneder for medlemsstaternes godkendelsesprocedure kun sjældent er blevet overholdt. Denne frist bør derfor forlænges til seks måneder. For at sikre retssikkerhed bør aftalen på den anden side anses for godkendt ved stiltiende overenskomst efter udløbet af denne frist og i givet fald i overensstemmelse med den nationale lovgivning i de pågældende medlemsstater, herunder deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Den medlemsstat, hvor EGTS'ens foreslåede hjemsted skal være beliggende, bør dog formelt skulle godkende aftalen. Mens medlemsstaterne bør kunne anvende nationale regler på proceduren for godkendelse af et potentielt medlems deltagelse i EGTS'en eller kan vedtage særlige regler inden for rammerne af de nationale bestemmelser til gennemførelse af forordning (EF) nr. 1082/2006, bør undtagelser til bestemmelsen om stiltiende aftale efter udløbet af fristen på seks måneder udelukkes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

(14)

De begrundelser, en medlemsstat kan anføre for ikke at godkende potentielle medlemmers deltagelse eller aftalen, bør fastlægges. Enhver national lov, der kræver andre regler og procedurer end dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1082/2006, bør dog ikke tages i betragtning, når der træffes afgørelse om godkendelsen.

(15)

Da forordning (EF) nr. 1082/2006 ikke kan finde anvendelse i tredjelande, bør den medlemsstat, hvor EGTS'ens foreslåede hjemsted skal være beliggende, ved godkendelsen af deltagelsen af potentielle medlemmer fra tredjelande, der er oprettet i henhold til lovgivningen i disse tredjelande, i samråd med de medlemsstater under hvis lovgivning andre af EGTS'ens potentielle medlemmer er etableret, kontrollere, at tredjelandene har anvendt betingelser og procedurer, der svarer til betingelserne og procedurerne i forordning (EF) nr. 1082/2006 eller har handlet i overensstemmelse med internationale bilaterale eller multilaterale aftaler, der er indgået mellem medlemsstater under Europarådet, hvad enten de også er EU-medlemsstater eller ej, i henhold til den europæisk rammekonvention om grænseoverskridende samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder, undertegnet i Madrid den 21. maj 1980 og de tillægsprotokoller, der er vedtaget i medfør heraf. I tilfælde af inddragelse af flere EU-medlemsstater og et eller flere tredjelande bør det være tilstrækkeligt, at en sådan aftale er indgået mellem det pågældende tredjeland og én deltagende EU-medlemsstat.

(16)

For at tilskynde nye medlemmer til at tiltræde en eksisterende EGTS bør proceduren for ændring af eksisterende aftaler i sådanne tilfælde forenkles. Følgelig bør der i tilfælde, hvor et nyt medlem fra en medlemsstat, der allerede har godkendt aftalen, ikke sendes underretning om sådanne ændringer til alle deltagende medlemsstater, men kun den medlemsstat, i henhold til hvis lovgivning det nye potentielle medlem er oprettet, og den medlemsstat, hvor EGTS'ens har sit hjemsted. Enhver efterfølgende ændring af aftalen bør meddeles alle berørte medlemsstater. Sådan forenkling af ændringsproceduren bør dog ikke finde anvendelse, såfremt der er tale om et potentielt nyt medlem fra en medlemsstat, der endnu ikke har godkendt aftalen, fra et tredjeland eller et OLT, da det er nødvendigt at alle deltagende medlemsstater får mulighed for at kontrollere, om en sådan tiltrædelse er i overensstemmelse med deres offentlige interesser eller den offentlige orden.

(17)

I betragtning af forbindelserne mellem medlemsstater og OLT'er bør procedurerne for godkendelse af potentielle OLT-medlemmers deltagelse omfatte disse medlemsstater. I overensstemmelse med de særlige forvaltningsmæssige forhold mellem medlemsstaten og OLT'et bør medlemsstaten enten godkende det potentielle OLT-medlems deltagelse eller skriftligt bekræfte over for den medlemsstat, hvor EGTS'ens foreslåede hjemsted er beliggende, at de kompetente myndigheder i OLT'et har godkendt det potentielle medlems deltagelse i henhold til betingelser og procedurer, der svarer til betingelserne og procedurerne i forordning (EF) nr. 1082/2006. Den samme procedure bør finde anvendelse i tilfælde, hvor et potentielt medlem fra et OLT ønsker at blive medlem af en eksisterende EGTS.

(18)

Da vedtægterne ikke længere skal indeholde alle aftalens bestemmelser, bør både aftalen og vedtægterne registreres og/eller offentliggøres. Af hensyn til gennemsigtigheden bør der desuden offentliggøres en meddelelse om beslutningen om at oprette en EGTS i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven. Af hensyn til ensartetheden bør denne meddelelse indeholde de oplysninger, der er fastlagt i bilaget til forordning (EF) nr. 1082/2006 som ændret ved nærværende forordning.

(19)

Formålet med en EGTS bør udvides til at omfatte forenkling og fremme af territorialt samarbejde generelt, herunder strategisk planlægning og forvaltning af regionale og lokale forhold i overensstemmelse med samhørighedspolitikken og andre EU-politikker, hvorved der bidrages til Europa 2020-strategien eller gennemførelsen af makroregionale strategier. En EGTS bør derfor kunne gennemføre aktioner med anden økonomisk støtte end den, der ydes gennem Unionens samhørighedspolitik. Endvidere bør medlemsstater eller tredjelande, selvom hvert medlem i hver af de medlemsstater eller tredjelande, der er repræsenteret, skal have de kompetencer, der er nødvendige for en EGTS' effektive funktion, ikke desto mindre kunne godkende deltagelse i tilfælde, hvor medlemmet ikke er kompetent til at varetage alle de i aftalen specificerede opgaver.

(20)

Som et retligt instrument skal EGTS'er hverken anvendes til omgåelse af den ramme, der er fastlagt i Europarådets gældende bestemmelser, og som giver forskellige muligheder og rammer, inden for hvilke regionale og lokale myndigheder kan samarbejde på tværs af grænserne, herunder de nyetablerede Euroregional Co-operation Groupings (euroregionale samarbejdsgrupper) (7), eller til fastlæggelse af et sæt specifikke fælles regler, som vil regulere alle sådanne ordninger på en ensartet måde i hele Unionen.

(21)

Både de specifikke opgaver, som kan udføres af en EGTS, og medlemsstaternes mulighed for at begrænse de foranstaltninger, som EGTS'er må udføre uden økonomisk støtte fra Unionen, bør tilpasses de bestemmelser, der gælder for EFRU, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden strukturfondene i programmeringsperioden 2014-2020.

(22)

Selv om det er fastsat i forordning (EF) nr. 1082/2006, at en EGTS' opgaver ikke vedrører bl.a. "reguleringsbeføjelser", som kan have forskellige retlige konsekvenser i forskellige medlemsstater, bør en EGTS' forsamling, hvis aftalen specifikt giver mulighed herfor i overensstemmelse med EU-retten og national ret, ikke desto mindre kunne fastlægge vilkår og betingelser for anvendelse af en infrastruktur, som en EGTS forvalter, eller vilkår og betingelser under hvilke en tjeneste af almindelig økonomisk interesse kan ydes, herunder afgifter og gebyrer, der skal betales af brugerne.

(23)

Som følge af EGTS'ernes åbning for medlemmer fra tredjelande eller OLT'er bør aftalen præcisere ordningerne for deres engagement.

(24)

Aftalen bør udover at indeholde en henvisning til den gældende lovgivning i almindelighed, som det er fastlagt i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1082/2006, også angive den EU-lovgivning og nationale lovgivning, der finder anvendelse på EGTS'en. Desuden bør det være muligt at denne nationale lovgivning er den lovgivning, der gælder i den medlemsstat, hvor EGTS'ens organer udøver deres beføjelser, navnlig hvis de ansatte, der arbejder under direktøren, befinder sig i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor EGTS'en har sit hjemsted. Aftalen bør også angive den gældende EU-lovgivning og nationale lovgivning, der er direkte relevant for de EGTS-aktiviteter, som udføres i henhold til de i aftalen specificerede opgaver, herunder hvor EGTS'en forvalter offentlige tjenester af almindelig interesse eller infrastrukturer.

(25)

Denne forordning dækker ikke de problemer i forbindelse med offentlige indkøb på tværs af grænserne, som EGTS'er kan møde.

(26)

I betragtning af betydningen af de love og regler, der finder anvendelse på EGTS'ens personale, samt principperne for ordningerne vedrørende personaleforvaltning og ansættelsesprocedurer, bør aftalen, ikke vedtægterne, fastlægge disse regler og principper. Det bør være muligt at fastsætte forskellige muligheder med hensyn til valget af regler, der finder anvendelse på EGTS'ens personale, i aftalen. De specifikke ordninger vedrørende personaleforvaltning og ansættelsesprocedurer bør behandles i vedtægterne.

(27)

Medlemsstaterne bør endvidere gøre brug af de muligheder, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (8), til ved fælles aftale at fastsætte bestemmelser om undtagelser med hensyn til fastlæggelsen af, hvilken lovgivning der skal anvendes ifølge nævnte forordning til fordel for visse personer eller personkategorier og at betragte EGTS'ers personale som en sådan personkategori.

(28)

I betragtning af betydningen af ordningerne for medlemmernes ansvar bør aftalen, ikke vedtægterne, præcisere disse ordninger.

(29)

Såfremt en EGTS udelukkende har til formål at forvalte et samarbejdsprogram eller en del heraf, som modtager støtte fra EFRU, eller når en EGTS vedrører interregionalt samarbejde eller netværk, er oplysninger om det område, hvor EGTS'en kan udføre sin opgave, ikke nødvendige. I førstnævnte tilfælde bør udstrækningen af området være defineret og, hvor det er hensigtsmæssigt, ændres i det relevante samarbejdsprogram. Kravet om sådanne oplysninger ville i sidstnævnte tilfælde, selvom det hovedsagligt vedrører immaterielle aktiviteter, kunne være til hinder for, at nye medlemmer indgår i interregionalt samarbejde eller netværk.

(30)

De forskellige ordninger vedrørende kontrol med forvaltning af offentlige midler på den ene side og revision af EGTS'ernes regnskaber på den anden side bør præciseres.

(31)

Der bør sondres klarere mellem EGTS'er, hvis medlemmer har begrænset ansvar, og EGTS'er, hvis medlemmer har ubegrænset ansvar. For at give EGTS'er, hvis medlemmer har begrænset ansvar, mulighed for at gennemføre aktiviteter, der potentielt kunne generere gæld, bør medlemsstaterne have mulighed for at kræve, at sådanne EGTS'er tegner relevante forsikringer, eller at sådanne EGTS'er er dækket af en passende finansiel sikkerhedsstillelse til dækning af de risici, som er specifikke for de pågældende EGTS'ers aktiviteter.

(32)

Medlemsstaterne bør forelægge Kommissionen alle bestemmelser samt enhver ændring heraf, der vedtages for at gennemføre forordning (EF) nr. 1082/2006. For at forbedre udvekslingen af oplysninger og koordinationen mellem Kommissionen, medlemsstaterne og Regionsudvalget, bør Kommissionen fremsende sådanne bestemmelser til medlemsstaterne og Regionsudvalget. Regionsudvalget har oprettet en EGTS-platform, der giver alle de berørte parter mulighed for at udveksle erfaringer og god praksis og for at forbedre kommunikationen om EGTS-relaterede muligheder og udfordringer ved at lette udveksling af erfaringer om oprettelse af EGTS'er på territorialt plan og viden om den bedste praksis med hensyn til territorialt samarbejde.

(33)

Der bør fastsættes en ny frist for den næste rapport om anvendelsen af forordning (EF) nr. 1082/2006. I overensstemmelse med Kommissionens ønske om mere evidensbaseret politikudformning bør de vigtigste evalueringsaspekter, som f.eks. effektivitet, relevans, europæisk merværdi og muligheder for forenkling og holdbarhed, behandles i denne rapport. Effektivitet bør denne sammenhæng forstås som vedrørende bl.a. indsatsen inden for Kommissionens forskellige tjenestegrene og mellem Kommissionen og andre organer, f.eks. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, for at formidle viden om EGTS-instrumentet. Kommissionen bør fremsende rapporten til Europa-Parlamentet, Rådet og, i henhold til Artikel 307 TFEU, til Regionsudvalget. Rapporten bør fremsendes senest den 1. august 2018.

(34)

For at fastlægge en liste over indikatorer til brug for evalueringen og udarbejdelsen af rapporten om anvendelsen af forordning (EF) nr. 1082/2006, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(35)

Eksisterende EGTS'er bør ikke være forpligtede til at tilpasse deres aftale og vedtægter til de ved denne forordning indførte ændringer af forordning (EF) nr. 1082/2006.

(36)

Det er nødvendigt at præcisere, under hvilke regler de EGTS'er, for hvilke en godkendelsesprocedure blev påbegyndt før anvendelsesdatoen for denne forordning, bør godkendes.

(37)

For at tilpasse eksisterende nationale bestemmelser til gennemførelse af denne forordning, inden programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde skal forelægges Kommissionen, bør denne forordning finde anvendelse seks måneder efter datoen for dens ikrafttræden. Medlemsstaterne bør i relation til tilpasning af deres eksisterende nationale regler sikre, at der udpeges kompetente myndigheder med ansvar for godkendelse af EGTS'er, og at disse myndigheder i overensstemmelse med deres retlige og administrative ordninger er de samme organer, som har ansvaret for modtagelse af meddelelser i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1082/2006.

(38)

Målet med denne forordning, nemlig forbedring af det retlige instrument vedrørende EGTS'er, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, idet oprettelsen af en EGTS er frivillig, og de enkelte medlemsstaters forfatningssystemer respekteres.

(39)

Forordning (EF) nr. 1082/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

4)

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 3a

Tiltrædelse af medlemmer fra tredjelande eller oversøiske lande eller territorier (OLT'er)

1.   I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3a, kan en EGTS bestå af medlemmer, der er hjemmehørende på mindst to medlemsstaters område og et eller flere tredjelandes område, der grænser op til mindst én af disse medlemsstater, herunder regioner i dens yderste periferi, hvis disse medlemsstater og tredjelande i fællesskab gennemfører aktioner for territorialt samarbejde eller gennemfører programmer, der støttes af Unionen.

Med henblik på denne forordning anses et tredjeland eller et OLT for at grænse op til en medlemsstat, herunder regioner i dens yderste periferi, hvis tredjelandet eller OLT'et og den pågældende medlemsstat deler en fælles landegrænse, eller hvis både tredjelandet eller OLT'et og medlemsstaten er støtteberettigede under et fælles maritimt grænseoverskridende eller international program under europæisk territorialt samarbejde eller er støtteberettigede under et andet grænseoverskridende eller havgrænseoverskridende samarbejdsprogram eller et samarbejdsprogram vedrørende havområder, inklusive når de er skilt ad af internationale farvande.

2.   En EGTS kan bestå af medlemmer, der er hjemmehørende på kun én medlemsstats område og et eller flere tredjelandes område, der grænser op til medlemsstaten, herunder regionerne i dens yderste periferi, hvis den pågældende medlemsstat finder, at EGTS'en er i overensstemmelse med anvendelsesområdet for dens territoriale samarbejde i forbindelse med grænseoverskridende eller tværnationalt samarbejde eller bilaterale forbindelser med de pågældende tredjelande.

3.   Med henblik på stk. 1 og 2 omfatter tredjelande, der grænser op til en medlemsstat, herunder regionerne i dens yderste periferi, søgrænser mellem de pågældende lande.

4.   I overensstemmelse med artikel 4a og med forbehold af betingelserne i stk. 1 i nærværende artikel kan en EGTS også bestå af medlemmer, der er hjemmehørende på mindst to medlemsstaters område, herunder regionerne i deres yderste periferi, og et eller flere OLT'er inklusive eller eksklusive medlemmer fra et eller flere tredjelande.

5.   I overensstemmelse med artikel 4a og med forbehold af betingelserne i stk. 2 i nærværende artikel kan en EGTS også bestå af medlemmer, der er hjemmehørende på kun én medlemsstats område, herunder regionerne i dens yderste periferi, og et eller flere OLT'er inklusive eller eksklusive medlemmer fra et eller flere tredjelande.

6.   En EGTS kan ikke oprettes udelukkende mellem medlemmer fra en medlemsstat og et eller flere OLT'er, der har tilknytning til den pågældende medlemsstat."

5)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

6)

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 4a

Deltagelse af medlemmer fra et OLT

Såfremt en EGTS har et potentielt medlem fra et OLT, skal den medlemsstat, som OLT'et har tilknytning til, forvisse sig om, at betingelserne i artikel 3a er opfyldt, og under hensyn til dens forbindelser med OLT'et enten:

7)

Artikel 5 affattes således:

"Artikel 5

Erhvervelse af status som juridisk person og offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

1.   Aftalen og vedtægterne og eventuelle senere ændringer registreres og/eller offentliggøres i den medlemsstat, hvor den pågældende EGTS har sit hjemsted, i overensstemmelse med gældende ret i denne medlemsstat. EGTS'en får status som juridisk person på datoen for registreringen eller offentliggørelsen af aftalen og vedtægterne, afhængigt af hvad der indtræffer først. Medlemmerne underretter de berørte medlemsstater og Regionsudvalget om aftalens og vedtægternes registrering eller offentliggørelse.

2.   EGTS'en sikrer, at der inden ti arbejdsdage efter aftalens og vedtægternes registrering eller offentliggørelse sendes en anmodning til Regionsudvalget, som er i overensstemmelse med modellen i bilaget til denne forordning. Regionsudvalget fremsender derefter denne anmodning til Den Europæiske Unions Publikationskontor med henblik på offentliggørelse af en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, om EGTS'ens oprettelse med angivelse af de oplysninger, der er fastsat i bilaget til denne forordning, til Den Europæiske Unions Publikationskontor."

8)

Artikel 6, stk. 4, affattes således:

"4.   Uanset stk. 1, 2 og 3 i denne artikel, finder den relevante lovgivning om kontrol med EU-midler anvendelse, når en EGTS' opgaver som nævnt i artikel 7, stk. 3, omfatter foranstaltninger, som medfinansieres af Unionen."

9)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

10)

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

"2.   I aftalen præciseres:

3.   Når en EGTS' opgaver kun vedrører forvaltningen af et samarbejdsprogram eller en del heraf under forordning (EU) nr. 1299/2013, eller når en EGTS vedrører interregionalt samarbejde eller netværk, er oplysningerne under stk. 2, litra b), ikke påkrævet".

11)

Artikel 9 affattes således:

"Artikel 9

Vedtægter

1.   En EGTS' vedtægter vedtages enstemmigt af dens medlemmer på grundlag af og i overensstemmelse med aftalen.

2.   En EGTS' vedtægter skal mindst præcisere følgende:

12)

Artikel 11, stk. 2, affattes således:

"2.   Udarbejdelsen af regnskabet, herunder, hvis det kræves, den ledsagende årsberetning, samt revision og offentliggørelse af dette regnskab er underlagt den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor EGTS'en har sit hjemsted."

13)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

14)

Artikel 15, stk. 2, første afsnit, affattes således:

"2.   Medmindre andet er bestemt i denne forordning, finder EU-rettens kompetenceregler anvendelse på tvister, som involverer en EGTS. I tilfælde, der ikke er forudset i EU-retten, ligger kompetencen til at bilægge tvister hos retterne i den medlemsstat, hvor EGTS'en har sit hjemsted."

15)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

16)

Artikel 17 affattes således:

"Artikel 17

Rapport

Senest den 1. august 2018 tilsender Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget en rapport om anvendelsen af denne forordning, der på grundlag af indikatorer evaluerer dens effektivitet, relevans, merværdi på europæisk plan og mulighederne for forenkling.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17a, som fastlægger listen over de i stk. 1, omhandlede indikatorer."

17)

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 17a

Udøvelse af delegationen

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk.2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 21 december 2013

3.   Delegationen af beføjelser i artikel 17, stk. 2, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.s"