EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0306

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 306/2011 af 9. marts 2011 om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer

EUT L 88 af 4.4.2011, p. 44–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force.

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/306/oj

4.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/44


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 306/2011

af 9. marts 2011

om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1964/2005 (2) fastsættes toldsatsen for bananer henhørende under KN-kode 0803 00 19 til 176 EUR/t fra den 1. januar 2006.

(2)

Den 31. maj 2010 blev »Genèveaftalen om handel med bananer« (3) mellem Den Europæiske Union og Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela (»aftalen«), der vedrører Unionens handelsordning for bananer henhørende under KN-kode 0803 00 19 og dens struktur og virkemåde, undertegnet.

(3)

Ifølge aftalen nedsætter Unionen gradvis sin toldsats for bananer fra 176 EUR/t til 114 EUR/t. Ved den første nedsættelse, der blev anvendt med tilbagevirkende kraft fra den 15. december 2009, hvor aftalen blev paraferet, blev toldsatsen nedsat til 148 EUR/t. De efterfølgende nedsættelser gennemføres over syv år med mulighed for en udsættelse på højst to år, hvis aftalen om landbrugsprodukter i Verdenshandelsorganisationens (WTO's) Doharunde bliver forsinket. Den endelige toldsats på 114 EUR/t kommer til at gælde senest fra den 1. januar 2019. Toldnedsættelserne bliver bundet i WTO, når EU-listen for bananer er godkendt.

(4)

Aftalen blev efter at have været anvendt midlertidigt siden datoen for undertegnelsen godkendt ved Rådets afgørelse 2011/194/EU (4).

(5)

I lyset af de nye toldsatser for bananer, der skal anvendes i henhold til aftalen, bør forordning (EF) nr. 1964/2005 ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1964/2005 ophæves.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på datoen for aftalens ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 9. marts 2011.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

GYŐRI E.

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 3.2.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.3.2011.

(2)  EUT L 316 af 2.12.2005, s. 1.

(3)  EUT L 141 af 9.6.2010, s. 3.

(4)  Se side 66 i denne EUT.


Top