19.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/83

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2317/2003/EF (3) blev der etableret et program, der skulle øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus) (2004-2008).

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 (4) oprettede et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 (5) oprettede et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (6) oprettede et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 (7) oprettede et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier og partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou (8) (AVS-EF-partnerskabsaftalen), og den interne aftale om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (9) (den interne AVS-EF-aftale), regulerer Den Europæiske Udviklingsfond.

(3)

Det nye program Erasmus Mundus er i overensstemmelse med de målsætninger om høj kvalitet, der blev opstillet i programmet for perioden 2004-2008. Det bidrager til at tiltrække de bedste studerende fra tredjelande i kraft af kvaliteten af de udbudte uddannelser, kvaliteten af modtagelsesfaciliteterne og en stipendieordning, der er konkurrencedygtig på internationalt plan.

(4)

Under forhandlingerne om de eksterne støtteinstrumenter og den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (10) nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til enighed på en række punkter med hensyn til demokratisk kontrol og sammenhæng i foranstaltningerne udadtil, således som de fremgår af erklæring 4 til den interinstitutionelle aftale.

(5)

Ved Bologna-erklæringen, der blev undertegnet af undervisningsministrene fra 29 europæiske lande den 19. juni 1999, blev der iværksat en mellemstatslig proces med henblik på at skabe et »europæisk område for videregående uddannelse« inden 2010, hvilket støttes aktivt på fællesskabsplan. De 45 ministre for videregående uddannelse fra de lande, der deltager i Bologna-processen, vedtog på mødet i London den 17. og 18. maj 2007 strategien »Det europæiske område for videregående uddannelse i en global kontekst« og fastslog samtidigt, at de prioriterede emner i 2009 skulle være bedre information om det europæiske område for videregående uddannelse og større anerkendelse af kvalifikationer erhvervet på videregående uddannelsesinstitutioner i andre dele af verden.

(6)

På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev der sat et strategisk mål for Den Europæiske Union, nemlig at EU skulle være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, og Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) blev opfordret til mere overordnet at overveje uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, idet der skulle fokuseres på fælles problemer og prioriteter, samtidig med at den nationale mangfoldighed skulle respekteres. Den 12. februar 2001 vedtog Rådet en rapport om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål. Den 14. juni 2002 vedtog Rådet så et detaljeret arbejdsprogram om opfølgningen af disse mål, som krævede støtte på fællesskabsplan. På Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 blev det sat som mål, at Den Europæiske Unions uddannelsessystemer skulle være en kvalitetsreference på verdensplan senest i 2010.

(7)

I Kommissionens meddelelser af 20. april 2005 og 10. maj 2006 om »Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan universiteternes bidrag til Lissabonstrategien kan maksimeres« og »Virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation«, i Rådets resolution af 23. november 2007 om modernisering af universiteterne med henblik på Europas konkurrenceevne i en global vidensøkonomi og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (11) understreges det, at de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa er nødt til at overvinde deres fragmentering og gå sammen om at skabe øget kvalitet i undervisning og forskning og sikre bedre overensstemmelse med arbejdsmarkedets skiftende behov. Det Europæiske Råd godkendte på mødet i Bruxelles den 15. og 16. juni 2006, at det var nødvendigt at modernisere de videregående uddannelser i Europa.

(8)

Det blev i rapporten om midtvejsevalueringen af det nuværende Erasmus Mundus-program og under den offentlige høring om programmets fremtid fremhævet, at det nuværende programs målsætninger og aktioner er meget relevante, og der blev udtrykt ønske om kontinuitet, dog med visse ændringer, f.eks. en udvidelse af programmet til at omfatte ph.d.-niveauet, større integrering af tredjelandenes videregående uddannelsesinstitutioner og disse landes behov i programmet samt tilvejebringelse af flere økonomiske midler til de europæiske deltagere i programmet.

(9)

Målsætningerne for et samarbejdsprogram vedrørende videregående uddannelser, der er rettet mod tredjelande, er at forbedre de europæiske videregående uddannelsers kvalitet, fremme den mellemfolkelige forståelse og medvirke til den bæredygtige udvikling af videregående uddannelser i tredjelandene og samtidig undgå hjerneflugt og begunstige sårbare grupper. Den mest effektive måde at nå disse mål på gennem et ekspertiseprogram er at tilbyde fuldt integrerede studieprogrammer på ph.d.-niveau samt, med hensyn til Erasmus Mundus-partnerskaber (aktion 2), indgå partnerskaber med tredjelande på alle uddannelsesniveauer, tildele stipendier til de dygtigste studerende og gennemføre projekter, der skal gøre de europæiske videregående uddannelsers mere attraktive over for resten af verden. Nærmere bestemt bør målsætningerne om ekspertise forfølges gennem fælles Erasmus Mundus-programmer (aktion 1) og aktion 2, mens målsætningerne om udvikling kun bør forfølges gennem aktion 2. Ved evalueringen af programmet bør Kommissionen være særlig opmærksom på dets potentielle indvirkning for så vidt angår hjerneflugt.

(10)

For at sikre de personer, der er omfattet af programmet, en modtagelse og et ophold af høj kvalitet bør medlemsstaterne forsøge at gøre visumbehandlingen for disse personer så enkel som muligt. Kommissionen bør sikre, at alle medlemsstaternes relevante hjemmesider og kontaktoplysninger i medlemsstaterne er tilgængelige på Erasmus Mundus-webstedet.

(11)

Der er brug for at optrappe bekæmpelsen af alle former for udstødelse, herunder racisme, fremmedhad og alle former for forskelsbehandling, og at optrappe Fællesskabets indsats for at fremme mellemfolkelig dialog og forståelse over hele verden. På grund af den sociale dimension ved videregående uddannelser og idealerne demokrati og overholdelse af menneskerettighederne, herunder de spørgsmål om ligestilling mellem mænd og kvinder, som den tilskynder til, giver mobiliteten på dette område personer mulighed for at opleve nye kulturelle og sociale miljøer og befordrer deres forståelse af andre kulturer. Forfølgelsen af disse målsætninger respekterer de rettigheder og overholder de principper, der er afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (12), særlig dettes artikel 21, stk. 1.

(12)

Fremme af sprogundervisning, sproglæring og sproglig mangfoldighed bør prioriteres højt i fællesskabsforanstaltninger til fordel for videregående uddannelse. Sprogundervisning og -læring er særligt relevant i forhold til tredjelande og for studerende fra Europa, der opholder sig i disse lande.

(13)

I perioden 2004-2008 har landespecifikke stipendier finansieret gennem Kommissionens instrumenter for det eksterne samarbejde været et supplement til Erasmus Mundus-stipendierne, således at endnu flere stipendiemodtagere fra bestemte tredjelande, f.eks. Kina, Indien, landene på det vestlige Balkan og AVS-landene, har kunnet studere i Europa. Lignende muligheder kan overvejes for perioden 2009-2013 i overensstemmelse med de politiske prioriteringer, reglerne og procedurerne for de relevante instrumenter for det eksterne samarbejde under overholdelse af programmets målsætninger om akademisk ekspertise, der fastlægges ved denne afgørelse, og under hensyntagen til en så ligelig geografisk repræsentation af de personer, der er omfattet af programmet, som muligt.

(14)

I alle sine aktiviteter må Fællesskabet tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, jf. traktatens artikel 3, stk. 2.

(15)

Ved gennemførelsen af alle programmets dele er det nødvendigt at udvide ugunstigt stillede gruppers adgang til videregående uddannelse og aktivt løse de særlige problemer, som handicappede står over for i uddannelsessituationen, bl.a. ved at yde højere stipendier, som skal dække de handicappede deltageres ekstraudgifter.

(16)

I overensstemmelse med traktatens artikel 149 berører denne afgørelse ikke de nationale juridiske rammer og procedurer vedrørende navnlig oprettelse og anerkendelse af videregående uddannelsesinstitutioner.

(17)

For at sikre programmet større offentlig opmærksomhed inden for Den Europæiske Union og uden for dens grænser, således at målsætningerne lettere kan opfyldes og resultaterne af programmet formidles, er der behov for en integreret offentlig informationspolitik for at sikre en rettidig og detaljeret information af borgerne om hver enkelt af de aktioner og muligheder, som programmet tilbyder, samt for at gøre det klart, hvilke procedurer der skal følges. Informationspolitikken, som hovedsagelig skal gennemføres via de videregående uddannelsesinstitutioner, der deltager i programmet, har navnlig særlig stor betydning i lande med lav programdeltagelse.

(18)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (13), og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (14), som beskytter Fællesskabets finansielle interesser, bør finde anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelthed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, programmets målsætninger om akademisk ekspertise og kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem ressourcernes størrelse og den administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen heraf.

(19)

I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (15).

(20)

I overensstemmelse med programmets målsætninger om akademisk ekspertise bør de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af aktion 1 og fremme af europæiske videregående uddannelser (aktion 3), vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (16). De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af aktion 2, bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1085/2006, forordning (EF) nr. 1638/2006, forordning (EF) nr. 1905/2006, og forordning (EF) nr. 1934/2006 samt AVS-EF-partnerskabsaftalen og den interne AVS-EF-aftale.

(21)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af behovet for multilaterale partnerskaber, multilateral mobilitet og udveksling af information mellem Fællesskabet og tredjelande, og kan derfor på grund af karakteren af de nødvendige aktioner og foranstaltninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

1)

»videregående uddannelse«: ethvert uddannelsesforløb eller række af uddannelsesforløb, erhvervsrettede uddannelser eller forskningsuddannelser på post-gymnasialt niveau, der er anerkendt af den relevante nationale myndighed som en del af landets videregående uddannelsessystem

2)

»videregående uddannelsesinstitution«: enhver institution, der udbyder en videregående uddannelse, som er anerkendt af den relevante nationale myndighed som en del af det videregående uddannelsessystem

3)

»studerende på første trin«: en person, der er indskrevet på et videregående uddannelsesprograms første trin, og som ved programmets afslutning opnår en første akademisk grad

4)

»masterstuderende« (studerende på andet trin): en person, der er indskrevet på et videregående uddannelsesprograms andet trin, og som allerede har opnået en første akademisk grad eller har et tilsvarende uddannelsesniveau, der er anerkendt i overensstemmelse med national lovgivning og praksis

5)

»ph.d.-studerende« (studerende på tredje trin): en forsker i begyndelsen af forskningskarrieren, der starter den dag, hvorpå han opnår den grad, der formelt giver adgang til ph.d.-studier

6)

»forsker«: en erfaren forsker, der har en ph.d.-grad, eller som har mindst tre fuldtidsækvivalente års forskningserfaring, inklusive forskningsuddannelsesperioden, ved et forskningscenter, der er oprettet i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, efter opnåelse af den grad, der formelt gav ham adgang til ph.d.-studier udbudt af en videregående uddannelsesinstitution

7)

»akademiker«: en person med ekstraordinær akademisk og/eller faglig erfaring, der forelæser eller forsker ved en videregående uddannelsesinstitution eller et forskningscenter, der er oprettet i overensstemmelse med den nationale lovgivning og praksis

8)

»personale inden for videregående uddannelser«: alle personer, der i kraft af deres arbejde deltager direkte i uddannelsesprocessen inden for videregående uddannelser

9)

»europæisk land«: et land, der er medlemsstat, eller som deltager i programmet, jf. artikel 9. Når »europæisk« anvendes om en person, betyder det, at den pågældende er statsborger eller bosiddende i et europæisk land. Når »europæisk« anvendes om en institution, betyder det, at den pågældende institution befinder sig i et europæisk land

10)

»tredjeland«: et land, der ikke er et europæisk land. Når »tredjeland« anvendes i forbindelse med en person, betyder det, at den pågældende hverken er statsborger eller bosiddende i et europæisk land. Når »tredjeland« anvendes i forbindelse med en institution, betyder det, at den pågældende institution ikke befinder sig i et europæisk land. De lande, der deltager i handlingsprogrammet for livslang læring, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF (17), betragtes ikke som tredjelande ved gennemførelsen af aktion 2

11)

»masterprogram«: (andet trin) videregående uddannelsesprogram på andet trin, der efterfølger en videregående uddannelse på første trin eller et tilsvarende uddannelsesniveau og resulterer i en mastertitel fra en videregående uddannelsesinstitution

12)

»ph.d.-studieprogram«: (tredje trin) forskningsrelateret videregående uddannelsesprogram, der efterfølger en videregående uddannelse og giver en ph.d.-grad fra en videregående uddannelsesinstitution eller et forskningscenter i de medlemsstater, hvor dette er i overensstemmelse med national lovgivning og praksis

13)

»mobilitet«: fysisk flytning til et andet land med henblik på studium, erhvervserfaring, forskning, anden lærings-, undervisnings- eller forskningsaktivitet eller hermed forbundet administrativ aktivitet, som, når det er muligt, understøttes af forberedelseskurser i værtslandets sprog

14)

»dobbelte eller flere grader«: to eller flere nationale eksamensbeviser udstedt af to eller flere videregående uddannelsesinstitutioner og officielt anerkendt i de lande, hvor de institutioner, som har udstedt eksamensbeviserne, har hjemme

15)

»fælles grad«: et eksamensbevis udstedt af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner, der tilbyder et integreret program, og officielt anerkendt i de lande, hvor de institutioner, som har udstedt eksamensbeviserne, har hjemme

16)

»virksomhed«: ethvert foretagende, der er beskæftiget med en økonomisk aktivitet i den offentlige eller private sektor, uanset størrelse, retlig status eller hvilken økonomisk sektor, det er beskæftiget i, herunder den sociale økonomi.

a)

at fremme et struktureret samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og et udbud af høj kvalitet inden for videregående uddannelse, der har en klar europæisk merværdi, og som er tiltrækkende både inden for Den Europæiske Union og uden for dennes grænser, idet målet er at skabe ekspertisecentre

b)

at bidrage til samfundenes gensidige berigelse ved at udvikle mænds og kvinders kvalifikationer, således at de råder over kompetencer, der er tilpasset navnlig til arbejdsmarkedet, og at de har en åben indstilling og international erfaring, hvilket skal ske ved at fremme mobiliteten både for de dygtigste studerende og akademikere fra tredjelande, så de kan få kvalifikationer og/eller erfaring i Den Europæiske Union, og ved at lade de dygtigste studerende og akademikere fra Europa rejse til et tredjeland

c)

at bidrage til udviklingen af tredjelandenes videregående uddannelsesinstitutioners menneskelige ressourcer og internationale samarbejdsevne gennem forstærkede mobilitetsstrømme mellem Den Europæiske Union og tredjelande

d)

at forbedre adgangen til de europæiske videregående uddannelser og højne deres profil og synlighed over for resten af verden og gøre dem mere attraktive for tredjelandsstatsborgere og europæiske borgere.

a)

Aktion 1: fælles Erasmus Mundus-programmer (masterprogrammer og ph.d.-studieprogrammer) af ekstraordinær akademisk kvalitet, herunder en stipendieordning

b)

Aktion 2: Erasmus Mundus-partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa og tredjelande som grundlag for struktureret samarbejde, udveksling og mobilitet på alle niveauer af de videregående uddannelser, herunder en stipendieordning

c)

Aktion 3: fremme af europæiske videregående uddannelser gennem foranstaltninger til at gøre Europa til et attraktivt uddannelsessted og et globalt ekspertisecenter.

a)

støtte til udvikling af fælles uddannelsesprogrammer af høj kvalitet og samarbejdsnetværk, der letter udveksling af erfaring og god praksis

b)

udvidet støtte til mobilitet, navnlig fra tredjelande til europæiske lande, for personer i det videregående uddannelsessystem, der er udvalgt på grundlag af akademisk ekspertise under hensyntagen til principperne om ligestilling mellem mænd og kvinder og ønsket om en så afbalanceret geografisk fordeling som muligt, samtidig med at adgangen til programmet lettes i overensstemmelse med princippet om lige muligheder og ikke-forskelsbehandling

c)

fremme af sprogkundskaber i videst muligt omfang, ved at give de studerende mulighed for at lære mindst to af de sprog, der tales i de lande, hvor de videregående uddannelsesinstitutioner er beliggende, samt fremme af forståelsen af forskellige kulturer

d)

støtte til pilotprojekter baseret på partnerskaber med en ekstern dimension med henblik på at sikre innovation og kvalitet i de videregående uddannelser, og navnlig til muligheden for at fremme partnerskaber mellem akademiske og økonomiske aktører

e)

støtte til analyse og opfølgning af tendenser og udvikling inden for de videregående uddannelser set i et internationalt perspektiv.

a)

videregående uddannelsesinstitutioner

b)

studerende på videregående uddannelser på alle niveauer, herunder ph.d.-studerende

c)

post-ph.d.-forskere

d)

akademikere

e)

personale inden for videregående uddannelser

f)

andre offentlige eller private organer, der er aktive inden for videregående uddannelse i overensstemmelse med den nationale lovgivning og praksis

g)

virksomheder

h)

forskningscentre.

a)

sørger for effektiv og gennemsigtig gennemførelse af de fællesskabsaktioner, der er omfattet af programmet, jf. bilaget, og for så vidt angår aktion 2 i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, og i overensstemmelse med programmets målsætninger om akademisk ekspertise i udvælgelsen af personer, der er omfattet af programmet

b)

tager hensyn til det bilaterale samarbejde med tredjelande, som medlemsstaterne har indledt

c)

søger at opnå synergieffekter og udvikler eventuelt fælles aktioner med interne fællesskabsprogrammer og aktioner på området for videregående uddannelse og forskning

d)

tager ved fastsættelsen af engangsstipendiebeløbet hensyn til størrelsen af studieafgifter og de anslåede studieudgifter

e)

hører de relevante europæiske sammenslutninger og organisationer inden for videregående uddannelser om problemstillinger, der rejses under gennemførelsen af programmet, og underretter det i artikel 8, stk. 1, omhandlede udvalg om resultaterne af denne høring

f)

holder sine delegationer i tredjelandene informeret om alle oplysninger angående programmet, som kan være til nytte for offentligheden.

a)

tager de nødvendige skridt til at sikre en effektiv afvikling af programmet på medlemsstatsplan, inddrager alle berørte parter inden for videregående uddannelse i overensstemmelse med national praksis og tilstræber at vedtage de foranstaltninger, der måtte være passende for at fjerne eventuelle retlige og administrative hindringer, der er særligt knyttet til udvekslingsprogrammer mellem europæiske lande og tredjelande. Medlemsstaterne bør sikre, at de studerende og uddannelsesinstitutionerne modtager præcise og klare oplysninger for således at lette deres deltagelse i programmet

b)

udpeger relevante strukturer, der skal samarbejde tæt med Kommissionen

c)

tilskynder til potentielle synergieffekter med andre fællesskabsprogrammer og eventuelle lignende initiativer, som medlemsstaterne har taget.

a)

passende information om, offentlig omtale og opfølgning af de aktioner, der støttes gennem programmet

b)

formidling af resultaterne af de aktioner, der gennemføres inden for programmets rammer

c)

styrkelse af kommunikationsstrategien over for potentielt interesserede parter i europæiske lande og tilskyndelse til indgåelse af partnerskaber mellem universiteter og arbejdsmarkedets parter, og med ikke-statslige organisationer med henblik på udvikling af programmet.

a)

det årlige arbejdsprogram, herunder de prioriterede emner

b)

det årlige budget, fordelingen af midler på de forskellige aktioner i programmet og de vejledende tilskudsbeløb

c)

anvendelsen af de overordnede retningslinjer for gennemførelsen af programmet, herunder udvælgelseskriterierne som fastlagt i bilaget

d)

udvælgelsesprocedurer, herunder sammensætningen af og den interne forretningsorden for udvælgelseskomitéen

e)

ordninger for overvågning og evaluering af programmet og for resultatformidling og -overførsel.

a)

de EFTA-lande, der er medlem af EØS, i overensstemmelse med de i EØS-aftalen fastlagte betingelser

b)

de kandidatlande, som er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og de almindelige vilkår og bestemmelser, der er fastsat i rammeaftalerne, som er indgået med disse lande om deres deltagelse i fællesskabsprogrammer

c)

landene på det vestlige Balkan, i overensstemmelse med de generelle principper og de almindelige vilkår og bestemmelser, der er fastsat i rammeaftalerne, som er indgået med disse lande om deres deltagelse i fællesskabsprogrammer

d)

Det Schweiziske Forbund, forudsat der indgås en bilateral aftale om dets deltagelse med dette land.

a)

forbedre Europas videnbaserede økonomi og samfund og bidrage til at skabe flere arbejdspladser i overensstemmelse med Lissabonstrategiens målsætninger, samt at styrke Den Europæiske Unions konkurrenceevne på verdensplan, en bæredygtig økonomisk vækst og større social samhørighed

b)

fremme kultur, viden og ekspertise til fordel for en fredelig og bæredygtig udvikling i et mangfoldigt Europa

c)

fremme kendskabet til betydningen af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa samt behovet for at bekæmpe racisme og fremmedhad samt fremme interkulturel uddannelse

d)

tilpasse studier og studierammer til studerende med særlige behov og især medvirke til at fremme sådanne studerendes integration i almindelig videregående uddannelse og fremme lige muligheder for alle

e)

fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder ved at bidrage til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

f)

fremme udviklingen i tredjelande.

a)

en foreløbig evalueringsrapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter ved programmets gennemførelse senest den 31. marts i det andet år efter den effektive iværksættelse af nye kurser under programmet

b)

en meddelelse om programmets videreførelse senest den 30. januar 2012

c)

en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2015.