EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1112

Kommissionens forordning (EF) nr. 1112/2006 af 19. juli 2006 om udstedelse af licenser for import af hvidløg for kvartalet fra den 1. september til den 30. november 2006

EUT L 198 af 20.7.2006, p. 9–10 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1112/oj

20.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1112/2006

af 19. juli 2006

om udstedelse af licenser for import af hvidløg for kvartalet fra den 1. september til den 30. november 2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1870/2005 af 16. november 2005 om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg fra tredjelande (2), særlig artikel 10, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De mængder, hvortil der er blevet søgt om licens af de traditionelle importører og af de nye importører i de første fem arbejdsdage i juli 2006 i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1870/2005, overstiger de mængder, der er tilgængelige for produkter med oprindelse i Kina og alle tredjelande undtagen Kina og Argentina.

(2)

Det bør derfor afgøres, hvorvidt de licensansøgninger, som Kommissionen har modtaget den 17. juli 2006, kan imødekommes, og der bør efter importørkategorierne og produkternes oprindelse fastsættes datoer for, hvor længe udstedelsen af licenser bør være suspenderet —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Til de ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1870/2005 i de første fem arbejdsdage i juli 2006, og som Kommissionen har modtaget den 17. juli 2006, tildeles den procentvise del af den anmodede mængde, som er angivet i bilag I til denne forordning.

Artikel 2

For de pågældende importørkategorier og oprindelsessteder afvises de ansøgninger om importlicenser indgivet i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1870/2005, som vedrører kvartalet fra den 1. september til den 30. november 2006, og som er indgivet efter de første fem arbejdsdage i juli 2006 og før den dato, der er angivet i bilag II til denne forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 20. juli 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2006.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(2)  EUT L 300 af 17.11.2005, s. 19.


BILAG I

Produktets oprindelse

Tildeling i %

Kina

Tredjelande, ekskl. Kina og Argentina

Argentina

traditionelle importører

(artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1870/2005)

16,457 %

100 %

X

nye importører

(artikel 3, stk. 2, og artikel 3, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1870/2005)

0,948 %

75,203 %

X

»X«

:

For denne oprindelse er der intet kontingent for det pågældende kvartal.

»—«

:

Kommissionen har ikke modtaget nogen ansøgning om licens.


BILAG II

Produktets oprindelse

Datoer

Kina

Tredjelande, ekskl. Kina og Argentina

Argentina

traditionelle importører

(artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1870/2005)

30.11.2006

30.11.2006

nye importører

(artikel 3, stk. 2, og artikel 3, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1870/2005)

30.11.2006

30.11.2006


Top