32004R0377

Rådets forordning (EF) nr. 377/2004

af 19. februar 2004

om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, nr. 3), litra b), og artikel 66,

under henvisning til initiativ fra Den Hellenske Republik(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge planen for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser, som Rådet nåede til enighed om på samlingen den 13. juni 2002, skal der oprettes et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt til tredjelande.

(2) I konklusionerne fra mødet den 21.-22. juni 2002 anmodede Det Europæiske Råd i Sevilla om, at der oprettes et netværk af forbindelsesofficerer for indvandringsspørgsmål fra medlemsstaterne inden udgangen af 2002.

(3) På samlingen den 28.-29. november 2002 vedtog Rådet konklusioner om forbedring af indvandringsforbindelsesofficerernes netværk, idet det noterede sig formandskabets rapport, som viser, at der findes et netværk af forbindelsesofficerer i de fleste af de lande, der er nævnt i rapporten, men også bemærker, at der er behov for at styrke netværket yderligere.

(4) Det Europæiske Råd understregede på mødet i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003, at det er nødvendigt at fremskynde arbejdet med den relevante retsakt om formel oprettelse af netværket af indvandringsforbindelsesofficerer (ilo'er) i tredjelande, så den kan blive vedtaget snarest muligt og inden udgangen af 2003. Det Europæiske Råd nævnte også betydningen af de oplysninger, der skal tilvejebringes af ilo-netværket, i forbindelse med udviklingen af en evalueringsmekanisme til overvågning af forbindelserne med tredjelande, som ikke samarbejder med Den Europæiske Union om bekæmpelse af ulovlig indvandring.

(5) På baggrund af Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki er det nødvendigt at formalisere eksistensen og funktionen af et sådant netværk - idet man bruger de erfaringer, der er gjort ved driften af løbende projekter, herunder det belgisk ledede ilo-netværksprojekt for det vestlige Balkan - i en retligt bindende akt, der fastlægger pligten til at indføre visse former for samarbejde mellem medlemsstaternes indvandringsforbindelsesofficerer, målsætningerne for et sådant samarbejde, disse forbindelsesofficerers opgaver og relevante kvalifikationer samt deres ansvar over for værtslandet og udsendelsesmedlemsstaten.

(6) Det vil også være ønskeligt at formalisere den måde, hvorpå Fællesskabets relevante institutioner informeres om de aktiviteter, der udføres i netværket af indvandringsforbindelsesofficerer, således at de kan træffe eller foreslå de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for yderligere at forbedre den overordnede forvaltning af personkontrollen ved medlemsstaternes ydre grænser.

(7) Der tages hensyn til Rådets afgørelse 2003/170/RIA af 27. februar 2003 om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder(2).

(8) For så vidt angår Island og Norge er denne forordning en videreudvikling af bestemmelser i Schengen-reglerne som omhandlet i aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne(3), der hører ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra A og E, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale(4).

(9) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i nævnte protokol.

(10) Det Forenede Kongerige deltager i denne forordning i henhold til artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(5).

(11) Irland deltager i denne forordning i henhold til artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om Irlands anmodning om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(6).

(12) Det Forenede Kongeriges og Irlands deltagelse i denne forordning i henhold til artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 vedrører Fællesskabets ansvar for at træffe foranstaltninger til udbygning af Schengen-reglerne om bekæmpelse af organiseret ulovlig indvandring, som Det Forenede Kongerige og Irland deltager i.

(13) Denne forordning udgør en udbygning af Schengen-reglerne eller har på andre måder forbindelse hertil i henhold til artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. I denne forordning forstås ved "indvandringsforbindelsesofficer" en repræsentant for en af medlemsstaterne, som indrejsekontrollen eller en anden kompetent myndighed udsender for at etablere og opretholde kontakt med værtslandets myndigheder med henblik på at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring, tilbagesendelse af ulovlige indvandrere og håndtering af lovlig migration.

2. I denne forordning betragtes også som indvandringsforbindelsesofficerer forbindelsesofficerer, der beskæftiger sig med indvandringsspørgsmål som en del af deres opgaver.

3. Indvandringsforbindelsesofficerer kan ikke blot udsendes til medlemsstaternes nationale konsulære myndigheder i tredjelande eller andre medlemsstaters relevante myndigheder, men også til tredjelandes kompetente myndigheder samt internationale organisationer, i et rimeligt tidsrum, der fastlægges af udsendelsesmedlemsstaten.

4. Denne forordning berører ikke de opgaver, som indvandringsforbindelsesofficerer udfører inden for rammerne af deres beføjelser i overensstemmelse med national lov, national politik og nationale procedurer eller særlige aftaler med værtslandet eller internationale organisationer.

Artikel 2

1. Hver medlemsstat sørger for, at deres indvandringsforbindelsesofficerer etablerer og opretholder direkte kontakt med de kompetente myndigheder i værtslandet og alle relevante organisationer i værtslandet med henblik på at fremme og fremskynde indsamling og udveksling af oplysninger.

2. Indvandringsforbindelsesofficerer indsamler oplysninger til brug på enten operationelt plan eller strategisk plan eller begge dele. Disse oplysninger vedrører især følgende spørgsmål:

- strømme af ulovlige indvandrere, der kommer fra eller bevæger sig i transit gennem værtslandet

- de ruter, som disse strømme af ulovlige indvandrere følger for at nå medlemsstaternes områder

- de forskellige "modi operandi", herunder det anvendte transportmiddel, inddragelse af mellemmænd, osv.

- eksistensen af kriminelle organisationer, der er involveret i menneskesmugling, og disses aktiviteter

- hændelser og begivenheder, der kan være eller kan blive årsagen til nye udviklingstendenser i strømmene af ulovlige indvandrere

- metoder til eftergørelse eller forfalskning af identitetspapirer og rejselegitimation

- måder og midler til at bistå myndighederne i værtslandene med at forebygge ulovlige indvandringsstrømme, der kommer fra eller bevæger sig i transit gennem deres områder

- måder og midler til at lette tilbagesendelse og repatriering af ulovlige indvandrere til deres hjemlande

- den lovgivning og retspraksis, der er relevant for ovennævnte spørgsmål

- oplysninger fremsendt via varslingssystemet.

3. Indvandringsforbindelsesofficerer har også ret til at yde bistand med at fastslå identiteten af tredjelandsstatsborgere og lette deres tilbagesendelse til hjemlandet.

4. Medlemsstaterne sikrer, at deres indvandringsforbindelsesofficerer udfører deres opgaver inden for deres ansvarsområde og i henhold til de bestemmelser, herunder bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i national lov og i eventuelle aftaler eller arrangementer med værtslandene eller internationale organisationer.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne orienterer systematisk og omgående hinanden, Rådet og Kommissionen om deres udstationeringer af indvandringsforbindelsesofficerer, med en beskrivelse af deres pligter. Kommissionen forelægger en samlet oversigt over disse oplysninger for Rådet og medlemsstaterne.

2. Hver medlemsstat orienterer også de øvrige medlemsstater om sine planer om udstationering af indvandringsforbindelsesofficerer i tredjelande for at give dem mulighed for at vise interesse for at indgå en samarbejdsaftale med den pågældende medlemsstat om denne udstationering, jf. artikel 5.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne sørger for, at deres indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt til samme tredjelande eller regioner, opretter lokale eller regionale samarbejdsnetværk indbyrdes. Inden for disse netværk skal indvandringsforbindelsesofficererne bl.a.:

- mødes regelmæssigt, og når det er nødvendigt

- udveksle oplysninger og praktiske erfaringer

- samordne de holdninger, der skal indtages i kontakter med kommercielle transportselskaber, efter behov

- deltage i fælles, specialiserede uddannelseskurser efter behov

- tilrettelægge oplysningsmøder og uddannelseskurser for det diplomatiske og konsulære personale ved medlemsstaternes missioner i værtslandet efter behov

- vedtage fælles indstillinger til metoderne for indsamling og rapportering af strategisk relevante oplysninger, herunder risikoanalyser, til udsendelsesmedlemsstaternes kompetente myndigheder

- bidrage til de halvårlige rapporter om deres fælles aktiviteter, der udarbejdes i henhold til artikel 6, stk. 1

- etablere regelmæssige kontakter med tilsvarende netværk i værtslandet og i de tilgrænsende tredjelande, hvis det er hensigtsmæssigt.

2. Europa-Kommissionens repræsentanter har ret til at deltage i de møder, der tilrettelægges inden for netværket af indvandringsforbindelsesofficerer, idet der dog også kan holdes møder uden deltagelse af en repræsentant for Kommissionen, hvis det er påkrævet af operationelle hensyn. Andre organer og myndigheder kan også indbydes, hvis det er hensigtsmæssigt.

3. Den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, tager initiativet til at holde sådanne møder. Hvis denne medlemsstat ikke er repræsenteret i det pågældende land eller den pågældende region, er det den medlemsstat, der midlertidigt varetager formandskabet, der tager initiativet til at holde mødet.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne kan bilateralt eller multilateralt aftale, at indvandringsforbindelsesofficerer, der er udsendt af en medlemsstat til et tredjeland eller en international organisation, tillige varetager en eller flere andre medlemsstaters interesser.

2. Medlemsstaterne kan også aftale, at deres indvandringsforbindelsesofficerer fordeler visse opgaver imellem sig.

Artikel 6

1. Den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, eller, hvis denne medlemsstat ikke er repræsenteret i det pågældende land eller den pågældende region, den medlemsstat, der midlertidigt varetager formandskabet, udarbejder ved udgangen af hvert halvår en rapport til Rådet og Kommissionen om aktiviteterne i de netværk af indvandringsforbindelsesofficerer, i hvilke den har en repræsentant, samt om situationen i værtslandet for så vidt angår emner i relation til ulovlig indvandring.

2. Disse rapporter udarbejdes efter en model og i et format, der fastsættes af Kommissionen.

3. Disse rapporter vil være en væsentlig kilde til information med henblik på forberedelsen, ved udgangen af hvert formandskab, af en evalueringsrapport, der udarbejdes af Kommissionen og forelægges Rådet, om den aktuelle situation i hvert tredjeland, hvortil medlemstaternes indvandringsforbindelsesofficerer er udsendt.

4. Kommissionen lader på grundlag af ovennævnte rapporter en faktuel oversigt indgå i sin årlige rapport om udformningen af den fælles politik vedrørende ulovlig indvandring, menneskesmugling og menneskehandel, de ydre grænser og tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold. Når Kommissionen forelægger sin evaluering for Rådet, kan den fremsætte sådanne forslag eller komme med sådanne anbefalinger, som den finder hensigtsmæssige.

Artikel 7

Denne forordning berører ikke bestemmelserne om det konsulære samarbejde på lokalt plan i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer(7).

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft den 5. januar 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. februar 2004.

På Rådets vegne

M. McDowell

Formand

(1) EUT C 140 af 14.6.2003, s. 12.

(2) EUT L 67 af 12.3.2003, s. 27.

(3) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(4) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(5) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(6) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(7) EFT C 313 af 16.12.2002, s. 1.