31993L0022

RAADETS DIREKTIV 93/22/EOEF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med vaerdipapirer

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Dette direktiv er et vigtigt instrument i gennemfoerelsen af det indre marked, som fastsat i Den Europaeiske Faelles Akt og i henhold til tidsplanen i Kommissionens Hvidbog, baade med hensyn til fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser for investeringsselskaber;

med henblik paa at beskytte investorerne og sikre det finansielle systems stabilitet er udoevelsen af den form for investeringsservice, som er omfattet af dette direktiv, betinget af, at investeringsselskabets hjemland har meddelt tilladelse hertil;

formaalet er at opnaa det mindstemaal af harmonisering, som er noedvendigt og tilstraekkeligt for at sikre en gensidig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, der aabner mulighed for meddelelse af en enkelt tilladelse gaeldende i hele Faellesskabet og for anvendelse af princippet om hjemlandstilsyn; i medfoer af den gensidige anerkendelse kan investeringsselskaber, der har faaet tilladelse i deres hjemland, praestere en eller flere af de tjenesteydelser, som de har tilladelse til, og som er omfattet af dette direktiv, i hele Faellesskabet ved at oprette en filial eller ved at praestere tjenesteydelser;

principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn forudsaetter, at de kompetente myndigheder i hver medlemsstat undlader at meddele tilladelse eller inddrager denne i de tilfaelde, hvor det af saadanne forhold som driftsplanen, den geografiske placering eller de faktiske transaktioner klart fremgaar, at det paagaeldende investeringsselskab udelukkende har valgt denne medlemsstats retssystem for at unddrage sig de strengere bestemmelser, der gaelder i den medlemsstat, hvor det agter at drive eller allerede driver stoerstedelen af sin virksomhed; med henblik paa anvendelsen af dette direktiv boer et investeringsselskab, som er en juridisk person, anses for at have tilladelse i den medlemsstat, hvor det har sit vedtaegtsmaessige hjemsted; et investeringsselskab, der ikke er en juridisk person, skal have tilladelse i den medlemsstat, hvor dets hovedkontor ligger; medlemsstaterne skal i oevrigt kraeve, at et investeringsselskabs hovedkontor altid skal ligge i den medlemsstat, som er investeringsselskabets hjemland, og hvor investeringsselskabet faktisk udoever sin virksomhed;

for at beskytte investorernes interesser skal navnlig den interne kontrol i investeringsselskabet sikres ved, at ledelsen varetages af to personer i faellesskab, eller, hvis dette ikke kraeves ifoelge direktivet, ved andre ordninger, der sikrer et tilsvarende resultat;

for at sikre lige konkurrencevilkaar er det noedvendigt, at investeringsselskaber, der ikke er kreditinstitutter, faar samme mulighed for at oprette filialer og praestere tjenesteydelser paa tvaers af landegraenserne som de institutter, der er omfattet af Raadets andet direktiv 89/646/EOEF af 15. december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udoeve virksomhed som kreditinstitut (4);

ved udfoerelsen af valutatransaktioner paa kontant basis eller paa termin kan et investeringsselskab kun paaberaabe sig dette direktiv, hvis de paagaeldende transaktioner ydes som led i investeringsservice; foelgelig vil anvendelsen af en filial udelukkende med henblik paa at foretage valutatransaktioner vaere en omgaaelse af dette direktiv;

et investeringsselskab, der har faaet tilladelse i sit hjemland, kan udoeve virksomhed i hele Faellesskabet paa den maade, det finder passende; det kan med henblik herpaa, hvis det finder det noedvendigt, bruge fuldmaegtige, der modtager og videregiver ordrer for selskabets regning og under dettes hele og fulde ansvar; under disse omstaendigheder skal fuldmaegtigenes virksomhed betragtes som selskabets virksomhed; dette direktiv er i oevrigt ikke til hinder for, at hjemlandet kan stille saerlige krav til fuldmaegtiges status; hvis investeringsselskabet udoever virksomhed paa tvaers af landegraenserne, behandler vaertslandet dem, som om de var selskabet selv; i oevrigt skal doersalg af vaerdipapirer ikke vaere omfattet af dette direktiv, og de naermere bestemmelser herfor skal henhoere under national lovgivning;

ved vaerdipapirer forstaas de kategorier af vaerdipapirer, der normalt omsaettes paa kapitalmarkedet, f.eks. statsobligationer, aktier, omsaettelige vaerdipapirer, hvormed aktier kan erhverves ved tegning eller ombytning, aktiebeviser (depositary receipts), obligationer, der udstedes som led i en serie, indekswarrants, og vaerdipapirer, hvormed saadanne obligationer kan erhverves ved tegning;

ved pengemarkedsinstrumenter forstaas de kategorier af instrumenter, der normalt omsaettes paa pengemarkedet, f.eks. skatkammerbeviser, indlaansbeviser og commercial papers;

den meget brede definition af vaerdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der er lagt til grund i dette direktiv, har kun virkning for dette direktiv, og den beroerer saaledes paa ingen maade de forskellige definitioner af finansielle instrumenter, der er fastsat i national lovgivning i anden forbindelse, herunder isaer paa skatte- og afgiftsomraadet; i oevrigt omfatter defintionen af vaerdipapirer kun omsaettelige instrumenter, og aktier eller vaerdipapirer, der kan sidestilles med aktier, udstedt af virksomheder saa som »building societies« og »industrial and provident societies«, hvortil ejendomsretten i praksis kun kan overdrages, ved at de tilbagekoebes af den virksomhed, der har udstedt dem, er foelgelig ikke omfattet af denne definition;

ved instrumenter, der svarer til futures, skal der forstaas kontrakter, som afregnes kontant paa grundlag af udsving i ét af foelgende elementer: rentesatsen eller valutakursen, kursen paa et af de i bilagets afsnit B naevnte instrumenter eller et indeks, der gaelder for ét af de paagaeldende instrumenter;

modtagelse og formidling af ordrer omfatter i henhold til dette direktiv det forhold, at to eller flere investorer bringes i forbindelse med hinanden, saaledes at de faar mulighed for at foretage en transaktion;

ingen af dette direktivs bestemmelser beroerer de faellesskabsbestemmelser, eller hvis saadanne ikke findes, de nationale bestemmelser, der gaelder, naar de i dette direktiv omhandlede instrumenter udbydes til offentligheden; det samme gaelder markedsfoering og omsaetning af saadanne instrumenter;

medlemsstaterne har fortsat det fulde ansvar for ivaerksaettelsen af foranstaltninger paa det pengepolitiske omraade med forbehold af de foranstaltninger, der er noedvendige for at styrke Det Europaeiske Monetaere System;

forsikringsselskaber, hvis virksomhed er underlagt et passende tilsyn fra de kompetente tilsynsfoerende myndigheder, og som er samordnet paa faellesskabsplan, samt selskaber, der foretager genforsikring og retrocession, boer vaere undtaget fra direktivet;

selskaber, der ikke praesterer tjenesteydelser over for tredjemand, men hvis virksomhed udelukkende bestaar i at yde investeringsservice til deres moderselskab, deres datterselskaber eller et af deres moderselskabs andre datterselskaber, skal ikke vaere omfattet af direktivet;

dette direktiv skal omfatte de selskaber, hvis normale virksomhed bestaar i at yde tredjemand investeringsservice i erhvervsoejemed, og det er derfor hensigtsmaessigt at udelukke enhver person fra anvendelsesomraadet, hvis erhvervsmaessige virksomhed er af anden art (f.eks. advokater, notarer), og som kun lejlighedsvis yder investeringsservice som led i deres normale erhvervsmaessige virksomhed, saafremt denne virksomhed er omfattet af lovbestemmelser, der ikke udelukker, at der ydes lejlighedsvis investeringsservice; af samme grund boer ligeledes de personer udelukkes fra anvendelsesomraadet, som kun yder investeringsservice til producenter eller brugere af raavarer og kun i det omfang, det er noedvendigt for at gennemfoere transaktioner med de paagaeldende varer, naar saadanne transaktioner udgoer deres hovederhverv;

virksomheder, hvis investeringsservice udelukkende bestaar i at forvalte en ordning for medarbejderdeltagelse, og som i denne forbindelse ikke yder investeringsservice til tredjemand, boer ikke vaere omfattet af dette direktivs bestemmelser;

centralbanker og andre lignende institutioner samt offentlige institutioner, der har ansvaret for forvaltningen af den offentlige gaeld, eller som deltager heri - dette begreb omfatter gaeldens placering - boer udelukkes fra direktivets anvendelsesomraade; denne udelukkelse gaelder dog ikke for navnlig virksomheder med offentlig kapital, hvis formaal er kommercielt eller forbundet med erhvervelse af kapitalinteresser;

virksomheder eller personer, hvis aktivitet udelukkende bestaar i at modtage og videregive ordrer til visse medkontrahenter uden at ligge inde med penge eller vaerdipapirer, der tilhoerer deres kunder, boer vaere udelukket fra direktivets anvendelsesomraade; saadanne virksomheder eller personer er derfor ikke omfattet af retten til fri etablering og til fri udveksling af tjenesteydelser paa de betingelser, der er fastsat i dette direktiv, idet de saaledes, saafremt de oensker at udoeve virksomhed i en anden medlemsstat, er underlagt de relevante bestemmelser, som er gaeldende i denne stat;

institutter for kollektiv investering, uanset om de er samordnet paa faellesskabsplan eller ej, samt depositarer og direktoerer for saadanne institutter boer vaere udelukket fra direktivets anvendelsesomraade, i det omfang de er underlagt saerlige bestemmelser, som er direkte tilpasset deres virksomhed;

hvis de sammenslutninger, der er oprettet af en medlemsstats pensionskasser med henblik paa forvaltning af deres midler, kun tager sig af denne forvaltning og ikke yder investeringsservice til tredjemand, og hvis pensionskasserne selv er under tilsyn af de myndigheder, der ogsaa foerer tilsyn med forsikringsselskaber, forekommer det ikke noedvendigt at underkaste saadanne sammenslutninger dette direktivs betingelser for adgang til og udoevelse af investeringsservice;

dette direktiv boer ikke gaelde for de i den italienske lovgivning omhandlede »agenti di cambio«, eftersom de tilhoerer en kategori, for hvilken der ikke vil blive meddelt nye tilladelser, og deres virksomhed er begraenset til det nationale omraade og ikke indebaerer nogen risiko for konkurrenceforvridning;

de rettigheder, som investeringsselskaberne opnaar ved dette direktiv, har ingen indflydelse paa den ret, som medlemsstaterne, medlemsstaternes centralbanker og andre lignende nationale institutioner har til at vaelge deres medkontrahenter paa grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier;

ansvaret for tilsyn med et investeringsselskabs finansielle soliditet paahviler herefter de kompetente myndigheder i selskabets hjemland i medfoer af Raadets direktiv 93/6/EOEF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (5), hvori reglerne om markedsrisici samordnes;

hjemlandet kan generelt indfoere strengere krav end dem, der er fastsat i dette direktiv, navnlig med hensyn til betingelserne for meddelelse af tilladelse, tilsyn og reglerne om indberetning og gennemsigtighed;

udoevelsen af aktiviteter, som ikke er daekket af dette direktiv, er omfattet af Traktatens generelle bestemmelser om fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser;

for at beskytte investorerne skal der drages omsorg for, at investors ejendomsret og andre tilsvarende rettigheder til vaerdipapirer samt hans rettigheder til de midler, som selskabet faar betroet, beskyttes ved, at de holdes ude fra selskabets egne; dette princip forhindrer dog ikke selskabet i at investere i eget navn til fordel for investor, naar transaktionens form goer dette noedvendigt og investor er indforstaaet hermed, f.eks. laan af vaerdipapirer;

reglerne for meddelelse af tilladelse til filialer af investeringsselskaber, der har faaet tilladelse i tredjelande, finder fortsat anvendelse paa saadanne selskaber; disse filialer er ikke omfattet af den fri udveksling af tjenesteydelser efter Traktatens artikel 59, stk. 2, og heller ikke af etableringsfriheden i andre medlemsstater end den, hvori de er etablerede; ansoegninger fra selskaber, der er underlagt lovgivningen i et tredjeland, om tilladelse til et datterselskab eller til erhvervelse af kapitalandele boer behandles efter en procedure, der tager sigte paa at sikre, at EF-investeringsselskaber paa basis af gensidighed nyder tilsvarende behandling i de paagaeldende tredjelande;

de kompetente nationale myndigheders meddelelse af tilladelse til investeringsselskaber i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser vil faa virkning i hele Faellesskabet og ikke blot i den enkelte medlemsstat, og de eksisterende klausuler om gensidighed vil vaere uden virkning fremover; der er derfor behov for en smidig procedure, der goer det muligt at vurdere gensidigheden paa et faellesskabsgrundlag; formaalet med en saadan procedure er ikke at lukke Faellesskabets finansielle markeder, men, eftersom Faellesskabet oensker at holde sine finansielle markeder aabne for resten af verden, at fremme liberaliseringen af alle finansielle markeder i tredjelande; med henblik herpaa fastlaegger dette direktiv procedurer for forhandling med tredjelande eller, som en sidste udvej, mulighed for at traeffe foranstaltninger, der bestaar i at suspendere nye ansoegninger om tilladelse eller begraense antallet af nye tilladelser;

et af formaalene med dette direktiv er at sikre en tilstraekkelig beskyttelse af investorerne; med henblik herpaa har det vist sig hensigtsmaessigt at tage hensyn til de forskellige behov for beskyttelse, som de forskellige kategorier af investorer har, samt til deres faglige ekspertise;

medlemsstaterne skal paase, at der ikke stilles hindringer i vejen for, at de aktiviteter, der er omfattet af den gensidige anerkendelse, kan udoeves paa samme maade som i hjemlandet, saa laenge de ikke er i strid med vaertlandets retsforskrifter til beskyttelse af samfundsmaessige interesser;

en medlemsstat kan ikke begraense den ret, som investorer, der har deres saedvanlige bopael eller er etableret i denne medlemsstat, har til at modtage en hvilken som helst investeringssservice fra et investeringsselskab, der er omfattet af dette direktiv, og som er beliggende uden for denne medlemsstat og udfoerer sin virksomhed uden for denne medlemsstat;

i visse medlemsstater kan clearing og afvikling foretages gennem institutioner, der ikke er en del af de markeder, hvor selve transaktionerne sker; hver gang der i dette direktiv tales om adgang til eller medlemskab af regulerede markeder, skal disse begreber derfor fortolkes saaledes, at de ogsaa omfatter adgang til eller medlemskab af de institutioner, der foretager clearing og afvikling for de regulerede markeder;

hver medlemsstat skal soerge for, at alle investeringsselskaber paa dens omraade, som har faaet tilladelse i en medlemsstat, samt alle finansielle instrumenter, som noteres paa et reguleret marked i en medlemsstat, behandles ens; navnlig skal alle investeringsselskaber have samme mulighed for at blive medlem af eller have adgang til regulerede markeder; uanset hvordan transaktionerne finder sted i medlemsstaterne, skal de tekniske og juridiske begraensninger i adgangen til de regulerede markeder afskaffes paa de i dette direktiv fastsatte betingelser og som led i dette direktiv;

i visse medlemsstater kan kreditinstitutter kun indirekte blive medlem af de regulerede markeder ved at oprette et specialiseret datterselskab; den mulighed, som kreditinstitutter ved dette direktiv faar for at blive direkte medlemmer af de regulerede markeder uden at skulle oprette et specialiseret datterselskab, udgoer en betydningsfuld reform for de paagaeldende medlemsstater, og alle dens foelger fortjener at blive vurderet paa ny paa baggrund af udviklingen paa de finansielle markeder; i betragtning heraf skal der i den rapport, som Kommissionen fremsender til Raadet senest den 31. december 1998, tages hensyn til alle de faktorer, som vil saette Raadet i stand til paa ny at vurdere foelgerne for de paagaeldende medlemsstater, navnlig risikoen for interessekonflikter og investors grad af beskyttelse;

det er af yderste vigtighed, at harmoniseringen af erstatningsordningerne finder anvendelse paa samme dato som dette direktiv; indtil den dato, hvor et direktiv om erstatningsordninger traeder i kraft, har vaertslandet stadig mulighed for at kraeve sin egen erstatningsordning anvendt over for de investeringsselskaber, herunder kreditinstitutter, der har faaet tilladelse i de oevrige medlemsstater, hvis hjemlandet ikke har nogen erstatningsordning, eller hvis denne ikke yder en tilsvarende beskyttelse;

de regulerede markeders struktur skal fortsat henhoere under national lovgivning, uden at den dog maa udgoere en hindring for en liberalisering af adgangen til vaertslandets regulerede markeder for de investeringsselskaber, der har faaet tilladelse til at yde de paagaeldende former for investeringsservice i hjemlandet; i overensstemmelse med dette princip findes der i Forbundsrepublikken Tyskland og i Nederlandene lovbestemmelser om virksomhed som henholdsvis »Kursmakler« og »hoekman«, hvorved de paagaeldende forhindres i at udoeve deres virksomhed sideloebende med anden virksomhed; det kan altsaa fastslaas, at en »Kursmakler« og en »hoekman« ikke kan praestere tjenesteydelser i de andre medlemsstater; uanset hjemland kan ingen goere krav paa at arbejde som »Kursmakler« eller »hoekman« uden at skulle overholde de samme bestemmelser om uforenelighed som dem, der foelger af at have status som »Kursmakler« eller »hoekman«;

det boer understreges, at dette direktiv ikke kan komme til at beroere bestemmelser, der foelger af Raadets direktiv 79/279/EOEF af 5. marts 1979 om samordning af betingelserne for vaerdipapirers optagelse til officiel notering paa en fondsboers (6);

et stabilt og velfungerende finansielt system samt beskyttelse af investor forudsaetter, at vaertslandet har ret til og ansvar for dels at forebygge og straffe et investeringsselskabs aktiviteter paa sit omraade, der er i modstrid med de regler for god forretningsskik og de andre lovbestemmelser og retsregler, det har vedtaget af hensyn til samfundsmaessige interesser, dels at gribe ind i akutte tilfaelde; vaertslandets kompetente myndigheder skal endvidere ved varetagelsen af deres opgaver kunne regne med at have et saerdeles snaevert samarbejde med hjemlandets kompetente myndigheder og ganske saerligt med hensyn til den virksomhed, der udoeves som led i den frie udveksling af tjenesteydelser; hjemlandets kompetente myndigheder har ret til at blive underrettet af vaertslandets kompetente myndigheder om foranstaltninger, der indebaerer sanktioner over for et investeringsselskab eller begraensning af et investeringsselskabs virksomhed, som sidstnaevnte myndigheder har truffet over for investeringsselskaber, som de har meddelt tilladelse, for paa effektiv vis at kunne varetage deres tilsynsopgaver; med henblik herpaa skal samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og vaertslandet sikres;

med det dobbelte formaal at beskytte investorerne og soerge for, at vaerdipapirmarkederne fungerer efter hensigten, skal det sikres, at transaktionerne er gennemsigtige, og at de regler, der i dette direktiv er fastsat i dette oejemed for de regulerede markeder, finder anvendelse paa baade investeringsselskaber og kreditinstitutter, naar de opererer paa markedet;

undersoegelsen af problemerne paa de omraader, der omfattes af Raadets direktiver vedroerende investeringsservice og vaerdipapirer, baade med hensyn til anvendelse af de bestaaende foranstaltninger og med henblik paa en mere vidtgaaende samordning, kraever et samarbejde mellem de nationale myndigheder og Kommissionen i et udvalg; nedsaettelsen af et saadant udvalg foregriber ikke andre former for samarbejde mellem tilsynsmyndighederne paa dette omraade;

det kan lejlighedsvis blive noedvendigt at foretage tekniske aendringer af de detaljerede regler i dette direktiv for at tage hensyn til udviklingen i investeringsservicesektoren; Kommissionen foretager de noedvendige aendringer efter at have indbragt spoergsmaalet for det udvalg, som skal nedsaettes paa omraadet for vaerdipapirmarkeder -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I Definitioner og anvendelsesomraade

Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved:

1) »investeringsservice«: de i afsnit A i bilaget anfoerte tjenesteydelser i forbindelse med de instrumenter, der er angivet i afsnit B i bilaget, naar en saadan tjenesteydelse praesteres over for tredjemand

2) »investeringsselskab«: en juridisk person, hvis saedvanlige erhverv eller virksomhed bestaar i at yde investeringsservice til tredjemand paa erhvervsmaessigt grundlag.

Medlemsstaterne kan for saa vidt angaar dette direktiv lade begrebet investeringsselskab omfatte selskaber, der ikke er juridiske personer

- naar de for dem gaeldende regler giver tredjemands interesser et beskyttelsesniveau svarende til det, som gives af juridiske personer, og

- forudsat de er underlagt et tilsvarende tilsyn, som er tilpasset deres juridiske struktur.

Naar saadanne fysiske personer praesterer tjenesteydelser, der medfoerer opbevaring af tredjemands midler eller vaerdipapirer, kan de dog kun betragtes som et investeringsselskab i henhold til dette direktiv, hvis foelgende betingelser er opfyldt, uden at de oevrige krav i dette direktiv og i direktiv 93/6/EOEF derved indskraenkes:

- tredjemands ejendomsret til vaerdipapirer og midler, der tilhoerer ham, skal vaere sikret, navnlig i tilfaelde af selskabets eller dets ejeres insolvens, eller i tilfaelde af udlaeg, modregning eller andre retlige midler, som bringes i anvendelse af selskabets eller dets ejeres kreditorer

- investeringsselskabet skal vaere omfattet af bestemmelser om tilsyn med selskabets, herunder ejernes, solvens

- investeringsselskabets aarsregnskaber skal revideres af en eller flere personer, der i henhold til national lovgivning er autoriseret til at revidere regnskaber

- naar der kun er én ejer, skal denne soerge for beskyttelse af investorerne i tilfaelde af ophoer af selskabets virksomhed som foelge af ejerens doed, uarbejdsdygtighed eller andre lignende forhold.

Inden den 31. december 1997 aflaegger Kommissionen rapport om anvendelsen af andet og tredje afsnit i dette nummer og foreslaar i givet fald at aendre eller ophaeve dem.

Udoever en person en aktivitet som naevnt i punkt 1 a), i afsnit A i bilaget, og sker dette udelukkende for et investeringsselskabs regning og under dette selskabs hele og fulde ansvar, betragtes den paagaeldende aktivitet som investeringsselskabets aktivitet og ikke som den naevnte persons aktivitet

3) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 1, foerste led, i direktiv 77/780/EOEF (7), med undtagelse af de foretagender, der er naevnt i artikel 2, stk. 2, i naevnte direktiv

4) »vaerdipapirer«:

- aktier og andre vaerdipapirer, der kan sidestilles med aktier

- obligationer og andre gaeldinstrumenter

der kan omsaettes paa kapitalmarkedet, samt

- alle andre vaerdipapirer, der normalt omsaettes, og hvormed saadanne vaerdipapirer kan erhverves ved tegning eller ombytning eller ved kontant betaling

bortset fra betalingsmidler

5) »Pengemarkedsinstrumenter«: de kategorier af instrumenter, der normalt omsaettes paa pengemarkedet

6) »hjemland«:

a) hvis investeringsselskabet er en fysisk person: den medlemsstat, hvor den paagaeldende har sit hovedkontor

b) hvis investeringsselskabet er en juridisk person: den medlemsstat, hvor det vedtaegtsmaessige hjemsted er beliggende, eller, hvis der ifoelge denne medlemsstats nationale lovgivning ikke findes noget vedtaegtsmaessigt hjemsted, den medlemsstat, hvor hovedkontoret er beliggende

c) hvis der er tale om et marked: den medlemsstat, hvor det vedtaegtsmaessige hjemsted for det organ, der administrerer handelssystemet, er beliggende, eller, hvis der ifoelge denne medlemsstats nationale lovgivning ikke findes noget vedtaegtsmaessigt hjemsted, den medlemsstat, hvor dette organs hovedkontor er beliggende

7) »vaertsland«: den medlemsstat, hvor et investeringsselskab har en filial eller praesterer tjenesteydelser

8) »filial«: en afdeling, som retligt udgoer en ikke-selvstaendig del af et investeringsselskab, og som yder investeringsservice af den art, som investeringsselskabet har faaet tilladelse til; flere afdelinger, som i en og samme medlemsstat oprettes af et investeringsselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, betragtes som én filial

9) »kompetente myndigheder«: de myndigheder, som den enkelte medlemsstat udpeger i henhold til artikel 22

10) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i et investeringsselskab, eller en besiddelse, som giver mulighed for at udoeve en betydelig indflydelse paa forvaltningen af det investeringsselskab, hvori der besiddes en kapitalinteresse.

Ved anvendelse af denne definition i forbindelse med artikel 4 og 9 samt de andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 9, tages de stemmerettigheder, der er naevnt i artikel 7 i direktiv 88/627/EOEF (8), i betragtning

11) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EOEF (9)

12) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EOEF; ethvert datterselskab af et datterselskab anses ogsaa for at vaere datterselskab af det moderselskab, som staar i spidsen for disse foretagender

13) »reguleret marked«: marked for de i afsnit B i bilaget omhandlede finansielle instrumenter

- der er opfoert paa den i artikel 16 omhandlede liste, der er opstillet af den medlemsstat, som er hjemlandet ifoelge artikel 1, nr. 6, litra c)

- som fungerer regelmaessigt

- som er karakteriseret ved, at der findes regler, som de kompetente myndigheder har udstedt eller godkendt, og som fastlaegger vilkaarene for markedets funktion, vilkaarene for adgang til markedet samt, naar direktiv 79/279/EOEF finder anvendelse, de vilkaar for adgang til notering, der er fastsat i naevnte direktiv, og naar naevnte direktiv ikke finder anvendelse, de vilkaar, som et finansielt instrument skal opfylde, for at det faktisk kan omsaettes paa markedet

- som kraever overholdelse af alle krav om indberetning og gennemsigtighed, der er foreskrevet i henhold til artikel 20 og 21

14) »kontrol«: kontrol som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EOEF.

Artikel 2

1. Dette direktiv finder anvendelse paa alle investeringsselskaber. For kreditinstitutter, hvis tilladelse, der er meddelt i henhold til direktiv 77/780/EOEF og 89/646/EOEF, omfatter en eller flere af de former for investeringsservice, som er anfoert i afsnit A i bilaget til naervaerende direktiv, gaelder dog kun denne artikels stk. 4, artikel 8, stk. 2, artikel 10, 11, 12, stk. 1, artikel 14, stk. 3 og 4, samt artikel 15, 19 og 20.

2. Dette direktiv finder ikke anvendelse paa

a) forsikringsselskaber som defineret i artikel 1 i direktiv 73/239/EOEF (10) eller artikel 1 i direktiv 79/267/EOEF (11) samt selskaber, der foretager genforsikring og retrocession som omhandlet i direktiv 64/225/EOEF (12)

b) virksomheder, der udelukkende yder investeringsservice til deres moderselskab, deres datterselskab eller et af deres moderselskabs andre datterselskaber

c) personer, der yder investeringsservice, hvis denne service ydes lejlighedsvis i forbindelse med erhvervsmaessig virksomhed, saafremt denne virksomhed er omfattet af lovbestemmelser eller en fag-etisk kodeks for det paagaeldende erhverv, som ikke udelukker, at der kan ydes service af denne art

d) virksomheder, hvis investeringsservice udelukkende bestaar i forvaltning af en ordning for medarbejderdeltagelse

e) virksomhed, der yder investeringsservice i form af saavel de i litra b), som de i litra d), naevnte tjenesteydelser

f) medlemsstaternes centralbanker og andre lignende nationale institutioner samt andre offentlige institutioner, der har ansvaret for forvaltningen af den offentlige gaeld, eller som deltager heri

g) virksomheder

- der ikke maa ligge inde med penge eller vaerdipapirer, der tilhoerer deres kunder, og som derfor ikke paa noget tidspunkt risikerer at komme i debet hos deres kunder, og

- som kun maa yde investeringsservice i form af modtagelse og videregivelse af ordrer vedroerende vaerdipapirer og andele i institutter for kollektiv investering, og

- som, naar de yder en saadan service, kun kan videregive ordrer til

i) investeringsselskaber, der har faaet tilladelse i henhold til dette direktiv

ii) kreditinstitutter, der har faaet tilladelse i henhold til direktiv 77/780/EOEF og 89/646/EOEF

iii) filialer af investeringsselskaber eller kreditinstitutter, der har faaet tilladelse i et tredjeland, og som er underkastet og overholder tilsynsregler, som de kompetente myndigheder anser for mindst lige saa strenge som reglerne i dette direktiv eller i direktiv 89/646/EOEF eller 93/6/EOEF

iv) institutter for kolletiv investering, der ifoelge lovgivningen i en medlemsstat har tilladelse til at udbyde andele til offentligheden, samt direktoererne for saadanne institutter

v) investeringsselskaber med fast kapital i henhold til artikel 15, stk. 4, i direktiv 77/91/EOEF (13), hvis vaerdipapirer noteres eller omsaettes paa et reguleret marked i en medlemsstat

- og hvis aktiviteter paa nationalt plan er omfattet af lovbestemmelser eller en fag-etisk kodeks

h) institutter for kollektiv investering, hvad enten de er samordnet paa faellesskabsplan eller ej, samt depositarer og direktoerer for saadanne institutter

i) personer, hvis hovederhverv bestaar i at handle med raavarer indbyrdes eller med producenter eller erhvervsmaessige brugere af de paagaeldende varer, og som kun yder investeringsservice til disse handelsparterne og kun i det omfang, det er noedvendigt for deres hovederhverv

j) virksomheder, hvis investeringsservice udelukkende bestaar i at handle for egen regning paa et marked for finansielle futures eller optioner, eller som handler paa vegne af eller opgiver priser til andre medlemmer af samme marked, og som garanteres af et clearingmedlem af dette marked. Ansvaret for opfyldelsen af de kontrakter, som indgaas af en saadan virksomhed, paahviler et clearingmedlem af samme marked

k) sammenslutninger oprettet af danske pensionskasser alene med det formaal at forvalte de deltagende pensionskassers midler

l) »agenti di cambio«, hvis virksomhed og funktion er beskrevet i den italienske kongelige anordning nr. 222 af 7. marts 1925 samt de senere bestemmelser om aendring heraf, og som har faaet tilladelse til at fortsaette deres virksomhed i medfoer af artikel 19 i den italienske lov nr. 1 af 2. januar 1991.

3. Kommissionen skal senest den 31. december 1998 og derefter med regelmaessige mellemrum aflaegge rapport om anvendelsen af stk. 2 i forbindelse med bilagets afsnit A og i givet fald foreslaa aendringer til definitionen af undtagelserne og de omfattende tjenesteydelser paa baggrund af direktivets anvendelse.

4. De rettigheder, som dette direktiv medfoerer, omfatter ikke praestering af tjenesteydelser som medkontrahent til staten eller til en medlemsstats centralbank eller andre lignende nationale institutioner som led i den paagaeldende medlemsstats penge- og valutapolitik eller dens politik for forvaltning af den offentlige gaeld og de offentlige reserver.

AFSNIT II Betingelser for adgang til at udfoere investeringsservice

Artikel 3

1. Hver medlemsstat betinger sig, at de investeringsselskaber, som det er hjemland for, opnaar tilladelse, foer de kan faa adgang til at udfoere investeringsservice. Denne tilladelse meddeles af hjemlandets kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 22. I tilladelsen specificeres de former for investeringsservice, der er anfoert i afsnit A i bilaget, og som selskabet kan udfoere. Tilladelsen kan endvidere daekke en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er anfoert i bilagets afsnit C. Der kan under ingen omstaendigheder meddeles tilladelse i henhold til dette direktiv for tjenesteydelser, som kun henhoerer under afsnit C i bilaget.

2. Medlemsstaterne kraever

- at investeringsselskaber, der er juridiske pesoner, og som i henhold til deres nationale lovgivning har et vedtaegtsmaessigt hjemsted, har hovedkontor og hjemsted i samme medlemsstat

- at andre investeringsselskaber har hovedkontor i den medlemsstat, der har meddelt tilladelsen, og hvor de rent faktisk udoever deres virksomhed.

3. Med forbehold af andre generelle betingelser i de nationale lovgivninger maa de kompetente myndigheder ikke meddele tilladelse, medmindre:

- investeringsselskabet har tilstraekkelig startkapital, jf. direktiv 93/6/EOEF, under hensyn til arten af den investeringsservice, der paataenkes udfoert

- de personer, der faktisk leder investeringsselskabets forretninger, har et tilstraekkeligt godt omdoemme og fyldestgoerende erfaring.

Retningslinjerne for selskabets aktivitet skal fastlaegges af mindst to personer, der opfylder ovennaevnte krav. De kompetente myndigheder kan imidlertid ogsaa meddele tilladelse til investeringsselskaber, der er fysiske personer, eller paa grund af arten og omfanget af deres aktivitet til investeringsselskaber, der er juridiske personer, og som i overensstemmelse med deres vedtaegter og de nationale love ledes af en enkelt fysisk person, naar en passende ordning sikrer et tilsvarende resultat, isaer for saa vidt angaar artikel 1, nr. 2, tredje afsnit, sidste led.

4. Medlemsstaterne skal tillige kraeve, at en ansoegning om tilladelse ledsages af en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af de forretninger, der paataenkes udfoert, samt investeringsselskabets organisatoriske struktur.

5. Ansoegeren skal inden seks maaneder efter indgivelsen af en fyldestgoerende ansoegning have meddelelse om, hvorvidt der kan meddeles tilladelse eller ej. Hvis tilladelse naegtes, skal dette begrundes.

6. Naar tilladelse er meddelt, kan investeringsselskabet straks paabegynde sin virksomhed.

7. De kompetente myndigheder kan kun inddrage tilladelsen til et investeringsselskab, der omfattes af dette direktiv, naar investeringsselskabet:

a) ikke goer brug af tilladelsen inden for en frist paa tolv maaneder, eller det udtrykkeligt giver afkald herpaa eller ikke har ydet investeringsservice i en periode paa over seks maaneder, medmindre der i den paagaeldende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelse bortfalder i saadanne tilfaelde

b) har opnaaet tilladelsen ved brug af urigtige erklaeringer eller paa anden ulovlig vis

c) ikke laengere opfylder de betingelser, hvorunder tilladelsen blev meddelt

d) ikke laengere overholder bestemmelserne i direktiv 93/6/EOEF

e) har gjort sig skyldig i alvorlige og systematiske overtraedelser af de regler, der er vedtaget i medfoer af artikel 10 og 11

f) falder ind under et af de andre tilfaelde, som medfoerer, at tilladelsen inddrages i henhold til national lovgivning.

Artikel 4

De kompetente myndigheder meddeler ikke et investeringsselskab tilladelse til at paabegynde virksomhed som investeringsselskab, foer de har faaet meddelelse om navnene paa alle aktionaerer eller selskabsdeltagere, det vaere sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte er kvalificerede deltagere, og om stoerrelsen af deres kapitalandel.

Hvis de kompetente myndigheder under hensyn til noedvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af investeringsselskabet ikke er overbevist om de paagaeldende aktionaerers eller selskabsdeltageres haederlighed og egnethed, afslaar de at meddele tilladelse.

Artikel 5

Medlemsstaterne maa ikke over for filialer af investeringsselskaber med vedtaegtsmaessigt hjemsted uden for Faellesskabet - naar disse paabegynder eller allerede udoever virksomhed - anvende bestemmelser, der medfoerer en gunstigere behandling end den, som gives filialer af investeringsselskaber med vedtaegtsmaessigt hjemsted i en medlemsstat.

Artikel 6

Der skal finde forudgaaende konsultation sted med de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat om meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab, der

- er datterselskab af et investeringsselskab eller et kreditinstitut, der har faaet tilladelse i en anden medlemsstat

eller

- er datterselskab af et moderselskab for et investeringsselskab eller et kreditinstitut, der har faaet tilladelse i en anden medlemsstat

eller

- kontrolleres af de samme fysiske eller juridiske personer, som kontrollerer et investeringsselskab eller et kreditinstitut, der har faaet tilladelse i en anden medlemsstat.

AFSNIT III Forbindelserne med tredjelande

Artikel 7

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen om:

a) enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhoerer under et tredjelands ret

b) et saadant selskabs erhvervelse af kapitalandele i et investeringsselskab i Faellesskabet, som bevirker, at dette investeringsselskab bliver dets datterselskab.

I begge tilfaelde underretter Kommissionen Raadet, indtil Raadet paa forslag af Kommissionen har nedsat et udvalg om vaerdipapirer.

Naar der er meddelt tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab af et eller flere moderselskaber, som henhoerer under et tredjelands ret, skal koncernens opbygning angives i den anmeldelse, de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle generelle vanskeligheder, som deres investeringsselskaber har moedt i forbindelse med etablering eller ydelse af investeringsservice i et tredjeland.

3. Kommissionen udarbejder, foerste gang senest seks maaneder foer direktivets gennemfoerelse og derefter med jaevne mellemrum, en rapport, hvori den ud fra de i stk. 4 og 5 omhandlede kriterier gennemgaar behandlingen af EF-investeringsselskaber i tredjelande med hensyn til disses adgang til etablering og udoevelse af investeringsvirksomhed samt erhvervelse af kapitalandele i investeringsselskaber i tredjelande. Kommissionen forelaegger Raadet disse rapporter, i givet fald ledsaget af passende forslag.

4. Hvis Kommissionen enten paa grundlag af de i stk. 3 omhandlede rapporter eller paa grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland ikke giver EF-investeringsselskaber en faktisk markedsadgang svarende til den, Faellesskabet giver investeringsselskaber fra dette tredjeland, kan den forelaegge Raadet forslag til et passende forhandlingsmandat med henblik paa at opnaa tilsvarende konkurrencevilkaar for EF-investeringsselskaber. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

5. Hvis Kommissionen enten paa grundlag af de i stk. 3 omhandlede rapporter eller paa grundlag af andre oplysninger konstaterer, at EF-investeringsselskaber i et tredjeland ikke faar national behandling, der giver dem samme konkurrencevilkaar som indenlandske investeringsselskaber, og at betingelserne for faktisk markedsadgang ikke er opfyldt, kan den indlede forhandlinger med henblik paa at rette op paa situationen.

Under de i foerste afsnit naevnte omstaendigheder kan det ogsaa paa et hvilket som helst tidspunkt samtidig med, at der indledes forhandlinger efter fremgangsmaaden i det direktiv, hvorved Raadet nedsaetter det i stk. 1 omhandlede udvalg, bestemmes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal indskraenke eller suspendere deres afgoerelser om endnu ikke behandlede eller endnu ikke indgivne ansoegninger om tilladelse og om erhvervelse af kapitalandele foretaget af direkte eller indirekte moderselskaber, som hoerer under det paagaeldende tredjelands ret. Varigheden af disse foranstaltninger maa ikke overstige tre maaneder.

Inden udloebet af denne frist paa tre maaneder kan Raadet paa baggrund af forhandlingsresultaterne med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen beslutte, om foranstaltningerne skal opretholdes.

En saadan indskraenkning eller suspension kan ikke finde anvendelse, naar investeringsselskaber, som behoerigt er meddelt tilladelse i Faellesskabet, eller deres datterselskaber opretter datterselskaber, eller naar saadanne investeringsselskaber eller datterselskaber erhverver kapitalandele i et EF-investeringsselskab.

6. Hvis Kommissionen konstaterer et af de i stk. 4 og 5 naevnte forhold, skal medlemsstaterne efter anmodning fra Kommissionen underrette den om:

a) enhver ansoegning om meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab af et eller flere moderselskaber, som henhoerer under det paagaeldende tredjelands ret

b) enhver plan, som de faar forelagt i henhold til artikel 9, om et saadant selskabs erhvervelse af kapitalandele i et EF-investeringsselskab, som bevirker, at dette investeringsselskab bliver dets datterselskab.

Disse oplysninger vil ikke laengere blive kraevet, naar der er indgaaet en aftale med det trejdeland, som er omhandlet i stk. 4 eller 5, eller naar de i stk. 5, andet og tredje afsnit, naevnte foranstaltninger ikke laengere finder anvendelse.

7. Foranstaltninger, der traeffes i medfoer af denne artikel, skal vaere i overensstemmelse med Faellesskabets forpligtelser i henhold til internationale - saavel bilaterale som multilaterale - aftaler om adgang til at paabegynde og udoeve virksomhed som investeringsselskab.

AFSNIT IV Betingelserne for udoevelse af virksomhed som investeringsselskab

Artikel 8

1. Hjemlandets kompetente myndigheder kraever, at investeringsselskaber, som de har meddelt tilladelse, til stadighed opfylder de i artikel 3, stk. 3, naevnte betingelser.

2. Hjemlandets kompetente myndigheder kraever, at investeringsselskaber, som de har meddelt tilladelse, overholder de i direktiv 93/6/EOEF fastsatte bestemmelser.

3. Ansvaret for tilsyn med et investeringsselskab paahviler hjemlandets kompetente myndigheder, uanset om investeringsselskabet etablerer en filial eller ej, eller om det udfoerer tjenesteydelser eller ej i en anden medlemsstat; dette beroerer ikke de bestemmelser i dette direktiv, der tillaegger vaertslandets myndigheder befoejelser.

Artikel 9

1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver, der paataenker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et investeringsselskab, forinden skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af stoerrelsen af den paataenkte deltagelse. Enhver, der paataenker at foroege sin kvalificerede deltagelse saa meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele naar op paa eller overstiger taersklerne paa 20 %, 33 % eller 50 %, eller at investeringsselskabet bliver vedkommendes datterselskab, skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder.

De kompetente myndigheder afslaar inden for en frist paa hoejst tre maaneder fra datoen for den i foerste afsnit naevnte underretning at give tilladelse til naevnte paataenkte foroegelse, hvis de under hensyn til noedvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af investeringsselskabet ikke er overbeviste om den i foerste afsnit naevnte persons haederlighed og egnethed, jf. dog stk. 2. Hvis myndighederne ikke giver afslag, kan de fastsaette en frist for gennemfoerelsen.

2. Hvis erhververen af de i stk. 1 omhandlede kapitalandele er et investeringsselskab, der har faaet tilladelse i en anden medlemsstat, eller et moderselskab til et investeringsselskab, der har faaet tilladelse i en anden medlemsstat, eller en person, der kontrollerer et investeringsselskab, der har faaet tilladelse i en anden medlemsstat, og hvis det beroerte investeringsselskab som foelge af denne erhvervelse bliver erhververens datterselskab eller bliver omfattet af dennes kontrol, skal der foretages en vurdering af erhvervelsen i form af den i artikel 6 naevnte forudgaaende konsultation.

3. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver, der paataenker direkte eller indirekte af afhaende en kvalificeret deltagelse i et investeringsselskab, forinden skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af stoerrelsen af deltagelsen. Enhver, der har til hensigt at formindske sin kvalificerede deltagelse saa meget, at hans andel af stemmerettigheder eller kapitalandele naar ned under taersklerne paa 20 %, 33 % eller 50 %, eller at investeringsselskabet ophoerer med at vaere vedkommendes datterselskab, skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder.

4. Investeringsselskaberne underretter, saa snart de har faaet kendskab hertil, de kompetente myndigheder om de erhvervelser eller afhaendelser af kapitalandele, som bevirker, at deltagelsen overstiger eller falder under en af de taerksler, som er omhandlet i stk. 1 og 3.

Endvidere meddeler de mindst en gang om aaret navnene paa de aktionaerer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse, samt stoerrelsen af denne, saaledes som det f.eks. fremgaar af de oplysninger, der gives paa den aarlige generalforsamling af aktionaerer eller selskabsdeltagere, eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gaelder for boersnoterede selskaber.

5. Medlemsstaterne kraever, at de kompetente myndigheder i tilfaelde af, at de i stk. 1 omhandlede personer goer deres indflydelse gaeldende paa en maade, der vil kunne skade en forsigtig og sund ledelse af investeringsselskabet, traeffer de fornoedne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophoer. Saadanne foranstaltninger kan bl.a. bestaa i paabud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stemmerettigheder, der er knyttet til de paagaeldende aktionaerers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.

Lignende foranstaltninger anvendes over for personer, som ikke overholder forpligtelsen til forudgaaende underretning som fastsat i stk. 1. Hvis en kapitalandel erhverves mod de kompetente myndigheders vilje, skal medlemsstaterne, uafhaengigt af andre sanktioner, enten suspendere de dertil hoerende stemmerettigheder eller erklaere de afgivne stemmer for ugyldige eller annullere dem.

Artikel 10

Hjemlandet udarbejder tilsynsregler, der til stadighed skal efterleves af investeringsselskabet. Saadanne regler skal bl.a. indeholde krav om, at investeringsselskabet:

- har en sund administrativ og regnskabsmaessig praksis, kontrol- og sikringsforanstaltninger paa edb-omraadet samt fyldestgoerende interne kontrolprocedurer, der bl.a. omfatter en ordning for personlige transaktioner, der foretages af ansatte i selskabet

- traeffer fyldestgoerende foranstaltninger for vaerdipapirer, der tilhoerer investorer, med henblik paa at beskytte disses ejendomsret, bl.a. i tilfaelde af investeringsselskabets insolvens, og for at forhindre, at investeringsselskabet anvender investorernes vaerdipapirer for egen regning, medmindre investorerne har givet deres udtrykkelige samtykke hertil

- traeffer fyldestgoerende foranstaltninger vedroerende de midler, der tilhoerer investorer, med henblik paa at beskytte disses rettigheder og for at forhindre, at investeringsselskaber, der ikke er kreditinstitutter, anvender investorernes midler for egen regning

- foerer lister over udfoerte forretninger, der er saa fyldestgoerede, at hjemlandets myndigheder paa grundlag heraf kan kontrollere overholdelsen af de tilsynsregler, for hvis anvendelse de er ansvarlige; saadanne lister skal opbevares i et af de kompetente myndigheder naermere fastsat tidsrum

- er opbygget og organiseret paa en saadan maade, at risikoen for, at interessekonflikter mellem selskabet og dets kunder eller mellem selskabets kunder indbyrdes kommer kunderne til skade, reduceres til et minimum. Dog maa organisationsmaaden i tilfaelde af oprettelse af en filial ikke stride mod de regler for god forretningsskik, som vaertslandet foreskriver med hensyn til interessekonflikter.

Artikel 11

1. Medlemsstaterne udarbejder regler for god forretningsskik, der til stadighed skal efterleves af investeringsselskaberne. Saadanne regler skal mindst gennemfoere principperne i nedennaevnte led og skal anvendes saaledes, at der tages hensyn til den erhvervsmaessige karakter af den person, til hvem tjenesteydelsen praesteres. Medlemsstaterne skal ligeledes, naar det viser sig hensigtsmaessigt, anvende disse regler paa de accessoriske tjenesteydelser, der er omhandlet i bilagets afsnit C. Disse principper skal sikre, at investeringsselskaberne:

- i udoevelsen af deres virksomhed handler loyalt og korrekt i deres kunders bedste interesse og under hensyn til markedets integritet

- i deres kunders bedste interesse og under hensyn til markedets integritet udfoerer deres handler med den kompetence, omhu og hurtighed, der er noedvendig

- har og effektivt anvender de ressourcer og fremgangsmaader, der er noedvendige for den rette gennemfoerelse af deres virksomhed

- udbeder sig oplysninger hos deres kunder om deres finansielle stilling, investeringserfaring og maalsaetninger, som er relevante for de oenskede tjenesteydelser

- paa passende vis meddeler relevante oplysninger i deres kundekontakter

- bestraeber sig for, at der ikke opstaar interessekonflikter, og naar saadanne ikke kan undgaas, soerger for, at deres kunder behandles korrekt

- overholder alle gaeldende bestemmelser for udoevelsen af deres virksomhed, saaledes at kundernes interesser og markedets integritet fremmes bedst muligt.

2. Uden at foregribe de beslutninger, der skal traeffes som led i en harmonisering af reglerne for god forretningsskik, hoerer deres ivaerksaettelse og kontrollen med deres overholdelse fortsat under den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen praesteres.

3. Naar et investeringsselskab udfoerer en ordre, bedoemmes kriteriet om investorens erhvervsmaessige karakter med henblik paa anvendelsen af de regler, der er naevnt i stk. 1, i forhold til den investor, der er ophavsmand til ordren, uanset om denne placeres direkte af investoren selv eller indirekte via et investeringsselskab, der tilbyder den tjenesteydelse, som er omtalt i bilagets afsnit A, punkt 1 a).

Artikel 12

Et investeringsselskab skal, inden det optager forretningsforbindelse med investorer, meddele disse, hvilken erstatningsordning eller tilsvarende beskyttelse der vil gaelde for de(n) paataenkte transaktion(er), hvilken daekning der ydes i henhold til den ene eller anden ordning, eller at saadanne ordninger og saadan beskyttelse ikke findes.

Raadet tager til efterretning, at Kommissionen oplyser, at den vil forelaegge Raadet forslag om harmonisering af erstatningsordningerne i forbindelse med investeringsselskabers transaktioner senest den 31. juli 1993. Raadet traeffer afgoerelse om forslagene saa hurtigt som muligt, idet det tilstraebes, at de saaledes foreslaaede ordninger kan finde anvendelse paa datoen for dette direktivs ivaerksaettelse.

Artikel 13

Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at investeringsselskaber, der har faaet meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, kan goere reklame for deres tjenesteydelser med alle de kommunikationsmidler, som staar til raadighed i vaertslandet, dersom de overholder de regler for den paagaeldende reklames form og indhold, der er begrundet i hensynet til samfundsmaessige interesser.

AFSNIT V Fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser

Artikel 14

1. Medlemsstaterne sikrer, at der kan udfoeres investeringsservice og praesteres andre tjenesteydelser, jf. afsnit C i bilaget, paa deres omraade efter bestemmelserne i artikel 17, 18 og 19, enten ved oprettelse af en filial eller ved fri udveksling af tjenesteydelser, af ethvert investeringsselskab, der har faaet tilladelse og er underlagt tilsyn af en anden medlemsstats kompetente myndigheder i overensstemmelse med dette direktiv, under forudsaetning af at disse tjenesteydelser er omfattet af tilladelsen.

Naervaerende direktiv beroerer ikke vaertslandets befoejelser med hensyn til andele udstedt af institutter for kollektiv investering, som ikke er omfattet af direktiv 85/611/EOEF (14).

2. Medlemsstaterne maa ikke goere oprettelse af en filial eller fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til stk. 1 betinget af krav om tilladelse eller krav om tilvejebringelse af kapitalindskud eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning.

3. En medlemsstat kan kraeve, at transaktioner i forbindelse med de i stk 1 naevnte tjenesteydelser foretages paa et reguleret marked, naar de opfylder samtlige nedenstaaende kriterier:

- investor har sin saedvanlige bopael eller er etableret i denne medlemsstat

- investeringsselskabet foretager transaktionen enten gennem et hovedforretningssted eller en filial, der er beliggende i denne medlemsstat, eller som led i den frie udveksling af tjenesteydelser i denne medlemsstat

- transaktionen vedroerer et instrument, der omsaettes paa et reguleret marked i denne medlemsstat.

4. Naar en medlemsstat anvender stk. 3, giver den de investorer, der har deres saedvanlige bopael eller er etableret i denne medlemsstat, ret til ikke at opfylde forpligtelsen i medfoer af stk. 3 og til at foretage de i stk. 3 omhandlede transaktioner uden for et reguleret marked. Medlemsstaterne kan lade udoevelsen af denne ret vaere betinget af en udtrykkelig tilladelse, idet der tages hensyn til investorernes forskelligartede behov for beskyttelse og navnlig de professionelle og institutionelle investorers mulighed for at varetage deres interesser bedst muligt. Denne tilladelse skal under alle omstaendigheder kunne gives paa betingelser, der ikke hindrer en oejeblikkelig udfoerelse af investorernes ordrer.

5. Kommissionen aflaegger rapport om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 3 og 4 senest den 31. december 1998 og fremsetter eventuelt aendringsforslag hertil.

Artikel 15

1. Med forbehold af reglerne om fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 14 sikrer vaertslandet, at investeringsselskaber, der af deres hjemlands kompetente myndigheder har faaet tilladelse til at praestere de tjenesteydelser, der er omhandlet i bilagets afsnit A, punkt 1 b) og 2, kan blive medlemmer af eller faa adgang til - enten direkte eller indirekte - de regulerede markeder i vaertslandet, hvor der ydes tilsvarende tjenesteydelser, samt faa adgang til eller blive medlemmer af de clearings- og afviklingssystemer, som der staar til raadighed for medlemmer af regulerede markeder.

Medlemsstaterne ophaever alle nationale love og retsforskrifter eller regler for regulerede markeder, som begraenser antallet af personer, der kan faa adgang hertil. Er adgangen til et reguleret marked begraenset paa grund af markedets juridiske struktur eller tekniske kapacitet, soerger medlemsstaterne for, at strukturen og kapaciteten tilpasses regelmaessigt.

2. Medlemskab af eller adgang til et reguleret marked forudsaetter, at kravene til investeringsselskabers egenkapital overholdes, og at dette kontrolleres af hjemlandet i overensstemmelse med direktiv 93/6/EOEF.

Vaertslandet har kun befoejelse til at stille yderligere kapitalkrav for saa vidt angaar forhold, der ikke er omfattet af naevnte direktiv.

Adgang til et reguleret marked eller mulighed for at blive medlem heraf samt fortsat adgang eller medlemsskab er betinget af overholdelse af det regulerede markeds regler vedroerende oprettelse og administration af dette marked samt overholdelse af reglerne vedroerende transaktionerne paa det paagaeldende marked, de faglige krav, der stilles til det personale, der arbejder paa dette marked eller i forbindelse med det, og reglerne og procedurerne for clearing og afvikling. De naermere retningslinjer for anvendelsen af disse regler og procedurer kan tilpasses paa hensigtsmaessig vis, isaer for at sikre, at de heraf foelgende forpligtelser opfyldes, idet det dog boer paases, at artikel 28 overholdes.

3. Et vaertsland skal med henblik paa opfyldelse af forpligtelsen i stk. 1 give de i naevnte stykke omhandlede investeringsselskaber valget mellem at blive medlem af eller faa adgang til sine regulerede markeder

- enten direkte ved at oprette en filial i vaertslandet

- eller indirekte ved at etablere et datterselskab i vaertslandet eller ved at erhverve et i vaertslandet eksisterende selskab, der allerede er medlem af eller har adgang til disse markeder.

Medlemsstater, der paa tidspunktet for dette direktivs vedtagelse anvender en lovgivning, ifoelge hvilken kreditinstitutter kun kan blive medlem af eller faa adgang til et reguleret marked gennem et specialiseret datterselskab, kan dog indtil den 31. december 1996 fortsaette med at stille samme krav, uden forskelsbehandling, til kreditinstitutter med oprindelse i andre medlemsstater, for saa vidt angaar adgang til det regulerede marked.

Kongeriget Spanien, Den Hellenske Republik og Den Portugisiske Republik kan forlaenge denne periode indtil den 31. december 1999. Et aar inden denne dato aflaegger Kommissionen rapport paa baggrund af erfaringerne med anvendelsen af denne artikel og fremsaetter eventuelt et forslag. Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal, kan beslutte, at ordningen skal tages op til fornyet overvejelse.

4. Dersom reglerne for virksomhed paa regulerede markeder i vaertslandet ikke indeholder krav om fysisk tilstedevaerelse, kan de i stk. 1 naevnte investeringsselskaber paa dette grundlag blive medlemmer heraf eller faa adgang hertil uden at skulle vaere etableret i vaertslandet, jf. dog bestemmelserne i stk. 1 til 3. Hjemelandet skal tillade, at regulerede markeder i vaertslandet tilvejebringer de noedvendige midler paa hjemlandets omraade, saaledes at dets investeringsselskaber kan faa adgang til eller blive medlem af vaertslandets regulerede markeder i overensstemmelse med dette stykke.

5. Denne artikels bestemmelser forhindrer ikke medlemsstaterne i at tillade eller forbyde oprettelse af nye markeder paa deres omraade.

6. Denne artikel gaelder ikke for

- reglerne for at udoeve virksomhed som »Kursmakler« i Forbundsrepublikken Tyskland

- reglerne for at udoeve virksomhed som »hoekman« i Nederlandene.

Artikel 16

Det paahviler enhver medlemsstat, med henblik paa den gensidige anerkendelse og gennemfoerelsen af dette direktiv, at opstille en liste over de regulerede markeder, som den er hjemland for, og som overholder dens gaeldende regler, og til orientering at meddele de oevrige medlemsstater og Kommissionen denne liste samt bestemmelserne vedroerende disse regulerede markeders organisation og funktionsmaade. Der skal paa samme maade gives underretning om enhver aendring i naevnte liste eller bestemmelser. Kommissionen offentliggoer listerne over de regulerede markeder og ajourfoeringer heraf i De Europaeiske Faellesskabers Tidende mindst en gang om aaret.

Senest den 31. december 1996 aflaegger Kommissionen rapport om de oplysninger, den saaledes har modtaget, og foreslaar eventuelt aendringer af den definition af regulerede markeder, der er givet i dette direktiv.

Artikel 17

1. Et investeringsselskab, der oensker at etablere en filial paa en anden medlemsstats omraade, skal - foruden at opfylde de i artikel 3 naevnte betingelser - give meddelelse herom til hjemlandets kompetente myndigheder.

2. Medlemsstaterne kraever, at et investeringsselskab, som oensker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver foelgende oplysninger sammen med den i stk. 1 naevnte meddelelse:

a) i hvilken medlemsstat selskabet har til hensigt at etablere en filial

b) en driftsplan, hvori det bl.a. angives, hvilken art forretninger der paataenkes udfoert, samt filialens organisatoriske struktur

c) en adresse i vaertslandet, hvorfra dokumenter kan rekvireres

d) navnene paa filialens direktoerer.

3. Medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet har grund til at betvivle, at det paagaeldende investeringsselskabs administrative strukturer og finansielle situation er sunde under hensyn til den paataenkte etablering, videresender de de i stk. 2 naevnte oplysninger senest tre maaneder efter modtagelsen af alle disse oplysninger til de kompetente myndigheder i vaertslandet og underretter det beroerte investeringsselskab herom.

De sender ligeledes oplysninger om enhver erstatningsordning, der har til formaal at beskytte filialens investorer.

Naegter de kompetente myndigheder i hjemlandet at videresende de i stk. 2 naevnte oplysninger til de kompetente myndigheder i vaertslandet, skal de begrunde dette afslag over for det beroerte investeringsselskab senest tre maaneder efter modtagelsen af samtlige oplysninger. Et saadant afslag eller manglende svar kan proeves ved domstolene i hjemlandet.

4. Foer en filial af et investeringsselskab paabegynder sin virksomhed, skal de kompetente myndigheder i vaertslandet senest to maaneder efter modtagelsen af de i stk. 3 naevnte oplysninger forberede det i artikel 19 foreskrevne tilsyn med investeringsselskabet og i givet fald meddele de vilkaar, herunder reglerne for god forretningsskik, som under hensyn til samfundsmaessige interesser gaelder for udoevelse af denne virksomhed i vaertslandet.

5. Saa snart meddelsen fra de kompetente myndigheder i vaertslandet foreligger, eller ved udloebet af den i stk. 4 naevnte frist, hvis disse myndigheder ikke fremsaetter nogen udtalelse, kan filialen etableres og paabegynde sin virksomhed.

6. I tilfaelde af aendring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) og d), skal investeringsselskabet skriftligt meddele den paagaeldende aendring til de kompetente myndigheder i hjemlandet og i vaertslandet mindst en maaned, foer den foretages, saaledes at de kompetente myndigheder i hjemlandet kan naa at udtale sig om denne aendring i henhold til stk. 3, og de kompetente myndigheder i vaertslandet i henhold til stk. 4.

7. I tilfaelde af aendring i de oplysninger, der er givet meddelelse om efter stk. 3, andet afsnit, underretter hjemlandets myndigheder vaertslandets myndigheder herom.

Artikel 18

1. Et investeringsselskab, der for foerste gang oensker at udoeve virksomhed paa en anden medlemsstats omraade i henhold til reglerne om fri udveksling at tjenesteydelser, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder:

- i hvilken medlemsstat selskabet har til hensigt at udoeve virksomhed

- en driftsplan, hvori det bl.a. angives, hvilke(n) form(er) for investeringsservice det har til hensigt at yde.

2. Hjemlandets kompetente myndigheder fremsender senest én maaned efter modtagelsen af den i stk. 1 naevnte meddelelse denne til de kompetente myndigheder i vaertslandet. Investeringsselskabet kan herefter paabegynde de(n) paagaeldende form(er) for investeringsservice i vaertslandet.

Vaertslandets kompetente myndigheder underretter i givet fald investeringsselskabet, saa snart de har modtaget den i stk. 1 naevnte meddelelse, om de vilkaar, herunder reglerne for god forretningsskik, som under hensyn til samfundsmaessige interesser gaelder for ydelse af investeringsservice i vaertslandet.

3. Saafremt indholdet af de oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 1, andet led, aendres, underretter investeringsselskabet skriftligt hjemlandets og vaertslandets kompetente myndigheder herom, inden aendringen foretages, saaledes at vaertslandets kompetente myndigheder i givet fald kan oplyse selskabet om aendringer i eller tilfoejelser til de oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 2.

Artikel 19

1. Vaertslandet kan - til statistisk brug - kraeve, at alle investeringsselskaber, der har en filial paa dets omraade, regelmaessigt indsender en rapport til vaertslandets kompetente myndigheder om den virksomhed, de udoever paa dets omraade.

Vaertslandet kan, med henblik paa varetagelsen af de opgaver, der paahviler det med hensyn til udoevelsen af pengepolitikken paa dets omraade, med forbehold af de foranstaltninger, der maatte vaere noedvendige for at styrke Det Europaeiske Monetaere System, kraeve samme oplysninger af alle filialer af investeringsselskaber med hjemsted i andre medlemsstater, som det forlanger af nationale investeringsselskaber i samme oejemed.

2. Vaertslandet kan, med henblik paa varetagelsen af de opgaver, der paahviler det efter dette direktiv, kraeve samme oplysninger fra investeringsselskabets filialer, som det forlanger fra de nationale selskaber i samme oejemed.

Vaertslandet kan kraeve, at de investeringsselskaber, der driver virksomhed paa dets omraade som led i den frie udveksling af tjenesteydelser, giver de noedvendige oplysninger til kontrol af, at de overholder de af vaertslandets normer, der gaelder for dem; saadanne krav maa dog ikke vaere mere vidtgaaende end dem, de paagaeldende medlemsstater stiller til etablerede selskaber for at kunne kontrollere, at disse overholder de samme normer.

3. Naar de kompetente myndigheder i vaertslandet konstaterer, at et investeringsselskab, der har en filial eller praesterer tjenesteydelser paa dets omraade, ikke overholder de lovbestemmelser, som vaertslandet har vedtaget i medfoer af de af dette direktivs bestemmelser, som tillaegger vaertslandets myndigheder kompetence, skal de anmode det paagaeldende investeringsselskab om at bringe det ulovlige forhold til ophoer.

4. Tager det paagaeldende investeringsselskab ikke de noedvendige skridt, underretter vaertslandets kompetente myndigheder hjemlandets kompetente myndigheder herom. Disse traeffer hurtigst muligt de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at sikre, at investeringsselskabet bringer det ulovlige forhold til ophoer. Arten af disse foranstaltninger meddeles vaertslandets kompetente myndigheder.

5. Hvis det paagaeldende investeringsselskab til trods for de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet - eller hvis disse foranstaltninger viser sig at vaere uhensigtsmaessige, eller hjemlandet ikke har truffet nogen foranstaltninger - fortsat overtraeder de i vaertslandet gaeldende lovbestemmelser som naevnt i stk. 3, kan vaertslandet efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandet underretning herom, traeffe de foranstaltninger, der er noedvendige for at forebygge eller straffe nye ulovligheder, og om noedvendigt forhindre, at investeringsselskabet udfoerer nye forretninger paa dets omraade. Medlemsstaterne sikrer, at de dokumenter, der er noedvendige for vedtagelsen af disse foranstaltninger, kan forkyndes for investeringsselskaberne paa deres omraade.

6. Ovenstaaende betemmelser beroerer ikke vaertslandets befoejelse til at traeffe passende forholdsregler med henblik paa at forebygge eller straffe forhold paa dets omraade, som strider imod de regler for god forretningsskik, der er vedtaget i henhold til artikel 11, og imod de andre lovbestemmelser, som det har vedtaget af hensyn til samfundsmaessige interesser. Dette indebaerer, at investeringsselskaber, der overtraeder bestemmelserne, kan forhindres i at udfoere forretninger paa dets omraade.

7. Enhver foranstaltning, der traeffes efter stk. 4, 5 og 6, og hvorved der paalaegges sanktioner eller begraensninger i et investeringsselskabs virksomhed, skal vaere behoerigt begrundet og meddeles det paagaeldende investeringsselskab. En saadan foranstaltning skal kunne proeves ved domstolene i den medlemsstat, hvis myndigheder har truffet den.

8. Inden den i stk. 3, 4 og 5 fastsatte procedure ivaerksaettes, kan vaertslandets kompetente myndigheder i saerligt akutte tilfaelde ivaerksaette de noedvendige retsbevarende foranstaltninger for at beskytte investorer og andre, for hvem der udfoeres tjenesteydelser. Kommissionen og de oevrige beroerte medlemsstaters kompetente myndigheder skal hurtigst muligt underrettes om saadanne foranstaltninger.

Kommissionen kan, efter at have konsulteret de beroerte medlemsstaters kompetente myndigheder, bestemme, at den paagaeldende medlemsstat skal aendre eller ophaeve disse foranstaltninger.

9. Saafremt et investeringsselskabs tilladelse inddrages, meddeles dette til vaertslandets kompetente myndigheder, der da tager passende skridt til at forhindre, at det paagaeldende investeringsselskab udfoerer nye forretninger paa dets omraade, og til at beskytte investorernes interesser. Hvert andet aar forelaegger Kommissionen et vaerdipapirudvalg, der skal nedsaettes paa et senere tidspunkt, en rapport om saadanne tilfaelde.

10. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen antallet og arten af de tilfaelde, hvor der i henhold til artikel 17 er blevet givet afslag, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 5. Hvert andet aar forelaegger Kommissionen et vaerdipapirudvalg, der skal nedsaettes paa et senere tidspunkt, en rapport om saadanne tilfaelde.

Artikel 20

1. For at sikre at de myndigheder, der er kompetente med hensyn til markeder og tilsyn, kan raade over de for udoevelsen af deres hverv noedvendige oplysninger, kraever hjemlandet mindst:

a) at investeringsselskaberne, med forbehold af de foranstaltninger, der er truffet i medfoer af artikel 10, soerger for, at de relevante oplysninger om transaktioner vedroerende de i artikel 14, stk. 1, omhandlede tjenesteydelser, som de har foretaget med instrumenter, der omsaettes paa et reguleret marked, uanset om disse transaktioner har fundet sted paa et reguleret marked eller ej, er tilgaengelige for myndighederne i mindst fem aar

b) at investeringsselskaberne indberetter alle de transaktioner, der er omhandlet i litra a), til en kompetent myndighed i hjemlandet, naar disse transaktioner vedroerer:

- aktier eller andre instrumenter, der giver adgang til kapital

- obligationer eller andre instrumenter, der kan sidestilles med obligationer

- standardiserede futures vedroerende aktier

- standardiserede optioner vedroerende aktier.

Denne indberetning skal vaere til myndighedernes raadighed hurtigst muligt. Tidsfristen fastsaettes af myndighederne. Fristen kan forlaenges til slutningen af den foelgende arbejdsdag, hvis driftsmaessige eller praktiske forhold kraever det, men under ingen omstaendigheder laengere.

Indberetningen skal bl.a. indeholde oplysninger om type og antal koebte eller solgte instrumenter, dato og klokkeslaet for transaktionen, prisen for transaktionen samt give mulighed for at identificere investeringsselskabet.

Hjemlandet kan bestemme, at kravene i dette litra, for saa vidt angaar obligationer og vaerdipapirer, der kan sidestilles med obligationer, kun skal gaelde for de samlede transaktioner i samme instrument.

2. Naar et investeringsselskab foretager en transaktion paa et reguleret marked i et vaertsland, kan hjemlandet afstaa fra sine egne krav med hensyn til indberetning, hvis investeringsselskabet skal give en tilsvarende indberetning om samme transaktion til de myndigheder, som dette marked hoerer under.

3. Medlemsstaterne bestemmer, at de i stk. 1, litra b), omhandlede indberetninger skal foretages enten af investeringsselskabet selv eller af et handelssystem (»trade matching system«), eller formidles af fondsboersmyndighederne eller myndighederne for et andet reguleret marked.

4. Medlemsstaterne soerger for, at de oplysninger, der skal vaere tilgaengelige i henhold til denne artikel, ogsaa er tilgaengelige med henblik paa en tilfredsstillende gennemfoerelse af artikel 23.

5. Hver enkelt medlemsstat kan paa det omraade, der er omfattet af denne artikel, uden forskelsbehandling vedtage eller opretholde bestemmelser, der er strengere med hensyn til baade form og indhold, for saa vidt angaar opbevaring og indberetning af oplysninger vedroerende transaktioner

- der udfoeres paa et reguleret marked, som den er hjemland for, eller

- som udfoeres af investeringsselskaber, som den er hjemland for.

Artikel 21

1. For at investorerne til enhver tid kan vurdere vilkaarene for en paataenkt transaktion og efterfoelgende kontrollere betingelserne for dens gennemfoerelse, skal hver kompetent myndighed for hvert af de regulerede markeder, som den har opfoert paa den liste, der er naevnt i artikel 16, traeffe foranstaltninger til at give investorerne de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2. De kompetente myndigheder fastsaetter i overensstemmelse med forpligtelserne i stk. 2 oplysningernes form og de bestemte frister, inden for hvilke oplysningerne skal gives, samt paa hvilken maade disse skal stilles til raadighed, idet der tages hensyn til det paagaeldende markeds art, stoerrelse og behov og til de investorer, der opererer paa dette marked.

2. De kompetente myndigheder kraever for hvert enkelt instrument mindst:

a) offentliggoerelse ved begyndelsen af hver handelsdag af den vejede gennemsnitskurs, den hoejeste og den laveste kurs og omsaetningen paa det paagaeldende regulerede marked i loebet af hele den foregaaende handelsdag

b) endvidere for kontinuerlige ordrebaserede markeder og for kursbaserede markeder, offentliggoerelse

- ved afslutningen af hver handelstime, af den vejede gennemsnitskurs og omsaetningen paa det paagaeldende regulerede marked i en periode paa seks handelstimer, saaledes at der inden offentliggoerelsen er en mellemliggende periode paa to handelstimer, og

- hvert tyvende minut, af den vejede gennemsnitkurs og den hoejeste og den laveste kurs paa det paagaeldende regulerede marked, beregnet for en periode paa to handelstimer, saaledes at der inden offentliggoerelsen er en mellemliggende periode paa én handelstime.

Naar investorerne paa forhaand har adgang til oplysninger om de kurser og de maengder, for hvilke der kan foretages transaktioner

i) skal saadanne oplysninger vaere til raadighed naar som helst, medens markedet er aabent

ii) skal de vilkaar, som offentliggoeres vedroerende en given kurs og en given maengde, vaere de vilkaar, paa hvilke en investor kan foretage en given transaktion.

De kompetente myndigheder kan udskyde eller suspendere offentliggoerelsen, naar dette viser sig berettiget som foelge af ekstraordinaere forhold paa markedet, eller hvor der er tale om smaa markeder, for at bevare selskabernes og investorernes anonymitet. Myndighederne kan anvende saerlige bestemmelser, hvor der er tale om usaedvanlige transaktioner af meget stort omfang i forhold til gennemsnitsstoerrelsen af transaktioner paa vedkommende marked i de paagaeldende vaerdipapirer eller om meget illikvide vaerdipapirer, som er defineret efter objektive og offentliggjorte kriterier. Myndighederne kan endvidere anvende lempeligere bestemmelser navnlig med hensyn til frister for offentliggoerelse for saa vidt angaar transaktioner vedroerende obligationer eller vaerdipapirer svarende til obligationer.

3. Hver medlemsstat kan paa det omraade, der er omfattet af denne artikel, vedtage eller opretholde strengere bestemmelser eller yderligere bestemmelser vedroerende form og indhold af de oplysninger, som investorerne skal have om transaktioner, der udfoeres paa regulerede markeder, som medlemsstaten er hjemland for, hvis disse bestemmelser gaelder, uanset i hvilken medlemsstat udstederen af de finansielle instrumenter befinder sig, eller uanset paa hvis medlemsstats regulerede marked instrumentet blev noteret for foerste gang.

4. Kommissionen skal senest den 31. december 1997 aflaegge rapport om denne artikels anvendelse; Raadet kan paa forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal vedtage at aendre denne artikel.

AFSNIT VI Myndigheder med ansvar for tilsyn og meddelelse af tilladelse

Artikel 22

1. Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der skal varetage de i dette direktiv fastsatte opgaver. De underretter Kommissionen herom med angivelse af eventuel kompetencefordeling.

2. De i stk. 1 omhandlede myndigheder skal vaere enten offentlige myndigheder eller organer, der er anerkendt ifoelge den nationale lovgivning eller anerkendt af offentlige myndigheder, der udtrykkeligt er befoejet hertil i den nationale lovgivning.

3. Vedkommende myndigheder skal have alle noedvendige befoejelser med henblik paa udfoerelsen af deres hverv.

Artikel 23

1. Er der flere kompetente myndigheder i samme medlemsstat, skal disse samarbejde snaevert med henblik paa at foere tilsyn med de investeringsselskaber, der udoever virksomhed i medlemsstaten.

2. Medlemsstaterne sikrer, at et saadant samarbejde finder sted mellem de kompetente myndigheder og de offentlige myndigheder, der foerer tilsyn med de finansielle markeder, kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter, og med forsikringsselskaber, for saa vidt angaar de foretagender, som disse forskellige myndigheder foerer tilsyn med.

3. Hvis et investeringsselskab udoever virksomhed i en eller flere medlemsstater ud over hjemlandet i form af udveksling af tjenesteydelser eller ved oprettelse af filialer, skal alle de beroerte medlemsstaters kompetente myndigheder samarbejde snaevert med henblik paa en mere effektiv varetagelse af deres hverv paa de omraader, der er omfattet af dette direktiv.

De beroerte myndigheder giver efter anmodning hinanden alle de oplysninger vedroerende ledelsen af saadanne investeringsselskaber og disses ejerforhold, som kan lette tilsynet med dem, samt alle oplysninger, der i oevrigt kan lette kontrollen med saadanne investeringsselskaber. Hjemlandets myndigheder samarbejder isaer for at sikre sig, at vaertslandets myndigheder kan indhente de oplysninger, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2.

Hjemlandets kompetente myndigheder bliver, i det omfang det er noedvendigt for udoevelsen af deres kontrolbefoejelser, underrettet af vaertslandets kompetente myndigheder om enhver foranstaltning, der indebaerer sanktioner over for et investeringsselskab eller begraensninger af et investeringsselskabs virksomhed, og som vaertslandet har truffet i medfoer af artikel 19, stk. 6.

Artikel 24

1. Naar et investeringsselskab, der har faaet tilladelse i en anden medlemsstat, udoever virksomhed i et vaertsland gennem en filial, soerger vaertslandet for, at hjemlandets kompetente myndigheder, efter meddelelse herom til vaertslandets kompetente myndigheder, selv - eller ved en person, der er udpeget med henblik herpaa - kan foretage kontrol paa stedet af de i artikel 23, stk. 3, naevnte oplysninger.

2. Hjemlandets kompetente myndigheder kan ogsaa anmode vaertslandets kompetente myndigheder om at foretage denne kontrol. De myndigheder, som modtager anmodningen, skal inden for rammerne af deres befoejelser efterkomme denne, enten ved selv at foretage kontrollen eller ved at tillade, at de myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretager kontrollen, eller ved at lade en revisor eller anden sagkyndig foretage denne.

3. Denne artikel er ikke til hinder for, at vaertslandets kompetente myndigheder udfoerer kontrol paa stedet af filialer etableret paa deres omraade som led i varetagelsen af de opgaver, som paahviler dem i henhold til dette direktiv.

Artikel 25

1. Medlemsstaterne soerger for, at alle, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, saavel som revisorer og eksperter, der har handlet paa de kompetente myndigheders vegne, undergives tjenstlig tavshedspligt. Denne tavshedspligt indebaerer, at de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, ikke maa videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, saaledes at de enkelte investeringsselskaber ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfaelde, der er omfattet af straffelovgivningen.

Saafremt der er tale om et investeringsselskab, der er erklaeret konkurs eller traadt i likvidation som foelge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedroerer tredjemand, der er involveret i forsoeg paa at redde investeringsselskabet, dog videregives under en civil retssag.

2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger i henhold til dette direktiv eller andre direktiver, der gaelder for investeringsselskaber. Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

3. Medlemsstaterne maa kun indgaa samarbejdsaftaler, der indebaerer udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i tredjelande, saafremt de oplysninger, der saaledes meddeles, mindst er underlagt tilsvarende tavshedspligt som fastsat i denne artikel.

4. De kompetente myndigheder, der i henhold til stk. 1 eller 2 modtager fortrolige oplysninger, maa kun anvende disse i forbindelse med udoevelsen af deres hverv:

- til at kontrollere, at betingelserne for adgang til at udfoere investeringsservice er opfyldt, og til at lette det individuelle eller det konsoliderede tilsyn med investeringsselskaberne virksomhed, saerlig med hensyn til kapitalkravene i direktiv 93/6/EOEF, administrativ og regnskabsmaessig praksis samt intern kontrol, eller

- til at paalaegge sanktioner, eller

- hvis den kompetente myndigheds afgoerelser paaklages til hoejere administrativ myndighed, eller

- hvis den kompetente myndigheds afgoerelser indbringes for domstolene efter artikel 26.

5. Stk. 1 og 4 er ikke til hinder for, at der udveksles oplysninger

a) inden for samme medlemsstat, hvis der findes flere kompetente myndigheder, eller

b) mellem de kompetente myndigheder inden for medlemsstaten eller medlemsstaterne og

- de myndigheder, der foerer tilsyn med kreditinstitutter, andre finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber, samt de myndigheder, der foerer tilsyn med de finansielle markeder

- de organer, der er ansvarlige for likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer, eller

- de personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber

med henblik paa varetagelsen af deres tilsynsopgaver, og heller ikke til hinder for, at de organer, der forvalter erstatningsordninger, modtager de oplysninger, som er noedvendige for, at de kan udfoere deres arbejde. Disse oplysninger er underlagt den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

6. Bestemmelserne i denne artikel er heller ikke til hinder for, at en kompetent myndighed giver de centralbanker, der ikke foerer individuelt tilsyn med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, de oplysninger, som er noedvendige for dem i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder. De oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er underlagt den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

7. Denne artikels bestemmelser er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder fremsender de i stk. 1 til 4 naevnte oplysninger til en clearinginstitution eller lignende institution, der i den nationale lovgivning er anerkendt til clearing eller afvikling paa et af markederne i den paagaeldende medlemsstat, hvis de mener, at dette er noedvendigt for at sikre, at disse institutioner fungerer korrekt i forbindelse med misligholdelse eller potentiel misligholdelse paa dette marked. De oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. Medlemsstaterne sikrer dog, at oplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 2, ikke maa videregives i det tilfaelde, der er omhandlet i dette stykke, uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som foerst afgav oplysningerne.

8. Endvidere kan medlemsstaterne uanset bestemmelserne i stk. 1 og 4 ved lovgivning give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre afdelinger i deres centraladministration, som er ansvarlige for lovgivningen vedroerende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsselskaber og forsikringsselskaber, samt personer, som handler efter fuldmagt fra de paagaeldende afdelinger.

Oplysningerne maa imidlertid kun gives, saafremt det er noedvendigt af tilsynsmaessige hensyn.

Imidlertid fastsaetter medlemsstaterne, at oplysninger, der modtages efter stk. 2 og 5, samt oplysninger tilvejebragt ved kontrol paa stedet, jf. artikel 24, aldrig maa videregives som naevnt i dette stykke, medmindre de kompetente myndigheder, der har givet oplysningerne, eller de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrollen paa stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.

9. Har en medlemsstat, paa tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv, fastsat, at der skal udveksles oplysninger mellem myndighederne med henblik paa at kontrollere, at lovene om tilsyn, erhvervsdrivende selskabers organisation, drift og forretningspraksis samt reglerne for de finansielle markeder overholdes, kan den paagaeldende medlemsstat fortsat tillade en saadan udveksling, indtil samtlige bestemmelser for udveksling af oplysninger mellem myndigheder for hele den finansielle sektor er blevet samordnet, og under alle omstaendigheder senest indtil den 1. juli 1996.

Medlemsstaterne soerger dog for, at oplysninger, der stammer fra en anden medlemsstat, ikke kan videregives under de omstaendigheder, der er naevnt i foerste afsnit, uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, der foerst videregav naevnte oplysninger, og at de kun bruges til de formaal, som sidstnaevnte myndigheder har givet deres samtykke til.

Raadet foretager den samordning, der er omhandlet i foerste afsnit paa grundlag af et forslag fra Kommissionen. Raadet tager til efterretning, at Kommissionen oplyser, at den vil forelaegge forslag desangaaende senest den 31. juli 1993. Raadet traeffer afgoerelse om forslagene saa hurtigt som muligt, idet det tilstraebes, at de saaledes foreslaaede regler kan finde anvendelse paa datoen for dette direktivs ivaerksaettelse.

Artikel 26

Medlemsstaterne sikrer, at afgoerelser, der traeffes vedroerende et investeringsselskab i henhold til love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan proeves ved domstolene; dette gaelder ogsaa, hvis der ikke er truffet nogen afgoerelse senest seks maaneder efter indgivelsen af en ansoegning om tilladelse, der indeholder alle de i henhold til gaeldende bestemmelser kraevede oplysninger.

Artikel 27

Med forbehold af reglerne for inddragelse af tilladelser og tilfaelde omfattet af straffelovgivningen skal medlemsstaterne soerge for, at deres respektive kompetente myndigheder, i tilfaelde af at et investeringsselskab eller dets ansvarlige ledelse har overtraadt love eller administrative bestemmelser om tilsyn med investeringsselskaber eller om disses virksomhed, kan vedtage foranstaltninger eller paalaegge sanktioner med det udtrykkelige formaal at bringe de konstaterede overtraedelser eller aarsagerne hertil til ophoer.

Artikel 28

Medlemsstaterne soerger for, at der ikke sker nogen forskelsbehandling i forbindelse med gennemfoerelsen af dette direktivs bestemmelser.

AFSNIT VII Afsluttende bestemmelser

Artikel 29

Indtil der vedtages et nyt direktiv om fastsaettelse af bestemmelser om tilpasning af naervaerende direktiv til de tekniske fremskridt paa nedennaevnte omraader, vedtager Raadet i overensstemmelse med afgoerelse 87/373/EOEF (15) med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen de tilpasninger, som maatte vaere noedvendige vedroerende:

- udvidelse af indholdet af listen i bilagets afsnit C

- tilpasning af terminologien i bilagets lister for at tage hensyn til udviklingen paa de finansielle markeder

- de omraader, paa hvilke de kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger, jf. artikel 23

- praecisering af definitionerne for at sikre en ensartet ivaerksaettelse af direktivet i Faellesskabet

- praecisering af definitionerne for at tage hensyn til udviklingen paa de finansielle markeder ved anvendelse af direktivet

- samordning af terminologien og definitionernes affattelse med senere foranstaltninger vedroerende investeringsselskaber og dermed beslaegtede omraader

- de oevrige opgaver, der er omhandlet i artikel 7, stk. 5.

Artikel 30

1. Investeringsselskaber, der allerede inden den 31. december 1995 har faaet tilladelse til at udfoere investeringsservice i hjemlandet, anses for at have den for dette direktiv noedvendige tilladelse, hvis der ifoelge den paagaeldende medlemsstats lovgivning kraeves overholdelse af betingelser svarende til dem, der er fastsat i artikel 3, stk. 3, og i artikel 4.

2. Investeringsselskaber, der allerede udoever deres virksomhed pr. 31. december 1995, og som ikke er blandt de i stk. 1 omhandlede, kan fortsaette virksomheden, hvis de inden den 31. december 1996 i henhold til bestemmelserne i hjemlandet faar tilladelse til at fortsaette virksomheden ifoelge de bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.

Kun meddelelse af en saadan tilladelse goer det muligt for de paagaeldende selskaber at paaberaabe sig dette direktivs bestemmelser om fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser.

3. Saafremt investeringsselskaberne inden datoen for dette direktivs vedtagelse har paabegyndt deres virksomhed i andre medlemsstater gennem filialer eller ved udveksling af tjenesteydelser, fremsender myndighederne i hjemlandet i henhold til artikel 17, stk. 1 og 2, og artikel 18, mellem den 1. juli 1995 og den 31. december 1995 en liste til myndighederne i alle de beroerte medlemsstater over de selskaber, der overholder dette direktivs bestemmelser, og som udoever deres virksomhed i de paagaeldende medlemsstater, med angivelse af den virksomhed der udoeves.

4. Fysiske personer, der paa datoen for dette direktivs vedtagelse har tilladelse til at yde investeringsservice i en medlemsstat, anses for at have tilladelse i henhold til dette direktiv, saafremt de opfylder betingelserne i artikel 1, nr. 2, andet afsnit, andet led, og i artikel 1, nr. 2, tredje afsnit, foerste til fjerde led.

Artikel 31

Medlemsstaterne vedtager senest den 1. juli 1995 de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme dette direktiv.

De paagaeldende love og administrative bestemmelser traeder i kraft senest den 31. december 1995. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

Artikel 32

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 10. maj 1993.

Paa Raadets vegne

N. HELVEG PETERSEN

Formand

(1) EFT nr. C 43 af 22. 2. 1989, s. 7; EFT nr. C 42 af 22. 2. 1990, s. 7.(2) EFT nr. C 304 af 4. 12. 1989, s. 39; EFT nr. C 115 af 26. 4. 1993.(3) EFT nr. C 298 af 27. 11. 1989, s. 6.(4) EFT nr. L 386 af 30. 12. 1989, s. 1; direktivet er senest aendret ved direktiv 92/30/EOEF (EFT nr. L 110 af 28. 4. 1992, s. 52).(5) Se side 1 i denne Tidende.(6) EFT nr. L 66 af 16. 3. 1979, s. 21; direktivet er senest aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse.(7) EFT nr. L 322 af 17. 12. 1977, s. 30; direktivet er senest aendret ved direktiv 89/646/EOEF (EFT nr. L 386 af 30. 12. 1989, s. 1).(8) EFT nr. L 348 af 17. 12. 1988, s. 62.(9) EFT nr. L 193 af 18. 7. 1983, s. 1; direktivet er senest aendret ved direktiv 90/605/EOEF (EFT nr. L 317 af 16. 11. 1990, s. 60).(10) EFT nr. L 228 af 16. 8. 1973, s. 3; direktivet er senest aendret ved direktiv 90/619/EOEF (EFT nr. L 330 af 29. 11. 1990, s. 50).(11) EFT nr. L 63 af 13. 3. 1979, s. 1; direktivet er senest aendret ved direktiv 90/618/EOEF (EFT nr. L 330 af 29. 11. 1990, s. 44).(12) EFT nr. 56 af 4. 4. 1964, s. 878/64.(13) EFT nr. L 26 af 31. 1. 1977; direktivet er senest aendret ved akten om Spaniens og Portugals tiltraedelse.(14) EFT nr. L 375 af 31. 12. 1985, s. 3; direktivet er senest aendret ved direktiv 88/220/EOEF (EFT nr. L 100 af 19. 4. 1988, s. 31).(15) EFT nr. L 197 af 18. 7. 1987, s. 33.

BILAG

AFSNIT A

Tjenesteydelser

1. a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedroerende et eller flere af de i afsnit B naevnte instrumenter

b) udfoerelse af saadanne ordrer for tredjemands regning.

2. Forretninger for egen regning med ethvert af de i afsnit B naevnte instrumenter.

3. Skoensmaessig portefoejlepleje af de enkelte kunders vaerdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, saafremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i afsnit B naevnte instrumenter.

4. Afsaetningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i afsnit B naevnte instrumenter og/eller placering af saadanne emissioner.

AFSNIT B

Instrumenter

1. a) vaerdipapirer

b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.

2. Pengemarkedsinstrumenter.

3. Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant.

4. Fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter).

5. Rente- og valutaswaps samt swaps paa aktier og aktieindeks.

6. Optioner paa at erhverve eller afhaende et instrument, der falder ind under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes konstant. I denne kategori indgaar valuta- og renteoptioner.

AFSNIT C

Accessoriske tjenesteydelser

1. Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i afsnit B naevnte instrumenter.

2. Boksudlejning.

3. Kredit- eller laangivning til en investor, saaledes at denne kan udfoere en transaktion med et eller flere af de i afsnit B naevnte instrumenter, saafremt den virksomhed, der yder kreditten eller laanet, deltager i transaktionen.

4. Raadgivning til virksomheder vedroerende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslaegtede spoergsmaal samt raadgivning og tjenesteydelser vedroerende fusioner og opkoeb af virksomheder.

5. Tjenesteydelser i forbindelse med afsaetningsgaranti.

6. Investeringsraadgivning vedroerende et eller flere af de i afsnit B naevnte instrumenter.

7. Valutatransaktioner, naar de paagaeldende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.