EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62017CO0604
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 16. januar 2018.
PM mod AH.
Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – samarbejde om civilretlige spørgsmål – kompetence i sager om forældremyndighed – forordning (EF) nr. 2201/2003 – kompetence for en ret i en medlemsstat til at påkende en sag vedrørende forældreansvar i et tilfælde, hvor barnet ikke har opholdssted på denne medlemsstats område – kompetence i sager om underholdspligt – forordning (EF) nr. 4/2009.
Sag C-604/17.
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 16. januar 2018.
PM mod AH.
Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – samarbejde om civilretlige spørgsmål – kompetence i sager om forældremyndighed – forordning (EF) nr. 2201/2003 – kompetence for en ret i en medlemsstat til at påkende en sag vedrørende forældreansvar i et tilfælde, hvor barnet ikke har opholdssted på denne medlemsstats område – kompetence i sager om underholdspligt – forordning (EF) nr. 4/2009.
Sag C-604/17.
Court reports – general – 'Information on unpublished decisions' section
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 16. januar 2018 –
PM
(Sag C-604/17) ( 1 )
»Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – samarbejde om civilretlige spørgsmål – kompetence i sager om forældremyndighed – forordning (EF) nr. 2201/2003 – kompetence for en ret i en medlemsstat til at påkende en sag vedrørende forældreansvar i et tilfælde, hvor barnet ikke har opholdssted på denne medlemsstats område – kompetence i sager om underholdspligt – forordning (EF) nr. 4/2009«
|
1. |
Retligt samarbejde i civile sager–kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar–forordning nr. 2201/2003–kompetence vedrørende forældreansvar–ret i en medlemsstat, der har kompetence til i medfør af artikel 3, stk. 1, litra b), i denne forordning at træffe afgørelse om en skilsmissebegæring mellem to ægtefæller, der er statsborgere i denne medlemsstat–ægtefællernes barn har sit sædvanlige opholdssted i en anden medlemsstat i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i forordningens artikel 8, stk. 1–nævnte rets kompetence til at træffe afgørelse om forældremyndighed og samværsret i forhold til dette barn–foreligger ikke–ingen kompetence i medfør af forordningens artikel 9, 10, 12 og 15 (Rådets forordning nr. 2201/2003, art. 3, 8, 9, 10, 12 og 15) (jf. præmis 27-29 og 35) |
|
2. |
Retligt samarbejde i civile sager–kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt–forordning nr. 4/2009–kompetence vedrørende underholdspligt–ret, der i henhold til den nationale lovgivning har kompetence til at påkende en sag vedrørende forældreansvar, når anmodningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag–begreb–ret i den medlemsstat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003–omfattet [Rådets forordning nr. 2201/2003, art. 1, stk. 3, litra e), art. 3, art. 8, stk. 1, art. 9, 10, 12 og 15 samt nr. 4/2009, art. 3, litra d)] (jf. præmis 31-33 og 35) |
Konklusion
Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at en ret i en medlemsstat, som i henhold til denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra b), har kompetence til at træffe afgørelse om en begæring om skilsmisse mellem to ægtefæller, som er statsborgere i denne medlemsstat, ikke har kompetence til at træffe afgørelse om forældremyndighed og samværsret over for barnet til ægtefællerne, når dette barn, på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, har sit sædvanlige opholdssted i en anden medlemsstat, og når betingelserne for, at nævnte ret tildeles denne kompetence i medfør af nævnte forordnings artikel 12 ikke er opfyldt, når der endvidere henses til, at det heller ikke af hovedsagens omstændigheder følger, at denne kompetence kan baseres på samme forordnings artikel 9, 10 eller 15. Denne ret opfylder i øvrigt ikke betingelserne i artikel 3, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt for at træffe afgørelse om anmodningen om underholdsbidrag.
( 1 ) – EUT C22 af 22.1.2018.