Sag C-183/13

Fazenda Pública

mod

Banco Mais SA

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af

Supremo Tribunal Administrativo)

»Skatter og afgifter — moms — direktiv 77/388/EØF — artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, litra c) — artikel 19 — fradrag for indgående afgift — leasingtransaktioner — goder og tjenesteydelser til blandet brug — regel om fastsættelse af beløbet på det momsfradrag, der skal foretages — undtagelsesordning — betingelser«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. juli 2014

Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – goder og tjenesteydelser, der benyttes såvel til transaktioner, der giver ret til fradrag, som til transaktioner, der ikke giver ret til fradrag – leasingtransaktioner – pro rata-fradrag – beregning – anden opdelingsnøgle end den, der er baseret på omsætningen – lovlig – betingelse

[Rådets direktiv 77/388, art. 17, stk. 5, tredje afsnit, litra c)]

Artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, litra c), i Rådets sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat pålægger en bank, som bl.a. udøver leasingvirksomhed, i tælleren og i nævneren af den brøk, som har til formål at fastsætte en og samme pro rata-sats for fradraget for samtlige af bankens goder og tjenesteydelser til blandet brug, alene at medtage den del af den leje, som betales af kunderne inden for rammerne af deres leasingkontrakter, som svarer til renterne, når benyttelsen af disse goder og disse tjenesteydelser først og fremmest er en følge af finansieringen og administrationen af disse kontrakter.

Ved udøvelsen af den beføjelse, som gives i sjette direktivs artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, litra c), til at fravige den i direktivet fastsatte beregningsregel skal enhver medlemsstat ganske vist respektere det nævnte direktivs formål og opbygning såvel som de principper, som det fælles merværdiafgiftssystem hviler på.

Enhver medlemsstat, der gør brug af beføjelsen i sjette direktivs artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, litra c), henset til for det første ordlyden af sjette direktivs artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, litra c), for det andet den kontekst, hvori denne bestemmelse indgår, for det tredje principperne om afgiftsneutralitet og proportionalitet og for det fjerde formålet med direktivets artikel 17, stk. 5, tredje afsnit, skal imidlertid sikre, at de nærmere bestemmelser for beregningen af retten til fradrag giver mulighed for med størst mulig præcision at fastlægge den del af merværdiafgiften, der er knyttet til de transaktioner, der giver ret til fradrag.

Neutralitetsprincippet, som ligger til grund for det fælles merværdiafgiftssystem, fordrer nemlig, at de nærmere bestemmelser for beregningen af retten til fradrag objektivt afspejler, hvilken del af udgifterne til erhvervelse af goder og tjenesteydelser til blandet brug der reelt kan henføres til transaktioner, der giver ret til fradrag.

I denne henseende er sjette direktiv ikke til hinder for, at medlemsstaterne for en bestemt transaktion anvender en anden metode eller opdelingsnøgle end den, der er baseret på omsætningen, forudsat at denne metode sikrer en mere nøjagtig fastlæggelse af pro rata-satsen for fradrag for den indgående merværdiafgift end den, der følger af anvendelsen af den omsætningsbaserede metode.

(jf. præmis 27, 30-32 og 35 samt domskonkl.)