Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – beskatningsgrundlag – fradrag for indgående afgift – moms, som skyldes eller er erlagt for leverede goder og for tjenesteydelser, der er leveret til den afgiftspligtige

[Rådets direktiv 77/388, art. 5 og 6, art. 11, punkt A, stk. 1, litra a), samt art. 17, stk. 2]

2. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – beskatningsgrundlag – fradrag for indgående afgift – moms, som skyldes eller er erlagt for leverede goder og for tjenesteydelser, der er leveret til den afgiftspligtige

[Rådets direktiv 77/388, art. 5 og 6, art. 11, punkt A, stk. 1, litra a), samt art. 17, stk. 2]

Sammendrag

1. Inden for rammerne af et kundeloyalitetsprogram, hvor den, der driver programmet, indgår aftaler med de selskaber, der indløser præmiegoderne, hvoraf følger, at den, der driver programmet, betaler disse selskaber et aftalt beløb for pointene, når de leverer præmiegoder til de handlendes kunder i bytte for disse points, skal artikel 5 og 6, artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), samt artikel 17, stk. 2, som affattet ved artikel 28f, stk. 1, i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, som ændret ved direktiv 95/7/EF, fortolkes således, at de betalinger, der foretages af den virksomhed, som driver det omhandlede program, til de indløsende selskaber, der leverer præmiegoderne til kunderne, skal anses for en modydelse, betalt af en tredjemand, for en levering af goder til disse kunder, eller i givet fald en tjenesteydelse, der leveres til de nævnte kunder; det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, om disse betalinger ligeledes udgør en modydelse for en tjenesteydelse, som svarer til en særskilt ydelse.

Selv om dette loyalitetsprogram blev udformet for at tilskynde kunderne til at foretage deres indkøb hos visse handlende, og selv om den, der driver programmet, i den forbindelse leverer en række tjenesteydelser, der er forbundet med driften af det nævnte program, består den økonomiske virkelighed imidlertid i, at det indløsende selskab inden for rammerne af dette program leverer præmiegoder til kunderne, hvilke præmiegoder både kan bestå i goder og i tjenesteydelser. Desuden er en sådan transaktion, der består i leveringen af et præmiegode, undergivet merværdiafgift, når den mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab. De salg af goder og tjenesteydelser, der i hovedsagerne udløser tildeling af point til kunderne på den ene side og overdragelsen af præmiegoder mod indløsning af disse point på den anden side, udgør ganske vist to adskilte transaktioner. Sjette direktiv kræver imidlertid ikke, at modydelsen for en levering af goder eller tjenesteydelser skal erlægges direkte af modtageren af goderne eller tjenesteydelserne for, at denne levering anses for foretaget mod vederlag som omhandlet i direktivets artikel 2, nr. 1). Direktivets artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), bestemmer nemlig, at denne modydelse kan erlægges af en tredjemand. Når kundernes indløsning af point hos de indløsende selskaber udløser en betaling fra den, der driver loyalitetsprogrammet, til de indløsende selskaber, og denne betaling beregnes som summen af de gebyrer, som den, der driver programmet, skal betale, som er et fast beløb for hvert point, der er indløst mod en del af eller hele et præmiegodes pris, svarer denne betaling til en modydelse for leveringen af præmiegoder.

(jf. præmis 41-43, 47, 55-57 og 65 samt domskonkl.)

2. Inden for rammerne af et kundeloyalitetsprogram, hvor den, der driver programmet, indkøber præmiegoderne og således er ejer af disse, markedsfører det nævnte program og distribuerer disse goder til de sponsorerende handledes kunder i bytte for loyalitetspoint, skal artikel 5 og 6, artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), samt artikel 17, stk. 2, som affattet ved artikel 28f, stk. 1, i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, som ændret ved direktiv 95/7/EF, fortolkes således, at de betalinger, som foretages af en sponsor til den virksomhed, der driver det nævnte program, og som leverer præmiegoderne til kunderne, skal anses dels for en modydelse, betalt af en tredjemand, for en levering af goder til disse kunder, dels for en modydelse for en tjenesteydelse, som leveres af den virksomhed, der driver programmet, til fordel for denne sponsor.

Selv om dette loyalitetsprogram blev udformet for at tilskynde kunderne til at foretage deres indkøb hos visse handlende, og selv om den, der driver programmet, i den forbindelse leverer en række tjenesteydelser, der er forbundet med driften af det nævnte program, består den økonomiske virkelighed imidlertid i, at den virksomhed, der driver dette program, leverer præmiegoder til kunderne, hvilke består i goder. Desuden er en sådan transaktion, der består i leveringen af et præmiegode, undergivet merværdiafgift, når den mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab. Ganske vist udgør de salg af goder og tjenesteydelser, der udløser tildeling af point til kunderne, på den ene side og overdragelsen af præmiegoder mod indløsning af disse point på den anden side to adskilte transaktioner. Sjette direktiv kræver imidlertid ikke, at modydelsen for en levering af goder eller tjenesteydelser skal erlægges direkte af modtageren af goderne eller tjenesteydelserne for, at denne levering anses for foretaget »mod vederlag« som omhandlet i direktivets artikel 2, nr. 1). Direktivets artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), bestemmer nemlig, at denne modydelse kan erlægges af en tredjemand. Når den, der driver programmet, fakturerer sponsoren præmiegodernes anbefalede detailsalgspris med tillæg af forsendelsesomkostninger på tidspunktet for ordren, hvor ejendomsretten overdrages, og pointindløsningen foretages, med fradrag af fortjenstmargin for den, der driver programmet, hvilken margin består i forskellen mellem detailsalgsprisen for præmiegoderne og den anskaffelsespris, som den, der driver programmet, har betalt for disse præmiegoder, udgør sponsorens betaling til den, der driver programmet, således modydelsen for leveringen af de nævnte præmiegoder.

Når de betalinger, som sponsoren har foretaget til den, der driver programmet, svarer til detailsalgspris med tillæg af emballerings- og forsendelsesomkostninger, og når den, der driver programmet, således opnår en fortjenstmargin, der består i forskellen mellem detailsalgsprisen for præmiegoderne og den anskaffelsespris, som den, der driver programmet, har betalt for disse præmiegoder, kan betalingen imidlertid opdeles i to dele, og hver del svarer til en adskilt ydelse. Herefter udgør størrelsen på anskaffelsesprisen modydelsen for leveringen af præmiegoder til kunderne, mens forskellen mellem detailsalgsprisen for præmiegoderne, som betales af sponsoren, og den anskaffelsespris, som den, der driver programmet, har betalt for disse præmiegoder, dvs. marginen, udgør modydelsen for de tjenesteydelser, som den, der driver programmet, leverer til sponsoren.

(jf. præmis 22, 41-43, 48, 55, 56, 58, 61-63 og 65 samt domskonkl.)