EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R1334

Fødevarearomaer

Fødevarearomaer

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1334/2008 om aromaer til brug i og på fødevarer

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

  • Den fastlægger de generelle krav til sikker brug af aromaer* i fødevarer.
  • Den omfatter også for eksempel visse krav til mærkning, som skal overholdes.
  • Den indeholder en liste over godkendte aromaer som et bilag.

HOVEDPUNKTER

  • Aromaer må ikke udgøre en sikkerhedsrisiko for forbrugere (på grundlag af foreliggende videnskabelige data) og må ikke vildlede dem.
  • Forordningen definerer, hvad der for eksempel er aromaer, aromastoffer, aromapræparater, røgaromaer, reaktionsaromaer, aromaforstadier og fødevareingredienser med aromagivende egenskaber.
  • Denne lovgivning gælder ikke for stoffer, som udelukkende har sød (f.eks. sukker), salt (f.eks. salt) eller sur smag, rå fødevarer eller blandinger såsom friske, tørrede eller frosne krydderier og/eller urter samt te og infusioner. Stoffer, som giver en sød smag, er sødemidler, der udgør en særlig kategori af fødevaretilsætningsstoffer.
  • Den fastlægger desuden, hvilke typer af aromaer der skal evalueres og godkendes, og hvilke der ikke skal.
  • EU vedtog en liste over godkendte aromastoffer den 1. oktober 2012. Kun disse aromastoffer må bruges i og på fødevarer og sælges i EU. Listen opdateres med jævne mellemrum.
  • Forordningen indeholder også en liste over 15 naturligt forekommende toksikologisk betænkelige stoffer. Det er blandt andet estragol, menthofuran, methyleugenol, hydrogencyanid og kumarin, og de må ikke tilsættes som sådan til fødevarer. Der fastlægges maksimalgrænseværdier for tilstedeværelse af disse naturligt forekommende stoffer i fødevarer. De kan være til stede i for eksempel visse traditionelle fødevarer eller visse alkoholholdige og ikke-alkoholholdige drikkevarer.
  • For så vidt angår mærkning skal aromaer, der sælges mellem virksomheder eller til offentligheden, overholde bestemte regler udover kravene til mærkning i forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne. Disse bestemte regler for mærkning af aromaer i og på fødevarer omhandler begge forordninger ved salg til offentligheden og mellem virksomheder.
  • Udtrykket »naturlig« må kun anvendes til at beskrive en aroma for stoffer, som stammer direkte fra animalsk eller vegetabilsk materiale.
  • Fødevarevirksomhedsledere (producenter af aromaer eller importører eller brugere af aromaer som for eksempel fødevareindustrien) skal indberette de mængder, de har tilsat til fødevarer over en periode på 12 måneder, til Europa-Kommissionen, hvis de bliver bedt om det.
  • En producent eller bruger af en aroma skal underrette Kommissionen om alle videnskabelige eller tekniske oplysninger, de har kendskab og adgang til, og som kan påvirke vurderingen af aromaens sikkerhed.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 20. januar 2011.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Aromaer: stoffer, der anvendes til at forbedre eller modificere fødevarers lugt og smag. Fælles EU-regler og -standarder sikrer, at de ikke udgør en fare for menneskers sundhed, og at de kan bruges i alle EU-lande.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34-50)

Efterfølgende tilføjelser til og ændringer af bilagene til forordning (EF) nr. 1334/2008 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1321/2013 af 10. december 2013 om EU-listen over godkendte røgaromaprimærprodukter til anvendelse uden videre forarbejdning i eller på fødevarer og/eller til fremstilling af afledte røgaromaer (EUT L 333 af 12.12.2013, s. 54-67)

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 872/2012 af 1. oktober 2012 om vedtagelse af listen over aromastoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2232/96, om indsættelse af listen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1565/2000 og Kommissionens afgørelse 1999/217/EF (EUT L 267 af 2.10.2012, s. 1-161)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18-63)

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer (EUT L 309 af 26.11.2003, s. 1-8)

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 21.03.2023

Op