EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007D0711

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse BiH/11/2007 af 25. september 2007 om udnævnelse af en øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina

EUT L 288 af 6.11.2007, p. 60–60 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/711/oj

6.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/60


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE BiH/11/2007

af 25. september 2007

om udnævnelse af en øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina

(2007/711/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 25, stk. 3,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina (1), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet har i medfør af artikel 6 i fælles aktion 2004/570/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe yderligere afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken.

(2)

Ved PSC’s afgørelse BiH/9/2006 (2) af 27. juni 2006 blev kontreadmiral Hans-Jochen WITTHAUER udnævnt til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina.

(3)

Den øverstbefalende for EU-operationen har indstillet generalmajor Ignacio MARTÍN VILLALAÍN som den nye øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina.

(4)

EU’s Militærkomité har støttet indstillingen.

(5)

I medfør af artikel 6 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af de af Den Europæiske Unions afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

(6)

Det Europæiske Råd vedtog på mødet i København den 12. og 13. december 2002 en erklæring, hvorefter »Berlin plus«-ordningerne og gennemførelsen heraf kun gælder for de EU-medlemsstater, der også er enten NATO-medlemmer eller parter i »partnerskab for fred«, og som derfor har indgået bilaterale sikkerhedsaftaler med NATO —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Generalmajor Ignacio MARTÍN VILLALAÍN udnævnes herved til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina.

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning fra den 4. december 2007.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2007.

På vegne af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité

C. DURRANT PAIS

Formand


(1)  EUT L 252 af 28.7.2004, s. 10.

(2)  EUT L 196 af 18.7.2006, s. 25.


Top