EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016R0622
Commission Regulation (EU) 2016/622 of 21 April 2016 amending Annex III to Regulation (EC) No 1223/2009 of the European Parliament and of the Council on cosmetic products (Text with EEA relevance)
Kommissionens forordning (EU) 2016/622 af 21. april 2016 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EU) 2016/622 af 21. april 2016 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (EØS-relevant tekst)
C/2016/2224
EUT L 106 af 22.4.2016, p. 7–10
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
22.4.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 106/7 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/622
af 21. april 2016
om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (1), særlig artikel 31, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 27. marts 2014 afgav Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (i det følgende benævnt »VKF«) en videnskabelig udtalelse om kaliumhydroxid (2), der konkluderede, at kaliumhydroxid er sikker at anvende til blødgøring/fjernelse af hård hud i en koncentration på højst 1,5 % w/w. |
(2) |
VKF konkluderede også, at sikker anvendelse af kosmetiske produkter, der indeholder frit kaliumhydroxid i koncentrationer på 0,5 % og derover, afhænger af forsvarlig risikoforvaltning via advarsler og omfattende brugsvejledning. |
(3) |
På grundlag af VKF's videnskabelige udtalelse vurderer Kommissionen, at kaliumhydroxid bør betragtes som sikker at anvende til blødgøring/fjernelse af hård hud i en koncentration på højst 1,5 % w/w. |
(4) |
I lyset af VKF's konklusion for så vidt angår forsvarlig risikoforvaltning med hensyn til produkter, der indeholder frit kaliumhydroxid i koncentrationer på 0,5 % og derover, vurderer Kommissionen, at kosmetiske produkter, der indeholder kaliumhydroxid til anvendelse til blødgøring/fjernelse af hård hud, bør være forsynet med en advarsel i forbindelse med brugsvejledningen. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 1223/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. april 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.
(2) SCCS/1527/14 http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety/docs/sccs_s_154.pdf.
BILAG
I bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009 foretages følgende ændringer:
1) |
Række 15a affattes således:
|
2) |
Der indsættes en række 15d:
|
(*) Se bilag III, nr. 15d, for så vidt angår andre anvendelser af kaliumhydroxid.
(**) Summen af kalium-, natrium- og lithiumhydroxid udtrykt som vægt af natriumhydroxid. I tilfælde af blandinger må summen ikke overstige den i kolonne g angivne koncentration.«
(***) Se bilag III, nr. 15a, for så vidt angår andre anvendelser af kaliumhydroxid.
(****) Summen af kalium-, natrium- og lithiumhydroxid udtrykt som vægt af natriumhydroxid. I tilfælde af blandinger må summen ikke overstige den i kolonne g angivne koncentration.«