26.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/113

(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 skal harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 17, opfylde kravene i det harmoniserede system, der er fastsat i eller på grundlag af nævnte forordning.

(2)

I juli 2013 vedtog Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den harmoniserede standard EN 14342:2013 »Trægulve: Karakteristika, overensstemmelsesvurdering og mærkning«. Referencen for standarden blev efterfølgende offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(3)

Tyskland gjorde den 21. august 2015 formel indsigelse mod den harmoniserede standard EN 14342:2013. Den formelle indsigelse omhandlede bestemmelse 4.4 i nævnte standard og vedrørte vurderingsmetoder og kriterier for visse farlige stoffer, og der krævedes en tilbagetrækning af referencen for standarden i Den Europæiske Unions Tidende eller, alternativt, en begrænsning, der indebærer, at bestemmelse 4.4 i nævnte standard udelukkes fra den pågældende references anvendelsesområde.

(4)

Ifølge Tyskland indeholder den pågældende standard ikke nogen harmoniserede metoder til vurdering af byggevarers ydeevne med hensyn til væsentlige egenskaber, når det gælder frigivelse af andre farlige stoffer. I bestemmelse 4.4. i nævnte standard hedder det, at verifikation og angivelse af frigivelse eller indhold af andre farlige stoffer end de nævnte i andre bestemmelser til standarden bør foretages under hensyntagen til nationale bestemmelser på anvendelsesstedet.

(5)

Efter Tysklands opfattelse udgør denne mangel en overtrædelse af artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) nr. 305/2011, da den pågældende standard ikke fuldt ud imødekommer de krav, som er fastsat i det relevante mandat, jf. artikel 18.

(6)

Tyskland understregede desuden betydningen af en hensigtsmæssig behandling af frigivelse af andre farlige stoffer, herunder flygtige organiske forbindelser, i de harmoniserede standarder, navnlig for de pågældende træbaserede produkter.

(7)

Af disse grunde forlangte Tyskland, at referencen for den pågældende standard blev trukket tilbage, eller, alternativt, at den begrænses ved at udelukke bestemmelse 4.4 fra standardens anvendelsesområde, for at gøre det muligt for medlemsstaterne at vedtage nationale bestemmelser for vurdering af ydeevne med hensyn til de væsentlige egenskaber, for så vidt angår frigivelse af andre farlige stoffer.

(8)

Ved vurderingen af, om de fremsatte påstande kan antages til behandling, bør det fastslås, at hvis Tysklands alternative forlangende skulle forstås som et særskilt forlangende, der havde til formål at give medlemsstaterne mulighed for at indføre nationale foranstaltninger, der fastsætter supplerende krav, ville en sådan påstand ikke fokusere på indholdet af EN 14342:2013, og den burde derfor afvises. Da forlangendets ordlyd imidlertid klart vedrører begrænsningen af anvendelsesområdet for henvisningen til den pågældende standard, bør de dermed forbundne udtalelser fra Tyskland om konsekvenserne af en sådan begrænsning, kun anses for at være elementer i den argumentation, der indgår i den formelle indsigelse, og dermed ikke behandles særskilt.

(9)

I henhold til artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) nr. 305/2011 skal harmoniserede standarder udgøre metoderne og kriterierne for vurdering af ydeevnen for de produkter, som er omfattet af dem, med hensyn til deres væsentlige egenskaber. Som Tyskland har fremført, henviser bestemmelse 4.4 i EN 14342:2013 ganske rigtigt blot til eksisterende nationale bestemmelser. I den henseende overholder EN 14342:2013 ikke i artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) nr. 305/2011.

(10)

Desuden har medlemsstaterne ifølge Domstolens praksis (3) ikke ret til at indføre nationale bestemmelser om vurdering af ydeevne med hensyn til de væsentlige egenskaber, som rækker ud over, hvad der er indeholdt i de harmoniserede standarder, når det gælder markedsføringen eller anvendelsen af de byggevarer, der er omfattet af dem. Indholdet af EN 14342:2013 er således også i strid med disse principper.

(11)

Derfor og i betragtning af det forhold, at forordninger gælder umiddelbart, bør bestemmelse 4.4 i EN 14342:2013 ikke finde anvendelse, uafhængigt af resultatet af denne formelle indsigelsesprocedure.

(12)

Men da Domstolens praksis (4) bekræfter den udtømmende karakter af det harmoniserede system, der blev indført ved forordning (EU) nr. 305/2011, indebærer ugyldigheden af bestemmelse 4.4 i EN 14342:2013 ikke, at medlemsstater kan vedtage nationale bestemmelser med henblik på vurdering af ydeevne med hensyn til farlige stoffers væsentlige egenskaber for så vidt angår frigivelse af andre farlige stoffer.

(13)

På grundlag af indholdet af EN 14342:2013 og de oplysninger, som er fremlagt af Tyskland, af de øvrige medlemsstater, af CEN og af erhvervsgrenen, og efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 64 i forordning (EU) nr. 305/2011 og artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (5), bør det bemærkes, at der ikke er fremsat væsentlige indsigelser mod den fortsatte offentliggørelse af referencen for den pågældende standard i Den Europæiske Unions Tidende. Udelukkelsen af bestemmelse 4.4 fra anvendelsesområdet for referencen, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, er blevet mødt med betænkelighed baseret på en fortolkning af Domstolens praksis, ifølge hvilken medlemsstaterne — hvis de mener, at et produkts sikkerhed ikke er tilstrækkeligt sikret — har lov til at fastsætte krav, der begrænser de pågældende produkters frie bevægelighed. Domstolen har imidlertid selv allerede fastslået, at en sådan fortolkning ville sætte spørgsmålstegn ved harmoniseringens effektive virkning (»effet utile«) inden for dette område (6).

(14)

Den påståede ufuldstændige karakter af den pågældende standard bør derfor ikke betragtes som en tilstrækkelig grund til at acceptere Tysklands første forlangende, en fuldstændig tilbagetrækning af referencen for standard EN 14342:2013 fra Den Europæiske Unions Tidende. Dette forlangende bør derfor afvises.

(15)

Hvad angår det alternative forlangende om at begrænse referencen ved at udelukke bestemmelse 4.4 fra standardens anvendelsesområde, bør det først bemærkes, at denne bestemmelse, som allerede påvist, ikke må finde anvendelse, uafhængigt af resultatet af denne formelle indsigelsesprocedure. Af klarhedshensyn er det imidlertid nødvendigt udtrykkeligt at udelukke den ugyldige bestemmelse fra referencen.

(16)

Referencen for standard EN 14342:2013 bør derfor opretholdes, men det er nødvendigt at indføre en begrænsning, der udelukker bestemmelse 4.4 i standarden fra standardens anvendelsesområde —