EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32011D1194
Decision No 1194/2011/EU of the European Parliament and of the Council of 16 November 2011 establishing a European Union action for the European Heritage Label
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU af 16. november 2011 om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU af 16. november 2011 om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke
EUT L 303 af 22.11.2011, p. 1–9
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
22.11.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 303/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 1194/2011/EU
af 16. november 2011
om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 167, stk. 5, første led,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tager sigte på en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk og pålægger Unionen blandt andet at bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv. I denne forbindelse støtter og udbygger Unionen om nødvendigt medlemsstaternes indsats for at forbedre kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie. |
(2) |
En bedre forståelse og større værdsættelse, især blandt unge, af den fælles kulturarv i dens mangfoldighed vil bidrage til at styrke tilhørsforholdet til Unionen og styrke den interkulturelle dialog. Det er derfor vigtigt at støtte en bedre adgang til kulturarven og at styrke dennes europæiske dimension. |
(3) |
I TEUF er der også fastlagt et unionsborgerskab, som supplerer medlemsstaternes nationale statsborgerskab, og som udgør et vigtigt element i sikringen og styrkelsen af den europæiske integrationsproces. Skal borgerne fuldt ud støtte den europæiske integration, bør der lægges større vægt på deres fælles værdier, historie og kultur som vigtige elementer i deres tilhørsforhold til et samfund, der bygger på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne, kulturel og sproglig mangfoldighed, tolerance og solidaritet. |
(4) |
Et mellemstatsligt initiativ vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (»det mellemstatslige initiativ«) blev iværksat den 28. april 2006 i Granada, Spanien. |
(5) |
Den 20. november 2008 vedtog Rådet konklusioner (3) med sigte på at ændre det mellemstatslige initiativ til et EU-tiltag (»tiltaget«), hvori det opfordrede Kommissionen til at forelægge et forslag om Unionens indførelse af et europæisk kulturarvsmærke (»mærket«) og at fastlægge de praktiske procedurer for gennemførelsen af projektet. |
(6) |
Den offentlige høring og konsekvensanalysen, som Kommissionen gennemførte, bekræftede værdien af det mellemstatslige initiativ, men viste, at det var nødvendigt, at det blev videreudviklet for at opnå sit fulde potentiale, og at inddragelsen af Unionen kunne give en klar merværdi og bidrage til et kvalitativt løft for det. |
(7) |
Mærket bør drage fordel af erfaringerne fra det mellemstatslige initiativ. |
(8) |
Mærket bør tilstræbe merværdi og komplementaritet med andre initiativer, som f.eks. UNESCO's verdensarvsliste, UNESCO's repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv og Europarådets »europæiske kulturruter«. Dets merværdi bør bygge på det, som udvalgte steder kan bidrage med til europæisk historie og kultur, herunder opbygningen af Unionen, på en klar uddannelsesmæssig dimension i forhold til borgerne, især unge, samt på netværk mellem stederne med henblik på udveksling af erfaringer og eksempler på bedste praksis. Tiltagets hovedvægt bør ligge på fremstød for stederne og adgangen hertil, samt på kvaliteten af informationen og de tilbudte aktiviteter og i mindre grad på en bevarelse af stederne, som bør sikres gennem eksisterende beskyttelsesordninger. |
(9) |
Tiltaget kunne ud over en styrkelse af de europæiske borgeres tilhørsforhold til Unionen og en stimulering af den interkulturelle dialog også bidrage til at styrke kulturarvens værdi og synlighed, øge kulturarvens rolle i en økonomisk og bæredygtig udvikling af regionerne, især gennem kulturturisme, fremme synergieffekten mellem kulturarv og nutidig kunst og kreativitet, og mere generelt fremme de demokratiske værdier og menneskerettigheder, som den europæiske integration bygger på. |
(10) |
Disse mål ligger fuldt ud på linje med målene i Kommissionens meddelelse om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden, som også omfatter fremme af kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog samt af kultur som en katalysator for kreativitet. |
(11) |
Det er af afgørende betydning, at mærket tildeles på grundlag af fælles, klare og transparente kriterier og procedurer, herunder i de to første udvælgelsesår, hvor der bør gælde overgangsregler. |
(12) |
Proceduren for udvælgelse af steder i forbindelse med tiltaget bør gennemføres i to faser. Stederne bør først udvælges foreløbigt på nationalt plan. Når det er relevant, kan medlemsstaterne inddrage lokale og regionale myndigheder. Udvælgelsen bør dernæst finde sted på EU-plan. Hvert sted, der har fået tildelt mærket, bør overvåges, så det sikres, at stederne fortsat opfylder de kriterierne, der er fastlagt for mærket. |
(13) |
Ved den første evaluering af tiltaget bør det undersøges, om dets geografiske anvendelsesområde bør udvides. |
(14) |
Når der foreligger en klar tematisk forbindelse mellem en række steder i én medlemsstat, bør tiltaget give mulighed for fælles ansøgninger. Sådanne fælles ansøgninger bør omfatte et rimeligt antal deltagende steder og påvise en europæisk merværdi i forhold til individuelle ansøgninger vedrørende de samme steder. |
(15) |
På grund af visse steders tværnationale dimension bør dette tiltag ligeledes give mulighed for fælles ansøgninger, både for så vidt angår steder beliggende i forskellige medlemsstater, som fokuserer på et specifikt emne, og for så vidt angår et sted, der er beliggende på mindst to medlemsstaters område. |
(16) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse, navnlig bestemmelserne vedrørende udpegelse af steder, der skal tildeles mærket, frakendelse af mærket og formalisering af frasigelsen af mærket, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. |
(17) |
De administrative ordninger for mærket bør være enkle og fleksible i overensstemmelse med nærhedsprincippet. |
(18) |
Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der navnlig er behov for nye fælles, klare og transparente kriterier og procedurer for mærket samt en stærkere koordinering mellem medlemsstaterne, og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Oprettelse
Der oprettes hermed et EU-tiltag (»tiltaget«) med titlen »det europæiske kulturarvsmærke« (»mærket«).
Artikel 2
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved
1) |
»steder«: monumenter, naturlandskaber, undersøiske, arkæologiske og industrielle steder, byområder, kulturlandskaber, mindesteder, kulturgenstande og immateriel kulturarv, der er knyttet til et sted, herunder moderne kulturarv |
2) |
»tværnationale steder«:
|
3) |
»nationale tematiske steder«: en række steder, der er beliggende i én og samme medlemsstat, og som fokuserer på et specifikt emne i en fælles ansøgning. |
Artikel 3
Mål
1. Tiltaget skal bidrage til følgende generelle mål:
a) |
at styrke de europæiske borgeres, og navnlig unges, tilhørsforhold til Unionen på grundlag af fælles værdier og elementer af europæisk historie og kulturarv samt en værdsættelse af national og regional mangfoldighed |
b) |
at styrke den interkulturelle dialog. |
2. Med henblik på opfyldelsen af målene i stk. 1 skal tiltaget tilstræbe at nå følgende mål på mellemlang sigt:
a) |
at fremhæve den symbolske værdi af og synliggøre steder, som har spillet en betydelig rolle i Europas historie og kultur og/eller opbygningen af Unionen |
b) |
at øge de europæiske borgeres forståelse af Europas historie og opbygningen af Unionen og af deres fælles og dog mangfoldige kulturarv, især for så vidt angår de demokratiske værdier og menneskerettigheder, som den europæiske integrationsproces bygger på. |
3. Stederne selv skal tilstræbe at nå følgende specifikke mål:
a) |
at fremhæve deres europæiske betydning |
b) |
at øge de europæiske borgeres, især unges, bevidsthed om deres fælles kulturarv |
c) |
at fremme udveksling af erfaringer og eksempler på bedste praksis i hele Unionen |
d) |
at øge og/eller forbedre adgangen for alle, især unge |
e) |
at styrke den interkulturelle dialog, især blandt unge, gennem kunstneriske, kulturelle og historiske uddannelsesaktiviteter |
f) |
at fremme synergien mellem på den ene side kulturarv og på den anden side nutidig kunst og kreativitet |
g) |
at bidrage til at gøre regionerne mere attraktive og støtte deres økonomiske og bæredygtige udvikling, især gennem kulturturisme. |
Artikel 4
Deltagelse i tiltaget
Tiltaget er åbent for deltagelse af medlemsstaterne på et frivilligt grundlag.
Artikel 5
Tiltagets merværdi og komplementaritet med andre initiativer
Kommissionen og medlemsstaterne sikrer tiltagets merværdi og komplementaritet med andre initiativer inden for området kulturarv, såsom UNESCO's verdensarvsliste, UNESCO's repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv og Europarådets europæiske kulturruter.
Artikel 6
Steder, som kan komme i betragtning
Steder som defineret i artikel 2 kan komme i betragtning til at få tildelt mærket.
Artikel 7
Kriterier
1. Tildelingen af mærket sker på grundlag af følgende kriterier (»kriterier«):
a) |
Steder, der er kandidater til mærket, skal have en symbolsk europæisk værdi og skal have spillet en betydelig rolle i Europas historie og kultur og/eller opbygningen af Unionen. Stederne skal derfor kunne dokumentere et eller flere af følgende elementer:
|
b) |
Steder, der er kandidater til mærket, skal fremlægge et projekt, hvis gennemførelse skal begynde senest ved udgangen af udpegelsesåret, og som omfatter alle følgende elementer:
Kunstneriske og kulturelle aktiviteter, som fremmer europæiske kulturarbejderes, kunstneres og samlingers mobilitet, stimulerer den interkulturelle dialog og fremmer forbindelserne mellem kulturarv og nutidig kunst og kreativitet, hilses velkommen, hvis stedets særlige forhold giver mulighed herfor. |
c) |
Steder, der er kandidater til mærket, skal fremlægge en arbejdsplan, der omfatter alle følgende elementer:
|
2. For så vidt angår kriterierne i stk. 1, litra b) og c), skal hvert enkelt sted vurderes på en passende måde, der tager hensyn til dets karakteristika.
Artikel 8
Europæisk jury
1. Der oprettes en europæisk jury bestående af uafhængige eksperter (»den europæiske jury«) til at gennemføre udvælgelsen og overvågningen på EU-niveau. Den europæiske jury skal sikre, at kriterierne anvendes korrekt af stederne i alle medlemsstaterne.
2. Den europæiske jury består af 13 medlemmer, hvoraf fire medlemmer udnævnes af Europa-Parlamentet, fire af Rådet, fire af Kommissionen og et af Regionsudvalget i overensstemmelse med deres respektive procedurer. Den europæiske jury udpeger selv sin formand.
3. Medlemmerne af den europæiske jury skal være uafhængige eksperter med en omfattende viden og ekspertise inden for de områder, der er relevante for tiltagets mål. Institutionerne og organet drager omsorg for, at kompetencerne hos de eksperter, som de udnævner, er så komplementære som muligt, og at disse eksperter er udvalgt fra et geografisk afbalanceret udsnit.
4. Medlemmerne af den europæiske jury udnævnes for tre år.
Dog udnævnes der i 2012 fire eksperter af Europa-Parlamentet for to år, fire af Rådet for tre år, fire af Kommissionen for et år og en af Regionsudvalget for tre år.
5. Medlemmerne af den europæiske jury skal gøre opmærksom på enhver faktisk eller potentiel interessekonflikt for så vidt angår et bestemt sted. Har et medlem har gjort opmærksom på en interessekonflikt, eller opstår der en interessekonflikt, deltager medlemmet ikke i evalueringen af stedet eller andre steder i den eller de pågældende medlemsstater.
6. Alle rapporter, anbefalinger og meddelelser fra den europæiske jury offentliggøres af Kommissionen.
Artikel 9
Ansøgningsformular
Med henblik på at gøre procedurerne så strømlinede og enkle som muligt udarbejder Kommissionen på grundlag af kriterierne en fælles ansøgningsformular (»ansøgningsformularen«), som alle kandidatsteder skal benytte.
Artikel 10
Foreløbig udvælgelse på nationalt niveau
1. Den foreløbige udvælgelse af steder med henblik på tildelingen af mærket sker under medlemsstaternes ansvar.
2. Hver medlemsstat har mulighed for at foretage en foreløbig udvælgelse af højst to steder hvert andet år.
3. Den foreløbige udvælgelse skal være baseret på kriterierne og ansøgningsformularen.
4. Hver deltagende medlemsstat fastlægger sine egne procedurer og sin egen tidsplan for den foreløbige udvælgelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet og bestræber sig på, at de administrative ordninger bliver så enkle og fleksible som muligt. Den sender Kommissionen ansøgningsformularerne vedrørende de foreløbigt udvalgte steder senest den 1. marts i det år, hvor udvælgelsesproceduren finder sted, jf. tidsplanen i bilaget.
5. Kommissionen offentliggør den fuldstændige liste over de foreløbigt udvalgte steder og underretter straks Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget herom efter afslutningen af fasen med den foreløbige udvælgelse, således at Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget, medlemsstaterne eller enhver anden person eller enhed kan oplyse Kommissionen om forhold, der kan få indflydelse på udvælgelsen af disse steder.
Artikel 11
Udvælgelse på EU-niveau
1. Udvælgelsen af steder med henblik på tildelingen af mærket foretages af den europæiske jury under Kommissionens ansvar.
2. Den europæiske jury evaluerer ansøgningerne vedrørende de foreløbigt udvalgte steder og udvælger højst ét sted per medlemsstat. Om nødvendigt kan yderligere oplysninger indhentes, og der kan organiseres besøg på stederne.
3. Udvælgelsen skal være baseret på kriterierne og ansøgningsformularen. Den europæiske jury tager også behørigt hensyn til de i artikel 10, stk. 5, omhandlede forhold.
4. Den europæiske jury udarbejder en rapport om de foreløbigt udvalgte steder og sender den til Kommissionen senest ved udgangen af det år, hvor udvælgelsesproceduren finder sted. Denne rapport skal omfatte en anbefaling vedrørende tildeling af mærket og en ledsagende begrundelse for juryens konklusioner vedrørende de steder, der blev udvalgt, og vedrørende dem, der ikke blev udvalgt. Kommissionen videresender straks denne rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget til orientering.
5. Kandidatsteder, der ikke blev udvalgt, kan indsende en ny ansøgning til den foreløbige udvælgelse på nationalt niveau de følgende år.
Artikel 12
Tværnationale steder
1. For at komme i betragtning til at få tildelt mærket skal et tværnationalt sted opfylde alle følgende betingelser:
a) |
fuld opfyldelse af kriterierne for hvert af de deltagende steder |
b) |
udpegelse af et af de deltagende steder til koordinator, som skal fungere som eneste kontaktpunkt for Kommissionen |
c) |
ansøgning under et fælles navn |
d) |
hvor det er relevant, dokumentation af en klar tematisk forbindelse. |
2. Ansøgninger vedrørende tværnationale steder følger samme procedure som ansøgninger vedrørende andre steder. Efter at de deltagende steder har holdt samråd med inddragelse af de relevante nationale myndigheder, udfylder de hver især en ansøgningsformular og sender den til koordinatoren. Tværnationale steder udvælges foreløbigt af koordinatorens medlemsstat inden for det maksimale antal steder, som er fastsat i artikel 10, stk. 2, og denne medlemsstat fremsætter forslaget på vegne af alle de berørte medlemsstater efter aftale med disse.
3. Når et tværnationalt sted udvælges, tildeles mærket det tværnationale sted som helhed og under det fælles navn.
4. Hvis et tværnationalt sted opfylder alle kriterierne, gives dette sted høj prioritet ved udvælgelsen.
Artikel 13
Nationale tematiske steder
1. For at komme i betragtning til at få tildelt mærket skal et nationalt tematisk sted opfylde alle følgende betingelser:
a) |
dokumentation for, at en fælles ansøgning har en europæisk merværdi i forhold til individuelle ansøgninger |
b) |
dokumentation for en klar tematisk forbindelse |
c) |
fuld opfyldelse af kriterierne for hvert af de deltagende steder |
d) |
udpegelse af et af de deltagende steder til koordinator, som skal fungere som eneste kontaktpunkt for Kommissionen |
e) |
ansøgning under et fælles navn. |
2. Ansøgninger vedrørende nationale tematiske steder følger samme procedure som ansøgninger vedrørende andre steder. Hvert deltagende sted udfylder en ansøgningsformular og sender den til koordinatoren. Nationale tematiske steder udvælges foreløbigt af den berørte medlemsstat inden for det maksimale antal steder, som er fastsat i artikel 10, stk. 2.
3. Når et nationalt tematisk sted udvælges, tildeles mærket det nationale tematiske sted som helhed og under det fælles navn.
Artikel 14
Udpegning
1. Kommissionen udpeger de steder, der skal have mærket tildelt, under behørig hensyntagen til den europæiske jurys anbefaling. Kommissionen informerer Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget om udpegningen.
2. Mærket tildeles permanent på de betingelser, der er fastlagt i artikel 15, og med forbehold af tiltagets videreførelse, jf. dog artikel 16.
Artikel 15
Overvågning
1. De steder, der har fået tildelt mærket, overvåges regelmæssigt for at sikre, at de fortsat opfylder kriterierne, og at de overholder det projekt og den arbejdsplan, som de forelagde i deres ansøgning.
2. Hver medlemsstat er ansvarlig for overvågningen af alle steder, der er beliggende på dens område. Overvågningen af et tværnationalt sted er koordinatorens medlemsstats ansvar.
3. Medlemsstaterne indsamler alle nødvendige oplysninger og udarbejder en rapport hvert fjerde år i overensstemmelse med tidsplanen i bilaget. Medlemsstaterne sender rapporten til Kommissionen senest den 1. marts i det år, hvor overvågningsproceduren finder sted. Kommissionen forelægger den for den europæiske jury til gennemgang.
4. Den europæiske jury aflægger senest ved udgangen af det år, hvor overvågningsproceduren finder sted, rapport om situationen for de steder, der har fået tildelt mærket, herunder om nødvendigt anbefalinger, som der skal tages hensyn til i den følgende overvågningsperiode.
5. Kommissionen udarbejder i samarbejde med den europæiske jury fælles indikatorer for medlemsstaterne for at sikre en ensartet fremgangsmåde for overvågningsproceduren.
Artikel 16
Frakendelse eller frasigelse af mærket
1. Hvis den europæiske jury fastslår, at et sted ikke længere opfylder kriterierne, eller at det ikke længere overholder det projekt og den arbejdsplan, det forelagde i sin ansøgning, skal juryen tage initiativ til en dialog med den pågældende medlemsstat via Kommissionen for at medvirke til, at der foretages de nødvendige tilpasninger på stedet.
2. Hvis de nødvendige tilpasninger på stedet ikke er foretaget senest 18 måneder regnet fra begyndelsen af dialogen, giver den europæiske jury Kommissionen meddelelse herom. Sammen med meddelelsen skal der være en begrundelse, og meddelelsen skal indeholde praktiske anbefalinger af, hvorledes situationen kan forbedres.
3. Hvis de praktiske anbefalinger ikke er blevet fulgt senest 18 måneder efter den i stk. 2 nævnte meddelelse, skal den europæiske jury udstede en anbefaling til Kommission om, at det pågældende sted frakendes mærket.
4. Hvis den europæiske jury fastslår, at et sted, der deltager i et tværnationalt sted eller i et nationalt tematisk sted, ikke længere opfylder kriterierne, eller at det ikke længere overholder det projekt og den arbejdsplan, det forelagde i sin ansøgning, finder proceduren i stk. 1, 2 og 3 anvendelse. Frakendelse i henhold til dette stykke omfatter hele det tværnationale sted eller hele det nationale tematiske sted. I tilfælde, hvor det ikke vil underminere sammenhængen i det tværnationale sted eller det nationale tematiske sted, kan den europæiske jury dog anbefale, at frakendelsen kun skal gælde for det pågældende deltagende sted.
5. Kommissionen træffer afgørelse om at frakende mærket under behørig hensyntagen til den europæiske jurys anbefaling, jf. stk. 3. Kommissionen informerer Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget om frakendelsen.
6. Steder kan til enhver tid vælge at frasige sig mærket, og i sådanne tilfælde underretter de den berørte medlemsstat, som så orienterer Kommissionen om frasigelsen. Kommissionen gør frasigelsen officiel og informerer Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget herom.
Artikel 17
Praktiske ordninger
1. Kommissionen gennemfører tiltaget. Den sørger navnlig for:
a) |
at sikre den overordnede sammenhæng og kvalitet i tiltaget |
b) |
at sikre koordineringen mellem medlemsstaterne og den europæiske jury |
c) |
at udarbejde retningslinjer til støtte for udvælgelses- og overvågningsprocedurerne på baggrund af målene og kriterierne og i tæt samarbejde med den europæiske jury |
d) |
at give støtte til den europæiske jury. |
2. Kommissionen er ansvarlig for kommunikation af information vedrørende mærket og for at sikre dets synlighed på EU-niveau, især gennem etablering og vedligeholdelse af et særligt websted. Kommissionen sørger også for, at der udarbejdes et logo for tiltaget.
3. Kommissionen fremmer netværksaktiviteter mellem de steder, der har fået tildelt mærket.
4. De i denne artikels stk. 2 og 3 omtalte tiltag samt udgifterne til den europæiske jury finansieres gennem den finansieringsramme, der er fastlagt i artikel 20.
Artikel 18
Evaluering
1. Kommissionen sørger for ekstern og uafhængig evaluering af tiltaget. Denne evaluering skal gennemføres hvert sjette år i overensstemmelse med den tidsplan, der er anført i bilaget, og skal omfatte alle elementer, herunder effektiviteten af procedurerne til gennemførelsen af tiltaget, antallet af steder, tiltagets virkninger, udvidelsen af dets geografiske anvendelsesområde, hvordan det kan forbedres, og om det bør videreføres.
2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget en rapport om den i stk. 1 fastsatte evaluering senest seks måneder efter afslutningen af evalueringen, om nødvendigt ledsaget af relevante forslag.
Artikel 19
Overgangsbestemmelser
1. Medlemsstater, der ikke har deltaget i det mellemstatslige initiativ fra 2006 vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (»det mellemstatslige initiativ«), kan foretage en foreløbig udvælgelse af højst fire steder i 2013 med henblik på tildeling af mærket.
2. Medlemsstater, der har deltaget i det mellemstatslige initiativ, kan foretage en foreløbig udvælgelse af højst fire steder i 2014 med henblik på tildeling af mærket. De kan foreslå steder, der allerede har fået tildelt et mærke inden for rammerne af det mellemstatslige initiativ.
3. Alle de steder, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal bedømmes af den europæiske jury ud fra samme kriterier og behandles efter samme procedure som de øvrige steder.
4. Hvis et af de steder, der er omhandlet i stk. 1 og 2, ikke opfylder kriterierne, eller hvis der er behov for yderligere oplysninger, indleder den europæiske jury en dialog med den pågældende medlemsstat via Kommissionen for at undersøge, om ansøgningen kan forbedres, inden der træffes afgørelse. Om nødvendigt kan der gennemføres besøg på stedet.
Artikel 20
Finansielle bestemmelser
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af tiltaget i perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2013 fastsættes til 650 000 EUR.
2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme.
Artikel 21
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. november 2011.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BUZEK
Formand
På Rådets vegne
W. SZCZUKA
Formand
(1) EUT C 267 af 1.10.2010, s. 52.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 16.12.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 19.7.2011. Europa-Parlamentets holdning af 16.11.2011.
(3) EUT C 319 af 13.12.2008, s. 11.
BILAG
Tidsplan
År |
|
2011 |
Afgørelsens ikrafttræden Forberedende arbejde |
2012 |
Forberedende arbejde |
2013 |
Første udvælgelse af steder for de medlemsstater, der ikke har deltaget i det mellemstatslige initiativ |
2014 |
Første udvælgelse af steder for de medlemsstater, der har deltaget i det mellemstatslige initiativ |
2015 |
Udvælgelse |
2016 |
Overvågning |
2017 |
Udvælgelse |
2018 |
Evaluering af mærket |
2019 |
Udvælgelse |
2020 |
Overvågning |
2021 |
Udvælgelse |
2022 |
— |
2023 |
Udvælgelse |
2024 |
Overvågning Evaluering af mærket |
2025 |
Udvælgelse |
… |
… |