EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0687

2011/687/FUSP: Rådets afgørelse 2011/687/FUSP af 14. oktober 2011 om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO

EUT L 270 af 15.10.2011, p. 31–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/687/oj

15.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 270/31


RÅDETS AFGØRELSE 2011/687/FUSP

af 14. oktober 2011

om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (1), EULEX KOSOVO

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28 og artikel 43, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 4. februar 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/124/FUSP (2).

(2)

Den 9. juni 2009 vedtog Rådet fælles aktion 2009/445/FUSP (3), der ændrede fælles aktion 2008/124/FUSP ved at forhøje det finansielle referencebeløb for at dække udgifterne til Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (»EULEX KOSOVO«) indtil udløbet af fælles aktion 2008/124/FUSP.

(3)

Den 8. juni 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/322/FUSP (4), der ændrede og forlængede fælles aktion 2008/124/FUSP for en periode på to år indtil den 14. juni 2012 og fastsatte det finansielle referencebeløb indtil den 14. oktober 2010.

(4)

Det finansielle referencebeløb, der er fastsat i afgørelse 2010/619/FUSP af 15. oktober 2010 om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO (5) til dækning af udgifterne i forbindelse med EULEX KOSOVO indtil den 14. oktober 2011, bør omfatte perioden indtil den 14. december 2011.

(5)

EULEX KOSOVO gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne skade opnåelsen af målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som fastsat i artikel 21 i traktaten.

(6)

Fælles aktion 2008/124/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 16, stk. 1, i fælles aktion 2008/124/FUSP affattes således:

»1.   Det finansielle referencebeløb til dækning af udgifterne til EULEX KOSOVO indtil den 14. oktober 2010 fastsættes til 265 000 000 EUR.

Det finansielle referencebeløb til dækning af udgifterne til EULEX KOSOVO fra den 15. oktober 2010 til den 14. december 2011 fastsættes til 165 000 000 EUR.

Det finansielle referencebeløb for de efterfølgende perioder for EULEX KOSOVO fastsættes af Rådet.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2011.

På Rådets vegne

M. DOWGIELEWICZ

Formand


(1)  I overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999).

(2)  EUT L 42 af 16.2.2008, s. 92.

(3)  EUT L 148 af 11.6.2009, s. 33.

(4)  EUT L 145 af 11.6.2010, s. 13.

(5)  EUT L 272 af 16.10.2010, s. 19.


Top