EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0309

Rådets forordning (EF) nr. 309/2007 af 19. marts 2007 om ændring af finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond

EUT L 82 af 23.3.2007, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT L 4M af 8.1.2008, p. 235–237 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/309/oj

23.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 82/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 309/2007

af 19. marts 2007

om ændring af finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1) (AVS-EF-aftalen),

under henvisning til AVS-EF-Ministerrådets afgørelse nr. 5/2005 af 25. juni 2005 om overgangsforanstaltninger, som skal anvendes i perioden fra datoen for undertegnelsen til datoen for ikrafttrædelsen af den reviderede AVS-EF-partnerskabsaftale (2),

under henvisning til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (associeringsafgørelsen) (3),

under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou (Benin), samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke traktatens fjerde del finder anvendelse (4) (den interne aftale), særlig artikel 31,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (5),

efter høring af Den Europæiske Investeringsbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 27. marts 2003 finansforordningen for den 9. Europæiske Udviklingsfond (6), som fastlægger den retlige ramme for den finansielle forvaltning af den 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF).

(2)

Hjørnestenen i sidstnævnte forordning er Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7), (den almindelige finansforordning).

(3)

Ved afgørelse nr. 2/2002 af 7. oktober 2002 om gennemførelse af artikel 28, 29 og 30 i bilag IV til AVS-EF-aftalen (8) fastsatte AVS-EF-Ministerrådet almindelige bestemmelser og almindelige betingelser for bygge- og anlægskontrakter, leverancekontrakter og kontrakter om tjenesteydelser, der finansieres af EUF, samt procedureregler for mægling og voldgift i forbindelse med sådanne kontrakter.

(4)

Nærværende forordning bør foregribe de planlagte ændringer i bilag IV til den ændrede AVS-EF-aftale, som skal henvise til fællesskabsforordningerne vedrørende udbudsprocedurer på en mere generel måde, og som bør komme til udtryk ved henvisninger til bilag IV i artikel 74, 76, 77 og 78 i finansforordningen for den 9. EUF.

(5)

Med henblik på at lette gennemførelsen af 9. EUF bør der tages højde for de nævnte ændringer og de foreslåede ændringer i forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

(6)

Finansforordningen for den 9. Europæiske Udviklingsfond bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 13, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen sikrer decentralt den økonomiske forvaltning af EUF’s midler i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4, uden at dette berører uddelegeringen af de resterende opgaver til de organer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3.«

2)

I artikel 14, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Indirekte gennemførelse i overensstemmelse med stk. 2-7 og artikel 15 finder også anvendelse ved uddelegering af de resterende opgaver til organer som omhandlet i stk. 3 i nærværende artikel i tilfælde af decentral forvaltning.«

3)

I artikel 14, stk. 3, indsættes følgende som andet afsnit:

»Kommissionen underretter hvert år Rådet om de pågældende tilfælde og organer, idet den giver en tilsvarende begrundelse for brugen af nationale agenturer.«

4)

Artikel 54, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»Kommissionen er forpligtet til at betale over EUF’s midler, når den ansvarlige anvisningsberettigede:

a)

har godkendt de aftaler og overslag, der er omhandlet i artikel 80, stk. 4

b)

har godkendt aftaler om tilskud.«

5)

Artikel 74, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Ved tildeling af kontrakter vedrørende transaktioner, som EUF finansierer til fordel for AVS-staterne, gælder de procedurer, der er fastsat i bilag IV til AVS-EF-aftalen.«

6)

Artikel 76, 77 og 78 affattes således:

»Artikel 76

Inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den ved AVS-EF-aftalen, og på de betingelser, der er fastsat i bilag IV til aftalen, sikrer Kommissionen den bredest mulige deltagelse på lige fod i udbud vedrørende aftaler finansieret af EUF, og den sørger for overholdelse af principperne om klarhed og åbenhed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling.

Artikel 77

Inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den ved AVS-EF-aftalen, træffer Kommissionen foranstaltninger til analogt med de relevante regler i den almindelige finansforordning at oprette en central database med detaljerede oplysninger om ansøgere og bydende, som i henhold til reglerne i bilag IV til AVS-EF-aftalen befinder sig i en situation, der udelukker dem fra at deltage i procedurerne for indgåelse af aftaler om transaktioner, der finansieres af EUF.

Artikel 78

Inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den ved AVS-EF-aftalen, og på de betingelser, der er fastsat i bilag IV til aftalen, træffer Kommissionen de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre offentliggørelse af internationale udbud i Den Europæiske Unions Tidende og på internettet.«

7)

Overskriften til afsnit V affattes således:

 

»AFTALER I OFFENTLIGT REGI OG AFTALER I DECENTRALT REGI«.

8)

Artikel 80 affattes således:

»Artikel 80

1.   Dette afsnit indeholder bestemmelser for de aftaler i offentligt regi og decentralt regi, der er omhandlet i artikel 24 i bilag IV til AVS-EF-aftalen. Det finder tilsvarende anvendelse på det finansielle samarbejde med OLT.

2.   I forbindelse med aftaler i offentligt regi gennemføres projekter og programmer direkte af vedkommende AVS-staters administrationer.

Fællesskabet yder tilskud til de pågældende administrationers udgifter ved at levere manglende udstyr og/eller materiel og/eller bevilge midler til ansættelse af det nødvendige ekstra personale, f.eks. eksperter fra den pågældende AVS-stat eller fra en anden AVS-stat. Fællesskabets tilskud dækker kun udgifter til supplerende foranstaltninger og midlertidige gennemførelsesudgifter inden for rammerne af kravene til de pågældende projekter.

Den finansielle forvaltning af et projekt, der gennemføres i forbindelse med en aftale i offentligt regi i overensstemmelse med første og andet afsnit, foregår over en særlig konto, der forvaltes af en bestyrer og en regnskabsfører, som begge udnævnes af den nationale anvisningsberettigede, efter at den ansvarlige anvisningsberettigede i Kommissionen har godkendt udnævnelsen.

3.   For så vidt angår aftaler i decentralt regi overdrager de ordregivende myndigheder som omhandlet i artikel 73, stk. 1, litra a), opgaver vedrørende gennemførelsen af projekter eller programmer til organer, der er undergivet offentlig ret i den eller de pågældende AVS-stater, eller til privatretlige organer, der i retlig henseende er forskellige fra den eller de pågældende AVS-stater. I sådanne tilfælde påtager det pågældende organ sig ansvaret for forvaltningen og gennemførelsen af projektet eller programmet i stedet for den nationale anvisningsberettigede. De således uddelegerede opgaver kan omfatte bemyndigelse til at indgå kontrakter og forvalte kontrakter samt tilsyn med arbejde i den eller de pågældende AVS-staters navn og for deres regning.

4.   Aftaler i offentligt regi og aftaler i decentralt regi gennemføres på grundlag af et program over planlagte foranstaltninger og et overslag over de dermed forbundne omkostninger, i det følgende benævnt »programoverslag«. Programoverslaget er et dokument, der fastlægger de nødvendige materielle midler og menneskelige ressourcer, budgettet og de tekniske og administrative bestemmelser for gennemførelsen af et projekt i løbet af en bestemt periode i forbindelse med en aftale i offentligt regi og eventuelt ved indgåelse af offentlige aftaler og ydelse af særlige tilskud. De enkelte programoverslag udarbejdes af bestyreren og regnskabsføreren som omhandlet i stk. 2, for så vidt angår aftaler i offentligt regi, eller af det organ, der er omhandlet i stk. 3, for så vidt angår aftaler i decentralt regi, og de skal derefter godkendes af den nationale anvisningsberettigede og af den ansvarlige anvisningsberettigede i Kommissionen inden iværksættelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i dokumentet.

5.   I forbindelse med gennemførelsen af de programoverslag, der er omhandlet i stk. 4, skal procedurerne for indgåelse af aftaler og ydelse af tilskud være i overensstemmelse med de regler, der er anført i henholdsvis afsnit IV og VI.

6.   I de finansieringsaftaler, der er omhandlet i artikel 51, stk. 3, skal det angives, om der er mulighed for at gennemføre projekter eller programmer ved aftaler i offentligt regi eller aftaler i decentralt regi.«

9)

Artikel 81 ændres således:

a)

Den indledende del affattes således:

»For så vidt angår aftaler i decentralt regi indgår den ordregivende myndighed som omhandlet i artikel 73, stk. 1, litra a), en uddelegeringsaftale, når den overdrager gennemførelsesopgaver til et organ, der er undergivet offentlig ret i den eller de pågældende AVS-stater, eller til et privatretligt organ, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, og en tjenesteydelsesaftale, når den overdrager gennemførelsesopgaver til privatretlige organer. Kommissionen sørger for, at uddelegeringsaftalen eller tjenesteydelsesaftalen indeholder:«.

b)

Litra b) affattes således:

»b)

en klar definition og nøje afgrænsning af de beføjelser, der uddelegeres til det pågældende organ, og af de beføjelser, som den nationale anvisningsberettigede bibeholder«.

c)

Litra d) affattes således:

»d)

mulighed for efterfølgende revision og økonomiske sanktioner, hvis tildelingerne af tilskud eller tildelingen af kontrakter til det pågældende organ ikke er i overensstemmelse med de procedurer, der er defineret under litra c)«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes i samme periode som den interne aftale.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2007.

På Rådets vegne

Horst SEEHOFER

Formand


(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. Ændret ved aftale af 25. juni 2005 (EUT L 287 af 28.10.2005, s. 4).

(2)  EUT L 287 af 28.10.2005, s. 1.

(3)  EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1.

(4)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.

(5)  EFT C 12 af 17.1.2003, s. 19.

(6)  EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

(7)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).

(8)  EFT L 320 af 23.11.2002, s. 1.


Top