EUR-Lex Dostop do prava EU

Nazaj na domačo stran EUR-Lex

Dokument je izvleček s spletišča EUR-Lex.

Dokument 32001D0067

2001/67/EF: Kommissionens beslutning af 23. januar 2001 om ændring af beslutning 95/328/EF om sundhedscertifikatet for fiskerivarer fra tredjelande, der endnu ikke er omfattet af en særlig beslutning (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 130)

EFT L 22 af 24.1.2001, str. 41–43 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
slovensk specialudgave: Kapitel 03 bind 031 s. 210 - 212

Andre specialudgaver (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK)

Pravni status dokumenta Ne velja več, Datum konca veljavnosti: 31/12/2005

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/67(1)/oj

32001D0067

2001/67/EF: Kommissionens beslutning af 23. januar 2001 om ændring af beslutning 95/328/EF om sundhedscertifikatet for fiskerivarer fra tredjelande, der endnu ikke er omfattet af en særlig beslutning (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 130)

EF-Tidende nr. L 022 af 24/01/2001 s. 0041 - 0043


Kommissionens beslutning

af 23. januar 2001

om ændring af beslutning 95/328/EF om sundhedscertifikatet for fiskerivarer fra tredjelande, der endnu ikke er omfattet af en særlig beslutning

(meddelt under nummer K(2001) 130)

(EØS-relevant tekst)

(2001/67/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer(1), senest ændret ved direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens beslutning 95/328/EF af 25. juli 1995 om sundhedscertifikatet for fiskerivarer fra tredjelande, der endnu ikke er omfattet af en særlig beslutning(3), senest ændret ved beslutning 98/739/EF(4), anvendes til den 31. december 2000.

(2) Ved Kommissionens beslutning 97/296/EF(5), senest ændret ved beslutning 2001/66/EF(6), blev der opstillet en liste over tredjelande, hvorfra indførsel af fiskerivarer til konsum er tilladt. I listens del II er opført de tredjelande, der endnu ikke er omfattet af en særlig beslutning, men som opfylder kravene i artikel 2, stk. 2, i Rådets beslutning 95/408/EF(7), senest ændret ved beslutning 2001/4/EF(8).

(3) Ifølge beslutning 95/408/EF er listen gyldig til den 31. december 2003. Sundhedscertifikatet bør derfor ændres, så det er gyldigt til samme dato som gyldighedsdatoen for den foreløbige liste.

(4) Da det i beslutning 97/296/EF er fastsat, at indførsel af akvakulturprodukter kun er tilladt fra lande, som også er opført i Kommissionens beslutning 2000/159/EF(9), senest ændret ved beslutning 2001/31/EF(10), bør den model til sundhedscertifikat, der er fastsat ved beslutning 95/328/EF, ændres, så den i givet fald også kan vedrøre identifikation af akvakulturprodukter. Modellen til sundhedscertifikatet bør ændres, så den svarer til de modeller til sundhedscertifikat, der sædvanligvis anvendes for fiskerivarer, der indføres fra tredjelande, som er omfattet af en særlig beslutning.

(5) Der bør anvendes en overgangsperiode for ajourføringen af modellen til sundhedscertifikatet.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. I artikel 4 i beslutning 95/328/EF ændres "31. december 2000" til "31. december 2003".

2. Bilaget til beslutning 95/328/EF affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Artikel 1, stk. 2, træder i kraft 45 dage efter offentliggørelsen af denne beslutning i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15.

(2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

(3) EFT L 191 af 12.8.1995, s. 32.

(4) EFT L 354 af 30.12.1998, s. 64.

(5) EFT L 122 af 14.5.1997, s. 21.

(6) Se side 39 i denne Tidende.

(7) EFT L 243 af 11.10.1995, s. 17.

(8) EFT L 2 af 5.1.2001, s. 21.

(9) EFT L 51 af 24.2.2000, s. 30.

(10) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 40.

BILAG

>PIC FILE= "L_2001022DA.004202.EPS">

>PIC FILE= "L_2001022DA.004301.EPS">

Na vrh