EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R0547

Kommissionens forordning (EF) nr. 547/1999 af 12. marts 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 2802/95 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EFT L 66 af 13.3.1999, p. 8–9 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/547/oj

31999R0547

Kommissionens forordning (EF) nr. 547/1999 af 12. marts 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 2802/95 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EF-Tidende nr. L 066 af 13/03/1999 s. 0008 - 0009


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 547/1999 af 12. marts 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 2802/95 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2261/98 (2), særlig artikel 9, og

ud fra følgende betragtninger:

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til ovennævnte forordning, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer;

forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur; disse bestemmelser gælder også delvis eller eventuelt med tilføjelse af underopdelinger og er fastlagt ved specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelse af toldmæssige eller andre foranstaltninger i samhandelen med varer;

ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2802/95 af 4. december 1995 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (3) er produkt nr. 1 i bilaget til forordningen tariferet som drikkevare, uden at der ved tariferingen af dette produkt er taget hensyn til dets særlige terapeutiske og profylaktiske egenskaber ved behandling af anæmi som følge af jernmangel; tariferingen af dette produkt, der bør betragtes som et lægemiddel, bør derfor ændres;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen under Toldkodeksudvalget -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Tariferingen af produkt nr. 1 i bilaget til forordning (EF) nr. 2802/95 erstattes med tariferingen i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på enogtyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. marts 1999.

På Kommissionens vegne

Mario MONTI

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 256 af 7. 9. 1987, s. 1.

(2) EFT L 292 af 30. 10. 1998, s. 1.

(3) EFT L 291 af 6. 12. 1995, s. 5.

BILAG

>TABELPOSITION>

Top