EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31992L0058

Rådets direktiv 92/58/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

EFT L 245 af 26.8.1992, p. 23–42 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (FI, SV, CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 26/07/2019

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1992/58/oj

31992L0058

Rådets direktiv 92/58/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

EF-Tidende nr. L 245 af 26/08/1992 s. 0023 - 0042
den finske specialudgave: kapitel 5 bind 5 s. 0182
den svenske specialudgave: kapitel 5 bind 5 s. 0182


RAADETS DIREKTIV Nr. 92/58/EOEF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende saerdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 118 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, forelagt efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse paa Arbejdspladsen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I henhold til artikel 118 A i Traktaten skal Raadet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter med henblik paa at forbedre navnlig arbejdsmiljoeet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;

i henhold til samme artikel skal det i disse direktiver undgaas, at der paalaegges administrative, finansielle og retlige byrder af en saadan art, at de haemmer oprettelse og udvikling af smaa og mellemstore virksomheder;

Kommissionens meddelelse om dens program for sikkerhed, hygiejne og sundhed paa arbejdspladsen (4) omhandler en revision af og en udvidelse af anvendelsesomraadet for Raadets direktiv 77/576/EOEF af 25. juli 1977 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedroerende sikkerhedsskiltning paa arbejdspladsen (5);

Raadet har i sin resolution af 21. december 1987 om sikkerhed, hygiejne og sundhed paa arbejdspladsen (6) taget til efterretning, at Kommissionen i naer fremtid agter at forelaegge det et forslag til revision af og udvidelse af anvendelsesomraadet for naevnte direktiv;

direktiv 77/576/EOEF boer erstattes med et nyt direktiv for at forbedre anvendeligheden og klarheden;

dette direktiv er et saerdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Raadets direktiv 89/391/EOEF af 12. juni 1989 om ivaerksaettelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (7); naevnte direktiv finder derfor i fuld udstraekning anvendelse paa spoergsmaal vedroerende signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i naervaerende direktiv;

de eksisterende faellesskabsbestemmelser omhandler foerst og fremmest signalgivning i forbindelse med forhindringer og steder, der frembyder en fare, og er derfor begraenset til visse former for signalgivning;

en saadan begraensning betyder, at der i forbindelse med visse risici ikke foreligger en passende signalgivning; der boer derfor indfoeres nye former for signalgivning med henblik paa, at arbejdsgivere og -tagere kan vaere opmaerksom paa og undgaa risici for sikkerhed og sundhed under arbejdet;

signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet boer forefindes, naar risici ikke kan undgaas eller begraenses tilstraekkeligt ved hjaelp af tekniske foranstaltninger til kollektiv beskyttelse eller ved hjaelp af foranstaltninger, metoder eller fremgangsmaader i forbindelse med arbejdets tilrettelaeggelse;

de mange forskelle, der i oejeblikket er mellem medlemsstaterne med hensyn til signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet, udgoer en risikofaktor, som kan foroeges gennem den frie bevaegelighed for arbejdstagerne i forbindelse med gennemfoerelsen af det indre marked;

anvendelsen af harmoniseret signalgivning paa arbejdsstedet vil normalt bidrage til at formindske de risici, som kan opstaa som foelge af sproglige og kulturelle forskelle blandt arbejdstagerne;

dette direktiv udgoer et konkret led i gennemfoerelsen af den sociale dimension inden for det indre marked;

i henhold til afgoerelse 74/325/EOEF (8) skal Kommissionen hoere Det Raadgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse paa Arbejdspladsen med henblik paa udarbejdelsen af forslag inden for dette omraade -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formaal

1. Dette direktiv, som er det niende saerdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EOEF, fastsaetter minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet.

2. Dette direktiv vedroerer ikke faellesskabsbestemmelserne vedroerende markedsfoering af farlige stoffer og praeparater, produkter og/eller udstyr, medmindre det er udtrykkeligt fastsat i disse faellesskabsbestemmelser.

3. Dette direktiv finder ikke anvendelse paa den signalgivning, som anvendes i forbindelse med trafikken paa gader og veje, jernbanetrafikken, trafikken paa indre vandveje, paa havet og i luften.

4. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EOEF finder i fuld udstraekning anvendelse inden for hele det i stk. 1 naevnte omraade, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i naervaerende direktiv.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstaas ved:

a) »signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed«, en signalgivning, som - anvendt i forbindelse med en bestemt genstand, en bestemt aktivitet eller en bestemt situation - efter omstaendighederne ved hjaelp af et sikkerhedsskilt, en farve, et lysende eller akustisk signal, en mundtlig anvisning eller en tegngivning giver en anvisning eller en forskrift vedroerende sikkerhed og sundhed under arbejdet

b) »forbudssignal«, et signal, som forbyder en adfaerd, der vil kunne frembyde fare

c) »advarselssignal«, et signal, som advarer mod en risiko eller fare

d) »paabudssignal«, et signal, som foreskriver en bestemt adfaerd

e) »redningssignal eller signal, der angiver flugtvej«, et signal, som giver anvisning vedroerende noedudgange eller foerstehjaelps- eller redningsudstyr

f) »anvisningssignal«, et signal, som giver andre anvisninger end de under litra b) til e) naevnte signaler

g) »sikkerhedsskilt«, et skilt, som ved en kombination af en geometrisk form, farver og et symbol eller piktogram giver en bestemt anvisning, og som er gjort klart synligt ved hjaelp af en tilstraekkelig belysning

h) »supplerende skilt«, et skilt, der anvendes sammen med et sikkerhedsskilt, som defineret i litra g), og som giver yderligere anvisninger

i) »sikkerhedsfarve«, en farve, som er tillagt en bestemt betydning

j) »symbol eller piktogram«, et billede, som illusterer en situation eller giver anvisninger om en bestemt adfaerd, og som er anbragt paa et skilt eller en lysende flade

k) »lyssignal«, et signal, som udsendes gennem en anordning bestaaende af gennemsigtige eller gennemskinnelige materialer, der oplyses indefra eller bagfra, saaledes at det selv fremstaar som en lysende overflade

l) »akustisk signal«, et indkodet lydsignal, som udsendes og udbredes ved hjaelp af en anordning uden anvendelse af menneskelig eller syntetisk stemme

m) »mundtlig anvisning«, et forudbestemt mundtligt budskab med anvendelse af menneskelig eller syntetisk stemme

n) »tegngivning«, en bevaegelse og/eller gestus med arme og/eller haender i kodet form med henblik paa at vejlede personer, der udfoerer manoevrer, som udgoer en risiko eller fare for arbejdstagerne.

AFSNIT II ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER

Artikel 3

Generelle bestemmelser

1. Arbejdsgiveren skal soerge for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet, som omhandlet i dette direktiv, hvor risici ikke kan undgaas eller begraenses tilstraekkeligt ved hjaelp af tekniske foranstaltninger til kollektiv beskyttelse eller ved hjaelp af foranstaltninger, metoder eller fremgangsmaader i forbindelse med arbejdets tilrettelaeggelse.

Arbejdsgiveren tager hensyn til enhver risikovurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra a), i direktiv 89/391/EOEF.

2. Den signalgivning, som anvendes i forbindelse med trafikken paa gader og veje, jernbanetrafikken, trafikken paa indre vandveje, paa havet og i luften, skal i givet fald ogsaa anvendes paa virksomhedernes omraade, jf. dog bilag V.

Artikel 4

Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed, anvendt for foerste gang

Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet, som anvendes for foerste gang fra den dato, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, foerste afsnit, skal opfylde minimumsforskrifterne i bilag I til IX, jf. dog artikel 6.

Artikel 5

Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed, som allerede anvendes

Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet, som allerede er taget i anvendelse inden den dato, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, foerste afsnit, skal opfylde minimumsforskrifterne i bilag I til IX senest atten maaneder efter denne dato, jf. dog artikel 6.

Artikel 6

Fritagelse for signalgivning

1. Medlemsstaterne kan under hensyntagen til arten af virksomhedernes aktiviteter og/eller stoerrelse fastsaette, hvilke virksomhedskategorier der fuldstaendigt, delvist eller midlertidigt kan erstatte de lyssignaler og/eller akustiske signaler, som er foreskrevet i dette direktiv, med alternative foranstaltninger, der sikrer samme beskyttelsesniveau.

2. Medlemsstaterne kan efter hoering af arbejdsmarkedets parter fravige punkt 2 i bilag VIII og/eller punkt 3 i bilag IX ved at traeffe alternative foranstaltninger, der sikrer samme beskyttelsesniveau.

3. Medlemsstaterne hoerer i overensstemmelse med national lovgivning og/eller saedvane arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne ved gennemfoerelsen af stk. 1.

Artikel 7

Underretning, oplaering og instruktion af arbejdstagerne

1. Med forbehold af artikel 10 i direktiv 89/391/EOEF skal arbejdstagerne og/eller deres repraesentanter underrettes om alle de foranstaltninger, der skal traeffes med hensyn til signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet.

2. Med forbehold af artikel 12 i direktiv 89/391/EOEF skal arbejdstagerne paa passende maade instrueres og oplaeres, bl.a. i form af praecise instrukser, i anvendelsen af signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Der skal isaer instrueres og oplaeres i, hvad signalgivningen betyder, navnlig naar der indgaar ord i denne, samt i, hvordan man skal forholde sig i almindelighed og i saerlige situationer.

Artikel 8

Hoering af arbejdstagerne og disses deltagelse

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11 i direktiv 89/391/EOEF skal arbejdstagerne og/eller disses repraesentanter hoeres om og deltage i alle forhold, som omfattes af naervaerende direktiv, herunder dettes bilag I til IX.

AFSNIT III FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 9

Tilpasning af bilagene

Den tekniske tilpasning af bilag I til IX som foelge af:

- vedtagelse af direktiver om teknisk harmonisering og standardisering i forbindelse med design og fremstilling af midler eller anordninger til signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet

- den tekniske udvikling, udviklingen inden for internationale bestemmelser og specifikationer samt indvundne erfaringer inden for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet

foretages efter fremgangsmaaden i artikel 17 i direktiv 89/391/EOEF.

Artikel 10

1. Direktiv 77/576/EOEF ophaeves med virkning fra den dato, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, foerste afsnit.

For de i artikel 5 naevnte tilfaelde finder det dog fortsat anvendelse indtil senest atten maaneder efter denne dato.

2. Henvisninger til det ophaevede direktiv gaelder som henvisninger til tilsvarende bestemmelser i naervaerende direktiv.

Artikel 11

Afsluttende bestemmelser

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 24. juni 1994.

De underretter straks Kommissionen herom.

2. Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt eller udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

4. Medlemsstaterne forelaegger hvert femte aar Kommissionen en rapport om den praktiske gennemfoerelse af dette direktiv med anfoerelse af de af arbejdsmarkedets parter fremfoerte synspunkter.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg samt Det Raadgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse paa Arbejdspladsen om indholdet af denne rapport.

5. Kommissionen forelaegger regelmaessigt Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemfoerelsen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1, 2, 3 og 4.

Artikel 12

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 24. juni 1992.

Paa Raadets vegne

José da SILVA PENEDA

Formand

(1) EFT nr. C 53 af 28. 2. 1991, s. 42, og EFT nr. C 279 af 26. 10. 1991, s. 13.(2) EFT nr. C 240 af 16. 9. 1991, s. 102, og EFT nr. C 150 af 15. 6. 1992.(3) EFT nr. C 159 af 17. 6. 1991, s. 9.(4) EFT nr. C 28 af 3. 2. 1988, s. 3.(5) EFT nr. L 229 af 7. 9. 1977, s. 12. Direktivet er senest aendret ved Kommissionens direktiv 79/640/EOEF (EFT nr. L 183 af 19. 7. 1979, s. 11).(6) EFT nr. C 28 af 3. 2. 1989, s. 1.(7) EFT nr. L 183 af 29. 6. 1989, s. 1.(8) EFT nr. L 185 af 9. 7. 1974, s. 15.

BILAG I

GENERELLE MINIMUMSFORSKRIFTER FOR SIGNALGIVNING I FORBINDELSE MED SIKKERHED OG SUNDHED UNDER ARBEJDET 1. Indledende bemaerkninger

1.1. Naar signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed kraeves i henhold til den generelle bestemmelse i direktivets artikel 3, skal den vaere i overenstemmelse med de specifikke krav i bilag II til IX.

1.2. I dette bilag indfoeres disse krav, de forskellige former for anvendelse af signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed beskrives, og de generelle regler om alternativ og supplerende anvendelse naevnes.

1.3. Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed maa kun anvendes til at give den besked eller oplysning, der er specificeret i direktivet.

2. Signalgivningens forskellige former

2.1. Permanent signalgivning

2.1.1. I forbindelse med forbud, advarsler og paabud samt placering og identificering af rednings- og foerstehjaelpsudstyr skal der anvendes permanent signalgivning i form af sikkerhedsskilte.

Til at vise, hvor der findes brandslukningsudstyr, og hvilken slags udstyr der er tale om, skal der anvendes permanente sikkerhedsskilte og/eller afmaerkning med sikkerhedsfarve.

2.1.2. Maerkningen paa beholdere og roer skal foretages som fastsat i bilag III.

2.1.3. Signalgivningen ved forhindringer, som man kan stoede imod, og signalgivningen paa steder, hvor der er risiko for, at man kan styrte ned, skal vaere en permanent signalgivning i form af sikkerhedsskilte og/eller afmaerkning med sikkerhedsfarve.

2.1.4. Afmaerkning af faerdselsveje skal vaere permanent og skal foretages ved hjaelp af en sikkerhedsfarve.

2.2. Lejlighedsvis signalgivning

2.2.1. Signalering af akutte farer, tilkaldelse af personer til udfoerelse af saerlige opgaver samt evakuering af personer er en form for lejlighedsvis signalgivning, til hvilken der skal anvendes lyssignaler, lydsignaler og/eller mundtlige anvisninger, og der skal tages hoejde for alternativ og supplerende anvendelse som omhandlet i punkt 3.

2.2.2. Dirigeringen af personer, der udfoerer manoevrer, som indebaerer en risiko eller fare, er en form for lejlighedsvis signalgivning, der skal udfoeres ved hjaelp af tegngivning og/eller mundtlige anvisninger.

3. Alternativ og supplerende anvendelse af signalgivning

3.1. Hvis virkningen er den samme, kan der frit vaelges mellem:

- sikkerhedsfarve eller sikkerhedsskilt til at angive risici i forbindelse med ujaevnheder eller hoejdeforskelle

- lyssignaler, lydsignaler og mundtlige anvisninger

- tegngivning og mundtlige anvisninger.

3.2. Nogle former for signalgivning kan anvendes samtidig, nemlig:

- lyssignaler og lydsignaler

- lyssignaler og mundtlige anvisninger

- tegngivning og mundtlige anvisninger

4. Angivelserne i nedenstaaende skema gaelder for alle former for signalgivning, i hvilke indgaar en sikkerhedsfarve.

Farve

Betydning

Anvisninger - Naermere oplysninger

Roed

Forbud

Farlig adfaerd

Fare - Alarm

Stop, standsning, noedafbrydere

Evakuering

Ildslukningsmateriel

og -udstyr

Identificering og angivelse af placering

Gul/orange

Advarsel

Giv agt, forsigtighed udvises, afproevning,

kontrol

Blaa

Paabud

Saerlig optraeden eller handling - paabud om brug af personlige vaernemidler

Groen

Redningsforanstaltninger,

foerstehjaelp

Doere, flugtveje, materiel, rednings- og/eller

foerstehjaelpsposter, lokaler

Ingen fare laengere

Tilbagevenden til normale forhold

5. Virkningen af en given form for signalgivning maa ikke forringes paa grund af:

5.1. tilstedevaerelsen af et andet signal eller en anden lys- eller lydkilde af samme art, som kan virke forstyrrende for oejnene eller hoerelsen, hvilket navnlig betyder:

5.1.1. at man skal undgaa at placere for mange skilte i umiddelbar naerhed af hinanden

5.1.2. at der ikke samtidig maa anvendes to lyssignaler, som kan forveksles

5.1.3. at der ikke maa anvendes et lyssignal i naerheden af en anden mindre kraftig lyskilde

5.1.4. at der ikke samtidig maa anvendes to lydsignaler

5.1.5. at der ikke maa anvendes et lydsignal, hvis baggrundsstoejen er for kraftig

5.2. midler eller anordninger til signalgivning i en daarlig udformning, i et utilstraekkeligt antal, med en daarlig placering, i en daarlig tilstand eller med en ukorrekt funktion.

6. Midler og anordninger til signalgivning skal efter omstaendighederne regelmaessigt rengoeres, vedligeholdes, afproeves, repareres og eventuelt udskiftes, saaledes at de bevarer deres saerlige egenskaber og hele tiden er i funktionsdygtig stand.

7. Antallet og placeringen af de midler eller anordninger til signalgivning, der tages i anvendelse, skal afpasses efter omfanget af de paagaeldende risici eller farer eller af det beroerte omraade.

8. Signalgivning, der kraever energitilfoersel, skal vaere tilsluttet en anden energikilde i tilfaelde af, at den normale energitilfoersel afbrydes, medmindre risikoen forsvinder samtidig med, at energitilfoerslen afbrydes.

9. Et lys- og/eller lydsignal angiver, at der ved igangsaetningen er paabegyndt en planlagt aktion; og signalets varighed skal svare til aktionens varighed.

Lys- eller lydsignaler skal tilkobles igen umiddelbart efter hver brug.

10. Lys- og lydsignaler skal inden ibrugtagningen underkastes kontrol med henblik paa at konstatere, om de er i funktionsdygtig stand og virker efter hensigten; disse anordninger skal derefter i fornoedent omfang afproeves med regelmaessige mellemrum.

11. I de tilfaelde hvor de beroerte arbejdstagere har forringede muligheder for at hoere eller se, f.eks. under brug af personlige vaernemidler, skal der traeffes passende foranstaltninger for at supplere eller erstatte det omhandlede signal.

12. Omraader, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store maengder farlige stoffer eller praeparater, skal vaere angivet med et passende advarselsskilt, der vaelges blandt skiltene i bilag II, punkt 3.2, eller vaere afmaerket i overenstemmelse med bilag III, punkt 1, medmindre etiketterne paa selve emballagerne eller beholderne er tilstraekkelige i dette oejemed.

BILAG II

MINIMUMSFORSKRIFTER FOR SIKKERHEDSSKILTE 1. Vaesentlige krav

1.1. Med hensyn til udformning og farvevalg skal sikkerhedsskiltene vaere i overensstemmelse med punkt 3, svarende til de enkelte sikkerhedsskiltes formaal (forbudsskilte, advarselsskilte, paabudsskilte, redningsskilte samt skilte vedroerende ildslukningsmateriel).

1.2. Piktogrammerne skal vaere saa enkle som muligt, og detaljer, der ikke bidrager til forstaaelsen, skal udelades.

1.3. De anvendte piktogrammer kan afvige en smule fra eller goeres mere detaljerede end illustrationerne i punkt 3, under forudsaetning af at de har en tilsvarende betydning og ikke bliver vanskeligere at forstá.

1.4. Sikkerhedsskiltene skal vaere fremstillet af et materiale, der bedst muligt kan modstaa slag, daarlige vejrforhold og andre belastninger fra det omgivende miljoe.

1.5. Sikkerhedsskiltene skal vaere af en saadan stoerrelse og farve- og lysegenskaberne af en saadan art, at skiltene let kan ses og forstaas.

2. Anvendelse af sikkerhedsskilte

2.1. Sikkerhedsskiltene skal i princippet placeres i en hoejde og paa en maade, der er passende i forhold til synsvinklen, idet der tages hensyn til eventuelle forhindringer, enten ved indgangen til et omraade, hvor det generelt er risikabelt at faerdes, eller i umiddelbar naerhed af en given risiko eller en given genstand, og de skal placeres paa et veloplyst, let tilgaengeligt og ioejnefaldende sted.

Med forbehold af direktiv 89/654/EOEF skal der, hvor den naturlige belysning er utilstraekkelig, anvendes selvlysende farver, reflekterende materialer eller kunstig belysning.

2.2. Naar den situation, der begrundede opsaetningen af sikkerhedsskiltet, ikke laengere foreligger, skal sikkerhedsskiltet fjernes.

BILAG III

MINIMUMSFORSKRIFTER FOR AFMAERKNING AF BEHOLDERE OG ROERSYSTEMER 1. Beholdere, der anvendes paa arbejdsstedet, og som indeholder farlige stoffer eller praeparater som defineret i Raadets direktiv 67/548/EOEF (¹) og 88/379/EOEF (²), og beholdere, der anvendes til oplagring af saadanne farlige stoffer eller praeparater, samt synlige roersystemer, der indeholder eller leder saadanne farlige stoffer og praeparater, skal vaere forsynet med en maerkning/etikettering (piktogram eller symbol paa en bundfarve) som fastsat i disse direktiver.

Foerste afsnit finder ikke anvendelse paa beholdere, der anvendes kortvarigt under arbejdet, eller beholdere, hvis indhold udskiftes hyppigt, forudsat at der traeffes passende alternative foranstaltninger, f.eks. i form af underretning, oplaering eller instruktion, der garanterer det samme beskyttelsesniveau.

Den i foerste afsnit naevnte afmaerkning kan:

- erstattes af advarselsskilte som vist i bilag II, med samme piktogram eller symbol

- suppleres med yderligere oplysninger som f.eks. det farlige stofs eller praeparats navn og/eller formel samt naermere oplysninger om risikoen

- for transport af beholderne paa arbejdsstedet suppleres med eller erstattes af de skilte, som anvendes i EF i forbindelse med transport af farlige stoffer og praeparater.

2. Afmaerkningen skal placeres som foelger:

- paa den eller de synlige sider

- i form af skilte, selvklaebende maerker eller paamalinger.

3. De vaesentlige krav, som er omhandlet i bilag II, punkt 1.4, samt bestemmelserne i bilag II, punkt 2, vedroerende anvendelse af skilte, gaelder i givet fald ogsaa for den maerkning/etikettering, der er omhandlet i punk 1 i dette bilag.

4. Afmaerkningen af roer skal anbringes paa et synligt sted i naerheden af de steder, der frembyder stoerst fare, saasom ventiler og samlinger, og med passende mellemrum, jf. dog punkt 1, 2 og 3.

5. Omraader, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store maengder farlige stoffer eller praeparater, skal vaere angivet med et passende advarselsskilt, der vaelges blandt skiltene i bilag II, punkt 3.2, eller vaere afmaerket i overensstemmelse med bilag III, punkt 1, medmindre etiketterne paa de forskellige emballager eller beholdere er tilstraekkelige i dette oejemed under hensyn til bilag II, punkt 1.5, vedroerende stoerrelsen.

Oplagringer af en raekke farlige stoffer eller praeparater kan angives ved et advarselskilt »almindelig fare«.

Ovennaevnte skilte eller maerkning/etikettering skal alt efter omstaendighederne placeres ved oplagringsomraadet eller paa doeren ind til oplagringsrummet.

(¹) EFT nr. L 196 af 16. 8. 1967, s. 1.

(²) EFT nr. L 187 af 16. 7. 1988, s. 14.

BILAG IV

MINIMUMSFORSKRIFTER FOR AFMAERKNING OG PLACERING AF ILDSLUKNINGSMATERIEL 1. Indledende bemaerkning

Dette bilag finder anvendelse paa materiel, som udelukkende anvendes til slukning af ild.

2. Brandslukningsmateriel skal farvemaerkes, og dets placering skal angives ved hjaelp af et skilt og/eller en farvemaerkning af de omraader, hvor det er placeret, eller ved indgangen til disse.

3. Til afmaerkning af dette udstyr anvendes roedt.

Den roede farve skal daekke en saa stor del af overfladen, at udstyret bliver let genkendeligt.

4. De i bilag II, punkt 3.5, omhandlede skilte skal anvendes til at vise placeringen af dette materiel.

BILAG V

MINIMUMSFORSKRIFTER FOR AFMAERKNING AF FORHINDRINGER OG STEDER, DER FREMBYDER EN FARE, SAMT AF FAERDSELSVEJE 1. Afmaerkning af forhindringer og steder, der frembyder en fare

1.1. De steder paa en virksomheds bebyggede omraade, som arbejdstagerne faerdes paa i forbindelse med deres arbejde, og hvor der er risiko for at stoede mod forhindringer eller risiko for nedfaldende genstande, eller at personer kan falde ned, skal afmaerkes ved hjaelp af gul- og sortstribede eller roed- og hvidstribede baand.

1.2. Afmaerkningens dimensioner skal afpasses efter stoerrelsen af den forhindring eller det sted, der frembyder en fare.

1.3. De gule og sorte eller roede og hvide striber skal have en haeldning paa ca. 45o og skal vaere omtrent lige brede.

1.4. Eksempel:

2. Afmaerkning af faerdselsveje

2.1. Naar lokalernes anvendelse og udstyr goer det paakraevet af hensyn til arbejdstagernes beskyttelse, skal faerdselsveje, der benyttes af koeretoejer, vaere klart afmaerket med en uafbrudt stribe i en tydelig farve, helst hvid eller gul, valgt under hensyntagen til underlagets farve.

2.2. Ved stribernes placering skal tages hensyn til den for sikkerheden noedvendige afstand mellem koeretoejerne og genstande, der befinder sig i naerheden, samt mellem fodgaengere og koeretoejer.

2.3. Faerdselsveje i fri luft i virksomhedens bebyggede omraader skal ligeledes om noedvendigt vaere afmaerket, medmindre de er afgraenset eller flisebelagt paa passende vis.

BILAG VI

MINIMUMSFORSKRIFTER FOR LYSSIGNALER 1. Vaesentlige krav

1.1. Det lys, der udsendes af et signal, skal under hensyntagen til betingelserne for benyttelse heraf danne en passende kontrast til omgivelserne uden at blaende paa grund af for stor lystaethed og uden at vaere vanskeligt synligt paa grund af utilstraekkelig lystaethed.

1.2. Den lysende overflade, hvorfra der udsendes et signal, kan vaere ensfarvet eller forsynet med et piktogram paa en bestemt baggrundsfarve.

1.3. Den ensfarvede bund skal vaere i overensstemmelse med listen over farvernes betydning som anfoert i bilag I, punkt 4.

1.4. Hvis et signal er forsynet med et piktogram, skal dette vaere i overensstemmelse med de regler, der gaelder for det paagaeldende sikkerhedsskilt som anfoert i bilag II.

2. Saerlige regler for anvendelse

2.1. Hvis en anordning kan udsende et konstant og et blinkende lyssignal, skal det blinkende lyssignal i forhold til det konstante lyssignal angive en hoejere grad af fare, eller at det i hoejere grad haster med at gribe ind.

I et blinkende lyssignal skal hvert blink vare saa laenge og blinkene komme med en saadan hyppighed:

- at meddelsen forstaas fuldt ud

- og enhver forveksling med andre lyssignaler eller med et konstant lyssignal undgaas.

2.2. Hvis der anvendes et blinkende lyssignal i stedet for eller sammen med et lydsignal, skal der anvendes en identisk signalkode.

2.3. Hvor der er tale om lyssignaler til angivelse af kritiske faresituationer, skal disse goeres til genstand for en saerlig kontrol eller udstyres med en reservelampe.

BILAG VII

MINIMUMSFORSKRIFTER FOR LYDSIGNALER 1. Vaesentlige krav

1.1. Et lydsignal skal:

a) vaere klart hoejere end den omgivende stoej, saaledes at det kan hoeres, men det maa ikke vaere unoedvendigt hoejt eller smertefuldt

b) bl.a. med hensyn til impulslaengde, adskillelse mellem impulser og impulsserier vaere let genkendeligt og klart forskelligt fra dels et andet lydsignal, dels andre lyde i omgivelserne.

1.2. Hvis et anlaeg kan udsende et lydsignal med varierende og ensartet frekvens, skal den varierende frekvens anvendes til i forhold til den ensartede frekvens at angive et hoejere fareniveau eller en stoerre noedvendighed af den indgriben eller handling, der anmodes om eller kraeves.

2. Koder

Evakueringslydsignaler skal vaere uafbrudte.

BILAG VIII

MINIMUMSFORSKRIFTER FOR MUNDTLIGE ANVISNINGER 1. Vaesentlige krav

1.1. En mundtlig anvisning i form af korte meddelelser, saetninger, ordgrupper og/eller isolerede ord, eventuelt i kodeform, sendes fra den talende til en eller flere tilhoerere.

1.2. Mundtlige budskaber skal vaere saa korte, enkle og klare som muligt; den talende skal i tilstraekkelig grad vaere i stand til at formulere sig og tilhoereren eller tilhoererne i tilstraekkelig grad i stand til at hoere, for at den mundtlige anvisning skal kunne opfattes.

1.3. Den mundtlige anvisning sendes direkte (ved brug af den menneskelige stemme) eller indirekte (den menneskelige stemme eller en syntetisk stemme, der udsendes via et dertil beregnet apparat eller anlaeg).

2. Saerlige regler for anvendelse

2.1. Det beroerte personale skal kende den sprogbrug, der anvendes, for at kunne udsende og fuldt ud forstaa det mundtlige budskab og for paa baggrund af budskabet at kunne forholde sig som paakraevet med hensyn til sikkerhed og sundhed.

2.2. Hvis mundtlige anvisninger anvendes i stedet for eller som supplement til tegngivning, skal der anvendes ordkoder som f.eks.:

- start:

til at angive, at styringen overtages

- stop:til at afbryde eller afslutte bevaegelsen

- afslutning:til at afslutte manoevrerne

- op:til at faa en byrde haevet

- ned:til at faa en byrde saenket

- fremad

tilbage

til hoejre

til venstre:

aa

A

a

A

s

bevaegelsesretningen skal koordineres med den tilsvarende tegngivning

- fare:til at angive noedstop

- hurtigt:til at fremskynde en bevaegelse af sikkerhedshensyn.

BILAG IX

MINIMUMSFORSKRIFTER FOR TEGNGIVNING 1. Krav

Tegngivning skal vaere praecis, enkel, bestaa af store bevaegelser, vaere let at udfoere og forstaa og vaere absolut entydig.

Hvis begge arme bruges samtidig, skal de bruges symmetrisk, og der maa kun gives et tegn ad gangen.

Under forudsaetning af at ovennaevnte krav overholdes, kan de tegn, der anvendes, afvige en smule fra eller vaere mere detaljerede end de tegn, der er opfoert i punkt 3, hvis deres betydning og forstaaelse er mindst lige saa klar.

2. Saerlige regler for anvendelse af tegn

2.1. Den person, der afgiver et signal, kaldet signalmand, giver i forbindelse med manoevrering af en byrde instrukser ved hjaelp af tegn til en modtager, kaldet operatoer.

2.2. Signalmanden skal kunne se, hvad der skal manoevreres, og foelge den manoevrerede genstand med oejnene, uden at han derved udsaettes for fare i forbindelse med manoevreringen.

2.3. Signalmanden skal udelukkende koncentrere sig om at give instrukser i forbindelse med manoevreringen og sikkerheden for de arbejdstagere, der befinder sig i umiddelbar naerhed.

2.4. Hvis de betingelser, der er anfoert i punkt 2.2, ikke er opfyldt, skal der anvendes flere signalmaend.

2.5. Operatoeren skal standse op under manoevreringen for at bede om nye instrukser, naar han ikke udfoere de modtagne ordrer paa en tilstraekkelig sikker maade.

2.6. Tilbehoer ved tegngivning

Signalmanden skal let kunne genkendes af operatoeren.

Signalmanden skal baere en eller flere beklaedningsgenstande eller lignende, som goer ham let genkendelig, f.eks. jakke, hjelm, manchetter, armbind, eller vaere forsynet med »slikkepinde«.

De naevnte beklaedningsgenstande eller lignende skal have en staerk farve, helst den samme farve, som udelukkende anvendes af signalmanden.

3. Koder, der skal anvendes ved tegngivning

Indledende bemaerkning:

De nedenfor anfoerte koder udelukker ikke anvendelsen af andre kodesystemer inden for saerlige aktivitetsomraader, hvis disse koder anvendes paa faellesskabsniveau og vedroerer de samme manoevrer.

Betydning

Beskrivelse

Illustration

3. Betydning

Beskrivelse

Illustration

A. Almindelige bevaegelser

START

Klar

Tegngivningen paabegyndes

Begge armene holdes vandret ud til siderne, haandfladerne vendes fremad

STOP

Afbrydelse

Afslutning af bevaegelsen

Hoejre haand straekkes opad, haandfladen vendes fremad

AFSLUTNING

af manoevrerne

De to haender griber hinanden i brysthoejde

B. Vertikale Bevaegelser

OP

Hoejre haand straekkes opad, haandfladen vendes fremad, og der foretages en langsom cirkelbevaegelse

NED

Hoejre haand straekkes nedad, haandfladen vendes ind mod kroppen, og der foretages en langsom cirkelbevaegelse

VERTIKAL AFSTAND

Haenderne angiver afstanden

3. Betydning

Beskrivelse

Illustration

C. Horisontale bevaegelser

FREMAD

Begge arme boejes, haandfladerne vendes indad, underarmene bevaeges langsomt mod kroppen

TILBAGE

Begge arme boejes, haandfladerne vendes udad, underarmene bevaeges langsomt vaek fra kroppen

TIL HOEJRE

set i forhold til signalmanden

Hoejre arm straekkes ud til omtrent vandret stilling, haandfladen vendes nedad, og der foretages smaa, langsomme bevaegelser i den paagaeldende retning

TIL VENSTRE

set i forhold til signalmanden

Venstre arm straekkes ud til omtrent vandret stilling, haandfladen vendes nedad, og der foretages smaa, langsomme bevaegelser i den paagaeldende retning

HORISONTAL

AFSTAND

Haenderne angiver afstanden

3. Betydning

Beskrivelse

Illustration

D. Fare

FARE

noedstop

Begge arme arme straekkes opad med haandfladerne vendt fremad

HURTIG BEVAEGELSE

Tegngivningen udfoeres med hurtige bevaegelser

LANGSOM BEVAEGELSE

Tegngivningen udfoeres med langsomme bevaegelser

Top