12.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/34

1)

Skal artikel 67, stk. 2, TEUF og artikel 20 og 21 i forordning nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (1) (Schengengrænsekodeks, herefter »SGK«) eller Den Europæiske Unions øvrige regler fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, som giver politimyndighederne i den pågældende medlemsstat beføjelse til i en zone i en afstand af 30 km fra denne medlemsstats landegrænse til stater, som er parter i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 (Schengenkonventionen) med henblik på at forhindre eller standse ulovlig indrejse til denne medlemsstats område, eller på at forebygge bestemte lovovertrædelser, som er rettet mod sikkerheden ved grænsen eller mod udførelse af grænsebevogtning, eller som begås i forbindelse med grænseovergang, at ransage en genstand uafhængigt af adfærden hos den person, der medfører genstanden, og uafhængigt [org. s. 2] af eventuelt særlige omstændigheder, uden at der i henhold til SGK’s artikel 23 ff. midlertidigt er genindført grænsekontrol ved de pågældende indre grænser?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Skal artikel 67, stk. 2, TEUF samt artikel 20 og 21 i forordning nr. 562/2006 om SGK eller Den Europæiske Unions øvrige regler fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning eller praksis, som tillader en kriminalret i en medlemsstat at lade et for tiltalte belastende bevismiddel indgå i bevisbedømmelsen, selv om dette bevismiddel er tilvejebragt ved hjælp af et statsligt indgreb, der er i strid med EU-retten?