—

Kommissionens afgørelse (EU) 2016/195 final C(2015) 5549 af 14. august 2015, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 18. februar 2016, annulleres, for så vidt som den (artikel 4, stk. 5) bestemmer, at »[d]esuden skal Italien ophæve alle udestående betalinger af støtten i henhold til den i artikel 1 omtalte ordning med virkning fra datoen for vedtagelsen af denne afgørelse«, og for så vidt som den forhindrer det sagsøgende selskab i at modtage tilbagebetaling af de beløb, der blev betalt til Agenzia delle Entrate dello stato italiano, som overstiger 10 % af den anslåede beskatning af selskabets egen skattemæssige stilling (1990-1992) i henhold til artikel 9, stk. 17, i lov nr. 289/2002, som er den lov, som retsinstanserne anvender som retsgrundlag i det italienske retssystem.

1.

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at mens det af Kommissionen, som det er tilfældet i den anfægtede afgørelse, fastslås, at det såvel faktisk som retligt er objektivt umuligt at tilbagesøge (i forhold til de øvrige virksomheder, som kun har betalt 10 % af det skyldige beløb) den statsstøtte, der anses for ulovlig, kan sagsøgerens ret til tilbagebetaling af beløb, som var blevet erlagt for meget i forhold til bestemmelserne i lov nr. 289/2002 i henhold til de ovennævnte principper, ikke nægtes. Hvis dette ikke var tilfældet, ville der være tale om en hadefuld og alvorlig forskelsbehandling af sagsøgeren og virksomhederne i provinsen Catania, som afgørelsen nu fritager for enhver betaling op til 90 % af beløbet af den ubetalte afgift.