—

Det fremgår klart af Domstolens Pimix-dom (C-146/11, EU:C:2012:450), at Kommissionens beslutning 2006/776 allerede ved vedtagelsen var i strid med de nævnte bestemmelser i tiltrædelsesakten, og at Kommissionen skulle have ændret den. De Kommissionen med den anfægtede afgørelse har afvist at ændre beslutning 2006/776, er den anfægtede afgørelse ligeledes i strid med de nævnte bestemmelser i tiltrædelsesakten.

—

Kommissionen er ifølge princippet om god forvaltning underlagt forpligtelsen til at anvende retsakter i overensstemmelse med den af EU-Domstolen anlagte fortolkning. Da Kommissionen ikke har bragt beslutning 2006/776 i overensstemmelse med EU-retten på grundlag af Rettens domme Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen (T-248/07, Sml., EU:T:2012:170) og Republikken Litauen mod Kommissionen (T-262/07, Sml., EU:T:2012:171) og Domstolens Pimix-dom (C-146/11, EU:C:2012:450), har den tilsidesat princippet om god forvaltning.

—

Den anfægtede afgørelse og beslutning 2006/776 er i strid med proportionalitetsprincippet, eftersom Estland ikke kan anvende forordning (EF) nr. 60/2004 (3) over for borgerne, og Estlands forpligtelser i henhold til denne afgørelse og beslutning er begrænset til at betale til EU-budgettet og ikke gør det muligt at nå det mål, der forfølges med ordningen med bortskaffelse af mængder af overskudssukker.

—

Afgørelsen om, hvorvidt Kommissionens beslutning 2006/776 skal ændres, burde være truffet af et kommissærkollegium. Der er tale om en grundlæggende afgørelse, som ikke burde være blevet delegeret.