EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CN0035

Sag C-35/13: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte Suprema di Cassazione (Italien) den 24. januar 2013 — ASS.I.CA. og Krafts Foods Italia SpA mod Associazioni fra produttori per la tutela del »Salame Felino« m.fl.

EUT C 86 af 23.3.2013, p. 13–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte Suprema di Cassazione (Italien) den 24. januar 2013 — ASS.I.CA. og Krafts Foods Italia SpA mod Associazioni fra produttori per la tutela del »Salame Felino« m.fl.

(Sag C-35/13)

2013/C 86/21

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte Suprema di Cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ASS.I.CA. — Associazione Industriali delle Carni og Krafts Foods Italia SpA

Sagsøgt: Associazioni fra produttori per la tutela del »Salame Felino« m.fl.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 2 i forordning (EØF) nr. 2081/92 (1) fortolkes således, at den er til hinder for, at en producentsammenslutning inden for Fællesskabet har eneret til en geografisk oprindelsesbetegnelse, som benyttes i denne medlemsstat til at betegne en bestemt type spegepølse, uden først fra denne medlemsstat at have indhentet en bindende foranstaltning, hvoraf grænserne for det geografiske produktionsområde, de for produktionen gældende bestemmelser og eventuelle krav som producenterne skal opfylde for at kunne benytte sig af betegnelsen, fremgår?

2)

I lyset af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2081/92, hvilket regelsæt finder anvendelse på fællesskabsmarkedet og på markedet i en medlemsstat for så vidt angår en geografisk betegnelse, der ikke er blevet registret således som foreskrevet i forordningen?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14.7.1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 208, s. 1).


Top