EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CA0026

Sag C-26/11: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013 — Belgische Petroleum Unie VZW m.fl. mod Belgische Statt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Grondwettelijk Hof — Belgien) (Direktiv 98/70/EF — kvaliteten af benzin og dieselolie — artikel 3-5 — miljøspecifikationer for brændstoffer — direktiv 98/34/EF — informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester — artikel 1 og 8 — begrebet »teknisk forskrift« — pligt til meddelelse af udkast til tekniske forskrifter — national lovgivning, der pålægger olieselskaber, der markedsfører benzin og/eller dieselolie, i samme kalenderår også at markedsføre en vis mængde biobrændstof)

EUT C 86 af 23.3.2013, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/2


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 31. januar 2013 — Belgische Petroleum Unie VZW m.fl. mod Belgische Statt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Grondwettelijk Hof — Belgien)

(Sag C-26/11) (1)

(Direktiv 98/70/EF - kvaliteten af benzin og dieselolie - artikel 3-5 - miljøspecifikationer for brændstoffer - direktiv 98/34/EF - informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester - artikel 1 og 8 - begrebet »teknisk forskrift« - pligt til meddelelse af udkast til tekniske forskrifter - national lovgivning, der pålægger olieselskaber, der markedsfører benzin og/eller dieselolie, i samme kalenderår også at markedsføre en vis mængde biobrændstof)

2013/C 86/03

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Grondwettelijk Hof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Belgische Petroleum Unie VZW, Continental Tanking Company NV, Belgische Olie Maatschappij NV, Octa NV, Van Der Sluijs Group Belgium NV, Belgomazout Liège NV, Martens Energie NV, Transcor Oil Services NV, Mabanaft BV, Belgomine NV, Van Raak Distributie NV, Bouts NV, Gabriels & Co NV, Joassin René NV, Orion Trading Group NV, Petrus NV og Argosoil Belgium NV

Sagsøgte: Belgische Statt

Procesdeltagere: Belgian Bioethanol Association VZW og Belgian Biodiesel Board VZW

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Grondwettelijk Hof — fortolkning af artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 26, stk. 2, TEUF, artikel 28 TEUF, 34 TEUF, 35 TEUF og 36 TEUF, artikel 3, 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350, s. 58) og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204, s. 37) — national lovgivning, hvorefter olieselskaber, der bringer brændstof i fri omsætning, er forpligtet til i samme kalenderår også at bringe en vis mængde bioethanol, i ren form eller i form af bio-ETBE, og fedtsyremethylestere (FAME) i fri omsætning

Konklusion

1)

Artikel 3-5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som i overensstemmelse med det mål om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer på transportområdet, som medlemsstaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF og direktiv 2009/30 skal forfølge, pålægger de olieselskaber, der markedsfører benzin og/eller dieselolie, i samme kalenderår også at markedsføre en vis mængde biobrændstof, når denne mængde beregnes som en procentdel af den samlede mængde af de pågældende produkter, som de markedsfører årligt, og når denne procentdel er i overensstemmelse med de maksimale grænseværdier, som er fastsat ved direktiv 98/70, som ændret ved direktiv 2009/30.

2)

Artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, sammenholdt med nævnte direktivs artikel 10, stk. 1, sidste led, skal fortolkes således, at den ikke indebærer en pligt til at give meddelelse om et forslag til en national lovgivning, der forpligter olieselskaber, som markedsfører benzin og/eller dieselolie, til i samme kalenderår også at markedsføre en vis procentdel biobrændstoffer, når dette forslag efter i henhold til nævnte artikel 8, stk. 1, første afsnit, at være blevet meddelt er blevet ændret med henblik på at tage hensyn til Kommissionens bemærkninger til dette forslag, og når det således ændrede forslag dernæst er blevet meddelt Kommissionen.


(1)  EUT C 113 af 9.4.2011.


Top