14.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 76/20

1.1

EØSU glæder sig over at få mulighed for at fremsætte udtalelse om forslaget fra Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender vedrørende et pilotprojekt om et europæisk socialmærke i 2013. Situationen har imidlertid ændret sig, siden EØSU modtog anmodningen om udtalelse, fordi Europa-Parlamentets budgetudvalgs tekst af 4. oktober 2012 blev vedtaget uden nogen henvisning til dette pilotprojekt.

1.2

Principielt støtter EØSU forestillingen om at styrke den sociale dimension i Europa og er enigt i, at virksomhedernes sociale ansvar (VSA) bør anerkendes og opmuntres. Det er imidlertid vigtigt at betone, at VSA under ingen omstændigheder må erstatte de sociale rettigheder, som garanteres af lovgivningsmæssige eller internationale instrumenter, hvor den sociale dialog spiller en central rolle.

1.3

Det første skridt i denne retning bør derfor være at skabe større klarhed omkring dette forslags merværdi, tidshorisont og fokus i forhold til dets politiske mål. Disse mål er vigtige, men EØSU mener, at man under de nuværende omstændigheder kan indfri dem mere effektivt ved at stramme lovgivningen på det sociale område og håndhæve den bedre.

1.4

Desuden påpeger EØSU, at forslaget – selv om der er tale om et vigtigt initiativ – måske er for kompliceret nu, hvor EU står midt i en krise med høj arbejdsløshed og et stigende antal konkurser. Et socialt mærke for VSA afspejler kun den frivillige del af virksomhedens sociale aktiviteter, men denne varierer betydeligt som følge af, at lovgivningen er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, da EU-lovgivningen kun fastsætter minimumsstandarder. Det ville være uheldigt at indføre yderligere forpligtelser for virksomhederne og dermed risikere at skabe en endnu større kløft i samfundet i stedet for at øge samhørigheden mellem virksomheder af forskellig størrelse og EU's medlemsstater.

1.5

Desuden skal man tage hensyn til parallelle initiativer som f.eks. social mærkning på området socialt entreprenørskab (jf. initiativet for socialt iværksætteri) for at undgå at skabe forvirring. Her anbefaler EØSU, at man afventer resultaterne af Kommissionens kommende kortlægning af social mærkning på området socialt iværksætteri og trækker på erfaringerne herfra. I forslaget bør der også tages højde for andre overlappende initiativer som de nye VSA-udmærkelser, sociale hensyn i udbudsprocedurer osv.

1.6

Desuden mener EØSU, at man bør fremlægge bedre dokumentation for troværdigheden, legitimiteten og evnen til gennemførelse af en frivillig social mærkning. Det kræver et omfattende akkrediterings- og opfølgningssystem at opbygge tillid og kendskab til en ny mærkningsordning på europæisk plan, hvilket bør afvejes i forhold til den nytte, endnu en mærkningsordning vil kunne få. I den forbindelse anbefaler EØSU, at man – inden man overvejer at indføre et nyt europæisk socialt mærke – foretager en grundig kortlægning af de eksisterende ordninger i de forskellige medlemsstater, indkredser bedste praksis og tager ved lære af mindre vellykkede ordninger. EØSU anbefaler derfor i stedet, at man forbedrer og udvider de eksisterende mærkningsordninger til også at omfatte socialt ansvar (hvis det ikke allerede er tilfældet).

1.7

Desuden bør man øge synligheden af de allerede eksisterende ordninger og de virksomheder, der anvender dem samt opmuntre andre virksomheder til at gøre det samme, frem for at skabe endnu en ordning, som forbrugerne og virksomhederne skal forholde sig til. Derudover bør man overveje at iværksætte et europæisk kommunikationstiltag, i hvert fald på mellemlang sigt, om de europæiske mærker for at øge bevidstheden hos forbrugerne og borgerne.

1.8

Skulle man imidlertid på et tidspunkt indføre et socialt mærke, bør man – for at undgå forvridninger – sørge for, at det ikke afviger væsentligt fra de internationalt anerkendte standarder. Det bør dog indeholde et typisk europæisk islæt, nemlig respekten for sociale rettigheder.

2.1

Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender fremlagde et forslag til et pilotprojekt om et europæisk socialt mærke i 2013, men Europa-Parlamentets budgetudvalgs tekst om pilotprojekter, der blev vedtaget i oktober, indeholdt ingen henvisning til dette forslag (1). Eftersom situationen nu har ændret sig, fokuserer nærværende udtalelse primært på at komme med indspark til det foreslåede pilotprojekt.

2.2

Meningen med forslaget er at medvirke til at skabe et mere socialt Europa, hvor de eksisterende sociale og arbejdsretlige minimumsstandarder håndhæves mere effektivt. Formålet er at fremme jobskabelse, støtte beskæftigelse blandt unge og bekæmpe fattigdom ved at indføre en progressiv ordning for tildeling af et »europæisk socialt mærke«.

2.3

Europa-Parlamentet ønsker med sin anmodning til EØSU især at få afdækket a) hvilken effekt og værdi mærket ville have på forskellige politikområder, b) hvilken type virksomheder der kan have interesse i at deltage i en frivillig ordning, c) mulighederne for at etablere et progressivt mærke, d) hvilke kriterier der skal opfyldes for at få tildelt mærket samt e) hvilke oplysningsforanstaltninger der skal til for at øge synligheden.

2.4

Ifølge beskæftigelsesudvalgets forslag skal den sociale mærkningsordning være frivillig og gratis. Ordningen henvender sig til alle virksomheder i EU, men fokuserer især på SMV'er (2) og mikrovirksomheder (3). Målet er at skabe et mere socialt ansvarligt Europa ved at sikre, at alle virksomheder i EU har høje sociale standarder. Forslaget sigter også imod at harmonisere de eksisterende mærkningsordninger samt at anvende en evalueringsskala for at finde ud af, hvad der eventuelt kan forbedres. Planen er at bedømme virksomhedernes interne sociale ansvar ud fra en række sociale kriterier og tildele forskellige kategorier af det sociale mærke.

3.1

EØSU påskønner den vigtige indsats for at styrke Europas sociale dimension og sociale værdier, men opfordrer til, at man gennemtænker projektets merværdi, tidshorisont og fokus, og at man tager hensyn til de igangværende initiativer på beslægtede områder. Derfor ville EØSU gerne se vægtigere argumenter for den merværdi, et sådant initiativ ville give, og for hvem, samt hvad det ville tilføre EU-lovgivningen.

3.2

EØSU påpegede for nylig i sin udtalelse om virksomhedernes sociale ansvar (VSA) (4), at VSA er en strategi for bæredygtig udvikling. I samme udtalelse fremhævede udvalget også behovet for at præcisere definitionen på »socialt ansvar« (som er begrænset til arbejdspladsen) og »samfundsmæssigt ansvar« (som rækker ud over arbejdspladsen).

3.3

Tager man udgangspunkt i disse definitioner, omhandler beskæftigelsesudvalgets foreslåede sociale mærke tilsyneladende »socialt ansvar«. Eftersom initiativet er rettet mod alle virksomheder i EU, bør man tage hensyn til Kommissionens igangværende arbejde vedrørende EU's strategi for virksomhedernes sociale ansvar (2011) (5), som allerede dækker tilsvarende aspekter.

3.4

Det er vigtigt at understrege, hvilket EØSU også tidligere har gjort, at virksomhedernes sociale ansvar under ingen omstændigheder må erstatte sociale rettigheder, som garanteres af lovgivningsmæssige eller internationale instrumenter, der først og fremmest er staternes og regeringernes ansvarsområde. Desuden er der mange virksomheder, som frivilligt påtager sig et større ansvar, og derfor er det vigtigt at understrege, at man bør anerkende og opmuntre dem, der bærer et større socialt ansvar, end de lovbestemte krav foreskriver. EØSU mener, at den enkelte virksomhed, i tillæg til de juridiske instrumenter, må finde sin egen måde at tage socialt ansvar på. Social mærkning for VSA indebærer en risiko for, at det ikke længere er den sociale innovation, men i stedet ambitionerne om at opnå certificering, der driver værket.

3.5

Social mærkning er tidligere blevet nævnt i forbindelse med Kommissionens arbejde med socialt iværksætteri, som EØSU har beskæftiget sig aktivt med i en række udtalelser (6). I meddelelsen På vej mod en akt for det indre marked  (7) nævnes social mærkning i forbindelse med socialt entreprenørskab og socialt iværksætteri. Dette blev senere fulgt op med en nøgleaktion i Kommissionens meddelelse om Initiativ om socialt iværksætteri  (8), der sigter imod at forbedre de sociale virksomheders muligheder for at operere, konkurrere og udvikle sig på samme vilkår som andre virksomheder. I dette initiativ foreslås det bl.a. at skabe en offentlig database for mærkning og certificering med henblik på at opnå større sammenlignelighed mellem forskellige former for mærkning af sociale virksomheder inden for EU samt øge interessenternes forståelse for mærkningen. Kommissionen har også planer om meget snart at iværksætte en undersøgelse vedrørende sociale virksomheder, hvori man kortlægger den eksisterende sociale mærkning af sociale virksomheder og den måde, mærkerne er udformet på, samt andre specifikke egenskaber, regler og modeller for denne type virksomhed.

3.6

EØSU mener derfor, at den forestående kortlægningsproces, som nævnes i initiativet om socialt iværksætteri, skal foretages inden – og uafhængigt af – indsatsen for at skabe en bredere definition af social mærkning af virksomheder. EØSU mener, at den igangværende proces skal afsluttes, inden man overvejer at indføre en bredere mærkningsordning, eftersom en kortlægning af de eksisterende ordninger for mærkning af sociale virksomheder kan give vigtige fingerpeg om mulighederne og fordelene ved et bredere system. Desuden bør man give andre beslægtede initiativer – f.eks. sociale hensyn ved udbudsprocedurer, de nye VSA-udmærkelser samt sektorplatformene på området mærkning af sociale virksomheder – tid til at udvikle sig, inden man søsætter nye projekter.

3.7

EØSU understreger vigtigheden af at skelne skarpt mellem beskæftigelsesudvalgets forslag vedrørende virksomhedernes sociale ansvar og initiativet vedrørende socialt iværksætteri. De har forskellige målsætninger og skal derfor behandles forskelligt. EØSU opfordrer derfor beskæftigelsesudvalget til at overveje at anvende en anden term i sit forslag for at undgå yderligere terminologisk forvirring. Dette forslag underbygges yderligere af, at der findes aktører inden for sociale virksomheder, som allerede er certificerede og kan bruge en sådan betegnelse som mærke for socialt iværksætteri, som f.eks. det såkaldte Social Enterprise Mark  (9).

4.1

Formålet med det foreslåede pilotprojekt for et socialmærke er at opmuntre virksomhederne til at gøre en større indsats for at udvise socialt ansvar, end de er forpligtet til ifølge loven. Dette initiativ er overordentlig vigtigt, men EØSU frygter, at et europæisk socialt mærke i det nuværende økonomiske klima bliver alt for kompliceret i forhold til dets merværdi. Forslagets politiske mål er at øge jobskabelse og ungdomsbeskæftigelse samt at bekæmpe fattigdom. Alle disse områder har afgørende betydning for Europa, men EØSU mener, at forbindelsen mellem dem og et frivilligt socialt mærke er for svag til at være effektiv. Udvalget mener, at disse mål kan indfris mere effektivt, primært gennem stærkere lovgivning på området og bedre håndhævelse af den, samt ved at forny og styrke den åbne koordinationsmetode på det sociale område.

4.2

EØSU mener desuden, at det er vigtigt at fremhæve, at forslagene på dette område skal tage udgangspunkt i, at stærke, konkurrencedygtige virksomheder er afgørende for økonomisk vækst og dermed skaber bæredygtige betingelser for bedre sociale standarder.

4.3

Forslaget indeholder også et trinvist og progressivt »klassificeringssystem« baseret på virksomhedens evne til at opfylde en række sociale kriterier såsom ordentlig løn, social sikkerhed, sundhedspleje, ligestilling mellem kønnene, børnepasning, telearbejde osv. I lyset af den herskende økonomiske krise og de store vanskeligheder, nogle lande befinder sig i, er EØSU bekymret for, at man med et sådant system på nuværende tidspunkt risikerer at skabe dybere kløfter i stedet for at øge samhørigheden mellem virksomheder af forskellig størrelse og medlemsstaterne. Et progressivt klassificeringssystem vil kun være hensigtsmæssigt, hvis det udformes på en måde, så det ikke kun egner sig for store, multinationale virksomheder, men også for SMV'er og mikrovirksomheder.

4.4

Et mærke kan desuden kun være til gavn, hvis det er kendt og anerkendt. Derfor bør man iværksætte kommunikationskampagner om SMV'er og mikrovirksomheder, der har fået tildelt mærket, så deres indsats bliver synlig. Det skal derfor drøftes indgående, hvad der betragtes som sociale forbedringer under hensyntagen til nærhedsprincippet på området og til forskellige traditioner og modeller for nationale velfærds- og socialsikringsordninger. Denne dialog skal inddrage arbejdsmarkedets parter og andre interessenter såsom forbrugerorganisationer på både europæisk og nationalt niveau.

4.5

Som et led i EU's indsats for at gøre det lettere at starte og drive virksomhed har man indført en lang række vækstfremmende forenklinger og foranstaltninger for at undgå at svække virksomhedernes sociale ansvar, arbejdstagernes sociale rettigheder samt virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrenceevne. Selv om der stadig er meget at gøre på rettighedsområdet, tvivler EØSU på, om et frivilligt system vil være effektivt, når det gælder om at forbedre det sociale ansvar. Udvalget påpeger desuden, at en mærkningsordning – også selv om den er gratis – vil kræve ressourcer, som kan anvendes bedre, hvis de investeres i virksomheder, som allerede er pressede som følge af krisen.

4.6

Som et led i indsatsen for at forbedre det sociale ansvar er det også nødvendigt at vurdere, op til hvilket niveau en virksomhed er ansvarlig for sociale rettigheder, f.eks. når det gælder samarbejde med leverandører i tredjelande. Man kan kun skabe tiltro og tillid til mærket, hvis spørgsmålet om dette ansvar er fuldt afklaret. Man bør også være opmærksom på de mulige konsekvenser for handelen og importørerne.

4.7

Desuden bør man sætte spørgsmålstegn ved legitimiteten af et eventuelt standardiseret mærke. Tidligere erfaringer har vist, at topstyrede, relativt normative initiativer af denne slags generelt har ringe indflydelse på forbrugerbevægelser og andre interessenter, hvilket ellers er en forudsætning for, at mærket får nogen effekt. I den forbindelse er Fairtrade-mærket (10) et godt eksempel på, hvordan forbrugersektoren selv har taget initiativet til at indføre et mærke, og det kan bruges som rettesnor for andre. Man bør også foretage en grundig analyse af eksempler på mærkningsordninger, som ikke har fungeret efter hensigten (11).

4.8

Det er vigtigt at overveje, hvordan man kan skabe tillid til et nyt mærke. Set fra forbrugernes synspunkt er den nuværende situation forvirrende nok i forvejen. Der findes mange forskellige mærkningsordninger, mange af dem er svære at forstå, og det er umuligt at holde styr på dem. Det er måske for meget forlangt at bede forbrugerne forholde sig til endnu en ordning og endnu et krav om at træffe informerede valg. I stedet for at indføre et nyt socialt mærke bør man overveje at udvide de eksisterende mærkningsordninger til også at omfatte socialt ansvar (hvis det ikke allerede er tilfældet). Det samme gælder for mærkets evne til at øge investorernes tillid. Kommissionen vil f.eks. bruge initiativer vedrørende social investering til at udvikle retningslinjer for forbedret rapportering af sociale resultater, som er opnået gennem denne indsats. EØSU har påpeget, at denne tilgang er afgørende i forbindelse med investering i sociale virksomheder (12), og der bør også tages hensyn til den i dette initiativ.

4.9

Der skal ligeledes tages højde for de vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med etableringen af et komplekst system på europæisk niveau, særligt på det sociale, tekniske og praktiske område. Der findes allerede en række certificeringssystemer for forskellige slags social mærkning, hvoraf de fleste har gjort sociale spørgsmål mere synlige og øget deres betydning i virksomhederne (13). I forbindelse med beskæftigelsesudvalgets forslag bør der rettes særlig opmærksomhed mod ISO 26000 (14), som dækker de fleste kriterier i forslaget, og som mange virksomheder allerede anvender. Der findes også en lang række andre etablerede internationale normer (15). I forbindelse med pilotprojektet bør man derfor vurdere, om man vinder noget ved at skabe endnu en ny mærkningsordning, eller om det ville være bedre at øge bevidstheden om og opmuntre virksomhederne til at bruge de allerede eksisterende systemer og styrke dem, f.eks. vha. forbedringsindikatorer.

4.10

For at undgå forvridninger bør man sikre, at en europæisk social mærkningsordning ikke afviger væsentligt fra de internationalt anerkendte standarder. Ordningen bør dog indeholde et typisk europæisk islæt, nemlig respekten for sociale rettigheder.

4.11

Mange af de foreslåede kriterier for det sociale mærke er omfattet af den sociale dialog, af forhandlingsområder, hvor arbejdsmarkedets parter træffer beslutninger eller af gældende national lovgivning, hvilket betyder, at det ville være uhensigtsmæssigt at klassificere disse kriterier. EØSU påpeger, at den sociale dialog også har fremmet god praksis og medvirket til at udforme retningslinjer på området, da virksomhedernes sociale ansvar bidrager til og supplerer den sociale dialog.

4.12

Det er en kompleks og udfordrende opgave at udarbejde en liste over sociale kriterier, der er egnede for alle virksomhedstyper, nationale situationer og vilkår. På nuværende tidspunkt findes der ved siden af EU-lovgivningen en lang række nationale systemer og traditioner for mange af de sociale ydelser, bl.a. ordninger for børnepasning, forældreorlov, sundhedspleje og mindsteløn. Pilotprojektet bør derfor tage højde for eventuelle problemer vedrørende nærhedsprincippet samt de foreslåede kriterier, når mærkets anvendelighed vurderes.

4.13

For at skabe tillid til mærket skal man ikke kun arbejde på at øge bevidstheden blandt virksomheder, investorer og forbrugere, men også på at oprette et effektivt overvågningssystem. Et mærke giver kun et øjebliksbillede af virksomhedens evne til at opfylde kriterierne på det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indgivet. Uden et uafhængigt organ, som har ansvaret for certificering, overvågning samt tidsfrist for mærket, vil det ikke være muligt at opnå den tilsigtede tillid eller de sociale forbedringer. Der skal tages hensyn til risikoen for misbrug og uregelmæssigheder samt til proceduren for udelukkelse af virksomheder. Det vil kræve finansielle og administrative ressourcer at udvikle en passende overvågningsprocedure, og derfor er det vigtigt at afveje den forventede sociale merværdi i forhold til det øgede bureaukrati og den voksende kompleksitet.

4.14

EØSU tvivler på det hensigtsmæssige i at skabe en mærkningsordning, der omfatter alle sektorer og alle medlemsstater i EU. Virksomhedernes evner til at indfri de foreslåede mål er yderst forskellige, og det er umuligt at skabe et vurderingsorgan, som alle kan være tjent med. Udvalget foreslår i stedet, at man fokuserer på at udvikle et delområde inden for en bredere udformning af begrebet virksomhedernes sociale ansvar, hvor mærket forbindes med forskellige aktiviteter og processer i stedet for med den enkelte virksomhed.

4.15

EØSU understreger derfor, at mærkets målgruppe skal inddrages i udformningen af et eventuelt pilotprojekt, hvis et sådant skal iværksættes på dette område i fremtiden. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en undersøgelse, der indkredser de grundlæggende elementer i et socialt mærke, såsom overvågning, gyldighedsperiode, frakendelse af mærket, evalueringsintervaller, forbedringsindikatorer osv. I forbindelse med et eventuelt pilotprojekt bør man også sigte imod at vurdere anvendeligheden og nytten af et europæisk socialt mærke i forhold til de ønskede resultater.