4.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/122

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) går kraftigt ind for at presse på med iværksættelsen af programmet "Europa for Borgerne" og med gennemførelsen af dets nøgleelementer, der går ud på at fremme og lette borgernes aktive deltagelse i det politiske og offentlige liv og at befordre solidaritet og samarbejde baseret på fælles værdier og en europæisk identitet.

1.2

Et aktivt borgerskab indebærer, at borgere, borgergrupper og civilsamfundsorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter, inddrages i politikudformningen (vertikal dialog mellem civilsamfundet og de offentlige forvaltninger), og at der dannes netværk og etableres samarbejde mellem dem (horisontal dialog). EØSU hilser det velkommen, at det her behandlede forslag støtter begge aspekter, selv om der er behov for en nærmere præcisering af foranstaltningerne til fremme af den horisontale dialog.

1.3

EØSU støtter i det store og hele Kommissionens forslag, men opfordrer til tættere inddragelse af Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og den strukturerede dialogs parter i udarbejdelsen, overvågningen og evalueringen af programmet. I nærværende udtalelse fremsættes anbefalinger og forslag til specifikke ændringer, som vil kunne forbedre programmet ved at bringe det endnu tættere på borgerne og opfylde deres behov mere effektivt.

1.4

EU's institutioner har i øjeblikket et alvorligt legitimitetsproblem, hvilket Kommissionen også anerkender. Borgernes ringe tillid til EU, deres manglende tro på, at de kan påvirke EU's beslutninger, den udbredte apati og manglende deltagelse i beslutningsprocessen underminerer idéen med EU og skader kvaliteten i beslutningerne og EU's udvikling på langt sigt (1). Denne situation påvirker den offentlige forvaltning på alle niveauer: lokalt, regionalt, nationalt og europæisk. Den foreslåede finansielle ramme for programmet er utilstrækkelig til at gennemføre de nødvendige opgaver, og der bør derfor gøres alt for at forhøje budgettet.

1.5

Programmet Europa for Borgerne skal overholde de demokratiske normer, som er fastlagt i Lissabontraktaten, og som må forankres mere solidt i Europa. Det drejer sig navnlig om de deltagelses- og gennemsigtighedsmekanismer, der omtales i artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Programmet kan imidlertid kun være fuldt operationelt, hvis EU-institutionerne opfylder deres forpligtelser til at gennemføre bestemmelserne i disse artikler, navnlig ved at udarbejde grønbøger. Programmet må heller ikke på nogen måde træde i stedet for de forpligtelser, Kommissionens forskellige generaldirektorater har indgået gennem brug af egne midler, men bør sætte dem i stand til inden for deres respektive ansvarsområder i højere grad end hidtil at fremme borgerdeltagelse, dialog og partnerskaber, som omfatter borgerne.

1.6

EØSU er endvidere klar over den frygt, mange civilsamfundsorganisationer nærer for, at de årlige arbejdsprogrammer kan føre til en overdreven nedprioritering eller måske endog en total undertrykkelse af programmets langsigtede temaer og kan indebære en fare for, at borgerne frarøves muligheden for at opstille deres egne prioriteter. EØSU deler disse bekymringer.

1.7

Den del af programmet, der sætter fokus på historisk bevidsthed og erindring, bør fremme en fælles identitet og fælles værdier. EØSU bifalder de supplerende bestemmelser, der foreslås i programmet, herunder mindeforanstaltninger for ofrene for nazismen og den totalitære kommunisme, også efter 1953, og den vægt, der lægges på samfundets betydning for genforeningen af et Europa, der i så mange år var splittet.

1.8

EØSU understreger det nødvendige i at støtte en bæredygtig og omfattende borgerdeltagelse, der er så struktureret som muligt på alle niveauer og på alle stadier i beslutningsprocessen.

Med dette for øje fremsætter EØSU – ud over ovennævnte idéer – følgende forslag:

2.1

Programmet "Europa for Borgerne" bør bidrage til den praktiske gennemførelse ude i lokalområderne af de demokratiske normer, der er indskrevet i Lissabontraktaten, herunder navnlig bestemmelserne i EU-traktatens artikel 10 og 11. Det europæiske borgerinitiativ er kun en af de deltagelsesmuligheder, der har hjemmel i traktaten. Andre bør hurtigt følge efter. Dette program vil endvidere bære frugt, hvis EU i højere grad imødekommer de politiske krav, som er opstillet i detaljer i andre udtalelser fra EØSU, herunder navnlig udarbejdelsen af grønbøger om borgerdeltagelse.

2.2

Det eneste retsgrundlag, der i øjeblikket anføres i Kommissionens forslag, er artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (2). EØSU opfordrer til, at det klart angives, hvilke artikler i de grundlæggende tekster der indeholder de målsætninger, som programmet skal opfylde. EU-traktatens artikel 10 og 11 og EUF-traktatens artikel 15 (3) bør navnlig fremhæves. Artikel 39 i chartret om grundlæggende rettigheder, som vedrører stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet, nævnes i begrundelsen, men der er ingen henvisning til andre relevante artikler i chartret såsom artikel 11 (ytrings- og informationsfrihed), artikel 12 (forsamlings- og foreningsfrihed), artikel 41 (retten til god forvaltning) og artikel 20-26 om lige rettigheder for alle og for forskellige samfundsgrupper og beskyttelse af disse rettigheder (4). Der bør imidlertid henvises til, at programmet ikke kan være hovedinstrumentet eller det eneste instrument for opfyldelse af ovennævnte mål.

2.3

EØSU understreger, at deltagelse og aktivt borgerskab repræsenterer en universel og udelelig værdi, og at alle niveauer af den offentlige forvaltning (lokalt, nationalt og europæisk) er indbyrdes forbundne. Mange EU-relaterede beslutninger har følgevirkninger på det lokale og nationale niveau. Det er også disse niveauer, der fremmer EU's beslutninger og bidrager til at udforme dem. Dette forhold må afspejles i programmet, og der må findes de nødvendige ressourcer hertil. Uanset hvilket niveau projektforvalteren opererer på (nationalt eller europæisk), skal den europæiske dimension have øverste prioritet. Denne type projekter bør også kunne gennemføres uden tværnationale partnere. Der bør endvidere ydes støtte i form af øget finansiering til ledere af lokale projekter, der indebærer øget deltagelse i EU's beslutningsproces.

2.4

EØSU henviser til, at civilsamfundsorganisationers arbejde er af særlig betydning, navnlig i en krisetid, og at selve krisen, kombineret med en mangel på disponible ressourcer, ofte har alvorlige følger for dette arbejde. De langsigtede administrative tilskud, der indgår i programmet, spiller derfor en vigtig rolle. Af stor betydning er også støtten til den strukturerede dialog og til overvågningsorganer samt deltagelse i behandlingen af aktuelle EU-spørgsmål. Programmet bør ud over anbefalingerne fra civilsamfundet, herunder navnlig arbejdsmarkedsparterne, bl.a. støtte de foranstaltninger, der gennemføres, den viden, der indhøstes, og de resultater, der opnås i de europæiske temaår 2011-2013.

2.5

Et aktivt borgerskab og borgerdeltagelse hænger logisk sammen med aktiviteter til fremme af udveksling af oplysninger og idéer samt debatter om en fælles identitet, om værdier og historiske aspekter. EØSU bifalder udvidelsen af programmets aktionsområde 1, der dækker historiebevidsthed, til også at omfatte mindeforanstaltninger for ofrene for nazisme og totalitær kommunisme, også efter 1953. Der bør også ydes støtte til en offentlig debat, der skal fremme en dybere forståelse af – og øget evne til at drage lære af – Europas historie, idet der lægges vægt på samfundets betydning for genforeningen af et Europa, der i så mange år var splittet. Der bør lægges særlig vægt på unges historiebevidsthed, da de udgør fundamentet for fremtiden, friheden og velfærden i vores fælles Europa.

2.6

EØSU understreger behovet for inddragelse af borgerne i bredere forstand, dvs. ikke kun institutionernes tjenestemænd og andre ansatte, i projekter og aktiviteter, der indgår i programmet Europa for Borgerne, herunder navnlig venskabsbyprojekter. I tilfælde, hvor den ansøger, der foreslår et projekt, er en offentlig forvaltning, et agentur eller ethvert andet organ, der hovedsagelig finansieres gennem skatter, afgifter eller lignende kilder, bør der indføres krav om obligatorisk partnerskab med mindst en civilsamfundsorganisation. Der bør ydes særlig støtte til dannelsen af nye partnerskaber, navnlig øst-vest-partnerskaber.

3.1

EØSU glæder sig over de ændringer, som er foretaget i forhold til det oprindelige forslag, og som åbner mulighed for øget samarbejde og samordning mellem "Europa for Borgerne" og andre programmer, navnlig vedrørende naboskabspolitik. I henhold til artikel 11 i forslaget og med henblik på gennemførelse af 2020-målene er det endvidere nødvendigt med en bedre samordning med Interreg og programmerne, der sætter fokus på medier og ungdom.

3.2

EØSU anbefaler, at man straks går i gang med at stille samordnede oplysninger til rådighed om "Europa for Borgerne" og andre EU-programmer, så alle borgere på et enkelt websted kan skaffe sig oplysninger om samtlige muligheder, der står til deres rådighed. Det fremgik af en offentlig høring (5) foretaget af Kommissionen, at befolkningen ikke altid er klar over, hvilke aktiviteter der generelt ydes støtte til, og hvilke programmer der står til rådighed. Der bør navnlig sættes fokus på de unge.

3.3

Som det allerede har gjort i en tidligere udtalelse opfordrer udvalget til, at koordineringen forbedres betydeligt, f.eks. ved at oprette en permanent interinstitutionel enhed, som tager sig af spørgsmål vedrørende aktivt borgerskab og deltagelse, og som samler repræsentanter fra Kommissionens forskellige generaldirektorater og fra andre EU-institutioner (6).

3.4

Finansieringen af programmet er helt utilstrækkelig. EØSU er klar over, at det i lyset af den aktuelle krise vil være en finansiel og politisk udfordring at forhøje budgettet for "Europa for Borgerne", men understreger, at programmet er af vital betydning, og mener, at finansieringen af programmet i princippet bør mangedobles. Finansieringen er i øjeblikket ikke tilstrækkelig til at opnå konkrete resultater på EU-plan (7) og imødekommer end ikke potentielle projektlederes forventninger. Den nuværende budgetramme rejser spørgsmål om den betydning, borgernes deltagelse i beslutningsprocessen tillægges, og om beslutningstagernes evne til at opfylde deres forpligtelse til at gennemføre Lissabontraktaten på dette område.

3.5

Det bør overvejes, hvordan der kan afsættes supplerende midler til "Europa for Borgerne", herunder navnlig midler, der under programmeringsperioden ikke er anvendt i forbindelse med andre programmer.

3.6

For at sikre bred og inklusiv deltagelse i programmet, for ikke at diskriminere mod organisationer, der er små og kun råder over begrænsede finansielle midler, og for at gøre programmet mere effektivt og synligt i EU mener EØSU, at små projekter med en europæisk dimension også bør modtage støtte. Hvad angår det aktuelle program, navnlig hvor der er tale om civilsamfundsprojekter, bør tærsklen for deres budget og for omfanget af samfinansiering sænkes, forfinansieringen øges, kravet om samarbejde med en udenlandsk partner fjernes og den administrative byrde nedsættes, samtidig med at den nødvendige kontrol bevares. I den kommende programperiode bør borger- og civilsamfundsorganisationer garanteres mulighed for at søge om mindre tilskud, så de ikke længere selv behøver at investere mange tusinde euro i samfinansiering. I øjeblikket tildeles hvert projekt gennemsnitligt 80 000 EUR, hvilket giver anledning til bekymring. I forbindelse med planlægningen af programmet bør andre aspekter, hvor der kunne blive tale om diskrimination mod bestemte projektledere eller målgrupper, omhyggeligt vurderes og fjernes.

3.7

EØSU opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan den kan give særlig støtte til eller indføre en særskilt projektkategori for mindre projekter i medlemsstater, hvor vilkårene for civilsamfundsorganisationers aktiviteter er særligt vanskelige på områder, der er relevante for opfyldelsen af programmets mål, eller hvor deltagelsen er lav.

3.8

I den nye programmeringsperiode må der findes en måde, hvorpå det kan sikres, at frivilligt arbejde ligestilles med samfinansiering (8).

3.9

At styrke borgeraktioner og -værdier blandt den nye generation af europæere udgør en central udfordring og en forpligtelse, der er afgørende for EU's fremtid. EØSU foreslår bl.a., at Kommissionen undersøger muligheden for i programmet Europa for Borgerne i højere grad at inddrage ungdomsprojekter, som ikke hører ind under "Erasmus for Alle"-programmet, herunder navnlig ungdomsinitiativer. Projekter til fremme af virksomhedernes sociale ansvar kunne være et andet temaområde.

3.10

Programmets forvaltning bør decentraliseres, navnlig når det gælder de små projekter, der omtales i punkt 3.6. Kommissionen har allerede givet tilsagn om så vidt muligt at inddrage sine repræsentationer i medlemsstaterne i bestræbelserne på at sikre, at kendskabet til programmet når ud til borgerne (9), men man bør også undersøge muligheden for i højere grad at gøre brug af repræsentationer og andre nationale strukturer, bl.a. ved at lægge forvaltningen af forskellige aspekter af programmet over på dem. Informering af offentligheden og programforvaltning er komplementære aktiviteter. En anden løsning kunne være at gennemføre et antal små projekter ved at anvende globaltilskud.

3.11

Forvaltningen af programmet skal være fuldstændig åben og gennemsigtig. EØSU hilser det velkommen, at Kommissionen allerede har iværksat høringer inden for rammerne af programmet. I lyset af programmets særlige karakter bør repræsentanter for Regionsudvalget, EØSU og den strukturerede dialogs partnere kunne inddrages i programmets forvaltningsorgan ved at give dem status af eksperter, fuldfyldige medlemmer, observatører, aktive observatører eller lignende, eller ved, at der dannes en formel eller uformel interinstitutionel arbejdsgruppe, der skal udarbejde det årlige program. En sådan ordning ville gøre det muligt at omsætte partnerskabsidéen til praksis og foretage en effektiv udveksling af oplysninger på et tidligt stadium i beslutningsprocessen. Endvidere bør disse repræsentanter inddrages tæt i alle faser af programmets evaluering og videreudvikling (10).

3.12

De risici, civilsamfundet har identificeret i forbindelse med arbejdsprogrammets årlige prioriteter, kortsigtede aktioner eller specifikke initiativer, må ikke tilsløre eller ensidigt indskrænke programmets grundlæggende målsætninger. Risiciene må fjernes. Civilsamfundet bør have mulighed for selv at vælge projektrelevante temaer, der opfylder disse mål.

3.13

EØSU understreger, at der bør indføres et evalueringssystem i to faser for projekterne. Et meget stort antal anmodninger afvises på grund af utilstrækkelig finansiering. I øjeblikket er det kun ca. ét projekt ud af tyve, der modtager tilskud inden for programmets forskellige indsatsområder. Dette må ikke føre til ressourcespild i de organisationer, der ansøger om tilskud, da det ville skade dem og stride imod programmets grundlæggende mål. Der bør endvidere indføres flere frister for indgivelse af projekter.

3.14

De administrative omkostninger tegner sig for ca. 11 % af det samlede programbudget og forekommer unødvendigt høje. EØSU opfordrer til, at der med henblik på at reducere disse omkostninger tages hensyn til cost-benefitanalysen (11) og de løsninger, der foreslås i nærværende udtalelse, herunder bl.a. globaltilskud og et evalueringssystem i to faser.

3.15

EØSU anbefaler, at der snarest muligt oprettes kontaktpunkter for programmet "Europa for Borgerne" i de medlemsstater, hvor sådanne endnu ikke findes, og at deres aktiviteter og synlighed øges.

3.16

Som det anerkendes både af Kommissionen og de mange adspurgte repræsentanter for civilsamfundet (12), bør programmet fremover være meget tættere forbundet med den egentlige beslutningsproces og den europæiske politiske dagsorden. EØSU finder det positivt, at et af resultatkriterierne i det nye program er antallet og kvaliteten af de politiske initiativer, der iværksættes som følge af de aktiviteter, som programmet støtter. Programmet vil derfor kunne styrke gennemførelsen af EU-traktatens artikel 11. EØSU hilser det endvidere velkommen, at Kommissionen fremsætter krav om udveksling af god praksis og idéer vedrørende borgerdeltagelse (13).

3.17

Alle foranstaltninger, der støttes af programmet, bør fremvise resultater, som kan anvendes i praksis, og som er konsistente og bæredygtige og så synlige som muligt. Sådanne resultater kan f.eks. opnås ved at afholde debatter, korte borgermøder og ved at etablere gensidige kontakter. En del af formandskabets arbejde kunne f.eks. sætte fokus på at fremme debatfora mellem civilsamfundet og EU's institutioner.

3.18

EØSU går ind for at lette adgangen til driftstilskud og i den forbindelse lægge særlig vægt ikke kun på det europæiske, men også det nationale niveau, da det er sådanne tilskud, der sætter en organisation i stand til at udvikle sin overordnede kompetence, styrke sin evne til at deltage i udformningen af politikker og reagere hurtigt på nye udfordringer (14). Til gengæld er projekttilskud hyppigt rettet mod konkrete initiativer, og det er ofte vanskeligere at sikre bæredygtigheden, den institutionelle hukommelse og initiativets kvalitet gennem sådanne tilskud. De gennemsnitlige beløb, antallet af projekter og andre indikatorer, som er opstillet i bilaget til Kommissionens aktuelle forslag, bør kontrolleres. Disse punkter må ikke blive kilde til finansiel eller administrativ diskrimination mod mindre organisationer som følge af anvendelsen af høje tærskler for samfinansiering eller andre aspekter. Det ville være mere hensigtsmæssigt ikke at fastsætte noget mindstebeløb eller at sætte det lavt i forhold til tilskuddenes omfang for hermed at øge antallet af modtagere og varigheden af den tildelte støtte.

3.19

Når det gælder betroede partnere, bør der gøres udstrakt brug af langsigtet strukturstøtte. Endvidere bør den maksimale varighed af projekter kunne forlænges, når projektets art kræver det.

4.1

I præamblens betragtning 4 anbefaler EØSU, at sætningen "Det europæiske borgerinitiativ er en enestående mulighed for at lade borgerne deltage direkte i udformningen af EU-lovgivningen" (15) udvides eller udgår, da den kan give anledning til tvivl om gennemførelsen af andre bestemmelser i Lissabontraktaten.

4.2

I præamblens betragtning 4 foreslår EØSU at erstatte "på tværnationalt plan og EU-plan" med "på EU-plan, tværnationalt plan og, i overensstemmelse med den europæiske dimension, på nationalt plan" i tråd med punkt 2.3 og 3.6 i nærværende udtalelse.

4.3

EØSU foreslår, at ordet "tværnationale" i præamblens betragtning 10 erstattes med "programmets" i tråd med nærværende udtalelses punkt 2.3 og 3.6.

4.4

EØSU anbefaler at foretage følgende ændring i præamblens betragtning 14: "Kommissionen, medlemsstaterne, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, den strukturerede dialogs partnere og individuelle repræsentanter for det europæiske civilsamfund bør samarbejde".

4.5

I præamblens betragtning 16 foreslår EØSU, at ordene "som er knyttet direkte til EU's politikker" og "i udformningen af EU's politiske dagsorden" erstattes med "som er knyttet direkte til politikker om EU-relaterede spørgsmål" og "i udformningen af den politiske dagsorden for EU-relaterede spørgsmål".

4.6

For at konkretisere de bemærkninger, der fremsættes i nærværende udtalelses punkt 3.13, anbefaler EØSU at følgende føjes til andet punktum i præamblens betragtning 16: "samt gennem udvælgelse i to faser af projektforslag".

4.7

EØSU foreslår følgende ændring i artikel 1 i forslaget: "det globale mål om at fremme europæiske værdier og en europæisk identitet". Begrebet "europæiske værdier og en europæisk identitet" er mere omfattende og inklusiv. Disse ændringer bør også indføres i andre afsnit i Kommissionens forslag.

4.8

I artikel 1 anbefaler EØSU endvidere, at ordene "på EU-plan" erstattes med "i EU-relaterede anliggender og spørgsmål" i overensstemmelse med ovenstående bemærkninger for at fremhæve, at borgerdeltagelsen er udelelig, og at EU-relaterede anliggender ikke kun afgøres på EU-niveau.

4.9

I artikel 2, stk. 2, anbefaler EØSU, at "samfundsengagement og frivilligt arbejde på EU-plan" erstattes med "samfundsengagement og frivilligt arbejde inden for EU-relaterede anliggender og spørgsmål", og at "ved at udvikle borgernes forståelse af EU's politiske beslutningsproces" erstattes med "ved at udvikle borgernes forståelse af udformningen af politikker om EU-relaterede spørgsmål og deres evne til at deltage i denne proces".

4.10

EØSU anbefaler, at artikel 3, stk. 2, ændres som følger:

4.11

Hvad angår forslagets artikel 4 understreger EØSU, at Kommissionen så vidt muligt bør undgå offentlige kontrakter, som oftest fører til ambitiøse og kostbare pr-kampagner, som imidlertid foregår fjernt fra borgerne. Det bør sikres, at alle aktiviteter er så åbne som muligt for alle programmets deltagere.

4.12

EØSU anbefaler, at artikel 6 udvides i tråd med nærværende udtalelse, især punkt 2.6.

4.13

Det bør overvejes at lade bestemmelsen i artikel 8 om, at der skal fastlægges nye prioriteter for programmet hvert år, udgå eller gøre ordlyden mindre kategorisk.

4.14

EØSU anbefaler, at artikel 9 udvides med følgende: "3. repræsentanter for Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og den strukturerede dialogs partnere bør kunne inddrages i det arbejde, der foregår i programmets forvaltningsorgan, ved at give dem status af eksperter, fuldgyldige medlemmer, observatører, aktive observatører eller lignende, eller ved, at der dannes en formel eller uformel interinstitutionel arbejdsgruppe, der skal udarbejde det årlige program."

4.15

EØSU foreslår, at følgende føjes til artikel 10: "De parter, der nævnes i artikel 9 ovenfor, bør inddrages bredt i alle stadier af programmets evaluering og videreudvikling."

4.16

EØSU anbefaler følgende ændring af artikel 14, stk. 2: "… aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget." Udvalget foreslår, at tilføje "bl.a." i begyndelsen af artikel 14, stk. 3.

4.17

EØSU foreslår at indføje en henvisning i bilagets kapitel 2 ("programforvaltning") til, at det er muligt og ønskeligt at inddrage Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne eller enhver anden struktur på nationalt niveau, som måtte skønnes at være i stand til at deltage i forvaltningen af programmets forskellige områder.

4.18

Hvad angår de evalueringskriterier, der nævnes i bilaget, understreger EØSU navnlig, at der bør ydes øget finansiel støtte i lande og regioner, hvor midler til opfyldelse af programmålene er begrænsede eller ikke er tilgængelige, eller hvor indikatorer viser en lav borgerdeltagelse.

4.19

I punkt 2.2.1 under "finansieringsoversigt til forslag" afviser EØSU kategorisk bemærkningen om, at små og mellemstore organisationers deltagelse i programmet udgør en risiko for dets forvaltning, og anbefaler at bemærkningen straks fjernes. I tråd med ovenstående bemærkninger peger EØSU på, at sådanne grupper er særligt egnede til borgerdeltagelse, og at de på enhver måde bør opmuntres til at engagere sig i programmet, navnlig ved at gøre det lettere for dem at indgive og forvalte projekter, ved at sænke den minimumstærskel, som deres budget skal opnå, ved at tillade manglende deltagelse af udenlandske partnere, hvor dette ikke er objektivt muligt, og ved at mindske kravet til samfinansieringens omfang.

4.20

EØSU anbefaler en gennemgang af antallet af projekter inden for de forskellige aktionsområder, som er fastlagt i bilagene, og af deres finansieringsgrad for at tage hensyn til de krav, der er fremsat tidligere i nærværende udtalelse, om at gøre dem mere tilgængelige for små og mellemstore organisationer og/eller at indføre en række specifikke kategorier for små projekter, så de får bedre adgang til driftstilskud, får længere frister osv.