4.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/72

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bekræfter sin kraftige støtte til den europæiske rumfartspolitik, herunder ikke mindst til de store europæiske projekter Galileo og GMES, som udvalget finder af strategisk betydning for den økonomiske og forskningsmæssige udvikling i Europa. I alle sine udtalelser om emnet (1) har EØSU understreget behovet for at skænke rumfartsaktiviteter større opmærksomhed og flere ressourcer, eftersom dette er et område, hvor EU bør fastholde sin position i første række.

1.2

EØSU er kategorisk imod Kommissionens forslag om at lægge den nødvendige finansiering til udvikling og gennemførelse af GMES-programmet over i en særlig ekstern fond.

1.3

EØSU fremhæver, at der er presserende behov for at sikre fortsættelsen af et program, der er på vej ind i sin operationelle fase, for ellers risikerer programmet at blive en fiasko. Hele forslaget om at indføre nye mekanismer for finansiering, forvaltning og styring, som adskiller sig fra EU's sædvanlige og konsoliderede mekanismer, kommer på et dårligt tidspunkt, synes uberettiget og er overordentligt risikabelt. Oprettelsen af nye organer og finansieringsmodeller kræver i realiteten, at man giver sig i kast med årelange, udmarvende og usikre forhandlinger og undersøgelser, hvilket synes at være uhensigtsmæssigt og at passe dårligt til den operationelle gennemførelse af et program som GMES, eftersom Kommissionen og de europæiske agenturer allerede råder over alle de kompetencer og beføjelser, der er nødvendige for at gennemføre programmet.

1.4

EØSU anmoder om, at finansieringen af programmet bliver medtaget under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, og at styringen af programmet bliver struktureret på en sådan måde, at der tages hensyn til den aktuelle kapacitet i Europa, og man undgår opsplitning af forvaltningsaktiviteterne og oprettelse af nye organer, der ikke er egnet til forvaltning af et program, som blev udviklet i sidste årti. Denne anmodning blev allerede fremsat i en tidligere udtalelse (2).

1.5

Meddelelsen vedrørende detaljer i gennemførelsen af forslaget til mellemstatslig aftale om GMES-aktiviteter (3), som er blevet offentliggjort under udarbejdelsen af nærværende udtalelse, ændrer ikke ved udvalgets konklusioner. Tværtimod bestyrker den dem, eftersom den giver EØSU lejlighed til på ny at henlede opmærksomheden på den store risiko, der er forbundet med at indføre en ny finansierings- og forvaltningsmodel, som ikke er blevet afprøvet, og som befinder sig uden for den flerårige finansielle ramme og EU's egne konsoliderede forvaltningskanaler.

1.6

EØSU er meget bekymret for, at GMES reelt risikerer at komme i alvorlige vanskeligheder, hvilket vil betyde, at en allerede foretaget investering på over 3,2 mia. EUR går til spilde. I lyset af debatten i medlemsstaterne synes man at kunne være sikker herpå – der er ikke længere kun tale om en risiko.

1.7

EØSU gør opmærksom på, at det under et år før den planlagte operationelle gennemførelse (i 2013 er det planen at opsende A-satellitterne i konstellationerne Sentinel-1, Sentinel-2 og Sentinel-3) synes meget risikabelt og uberettiget at omdefinere programmets komplekse finansierings- og styringssystem som beskrevet i den her behandlede meddelelse, ikke mindst i lyset af programmets strategiske betydning for EU.

1.8

Meddelelsen indeholder ikke nogen gennemførlighedsanalyse, der gør det muligt at evaluere gennemførelsens eventuelle effektivitet. Begrundelsen for nødvendigheden af et nyt system er heller ikke klar.

1.9

EØSU gør opmærksom på, at de to europæiske flagskibsprogrammer for rumfart, Galileo og GMES, behandles forskelligt: Førstnævnte er omfattet af den flerårige finansielle ramme. Sidstnævnte er ikke.

1.10

For så vidt angår styringen er det overraskende at konstatere, at den europæiske rumorganisation kun tildeles en marginal rolle i dette komplekse system, selv om den hidtil har stået for det meste af udformningen, forvaltningen og anvendelsen af de europæiske satellitsystemer, ligesom den i samarbejde med Kommissionen har leveret næsten hele finansieringen. Udskiftningen af denne med nye organer med sparsom erfaring med forvaltning af satellitsystemer og indsamlede data synes at være dårligt funderet.

1.11

EØSU finder, at med under et år til indførelsen af GMES-programmets finansieringsmodel indebærer en så radikal omdefinering af programmets kompetencer, som det foreslås i meddelelsen, en meget stor risiko for systemets operationelle ibrugtagning.

1.12

EØSU henleder opmærksomheden på den usikkerhed og mangel på præcision, som præger Kommissionens forslag til styring. De kritiske elementer i den foreslåede model springer i øjnene, idet den tekniske koordination overlades til organer, som hverken er fortrolige med rumaktiviteter eller deler arbejdskultur med andre agenturer. Over 80 % af GMES-programmets planlagte aktiviteter vedrører i øvrigt rumaktiviteter. EØSU opfordrer Kommissionen til at revidere den foreslåede model og som oprindeligt planlagt holde fast ved en centraliseret styring og overlade det tekniske ansvar for programmet til ESA under overvågning og kontrol af Kommissionen.

2.1

Meddelelsen af 30. november 2011 beskriver Kommissionens forslag vedrørende finansiering uden for den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 (4) af den operationelle fase af det europæiske jordovervågningsprogram GMES, sådan som programmet hidtil har været defineret og er blevet bragt frem til den endelige gennemførelsesfase. Meddelelsen beskriver også forslaget vedrørende programmets styring. Det drejer sig således om en meddelelse af grundlæggende betydning for GMES-programmet.

2.2

Den senere meddelelse om visse detaljer i forbindelse med gennemførelsen af forslaget til mellemstatslig aftale om GMES-aktiviteter (5), der er blevet offentliggjort under udarbejdelsen af nærværende udtalelse, ændrer ikke ved bemærkningerne til denne meddelelse eller ved konklusionerne, eftersom det drejer sig om en supplerende meddelelse, der mere detaljeret beskriver de finansielle aspekter af den foreslåede fond og indførelsen af et nyt organ, GMES-rådet, der fordobler de beføjelser, som hidtil har været gældende i forvaltningen af de europæiske rumprogrammer, og derved giver anledning til åbenlyse kompetencestridigheder og dobbeltstrukturer i den europæiske beslutningsproces.

2.3

GMES-programmet er det ene af Unionens to flagskibsinitiativer for rumfart (Galileo er det andet). Det har en grundlæggende jordovervågningsfunktion, idet det leverer metoder til at forstå og overvåge klimaændringer, til civilbeskyttelse og sikkerhed samt til bæredygtig udvikling og krisestyring.

2.4

Den manglende medtagen af finansieringen af det strategiske jordovervågningsprogram i forslaget til flerårig finansiel ramme for perioden 2014-2020 har skabt alvorlig bekymring for, at et strategisk europæisk program, der til dato har kostet ti års arbejde og en investering på over 3 mia. EUR, skal blive tabt på gulvet.

2.5

EØSU har allerede i sin analyse fra december 2011 (6) udtrykt alvorlig bekymring for dette programs fremtid som følge af den manglende kontinuitet i dets finansiering.

2.6

Europa-Parlamentet mente i sin beslutning fra februar 2012 om GMES' fremtid (7) ikke, "at finansiering af GMES uden for den flerårige finansielle ramme (FFR) – med en finansiering og en forvaltningsstruktur som anført i det forslag, som Kommissionen offentliggjorde i sin meddelelse – er en mulig løsning".

2.7

Rumfartsdelen af GMES er baseret på tre satellitkonstellationer: Sentinel-1, Sentinel-2 og Sentinel-3, og på de instrumenter (Sentinel-4 og Sentinel-5), der er om bord på de andre satellitter. De første satellitter i de tre konstellationer skal sættes i kredsløb i 2013. Det er derfor på høje tid, at man fastsætter den finansielle ramme, som skal sikre finansieringen af de snarligt forestående aktiviteter.

2.8

Da der ikke forelå et forslag til pressekonferencen den 9. januar 2012, bekræftede ESA's generalsekretær, at ESA ikke vil igangsætte den planlagte opsendelse, så længe der ikke foreligger en beslutning om finansieringen af GMES-aktiviteterne (8).

2.9

Kommissionen foreslår i sin meddelelse, at den vil finde den fornødne finansiering til gennemførelse og etablering af hele infrastrukturen gennem oprettelsen af en ny fond specielt til GMES. Oprettelsen kræver en mellemstatslig aftale mellem EU's medlemsstater forsamlet i Rådet.

2.10

Alle EU's 27 medlemsstater vil skulle bidrage til fonden på grundlag af deres bruttonationalindkomst (BNI). I meddelelsen foreslås en model for aftalen, der senere er blevet uddybet i den efterfølgende meddelelse (9).

2.11

Det forslag vedrørende styringen, som er indeholdt i meddelelsen og ikke er mindre vigtigt end finansieringsforslaget, identificerer en række aktører, som skal tage sig af de forskellige aspekter og sektorer, som vil blive berørt af GMES.

2.12

Indførelsen af et nyt og indviklet finansieringssystem og et nyt forvaltningsorgan for rumprogrammet (GMES-rådet) synes ikke at være berettiget. Det kommer også for sent, kun et år før opsendelsen af de første satellitter.

3.1

Det europæiske jordovervågningsprogram GMES og satellitnavigationsprogrammet Galileo er EU's to store strategiske programmer, som Unionen skal bruge til at bevare sin uafhængighed og fremtrædende position inden for rumfart.

3.2

Det anses for strategisk vigtigt for Europas fremtid at opretholde en stærk førerposition og uafhængighed inden for rumfart på grund af de mangeartede og betydningsfulde spin-offs af rumfartsaktiviteter på forskellige økonomiske, teknologiske, geopolitiske og kulturelle områder i bred forstand.

3.3

GMES blev oprettet som et strategisk EU-program ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010.

3.4

Meddelelsen bekræfter, at "med henblik på de voksende globale udfordringer har Europa behov for sit eget velkoordinerede og pålidelige jordobservationssystem. GMES er et sådant system".

3.5

Meddelelsen foreslår en ny finansieringsmodel uden for det konsoliderede forvaltningssystem under EU's budget. Den nye model kræver deltagelse og godkendelse af alle 27 medlemsstater. I betragtning af den aktuelle økonomiske situation (her tænkes f.eks. – men ikke udelukkende – på situationen i Grækenland og den eventuelle mangel på likviditet i Frankrig og Italien) er det meget sandsynligt (om ikke sikkert), at denne mekanisme vil blive blokeret, hvilket vil være enden på GMES-programmet.

4.1

Ifølge meddelelsen skal GMES ikke medtages i den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020.

4.2

Finansieringen skal bringes på plads gennem indgåelsen af en intern aftale mellem repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet.

4.3

Ifølge aftalen skal de enkelte EU-medlemsstater udarbejde de procedurer, der er nødvendige for aftalens ikrafttræden, og dernæst underrette Rådets generalsekretær, når procedurerne er klar.

4.4

Aftalen træder først i kraft, når alle EU's medlemsstater har ratificeret den.

4.5

Aftalen kan således tidligst træde i kraft, når den sidste medlemsstat har ratificeret den. Som den økonomiske situation ser ud i dag (i EU generelt og i visse medlemsstater i særdeleshed), synes denne bestemmelse alene at være tilstrækkelig til at sikre GMES-programmets fiasko.

4.6

Det udgør en risiko, at tidspunktet for og de nærmere omstændigheder ved den relevante rådssamling end ikke er kendt i skrivende stund, i betragtning af at opsendelsen af Sentinel 1-2-3-satellitterne er nært forestående (2013).

4.7

Der foreslås i meddelelsen, at Rådet på forslag af Kommissionen vedtager en forordning vedrørende planlægning, forvaltning og gennemførelse af GMES-fonden. Forslaget til denne forordning foreligger endnu ikke.

4.8

Ifølge meddelelsen skal Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en finansforordning for GMES-fonden, der fastsætter regler for oprettelsen og gennemførelsen samt for fremlæggelse og revision af regnskaber. Forslaget til denne forordning foreligger endnu ikke.

4.9

Til dato har udviklingen af programmet kostet over 3,2 mia. EUR, hvoraf næsten hele beløbet er kommet fra ESA (1,89 mia.) og EU (1,3 mia.).

4.10

Igangsættelsen af programmet i sin helhed, herunder vedligeholdelse, videreudvikling og løbende tilpasning, skønnes at ville kræve et budget for perioden 2014-2020 på 5,8 mia. EUR, hvilket svarer til ca. 0,6 % af EU's budget for den pågældende periode, som den flerårige finansielle ramme fastsætter til 1 025 mia. EUR. Det er også værd at minde om, at EU's budget svarer til ca. 1 % af BNP.

4.11

Forslaget om at finansiere GMES-programmet uden for EU's budget synes ikke at indebære nogen økonomiske fordele, eftersom de 27 medlemsstater under alle omstændigheder skal sikre finansieringen, selv om der bliver tale om en ny finansieringskanal baseret på en kompleks mellemstatslig aftale. Udvalget kan derfor ikke se det hensigtsmæssige i forslaget.

4.12

Hvad rumfartsdelen angår, råder ESA over det fornødne budget til at opsende de tre A-satellitter i konstellationerne Sentinel-1, 2 og 3. Opsendelsen af Sentinel-1 er allerede betalt, og opsendelsen af de to andre forventes ikke at ville give finansieringsproblemer. Budgettet efter 2013 inkluderer efter planen udviklingen af alle konstellationer, så disse kan leverer de tjenester, de er beregnet til.

4.13

Ifølge meddelelsen skal forvaltningen af GMES' operationelle fase overdrages til flere forskellige organer.

4.14

Politisk overvågning og forvaltning overlades til Kommissionen.

4.15

Ifølge meddelelsen om detaljerne i forbindelse med gennemførelsen af det her behandlede forslag (COM(2012) 218 final af 11. maj 2012) skal styringen af GMES-programmet overlades til GMES-rådet, hvis beføjelser bliver så omfattende, at de på én gang kommer til at omfatte beføjelser, som er typiske for den sædvanlige forvaltning af EU-programmer, og beføjelser, der er typiske for en rumorganisation, hvorved der skabes en dobbeltstruktur i kompetencer og beslutningsorganer, der ikke rimer med en effektiv forvaltning af sparsomme EU-midler.

4.16

Hvad tjenesterne angår, uddelegeres den tekniske koordination af jordovervågningstjenester til Det Europæiske Miljøagentur (EEA), den tekniske koordination af tjenester i forbindelse med nødsituationer til katastrofeberedskabscentret (ERC) og den tekniske koordination af atmosfæretjenesten til Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF). For klimaændringer, overvågning af havmiljøet og sikkerhed er der endnu ikke fundet ansvarlige. For de øvrige tjenester af interesse for Kommissionen og de andre europæiske aktører foreslås Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, EU's Satellitcenter (EUSC), Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (FRONTEX) og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA).

4.17

Med hensyn til rumfartsdelen går de operationelle aktiviteter foreløbigt til Den Europæiske Rumorganisation (ESA), for så vidt angår observationer ved hjælp af billeder i høj opløsning af jordoverfladen og særlige områder, og til EUMETSAT, for så vidt angår systematiske og globale observationer af atmosfæren og oceanerne. Videreudvikling af rumfartsdelen overdrages til ESA og Kommissionen.

4.18

Denne interimordning gælder for forvaltningen af hele Sentinel-1 og Sentinel-2 og for jorddelen af Sentinel-3. Det siger sig selv, at det er vanskeligt at påtage sig så tunge byrder i henseende til organisation og ressourcer, når det kun er en interimordning.

4.19

Det foreslås at tildele den tekniske koordination af "in situ"-datadelen til Det Europæiske Miljøagentur (EEA).

4.20

Det fremgår ikke klart, hvordan disse organers specifikke beføjelser og forvaltningskapacitet skal kunne dække de operationelle behov for et program som GMES, hvis prominente rumfartsdel kræver særlig kompetence.

4.21

GMES-rådet, der foreslås i den efterfølgende GMES-meddelelse (10), indfører dobbeltkompetencer for forvaltningen af de europæiske rumfartsprogrammer, hvilket uden tvivl vil skabe kompetencestridigheder og redundante beslutningsstrukturer i Europa og ende med indførelsen af en slags parallel rumfartsorganisation. En sådan situation er i modstrid med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.